Det “bløde guld” skaber ægte trivsel

Du kan se hele skolegården. Børn løber, råber, pjatter – og er stille. En enkelt lille fyr ser nedtrykt ud. Pludselig er der en voksen der kaster sig ind over ham. Øjnene bliver større og den lille fyr stivner. Så kommer smilet. Det er jo pædagogen, Peter.

Peter tager fat om den lille fyr og siger: “Hov du ser nedtrykt ud? Hvad er der galt med dig i dag?” Den lille fyr smiler, “Ik’ noget, jeg har det fint“. “Det er dejligt“, siger Peter. “Det er vigtigt, at du har det godt“.

Min respekt for pædagoger er stor. Som barn var de venlige og som ung tænkte jeg – de der bløde pædagoger! Men som rigtig voksen tænker jeg – hvor er de dejlige. De fleste børn har en stor naturlighed og menneskeligt empati. Nå ja, intet nyt fra vestfronten, kan du mene. Men jeg har alligevel en lille pointe, som jeg gerne vil dele.

Når jeg arbejder med børnetrivsel på skolerne er pædagogerne de mest ivrige og lyttende. De er ikke blot lyttende… de kaster sig i gang med projekterne – uden at gø. De vil gerne hjælpe børn med at feje på toilettet. De kan se og forstår med det samme at de er med til, at skabe ægte trivsel i folkeskolen. De er bestemt “det bløde guld” i folkeskolen og det skaber ægte trivsel – tak til dem.

NB: Peter er bestemt en ægte pædagog. Han arbejder på en skole i Frederiksberg Kommune.

Læs artiklen fra BUPL – Børne og Ungdomspædagogernes Landsforbud om implementering af trivsel i folkeskolen.

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

24 timer – så er du færdig

 

Brave i TV2

I løbet af 24 timer er du presset af pressen. Din forklaring skal være kort og præcis. Du skal sælge dit budskab med passion og have fakta lige ved hånden. Det hele sker inden for få timer. Så er dit budskab dødt.

Pludselig bliver jeg ringet op om aften. ”Du skal nok være forberedt på at du har vundet Hygiejneprisen 2017. Kan du få deltagerne med fra Ballerup Kommune? Vi skal også have en pressemeddelelse klar. I skal møde på Christiansborg Slot i morgen”.

Dette er historien om de berømte 15 minutter af berømmelse. Brave har sammen med Ballerup Kommune vundet Hygiejneprisen for Danmarks bedste skoletoiletter. 70% af alle eleverne synes godt om skoletoiletterne på Måløv Skole, afdeling Østerhøj. En pæn placering, når landsgennemsnittet er, at 60% af eleverne i Danmark ikke kan lide skoletoiletterne.

Ved hjælp af sund fornuft, tilsat eksotiske begreber som nudging, adfærdsdesign og service-redesign, har vi, måske, skabt Danmarks bedste skoletoiletter. Men det er ikke den historie, jeg vil fortælle. Jeg vil fortælle historien om den dag pressen kommer.

Endelig på Christiansborg. Vi får overrakt et skilt i en aluminiumsramme og en kurv chokolade. En kort tale fra Rådet for Bedre Hygiejne, en klapsalve og det var så den ære. Vi kikker lidt på hinanden. Griner lidt. Men fornemmelsen er flad i forhold til alt det arbejde, vi har lagt i projektet som hedder Toilet Heaven. Men sådan er det med ære. Den er kort.

Tro ikke du er noget. Bare fordi du har fået en lille ære. Næste dag er det hverdag. Alligevel ringer telefonen. Det er TV2. De vil gerne lave et indslag om de nye toiletter. Vi aftaler at mødes på skolen. Jeg får koordineret med skoleledelsen og pressemedarbejderen fra Kommunen. Der skal findes friske børn, som har tilladelse fra forældrene om at stå frem på TV.

Er det fordi vi har vundet Hygiejneprisen 2017? Nej, det er fordi der kører et stort landsdækkende eksperiment, hvor elever skal vurdere skoletoiletterne. Jeg fortæller TV2 om Hygiejneprisen, men de vil hellere ud på skolen og dybt ned i virkeligheden. Det er bedre TV end ære på Christiansborg.

I mellemtiden har DR også fået nys om skolen i Ballerup. Vi havde nødtørftigt sendt en pressemeddelelse ud til de største medier. Havde dette brev ramt en redaktør?

Telefonen ringer. Det er TV2News

– Jeg vil gerne høre om vi kan flytte vores interviewaftale fra søndag til fredag? Hvorfor det, spørger jeg? Det er fordi, DR går i luften med en udsendelse om de samme toiletter. Vi skal være aktuelle og kan ikke bringe gamle nyheder.

Næste morgen er jeg på skolen. Jeg har naturligvis tjekket rengøring. Sørget for at musikken flyder i højtalerne. Frisket området op med Ajax. Toilet Heaven ligner nu en perle. TV holdet rykker ind. De virker som en magnet på børnene. Da timen ringer ind, står vi tilbage med 3 elever, en skoleleder og en bygningskonstruktør. Vi bliver alle interview fra forskellige vinkler. Personligt sad budskaberne ikke lige i kassen. De blev for lange og for detaljerede. Det er fælden når man ved for meget. Børnene klarer det bedst. De fortæller med glæde om deres oplevelser og du får toiletsandheden serveret direkte i æteren.

Jeg sidder i sminkerummet. Det er næste dag, klokken 8:50. Pludselig bliver jeg spraymalet med cremefarve i hele ansigtet og joker med at så vil jeg også have læbestift på. 10 minutter senere lister vi ind i TV2News rummet. Her sidder droningen af news – Katja Brandt Andersen. Hun sidder på tronen og stråler, mens jeg lister ind fra højre. Usynlige hænder monterer en mikrofon. Et øjeblik efter siger hun ”Du er Ashley, vi skal tale om Skoletoiletter”. Jeg når lige at nikke inden hun går live og fortæller om ulykkelig børn i folkeskolen. Jeg får lige tre hurtige spørgsmål. Denne gang er jeg forberedt og svarene kommer med præcision og med  indlevelse. Et minut senere er jeg ude af studiet. Chancen er slut. Med transport og ventetid – godt 4 timer.

Jeg lægger billeder ud på Facebook. Fine billeder foran TV2 bygningen og rent selfie i TV2New studiet. Jeg får mange likes. De fleste er ”pittylikes” fra venner og familie. Men det varmer på selvtillidskontoen, men det giver ikke salg i butikken.

Nu ringer TV2 igen: – det er Webredaktionen. – Kan vi få nogle uhyggelige billeder fra folkeskolen. Jo, det skulle jeg mene at jeg var leveringsdygtig i.

Hen på eftermiddagen skriver en af min venner – så er projektet på DR’s hjemmeside. Dernæst én, så to artikler og tilsidst tre artikler på TV2.

