24 timer – så er du færdig

 

Brave i TV2

I løbet af 24 timer er du presset af pressen. Din forklaring skal være kort og præcis. Du skal sælge dit budskab med passion og have fakta lige ved hånden. Det hele sker inden for få timer. Så er dit budskab dødt.

Pludselig bliver jeg ringet op om aften. ”Du skal nok være forberedt på at du har vundet Hygiejneprisen 2017. Kan du få deltagerne med fra Ballerup Kommune? Vi skal også have en pressemeddelelse klar. I skal møde på Christiansborg Slot i morgen”.

Dette er historien om de berømte 15 minutter af berømmelse. Brave har sammen med Ballerup Kommune vundet Hygiejneprisen for Danmarks bedste skoletoiletter. 70% af alle eleverne synes godt om skoletoiletterne på Måløv Skole, afdeling Østerhøj. En pæn placering, når landsgennemsnittet er, at 60% af eleverne i Danmark ikke kan lide skoletoiletterne.

Ved hjælp af sund fornuft, tilsat eksotiske begreber som nudging, adfærdsdesign og service-redesign, har vi, måske, skabt Danmarks bedste skoletoiletter. Men det er ikke den historie, jeg vil fortælle. Jeg vil fortælle historien om den dag pressen kommer.

Endelig på Christiansborg. Vi får overrakt et skilt i en aluminiumsramme og en kurv chokolade. En kort tale fra Rådet for Bedre Hygiejne, en klapsalve og det var så den ære. Vi kikker lidt på hinanden. Griner lidt. Men fornemmelsen er flad i forhold til alt det arbejde, vi har lagt i projektet som hedder Toilet Heaven. Men sådan er det med ære. Den er kort.

Tro ikke du er noget. Bare fordi du har fået en lille ære. Næste dag er det hverdag. Alligevel ringer telefonen. Det er TV2. De vil gerne lave et indslag om de nye toiletter. Vi aftaler at mødes på skolen. Jeg får koordineret med skoleledelsen og pressemedarbejderen fra Kommunen. Der skal findes friske børn, som har tilladelse fra forældrene om at stå frem på TV.

Er det fordi vi har vundet Hygiejneprisen 2017? Nej, det er fordi der kører et stort landsdækkende eksperiment, hvor elever skal vurdere skoletoiletterne. Jeg fortæller TV2 om Hygiejneprisen, men de vil hellere ud på skolen og dybt ned i virkeligheden. Det er bedre TV end ære på Christiansborg.

I mellemtiden har DR også fået nys om skolen i Ballerup. Vi havde nødtørftigt sendt en pressemeddelelse ud til de største medier. Havde dette brev ramt en redaktør?

Telefonen ringer. Det er TV2News

– Jeg vil gerne høre om vi kan flytte vores interviewaftale fra søndag til fredag? Hvorfor det, spørger jeg? Det er fordi, DR går i luften med en udsendelse om de samme toiletter. Vi skal være aktuelle og kan ikke bringe gamle nyheder.

Næste morgen er jeg på skolen. Jeg har naturligvis tjekket rengøring. Sørget for at musikken flyder i højtalerne. Frisket området op med Ajax. Toilet Heaven ligner nu en perle. TV holdet rykker ind. De virker som en magnet på børnene. Da timen ringer ind, står vi tilbage med 3 elever, en skoleleder og en bygningskonstruktør. Vi bliver alle interview fra forskellige vinkler. Personligt sad budskaberne ikke lige i kassen. De blev for lange og for detaljerede. Det er fælden når man ved for meget. Børnene klarer det bedst. De fortæller med glæde om deres oplevelser og du får toiletsandheden serveret direkte i æteren.

Jeg sidder i sminkerummet. Det er næste dag, klokken 8:50. Pludselig bliver jeg spraymalet med cremefarve i hele ansigtet og joker med at så vil jeg også have læbestift på. 10 minutter senere lister vi ind i TV2News rummet. Her sidder droningen af news – Katja Brandt Andersen. Hun sidder på tronen og stråler, mens jeg lister ind fra højre. Usynlige hænder monterer en mikrofon. Et øjeblik efter siger hun ”Du er Ashley, vi skal tale om Skoletoiletter”. Jeg når lige at nikke inden hun går live og fortæller om ulykkelig børn i folkeskolen. Jeg får lige tre hurtige spørgsmål. Denne gang er jeg forberedt og svarene kommer med præcision og med  indlevelse. Et minut senere er jeg ude af studiet. Chancen er slut. Med transport og ventetid – godt 4 timer.

Jeg lægger billeder ud på Facebook. Fine billeder foran TV2 bygningen og rent selfie i TV2New studiet. Jeg får mange likes. De fleste er ”pittylikes” fra venner og familie. Men det varmer på selvtillidskontoen, men det giver ikke salg i butikken.

Nu ringer TV2 igen: – det er Webredaktionen. – Kan vi få nogle uhyggelige billeder fra folkeskolen. Jo, det skulle jeg mene at jeg var leveringsdygtig i.

Hen på eftermiddagen skriver en af min venner – så er projektet på DR’s hjemmeside. Dernæst én, så to artikler og tilsidst tre artikler på TV2.

På bureauet rydder vi forsiden på hjemmesiden og linker direkte til de forskellige artikler. Det blander vi med redaktionelt stof fra egen kilde. Det gælder om at udnytte det momentum man har fået. Vi opsætter Google Adwords annoncer og jeg søger blogindlæg på Facebook. Der er en livlig debat på DR og TV2. Den er heldigvis livlig og i virkeligheden afsporet i forhold til realiteterne i folkeskolen. Jeg sætter mig ved tasterne og begynder at skrive på de forskellige blogindlæg. Jeg forventer en shitstorm – da den virkelighed jeg arbejder med ikke er i nærheden af den som flertallet forstår. Men der sker skuffende lidt. Måske fordi jeg skriver med en vis autoritet, efter at have haft hovedet i over 1000 toiletter.

klamme toiletter

Hvad er resultatet af alle anstrengelserne? Der er masser af ære og glæde over at blive anerkendt for hårdt arbejde. Men kan det måles på bundlinjen? Nej – det kan det ikke, men resultatet kan anvendes i det fremtidige salgsarbejde. Det er en form for verificering af projektet, at være i medierne.

Tilsidst fik jeg besøg af Dagbladet. Til deres ros fik jeg en helt flot side på nettet. Det gav især genlyd i mit lokale netværk. I løbet af ugen besøger jeg 3 folkeskoler, hvor forandring igen er på dagsordnen. Et ord der lyder hult efter en hård medfart af folkeskolereformenen. Måske kan mediedækning og håndgribelige beviser – overbevise lærer og pædagoger, at de også har ansvar for skoletoiletterne og at de ikke kan efterlade eleverne i et sort hul, uden opsyn.

Et skoletoilet.. Ashley Brereton er ekspert i nudging og service redesign. Ashley er konsulent for folkeskolens toiletter

Skrevet af Ashley Brereton, Brave