På bureauet rydder vi forsiden på hjemmesiden og linker direkte til de forskellige artikler. Det blander vi med redaktionelt stof fra egen kilde. Det gælder om at udnytte det momentum man har fået. Vi opsætter Google Adwords annoncer og jeg søger blogindlæg på Facebook. Der er en livlig debat på DR og TV2. Den er heldigvis livlig og i virkeligheden afsporet i forhold til realiteterne i folkeskolen. Jeg sætter mig ved tasterne og begynder at skrive på de forskellige blogindlæg. Jeg forventer en shitstorm – da den virkelighed jeg arbejder med ikke er i nærheden af den som flertallet forstår. Men der sker skuffende lidt. Måske fordi jeg skriver med en vis autoritet, efter at have haft hovedet i over 1000 toiletter.

klamme toiletter

Hvad er resultatet af alle anstrengelserne? Der er masser af ære og glæde over at blive anerkendt for hårdt arbejde. Men kan det måles på bundlinjen? Nej – det kan det ikke, men resultatet kan anvendes i det fremtidige salgsarbejde. Det er en form for verificering af projektet, at være i medierne.

Tilsidst fik jeg besøg af Dagbladet. Til deres ros fik jeg en helt flot side på nettet. Det gav især genlyd i mit lokale netværk. I løbet af ugen besøger jeg 3 folkeskoler, hvor forandring igen er på dagsordnen. Et ord der lyder hult efter en hård medfart af folkeskolereformenen. Måske kan mediedækning og håndgribelige beviser – overbevise lærer og pædagoger, at de også har ansvar for skoletoiletterne og at de ikke kan efterlade eleverne i et sort hul, uden opsyn.

Et skoletoilet.. Ashley Brereton er ekspert i nudging og service redesign. Ashley er konsulent for folkeskolens toiletter

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

Skoletoiletter DR TV avisen Brave

 

Toilet Heaven i TV Avisen

Vi er meget stolte over at præsentere ”Toilet Heaven”. Tv Avisen på DR1 har været i Ballerup og filme vores skoletoiletter. De er designet af Brave. Vi har redesignet serviceniveauet for vedligehold og rengøring. Vi har uddannet lærer og pædagoger. Vi har lært ledelsen, hvor vigtigt skoletoiletter er og vi har skabt ægte trivsel i folkeskolen.

Det kan måles og det kan læses i den nationale trivselsmåling.

Skoletoiletter giver genlyd hos politikerne

Jeg er glad for, at vores indsats for at skabe en bedre oplevelse for vores skolebørn, når de går på toilettet, bliver anerkendt. Vi ved, at toiletforholdene kan påvirke trivslen hos eleverne, og i værste fald kan det også gå ud over indlæringen, siger borgmester Jesper Würtzen.

Skoletoiletter er ægte trivsels

Brave arbejder hver dag med skoletoiletter og besøger over 100 skoletoiletter om året. Vi rådgiver skolerne i skoletoiletter og vi ændrer processerne, samt designet af skoletoiletterne.

Få hjælp til skoletoiletterne

Der er ingen hurtige løsninger til bedre skoletoiletter og trivsel i folkeskolen. Vi skal rundt alle forhold omkring skoletoiletterne:

  • Fysiske forhold
  • Vedligehold
  • Rengøring
  • Lærer
  • Pædagoger
  • Ledelsen
  • Byg
  • Elever

Du er velkommen til at tage kontakt til os og få mere at vide om vores skoletoiletkoncept som hedder ”Toilet Heaven”. Toilet Heaven er den følelse eleverne skal have, når de går på toilettet i folkeskolen.

Læs hvordan Ballerup Kommune fortæller om Hygiejneprisen og om begrebet Toilet Heaven.

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

Hygiejneprisen for bedste skoletoiletter i Ballerup, udført af konsulenthuset Brave

Hygiejneprisen går til folkeskolen

Brave vinder sammen med Ballerup Kommune Hygiejneprisen 2017 for udvikling af ”Danmarks bedste skoletoiletter”.

Flotte skoletoiletter

Kommunerne har ikke råd til at renovere alle skoletoiletter. Derfor har Brave fokus på at hjælpe kommuneskolerne med at renovere eksisterende skoletoiletter. I Ballerup Kommune er vi begyndt med indskolingstoiletterne. Det var tiltrængt.

Skoletoiletter vinder Hygiejneprisen 2017

Skolen i Ballerup vinder Hygiejneprisen 2017 fordi toiletterne er blevet indbydende og lækre. De betyder at der er mange flere elever der bruger skoletoiletterne. Det kan bl.a. ses i sæbeforbruget som er eksploderet.

Læs hvordan Ballerup Kommune fortæller om Hygiejneprisen og om begrebet Toilet Heaven.

Mere inspiration om skoletoiletter

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

at_vinde_brave

Den hemmelige opskrift på at vinde et valg eller at vinde et menneske

Rationelle argumenter – vinder sjældent et menneske. At vinde et menneske er at vinde deres hjerte. Det er aldrig de rationelle argumenter, der gør, at en kunde, en borger eller et barn bliver overbevist om: At du er den, man skal have tillid til.

Det gør sig gældende for et kommunalvalg og det gør sig gældende i forretning. Her får du opskriften set fra et brandingsynspunkt og fra et adfærdspsykologisk perspektiv.

Din position i markedet bestemmer vinderstrategien

Reklamefolk siger altid: Forstå din målgruppe. Alle nikker genkendende til denne sætning og tænker: Hvornår kommer guldkornet, så? Skal vi til at tale om alder, køn, uddannelsesniveau osv.? Selvfølgelig skal vi det. Men først skal vi tale om din position på markedet.

De 4 kundetyper

Skal du vinde et valg, skal du forstå din egen position. Er du en konservativ politiker og ønsker du stemmer, skal du forstå de 4 grundlæggende målgrupper. De 4 målgrupper kommer fra brandinglitteraturen. Det er de samme grupper som du har brug for, når du driver en forretning:

Gruppe A: Dem, der aldrig har stemt (dem, som ikke kender dit produkt)

Gruppe B: Dem, der er partiloyale (dem, som altid køber dit produkt)

Gruppe C: Dem, der altid stemmer på et andet parti (dem, som aldrig køber dit produkt)

Gruppe D: Dem, der skifter parti, en gang imellem (dem, der til tider køber dit produkt)

Den loyale fan-gruppe

Er du en kendt politiker, vil de loyale vælgere sandsynligvis stemme på dig, igen næste år. Det er gruppe B – det er de loyale vælgere. Det skyldes, at vi mennesker er meget rigide. Når vi først har valgt et parti, så bliver vi ved dem. Det dækker over adfærdsbegrebet og den menneskelige natur der hedder ”ankering”. Det betyder, at vi ikke hele tiden kan vurdere, hvilket parti vi er mest enig i. Derfor bliver vi der, hvor vi var sidst. Det afspejler sig i valgresultaterne. F.eks. har der kun været et jordskælvsvalg i 1973, da de tre daværende protestpartier fik mandater i folketinget: Centrum Demokraterne , Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti. Med den viden, skal du begynde at tænke på, hvilken målgruppe du vil overbevise?

Dem du aldrig kan nå

Det er gruppe C – dem der altid stemmer på et andet parti – de andre partiloyale. Her vil rationelle argumenter, næsten altid være spild af tid. Og med denne viden, ser man alligevel kampagner, strategier og dialoger om, hvordan man kan flytte modparten over. Men det kan man ikke. Dem kan du kun vinde, hvis deres eget parti, gør noget rigtigt grimt – som pludselig ryster de loyale vælgere. Hvis det sker, så er der en god åbning. Så skal man slå til.

Dem, der er illoyale

Så er der Gruppe D. Dem, der skifter parti en gang imellem. Se de er interessante og dem kan du vække med nogle rationelle argumenter og god gammeldags passion. De har nemlig ikke opstillet psykologiske barrierer op – endnu. De er modtagelige.

Alle de nye

Er dem, der ikke har stemt før eller som ikke har interesseret sig for politik før nu. Dem vil du kunne vinde med passion, men også med nye budskaber om forandring og budskaber, der passer til en ny generation af mennesker. Men husk passionen og husk det medmenneskelige aspekt. De forstår sjældent alle de nationaløkonomiske forklaringer og rationelle argumenter.

Hvordan oversætter vi denne viden til et kommende valg?

Jo, hvis du er konservativ og har en vælgerskare, så skal du begynde at tale lidt mere socialdemokratisk. Man kan beskyldes for at være midtersøgende – men det giver stemmer.

Rationelle argumenter virker ikke.

Videnskaben ved noget om argumenter

Det er ikke de rene postulater vi kommer med her. Vi mennesker har ikke overskud eller rationale til at bruge objektive argumenter. F.eks. viser undersøgelser fra Carnegie Instituttet i USA, at kun 15 procent af den fremgang, som du har i din karriere, skyldes din tekniske viden og kompetencer. De sidste 85% kommer fra din evne til at håndtere andre mennesker.

Den danske professor i retorik, Christian Kock, har ligeledes konkluderet, at rationel argumentation ikke har en dokumenteret effekt, når man vil overbevise andre.

Der findes forskning, der fortæller, at rationel argumentation ofte ender med at forstærke modpartens egne overbevisning om egen sag. Adfærdspsykologisk sker der en proces, hvor man bliver endnu mere stædig om egen sag og der bliver ikke lyttet til andres argumenter. Fortalt ganske populistisk kortslutter hjernen og ignorerer de gode argumenter. De bliver ganske simpelt overhørt.

Alternativ fakta

Valget i USA beviser, at rationelle argumenter ikke vinder vælgere. Men det gør håb og løfter om en bedre fremtid. Det behøver ikke at være baseret på fakta, blot klare visioner for individer, der har brug for håb. Trump vil hjælpe de fattige ruststater, som har mistet arbejde i bil- og kulindustrien. Trump siger: ”I will make America great again” og har lige modarbejdet klimaaftalen i Paris. Han støtter en døende kulindustri og forsøger at beskytte amerikanske arbejdspladser. Det er måske ikke den mest rationelle strategi, men det gav vælgere og et nyt navn: Alternativ fakta. Bag begrebet ”alternativ fakta” dækker over den begivenhed, at der i virkeligheden ikke kom så mange vælgere, til Trumps indsættelsesceremoni som en rådgiver påstod. Pressen viste en anden virkelighed. To billeder af pladsen foran det hvide hus. Et halvfyldt, under indsættelsen af Trump og et helt-fyldt, under præsident Obamas indsættelsesceremoni.

En gammel kone er god kommunikation

Når den økonomiske situation ser håbløs ud eller samfundet har stået stille, så er vælgerne klar til at tage nye chancer. Noa Redington, som var Helle Thorning-Schmidts tidligere rådgiver, sagde i mandags i Radio 24/7, at man sagtens kan komme til at se nye politiske partier vokse frem i Danmark. Konstanty Gebert, der er seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations spår ligeledes, i Politikken, at vi i fremtiden, vil se flere udbrud af partier og i den forbindelse følger valget tæt i Frankrig. Aldrig har en kandidat uden partier vundet valget. Men Emmanuel Marcon har tag i befolkningen – de har brug for håb og ikke hårde fakta.

“Han har ikke be­gå­et andet end den geni- eller svinestreg, som består i at lægge af­stand til den kendte form for politik med partier og fløje. Valget i Frankrig viser med al tydelighed, at vi nu i den vestlige verden lever i en efterpolitisk tilstand, hvor den eneste politik, der kan føres er en ikkepolitik”

Information, 9. maj 17

Lige om lidt ser vi sandsynligvis Marcon som præsident, men det sladderbladene er mest interesseret i er, at han har en kone som er 25 år ældre end ham selv. Det er ikke særligt rationelt, men det giver omtale og kan derfor være en vinderstrategi.

Brave er klar til kommunikation

Forberedelserne til kommunalvalget er i fuld gang. Hos Brave er vi også tændt. Vi hjælper med at udforme kommunikationsstrategier og valgplakater. Der er forskellige strategier afhængig af parti og kommune. I øjeblikket arbejder vi meget for de blå, men vi kan også lave en rød strategi – bare ikke i samme kommune. Vi er loyale over for vores kunder og giver dem håb og midler til at vinde valget.

Skrevet af Ashley Brereton, Brave.

Skoletoiletter Brave Nudging Adfærdsdesign

For meget succes i folkeskolen

Vores problem er, at eleverne bruger for meget sæbe! Sæbeforbruget er meget større end normalt. Det er enhver hygiejnesygeplejeskes drøm, at eleverne er gode til at vaske hænder. Men stort sæbeforbrug har pludselige negative indvirkninger på budgettet. Det koster!

Alt for meget sæbe på skoletoilettet

Udfaldet er så stort, at det måske kan have effekt på sygefraværet? Det store sæbeforbrug er et resultat af vores spændende strategier med skoletoiletter. Du kan hente inspiration under fra vores projekt Toilet Heaven. Toilet Heaven er en metafor for, hvordan elever skal opleve toiletterne i folkeskolen.

Leges der mere med sæben?

Nej – ikke mere end normalt. Men vi har gjort toiletterne attraktive og det er nøglen til bedre adfærd.

Undervisning i hygiejne

Vi kan ikke undvære undervisning i god hygiejne, det er forudsætningen for, at få elever til at vaske hænder. En god undervisning skaber en god intention. En intention om at vakse hænder i det øjeblik, undervisningen pågår. Men lige så snart hygiejnesygeplejesken er gået, er meget glemt.

Undervisningen skal gentages, således at den huskes. Men denne undervisning er, som en analogi til at købe et fitnesskort. Alle ved de skal lave minimum 30 min. motion om dagen. Men de færreste kommer i fitnesscenteret.

Læs hvordan børn gør rent i folkeskolen – frivilligt

Nudging er vejen til nye løsninger med skoletoiletter

Hvis du skal flytte mennesker fra en intention til handling, skal du gøre det attraktivt, nemt, socialt og timing skal være 100% i orden. Det er de 4 nøgleord, når vi taler om nudging, adfærdsdesign og service-redesign.

Samtaler med skoleledere om skoletoiletter

Lige nu taler vi med flere skoleledere om skoletoiletter. Mange har fået en dårlig trivselsundersøgelse og vil gerne høre, hvordan de kan imødekomme de dårlige resultater.

Når vi taler med skoleledelse bliver der peget på bedre toiletter og istandsættelse. Det er bestemt også tiltrængt mange steder. Men der bliver også utrygt bekymring og ærgrelse over, at de nye toiletter hurtigt bliver grimme. Det er en reel bekymring og det kræver handling.

Læs også om Skoletoiletrapporten.

Nyt perspektiv på livet i folkeskolen

En ting er sikkert, bliver problemerne ignoreret og overset, sker der ikke noget. Gør man, som man plejer, så sker der slet ingen ting på trivselsområdet. Der skal nytænkning til og problemet skal angribes fra en anden vinkel, til gavn for lærer og elever – så de får et bedre arbejdsmiljø. Vi har sendt en invitation til dialog med skoleledelsen – over 400 skoleledere har modtaget vores invitation til dialog. Hvis du er interesseret er du velkommen til at ringe på tlf. 50564248

Mere inspiration om skoletoiletter

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

Skoletoiletter_brave

Folkeskolens toiletter er et sort hul i danmarkshistorien

De er ofte misvedligeholdte, snavset og så lugter de fælt. Lige nu tikker de nye nationale trivselsundersøgelser ind på landets folkeskoler. Et kvalificeret gæt er; at resultatet er lige så dårligt som sidste år.

Over 60% af eleverne synes ikke om toiletternes tilstand. Trods de dårlige tal, er der kun små fremskridt for at sikre børns trivsel. Det er et paradoks at der er fokus på undervisningskvalitet og karaktergennemsnit, men om børnene kan pisse og skide, det er lige fedt.

Læs om Toilet Heaven

Hold en fest på toilettet

Ashley Brereton kommer fra konsulentbureauet Brave, der arbejder med forbedring af adfærd på skoletoiletter: ”Når jeg taler med skoleledere og det administrative personale, er dialogen ofte baseret på en indirekte tese om, at børn er nogle svin og nu skal de lære at bruge toiletterne ordentligt. Men virkeligheden er en anden. Ofte skal elever i folkeskolen anvende toiletter, hvor der kan være op til 75 besøg på en dag. I en analogi til folkeskolen, forsøger jeg at fortælle en historie om den hjemmelige situation: Forsøg at invitere 75 gæster. Hold en fest og kig på, hvordan toilettet så ser ud! Jeg er sikker på, at resultatet er skræmmende.”

Læs om Miljøteam og hvordan børn elsker at gøre rent

Var folkeskolen en restaurant ville den lukke

Sagt lidt mere malerisk. Hvis folkeskolen var en restaurant, så var den lukket. Den fæle hørm ville brede sig og der var ingen der ville spise maden. Men da gæsterne i folkeskolen er statsfinansieret og kunderne næsten er tvangsindskrevet, kan institutionen nøjes med at behandle kunderne med ringe respekt.

Hvis folkeskolen var en restaurant ville personalet hjælpe kunderne og sørge for gode toiletvilkår. Analogien er ikke taget ud af luften. I McDonald’s er driften af toiletterne lige så vigtig som at tilberede og sælge mad. Når der er mange kunder i restauranten, skiftes personale og ledelse til at soignere toiletterne, hvert tiende minutter. Så oplever kunderne, at stedet er rent og pænt. Den succes kan folkeskolen også opnå, ved at tage ledelsesansvaret alvorligt og fokusere på at hjælpe eleverne, frem for at efterlade dem i et ødeland, uden opsyn på toiletterne.

Læs om toiletrapporten – hvor glade er eleverne

Lort i bukserne

Er der så andre argumenter der kan bide sig fast i folkeskolen? En af dem er, at der årligt indlægges 50.000 børn på inkontinenskliniker 1. Det betyder, at børn ikke kan styre deres blære eller skider i bukserne. De bliver socialt udsat, når de lugter af lort 2. Men selv disse rørende argumenter forsvinder i tågen af andre udfordringer i folkeskolen.

Læs om de bedste Toiletfiduser – nudging på toilettet

Personalet skal anvende skoletoiletterne

Folkeskolen hænger i dyndet. I sidste ende er det skolelærerne og pædagogerne der må løfte ansvaret om at få god adfærd på skoletoiletterne.

Hvis personalet ikke kan anvende skoletoiletterne, så kan eleverne naturligvis heller ikke benytte toiletterne. Men der er langt fra denne naturlige slutning til, at lærer og pædagoger vil dele toiletter med eleverne. Det er der ikke noget at sige til, især når toiletterne sejler i tis og lort. Problemet er, at skoletoiletterne ikke er ejet af nogen. Det tilhører ikke lærerne og pædagogerne. Det har ikke noget at gøre med eleverne. Det er jo et offentligt toilet. Rengøringen ejer heller ikke toiletterne – de gør blot rent én, maksimalt to gange om dagen. Så er der vedligeholdsafdelingen, der skal reparere toiletterne. De skal sørge for at dørlåse fungere, fjerne grafitti og at der er vand i hanen. Men når et toilet er ude af drift, så eksploderer belastningen på de eksisterende toiletter.

Se hvorfor det er farligt at have dårlige skoletoiletter

Skrevet af Ashley Brereton,
Mere information, skriv til go@brave.dk

Kilder:

  1. Uddannelsesstatistik
  2. Inkontinensforeningen
  3. Hvordan hjælper vi børn med inkontinens? Hans Erik Berthelsen.
Skoletoiletter

Skoletoiletdagen maler et kedeligt billede af den danske folkeskole

En rundtur på skoletoiletterne er en kedelig oplevelse. Det er sjældent et kønt syn. Der er ofte ikke rent og arkitekturen vinder ikke en dansk designpris. Skoletoiletter ligner sjældent noget der anvendes af børn, i år 2016. I virkeligheden er skoletoiletterne det mindste rum på skolen, der anvendes af flest mennesker. Til gengæld er det også det mest tavelige.

Vi opfordrer alle voksne til at tage mere interesse i den lokale skole. Kik på toiletterne. Sid på toilettet. Luk døren og tænk på, at her sidder dit barn.

Skoletoiletdagen

Skoletoiletdagen afholdes en gang om året.  Alle er velkommen til at deltage eller begynde en debat om toiletter i den lokale skole. Skoletoiletdagen bliver afholdt på Birkerød skole, mandag d. 2 maj. www.skoletoiletdagen.dk

Andre artikler om skoletoiletter
Skoletoiletter får smiley ordning
Nudging – gør det stort
Skrækkelige skoletoiletter
Skoletoiletter og rengøringsprisen
Skolerengøring
Nudging i samarbejde Rådet for bedre Hygiejne
Se de mange toiletfiduser

Nudging og adfærdsdesign
Nudging og adfærdsdesign

Smiley ordning til skoletoiletter

Skoletoiletter får smiley-ordning

Kan du huske dine skoletoiletter? I samme øjeblik begynder der en indre film, som minder om en gyser. De kolde vægge, dårlig belysning og døren som pludselig er gået i baglås. Du er spærret inden på skolen, lige der, hvor der aldrig kommer et menneske. Heldigvis er du voksen og indser, at det blot er et indre mareridt. Men virkeligheden for dagen børn er ikke anderledes. Det bekræfter konsulentbureauet Brave, der til dagligt arbejder med adfærdsstyring, og som introducerer en ny smiley-ordning på skoletoilettet.

Politikkerne stikker næsen i toilettet

De kommunale politikere bliver målt og vejet. De føler et stort ansvar for folkeskolen. Hver gang der kommer en national trivselsmåling, venter de med spænding. Hvordan er vores resultat? Et af målpunkterne er skoletoiletterne. 48 procent af eleverne i indskolingen og 60 procent af de ældre elever synes ikke, at deres skoles toiletter er rene.

Smiley-ordning vises på Skoletoiletdagen

Skoletoiletdagen er et årligt event, der tager skoletoiletter alvorligt. Den afholdes af Rådet for Bedre Hygiejne. På konferencen viser Brave den første smiley-ordning til skoletoiletter. Den skal løbende fortælle, hvordan børnene har det på toiletterne. Smiley-ordningen er en iPad, som giver børnene mulighed for, at give feedback om toiletforholdene. Nu kan skolen gribe problemerne og dermed hjælpe både børn og politikkerne til, at få bedre resultater i den nationale trivselsmåling og i skolen.

Velkommen til Toilet Heaven

En smiley måling giver ikke bedre toiletforhold, men stor opmærksomhed på problemerne og mulighed for at hjælpe eleverne. Derfor fortæller konsulentbureauet Brave om begrebet ”Toilet Heaven” på selve Skoletoiletdagen. Toilet Heaven er et billede på, hvordan de fremtidige skoletoiletter skal se ud. Toilet Heaven beskriver rengøringsprocessen og hvordan man nudger børn til god toiletadfærd. Toilet Heaven forklarer ligeledes, hvordan man gør toiletterne attraktive, uden at bygge helt nye toiletter i folkeskolen.

Skoletoiletdagen bliver afholdt på Birkerød skole, mandag d. 2 maj. www.skoletoiletdagen.dk

Andre artikler om skoletoiletter
Skrækkelige skoletoiletter
Skoletoiletter og rengøringsprisen
Skolerengøring
Nudging i samarbejde Rådet for bedre Hygiejne
Se de mange toiletfiduser

Danske Bank får ny hjemmeside

Danske Bank får ny web

Du skal møde banken på nettet. I gode gamle dage lå banken altid på en respektfuld adresse og gerne i en hjørnebygning med udsigt til kunderne på både højre og venstre side. I slutningen af 2013 eksisterede der 1155 danske bankfilialer. I 2014 er antallet reduceret til 1076. Det viser de nye tal fra Finanstilsynet. Det svarer til, at banken har lukket over halvdelen af de danske filialer. Det er kun hver 4 kunde, der efterspørger et møde i banken. Så hvor skal kunderne så møde banken. På nettet selvfølgelig, men hvordan?

Kæmpe investeringer i dit møde med banken

Danske Bank er nu klar til at afsløre sin nye hjemmeside, før den er færdig. Med andre ord kan du allerede nu se hjemmesiden, selv om den ikke er færdig. Det synes vi er modigt og moderne. Nu kan banken høste tilkendegivelser fra kunderne, og samtidigt kan de børste det gamle støv af forretningen.

Så kom kunden i centrum

Alle skriver, at de har kunden i centrum, men vi har aldrig set det centrum nogen steder. Det interessante ved Danske Banks nye hjemmeside er, at de ikke forsøger at sælge produkter. De tager udgangspunkt i livssituationer, kundernes livssituationer. På privatmarkedet tager de udgangspunkt i at ”Du skal købe hus”, ” Du får barn”, Du skal skilles”, ”Du flytter hjemmefra”. Under hvert menupunkt på hjemmesiden får du gode råd, tips og tricks til de økonomiske udfordringer, f.eks. fra energimærkning af huse, glæden ved barselsorlov og konsekvensen af opbrud i familien. Inden for faglitteraturen kalder vi det for ”user situation”, og det er især relevant at bruge ved salg og formidling af sammensatte produkter.

Hvad siger Danske Bank selv om siden?

De skriver, at de vil sætte nye standarder for at drive bank. De har fokus på brugervenlighed, og det er der aldrig nogen, der næsten kan modbevise. Men banken har alligevel gjort sig nogle tanker:

Hvad er det vigtigste for kunderne?

For bankens vedkommende er det at byde kunderne indenfor. Log-on knappen til netbanken er blevet mere synlig og fremhævet i en blå knap.

Store menuer

En af de klassiske fælder ved webdesign er, at man vil have alt til at stå på forsiden. Derved begynder menuerne at blive mindre i højden og lange i længden. Der anvendes de såkaldte megamenuer, som giver bedre overblik end de gamle lange lister af menupunkter eller alternativet, at man trykker på et link og forsvinder langt ind i websitet og ikke ved, hvor man er havnet.

Se Danske Banks nye site i Beta version.

Hvad synes vi om Danske Banks hjemmeside?

Vi synes, den er flot og genkendelig. Bemærk især alt den luft der er omkring billeder og tekst. Vi kalder det whitespace. Med mere whitespace fremhæver du det, der skal læses. Det beviser endnu engang, at ordsproget ”less is more” virker.

Se samme eksempel hos firmaet Inside Nordic her.

Tips til hjemmesiden

Kom først på internettet vha. godt design. Den digitale verden ændres konstant, visuelt og teknologisk. Hvis du vil undgå, at kunderne sorterer dig fra i mængden af hjemmesider, så skal du se godt ud. Kunderne bruger 2 sekunder, og så er de videre til næste side. Her er nogle simple guidelines, du bør følge.

Glædelig jul og godt nytår

Kære kunder, venner og forretningsforbindelser. Vi vil gerne have lov til at sige tak, for et godt år og tak, for det gode samarbejde, der har været imellem os og jer. Vi glæder os i denne tid. Nu skal vi bruge tid på familie og julefred. Men allerede den 4. januar er vi tilbage, med fornyet energi og med vores nye navn: Brave, som vi håber, I vil tage godt imod.

I løbet af året har vi haft mange store og små opgaver. Vi er meget taknemmelige for hver og én af disse. Vi har udviklet mange websites, brochure, film og rådgivet i salg og strategi. Desuden har vi haft langt over 500 mennesker igennem vores nudgingforedrag, som handler om menneskeadfærd. Vi har været rådgivere og lavet nye strategier for kunder. Nu har vi taget egen medicin og fået nyt navn, farver og hjemmeside. Det er en stor proces, men vi glæder os til at gå det nye år i møde.

I ønske glædelig jul og godt nytår
Ashley, Lasse og Stig.

Brave vinder rengøringsprisen 2015

Brave har vundet rengøringsprisen 2015

Hvad ved reklamefolk om rengøring? Svaret er alt eller intet. Men vi forstår, at rengøring ikke handler om nullermænd og rengøring til en billig kvadratmeterpris. Det handler om hygiejne og færre sygedage på arbejdspladsen.

Vi har vundet Rengøringsprisen, fordi vi har fået folkeskolens elever til at elske rengøring. Vi har fået rengøringsassistenten og eleverne til at samarbejde. Således har vi fundet få værdifulde minutter, der kan anvendes til endnu en rengøring af skoletoiletterne. Det giver et bedre indlæringsmiljø for eleverne og bedre arbejdsmiljø for rengøringsassistenterne. Se mere på www.miljøteam.dk og www.danskrengøringsmesse.dk samt Hygiejnefokus.dk.

Vidste du:

  • 48% af alle elever synes at toiletterne er ulækre
  • 20% benytter aldrig skolens toiletter
  • 75 elever om et toilet

Kilde: Politiken

Baggrunden for indstillingen er jeres “Miljøteams projekt”, som i sin enkelthed er ganske banebrydende for rengøringsbranchen. Begrundelse for indstilling er følgende: – Deres produkt/projekt giver en bedre rengøring og arbejdsmiljø til samme pris – Rengøringsassistenten kan nå sit arbejde og nå at soignere toiletterne en ekstra gang. – Eleverne føler ansvar for deres klasseværelse. (klargøring af lokale til rengøring) – Det bliver lettere, hurtigere og sjovere at være i miljøteam end det var at være duks. – Eleverne føler sig taget alvorligt, når vi udstyrer dem med “voksne” redskaber. – Rengøringsassistenterne føler sig taget alvorligt, når vi har lyttet til deres problemer.
Jørgen Espiritu Kjeldsen
Direktør, Hygiejnefokus

Nudging og servicemanagement

Vi arbejder med menneskeadfærd og psykologi. Derudover arbejder vi med begrebet servicemanagement. Servicemanagement er et spændende område, hvor du sælger en usynlig varer. Ofte sælger du den samme vare, som alle de andre udbydere. Pludselig kan du kun tale lave priser eller forringet service. Disse forhold gør sig især gældende i rengøringsbranchen.

Alle skal vinde, når vi taler om service

Vi tror på, at alle skal vinde. I stedet for pris, kikker vi på ”What’s in it for me”. Hvilke fordele får brugerne af den service rengøringsassistenten leverer. Hvordan kan brugerne få mere rengøring for de samme penge? En af servicemanagement branchens svar på det spørgsmål er, selvbetjening. Ved at involvere brugerne i processen, kan rengøringsbranchen minimere omkostningerne og dermed levere mere for pengene. Samtidig oplever brugerne et bedre rengøringsnivau.

Ægte synlig rengøring

Synlig rengøring handler om, at skabe fuldtidsarbejde i dagtimerne, for rengøringsassistenterne. Det handler desværre ikke om, at gøre rengøringsassistenten mere synlig og bedre samarbejde. Men med de nye Miljøteams på folkeskolen, møder rengøringsassistenten alle klasserne og taler om “Vores allesammens folkeskole”. Der bliver talt om, hvordan eleverne kan hjælpe rengøringsassistenten og hvordan rengøringsassistenten, kan hjælpe eleverne, hvis der pludselig bliver tabt mælk.

Der bliver faciliteret et ægte samarbejde og en løbende dialog vha. Miljøseddler, med små smilende sole og plads til små anmærkninger. Denne ægte dialog skaber et ægte samarbejde og en ægte kærlighed til hinanden. Nu er det ikke længere den sur rengøringsassistent og de dumme elever. Nu bliver rengøringsassistenten, Tove, krammet af de små elever, når hun kommer på arbejde og hun kender endda navne på nogle af eleverne. Se det giver en smuk verden og en dejlig folkeskole.

Links:

Case om nudging i folkeskolen
Generelt om nudging
Miljøteam giver bedre folkeskole
Markedsføring af folkeskolen

Billede:
Art Director Lasse Clement og Direktør Ashley Brereton, Brave.

Ny hjemmeside om skolerengøring

Vi har samlet nyttig viden om elevrengøring og rengøringsprocessen, så du hurtigt kan få overblik.

Der er stor fokus på rengøring i skolerne. Derfor har vi nu lavet en hjemmeside, som udelukkende handler om rengøring og skoler. Her beskriver vi, hvordan vi fik den såkaldte Sorø-model til at fungere på alle folkeskoler i Sorø med mere end 3.500 deltagende elever og rengøringsassistenter.

Det skete bl.a. ved hjælp af særlige nudging-principper, som kort fortalt handler om at bruge adfærdsændringer frem for at skælde ungerne ud over, at de ikke har ryddet op.

Moderne elevrengøring

Den nye hjemmeside hedder www.miljøteam.dk og her kan du se, hvor meget tid rengøringsassistenten sparer pr. klasseværelse, når der er øget fokus på elevrengøring. Her er der tale om en ny ordning, hvor den gammeldags dukse-ordning med en hårløs kost og et skævt fejeblad er afløst af moderne ”voksen”-redskaber, som gør det nemmere og sjovere for eleverne at være en del af rengøringsprocessen.

En del af rengøringsprocessen

Når elever gør rent bliver opgaven også nemmere for rengøringsassistenten. Det betyder nemlig, at eleverne har sat stolene op, fejet gulvet og båret skraldespanden ud. Så kan rengøringsassistenten gøre professionelt rent uden at spilde tid på at rydde op først. Resultatet er renere klasseværelser og gladere rengøringsassistenter. En rapport har slået fast, at rengøringskvaliteten er steget efter Sorø Kommune indførte Miljøteam i stedet for den gamle dukseordning.

Læs rengøringsrapporten her

Sorø-modellen fungerer som en slags “noget for noget”- model. Eleverne deltager aktivt i skolerengøringen og selve rengøringsprocessen og det frigør tid, som rengøringsassistenten kan bruge på en ekstra rengøring af toiletterne. Det er til gavn for begge parter.

Slut med klamme klasseværelser og toiletter, når elever og rengøringsassistenter hjælper hinanden.

Se mere på miljøteam.dk.

Skolerengøring Miljøvæg rapport

Rengøringen er blevet endnu bedre på skolerne i Sorø med Miljøvægge og rengøringsassistenterne har fået et bedre arbejdsmiljø.

Der er blevet renere på folkeskolerne i Sorø Kommune, efter at man sidste år indførte den såkaldte Miljøteam-ordning, hvor eleverne i højere grad rydder op efter sig selv og gør klasseværelset klar til rengøringsassistentens professionelle rengøring.

Det viser en uvildig rapport, der har undersøgt rengøringskvaliteten på skolerne i Sorø kommune.

I rapporten, der er udført af et eksternt firma og bestilt af Sorø Kommune, bliver det slået fast, at kvaliteten af rengøringen er steget. Konkret er antallet af klasseværelser, der får topkarakteren A steget fra 50 til 52 procent i løbet af det halve års tid, hvor Miljøvæg-ordningen er blevet indført på skolerne i Sorø.

Leder af rengøringen i Sorø Kommune, Giulia Lorenzen siger:

“Vi er rigtig tilfredse med at kunne løfte kvaliteten, så vi nu har endnu flere klasseværelser med topkarakter. Det er samtidig værd at bemærke, at Miljøteam-ordningen kun har været i drift i seks måneder, så det er min forventning, at vi fremadrettet vil opleve en stigning i kvaliteten, når ordningen for alvor er blevet indarbejdet.”

Karakterskalaen går fra A (tilfredsstillende), B (Mindre tilfredsstillende) til C (utilfredsstillende) og D (Uacceptabelt). I forbindelse med rapporten har man været på uanmeldt kontrolbesøg på 750 af kommunens i alt 4.500 lokaler.

Bedre end udliciteret rengøring

Rapporten blev fremlagt for Teknik og Miljøudvalget i Sorø Kommune på et møde 3. marts 2015. Her var der så stor tilfredshed med den opadgående kurve for kvaliteten i rengøringen, at man nu helt afskaffer det eksterne kontroltjek en gang om året.

Det tolker Giulia Lorentzen som en tillidserklæring til den kommunale rengøring i Sorø Kommune. I rapporten har man sammenlignet den kommunale rengøring i Sorø med tilsvarende udliciteret rengøring i en sammenlignelig kommune. Og det falder ud til Sorø Kommunes fordel. Her har man nemlig en højere andel af topkaraktererne A og B – en forskel på 11 procentpoint.

“Det er et godt resultat og en tillidserklæring, når der nu ikke længere skal en årlig ekstern kvalitetskontrol til at fastslå, at der vitterligt også er rent på skolerne i Sorø Kommune, siger Giulia Lorenzen.”

Den uvildige rapport nævner i øvrigt også Miljøvæggene:

“Der er nu opført Miljøvægge de fleste steder, som virker meget positivt og hensigtsmæssigt. Det giver et moderne og opdateret indtryk og opfordrer brugere og rengøringsassistenter i positiv retning til at samarbejde mod et fælles mål. Skoleklasserne er ligeledes meget engagerede og glade for ordningen.”

Ikke en mirakelkur

Giulia Lorenzen understreger, at Miljøteam-ordningen ikke er en mirakelkur, der med et snuptag skaber resultater og renere klasseværelser. Det er en proces, hvor såvel elever og rengøringsassistenter skal lære at hjælpe hinanden.

“Rengøringsassistenten er nu en samarbejdspartner for eleverne, som de kender og hilser på. Før kunne det godt være en anonym funktion, men nu er der sat et ansigt på for eleverne. Det giver forståelse og bedre samarbejde, siger Giulia Lorenzen.”

Før der blev indført Miljøteam og de særlige Miljøvægge på folkeskolerne i Sorø Kommune kunne rengøringsassistenten risikere at stå over for klasseværelser, hvor stolene ikke var sat op og et ufejet gulv. En opgave, som rengøringsassistenten måtte udføre og som satte dem under tidspres.

“Nu hører jeg faktisk kun om små skønhedsfejl. Der er ryddet op og fejet i alle klasseværelser. I de mindste årgange kan man have glemt at bære skraldespanden ud, men det er så også det. Rengøringsassistenterne har helt sikkert fået et langt bedre arbejdsmiljø, siger Giulia Lorenzen.”

Eleverne er nøglen

Det er Brave, der har udviklet den såkaldte Miljøteam-ordning for Sorø Kommune. Baggrunden for indsatsen var et arbejdsmiljøproblem hos rengøringsassistenterne og det blev startskuddet for tanken om, at elever skulle inddrages mere.

“Eleverne var både problemet og løsningen. Vi arbejdede indgående med deres adfærd og påvirkede dem gradvist til en øget forståelse af, hvordan de positivt kunne bidrage i processen og samarbejde med rengøringsassistenten, siger adfærdsdesigner Stig Hartmann Brask, Brave.”

Kom med på gratis seminar i nudging.

Læs hvordan vi gør på Miljøteam.dk.
Læs den uvildige kvalitetskontrolrapport.
Læs referat af møde 3. marts i Teknik og Miljøudvalget.
Læs mere om vores arbejdsmetode nudging.

Borgmester Gert Jørgensen er glad for elevrengøring og udtaler sig om elevrengøring i folkeskolen:

“I 2014 blev der på alle kommunens folkeskoler etableret miljøteams i alle klasser. De nye miljøteams – som består af frem elever, som har tjansen i en måned ad gangen – har ansvaret for at gøre klasselokalet klar til rengøring. Til dette har eleverne fået professionelt udstyr, som gør rengøringstjansen lettere og mere hygiejnisk. Miljøteamets indsats gør det lettere for rengøringsassistenterne at udføre deres arbejde, så de sparer tid og derfor kan nå at give skoletoiletterne en ekstra omgang i løbet af dagen. En enkel løsning på et problem, som alle skolebørn i hele landet kender til – nemlig ulækre skoletoiletter. “Sorø-modellen” – som den blev døbt i TV2 har tiltrukket stor opmærksomhed bøde fra pressen og fra kommuner landet over. Tak til vores superseje skoleelever, som viser, at unge mennesker nu til dags ikke er bange for at svinde swifferen og tage et medansvar for deres omgivelser!”

Kilde: http://www.e-pages.dk/soroe_avis_dk/166/2

Læs mere her:
Nudging afløser duksen
Mere om nudging

Nudging med papkrus

Du tænker nok ikke over det i det daglige på jobbet, men tager måske en ren kop hver gang, du skal have en kop kaffe eller te. Og i kantinen bruger du sikkert dagligt en tallerken, kniv og gaffel og måske også et glas. Det bliver til en del på en dag.

Nudging og arbejdsmiljø

En af vores kunder – en mellemstor virksomhed med over 250 ansatte – fandt ud af, at det hvert år resulterede i 50.000 kaffekopper i opvaskemaskinen. Udover alt det andet service.

Det tager tid at vaske en kaffekop op. Den skal ind i opvaskemaskinen – ud igen – og sættes på plads. Nogle kaffekopper skal først findes på kontorer rundt omkring, måske endda med gamle kaffesjatter – det kræver ekstra knofedt – og derefter bæres ned til opvask. Alt i alt en meget tidskrævende og overset opgave.

Opgaven lød derfor: find en løsning, så vi undgår at vaske 50.000 kopper op hvert år.

Analysen er simpel:
Vi er vant til en kaffekop af porcelæn, men den er faktisk ikke optimal på en arbejdsplads af flere grunde:

  1. Den kræver tid (opvask)
  2. Man spilder nemt (intet låg)
  3. Den holder ikke kaffen varm over tid

Løsningen var lige så simpel:

Vi indfører papkrus

  1. Smid ud efter brug ( ingen opvask)
  2. Spilder ikke med låg på
  3. Holder kaffen varm (med låg på)

“Imidlertid er det ikke bare lige at indføre papkrus og så håbe det bedste. Det er mennesker, vi har med at gøre, så der skal tænkes både i vaner og i følelser, siger adfærdsdesigner Stig Hartmann Brask, Brave.”

I første omgang handler det om, at give de ansatte en mulighed for selv at vælge. Det er et klassisk element i nudging – den såkaldte valgarkitektur, som med små nudges får folk til at træffe de ønskede valg. I det konkrete tilfælde altså et papkrus frem for en porcelænskop. Vel at mærke uden at det bliver opfattet som tvang.

Sådan gjorde vi

Først anskaffede vi nogle papkrus, der egner sig til varme drikke. Dem placerede vi ved siden af kaffemaskinen og ovenover et stort skilt med teksten ” Kaffe to go” – det giver positive associationer. Hvis vi havde skrevet “papkrus”, kunne det have ført til modstand i forhold til de miljømæssige konsekvenser (som det i øvrigt er svært at beregne) Porcelænskopperne satte vi nederst, således at det fortsat var muligt at fravælge papkrus.

Hvorfor nudge en kantine?

Fordi kantinepersonalet hellere vil bruge deres tid på at lave god mad end at vaske kaffekopper op. En anden positiv effekt er, at der ikke står gamle kaffekopper rundt omkring på kontorerne. Færre kaffepletter på gangene, da der nu er låg på (pap)kaffekopperne. De er i øvrigt nemmere at balancere på toppen af en stak papirer og en telefon, når man bevæger sig.

Risko ved nudging?

Ja, nogle vil mene, at papkrus er en miljømæssig belastning. Vores svar er, at du stadig må bruge en porcelænskop. Desuden har vi undersøgt hele livscyklusen for en kop af porcelæn fra fremstilling, til mange ture i opvaskemaskinen. Det er svært at vurdere den samledeeksakte miljøbelastning, når porcelænkopper har et ukendt antal overlevelsescykluser før de bliver kasseret på grund af fx. skår og slidtage. Ligeledes betyder hver opvask udledning af fosfater i kloakken. Desuden slid og afskrivning på opvaskemaskinen, contra det øget affald fra papkrus. Yderemere er det svært, at bestemme de miljømæssige konsekvenser af, at producere denne eksakte porcelænskop contra denne eksakte papkrus. Tænk blot på, hvilke kemikalier der er anvendt til at fremstille f.eks. glasuren og de farvestoffer der er anvendt til papkruset.

“Det er vigtigt, at vi giver folk et reelt valg. Altså pap eller porcelæn. Således respekterer vi den enkeltes ret til selv at træffe et valg, siger adfærdsdesigner Stig Hartmann Brask. Der er altid konsekvenser når man tager et valg og der er kun få personer, der har økonomiske ressourcer, tid og tilstrækkelig viden til at se ind i fremtiden og bedømme, hvad der er best på både kort og lang sigt.”

Kommunikation og synlighed

Det er ikke blot de farverige skilte, men også ændringer i omgivelserne, der giver genlyd blandt dem, som bliver nudget. I dette tilfælde skal kantinepersonalet være parat til, at give en fornuftig forklaring, når der kommer en kunde og hævder, at der er tale om miljøsvineri. Vi har rustet kantinepersonalet med svar. Desuden har vi udstyret bordene i kantinen med små bordkort der fortæller, at dette er et forsøg.

Hvad siger brugerne om papkrus med låg?

Selvfølgelig er der kommet reaktioner på, at vi tilbyder et papkrus. Dog har der kun været en officiel klage, til gengæld har ledelsen modtaget mange glade e-mails. En af dem lyder: “Det er så dejligt, at vi har fået papkrus. Nu kan jeg tage en kop kaffe med i bilen, når jeg har travlt – tak”.

Kantinepersonalet er også meget glade. “Nu kan vi lave god mad til alle dem der kommer i kantinen og bruger lidt mindre tid på opvask”.

Læs mere om arbejdsmetoden nudging.

Kantine nudging

Nogle kantiner kan have problemer med at få styr på det brugte service i virksomhedens kantine. Her skal mange ansatte af med snavsede tallerkner, kopper og bestik. Det er en klassisk nudging-opgave, hvor vi arbejder med mennesker og vaner. Først og fremmest handler det om at finde løsninger, som gør det nemmere for de ansatte at komme af med deres kopper.

“Vi synes, det er en spændende opgave og vi er stolte over vores skilte. Men vi ved, at der skal meget mere til. Det handler om mennesker og processer og ikke kun farvestrålende skilte, siger ekspert i adfærdsdesign Stig Hartmann Brask, Brave.”

Læs mere om nudging.

Politikken artikel

Så er Miljøteams og elevrengøring igen i aviserne. Det er historien om klamme toiletter, der sælger. Det er et alvorligt problem i folkeskolen. På skolerne er tommelfingerreglen den berømt 20-80 regel. Nemlig at 20 % af toiletterne ikke er gode, men det fylder 80% i hovederne på eleverne.

Det er bruddet med denne forestilling, vi arbejder med hos Brave. Det er den fysiske adfærd, der får børn til at passe på toiletterne og bruge dem. Det er bl.a. en af de løsninger der er på klamme toiletter. Men for at kunne flytte det mentale hos rigtig mange mennesker skal man også arbejde med det fysiske miljø – toiletterne skal være pæne.

Læs mere om konceptet her.

Læs artiklen fra Politiken.

DR skriver også om konceptet. De har forstået et af de vigtige elementer i at motivere eleverne på deres præmisser – nemlig at lade eleverne høre musik, når de gør rent i klasseværelset.

Sådan kommer du i Børsen

Dagbladet Børsen læses af næsten 200.000 personer. Du vil gerne fremhæve din virksomhed eller dit navn i Børsen. Ofte fordi det er vigtigt at Co-brande sig med de store virksomheder. Det er nemt for Danfoss, Novo Nordisk og Mærsk at komme i Børsen. De har deres berettigelse. De repræsenterer mange arbejdspladser og spiller det nationale trumfkort. Så hvordan kommer du i Børsen?

I første omgang skal du gøre dig klart, at du skriver til en journalist og ikke til Børsens læsere. Din historie skal være vinklet således, at en eller flere journalister vil læse artiklen. En god metode er at følge de enkelte journalister. Deres navn og e-mail står ofte ved deres artikler. Således kan du sende en skarp artikel til en journalist som interesserer sig for dit emne.

Nyhedsværdi – hvad ellers?

Læs Børsen og se hvilke historietyper der hitter. Kigger du på livsstilssiderne så sørg for at skrive om nordisk mad, den fantastiske ferie i Skagen eller smukke sommerhuse. Gerne med referencer til klassiske elementer som PH lampen, Børge Mogensen og alt det sikre som alle kender.

Selv om du er en mindre virksomhed kan du godt komme i Børsen. Da IT firmaet PCSYS opkøbte IBS Systems A/S, fandt jeg den journalist som havde størst interesse for IT og virksomheder. Jeg sendte min artikel. Jeg lod nogle emner være uklare – f.eks. den præcise pris for opkøbet. Det skaber nysgerrighed og gav journalisten mulighed for at ringe til IT virksomheden. Resultatet blev en helside om virksomheden i Børsen og det var ganske gratis.