Skoletoiletter DR TV avisen Brave

 

Toilet Heaven i TV Avisen

Vi er meget stolte over at præsentere ”Toilet Heaven”. Tv Avisen på DR1 har været i Ballerup og filme vores skoletoiletter. De er designet af Brave. Vi har redesignet serviceniveauet for vedligehold og rengøring. Vi har uddannet lærer og pædagoger. Vi har lært ledelsen, hvor vigtigt skoletoiletter er og vi har skabt ægte trivsel i folkeskolen.

Det kan måles og det kan læses i den nationale trivselsmåling.

Skoletoiletter giver genlyd hos politikerne

Jeg er glad for, at vores indsats for at skabe en bedre oplevelse for vores skolebørn, når de går på toilettet, bliver anerkendt. Vi ved, at toiletforholdene kan påvirke trivslen hos eleverne, og i værste fald kan det også gå ud over indlæringen, siger borgmester Jesper Würtzen.

Skoletoiletter er ægte trivsels

Brave arbejder hver dag med skoletoiletter og besøger over 100 skoletoiletter om året. Vi rådgiver skolerne i skoletoiletter og vi ændrer processerne, samt designet af skoletoiletterne.

Få hjælp til skoletoiletterne

Der er ingen hurtige løsninger til bedre skoletoiletter og trivsel i folkeskolen. Vi skal rundt alle forhold omkring skoletoiletterne:

  • Fysiske forhold
  • Vedligehold
  • Rengøring
  • Lærer
  • Pædagoger
  • Ledelsen
  • Byg
  • Elever

Du er velkommen til at tage kontakt til os og få mere at vide om vores skoletoiletkoncept som hedder ”Toilet Heaven”. Toilet Heaven er den følelse eleverne skal have, når de går på toilettet i folkeskolen.

Læs hvordan Ballerup Kommune fortæller om Hygiejneprisen og om begrebet Toilet Heaven.

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

Hygiejneprisen for bedste skoletoiletter i Ballerup, udført af konsulenthuset Brave

Hygiejneprisen går til folkeskolen

Brave vinder sammen med Ballerup Kommune Hygiejneprisen 2017 for udvikling af ”Danmarks bedste skoletoiletter”.

Flotte skoletoiletter

Kommunerne har ikke råd til at renovere alle skoletoiletter. Derfor har Brave fokus på at hjælpe kommuneskolerne med at renovere eksisterende skoletoiletter. I Ballerup Kommune er vi begyndt med indskolingstoiletterne. Det var tiltrængt.

Skoletoiletter vinder Hygiejneprisen 2017

Skolen i Ballerup vinder Hygiejneprisen 2017 fordi toiletterne er blevet indbydende og lækre. De betyder at der er mange flere elever der bruger skoletoiletterne. Det kan bl.a. ses i sæbeforbruget som er eksploderet.

Læs hvordan Ballerup Kommune fortæller om Hygiejneprisen og om begrebet Toilet Heaven.

Mere inspiration om skoletoiletter

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

at_vinde_brave

Den hemmelige opskrift på at vinde et valg eller at vinde et menneske

Rationelle argumenter – vinder sjældent et menneske. At vinde et menneske er at vinde deres hjerte. Det er aldrig de rationelle argumenter, der gør, at en kunde, en borger eller et barn bliver overbevist om: At du er den, man skal have tillid til.

Det gør sig gældende for et kommunalvalg og det gør sig gældende i forretning. Her får du opskriften set fra et brandingsynspunkt og fra et adfærdspsykologisk perspektiv.

Din position i markedet bestemmer vinderstrategien

Reklamefolk siger altid: Forstå din målgruppe. Alle nikker genkendende til denne sætning og tænker: Hvornår kommer guldkornet, så? Skal vi til at tale om alder, køn, uddannelsesniveau osv.? Selvfølgelig skal vi det. Men først skal vi tale om din position på markedet.

De 4 kundetyper

Skal du vinde et valg, skal du forstå din egen position. Er du en konservativ politiker og ønsker du stemmer, skal du forstå de 4 grundlæggende målgrupper. De 4 målgrupper kommer fra brandinglitteraturen. Det er de samme grupper som du har brug for, når du driver en forretning:

Gruppe A: Dem, der aldrig har stemt (dem, som ikke kender dit produkt)

Gruppe B: Dem, der er partiloyale (dem, som altid køber dit produkt)

Gruppe C: Dem, der altid stemmer på et andet parti (dem, som aldrig køber dit produkt)

Gruppe D: Dem, der skifter parti, en gang imellem (dem, der til tider køber dit produkt)

Den loyale fan-gruppe

Er du en kendt politiker, vil de loyale vælgere sandsynligvis stemme på dig, igen næste år. Det er gruppe B – det er de loyale vælgere. Det skyldes, at vi mennesker er meget rigide. Når vi først har valgt et parti, så bliver vi ved dem. Det dækker over adfærdsbegrebet og den menneskelige natur der hedder ”ankering”. Det betyder, at vi ikke hele tiden kan vurdere, hvilket parti vi er mest enig i. Derfor bliver vi der, hvor vi var sidst. Det afspejler sig i valgresultaterne. F.eks. har der kun været et jordskælvsvalg i 1973, da de tre daværende protestpartier fik mandater i folketinget: Centrum Demokraterne , Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti. Med den viden, skal du begynde at tænke på, hvilken målgruppe du vil overbevise?

Dem du aldrig kan nå

Det er gruppe C – dem der altid stemmer på et andet parti – de andre partiloyale. Her vil rationelle argumenter, næsten altid være spild af tid. Og med denne viden, ser man alligevel kampagner, strategier og dialoger om, hvordan man kan flytte modparten over. Men det kan man ikke. Dem kan du kun vinde, hvis deres eget parti, gør noget rigtigt grimt – som pludselig ryster de loyale vælgere. Hvis det sker, så er der en god åbning. Så skal man slå til.

Dem, der er illoyale

Så er der Gruppe D. Dem, der skifter parti en gang imellem. Se de er interessante og dem kan du vække med nogle rationelle argumenter og god gammeldags passion. De har nemlig ikke opstillet psykologiske barrierer op – endnu. De er modtagelige.

Alle de nye

Er dem, der ikke har stemt før eller som ikke har interesseret sig for politik før nu. Dem vil du kunne vinde med passion, men også med nye budskaber om forandring og budskaber, der passer til en ny generation af mennesker. Men husk passionen og husk det medmenneskelige aspekt. De forstår sjældent alle de nationaløkonomiske forklaringer og rationelle argumenter.

Hvordan oversætter vi denne viden til et kommende valg?

Jo, hvis du er konservativ og har en vælgerskare, så skal du begynde at tale lidt mere socialdemokratisk. Man kan beskyldes for at være midtersøgende – men det giver stemmer.

Rationelle argumenter virker ikke.

Videnskaben ved noget om argumenter

Det er ikke de rene postulater vi kommer med her. Vi mennesker har ikke overskud eller rationale til at bruge objektive argumenter. F.eks. viser undersøgelser fra Carnegie Instituttet i USA, at kun 15 procent af den fremgang, som du har i din karriere, skyldes din tekniske viden og kompetencer. De sidste 85% kommer fra din evne til at håndtere andre mennesker.

Den danske professor i retorik, Christian Kock, har ligeledes konkluderet, at rationel argumentation ikke har en dokumenteret effekt, når man vil overbevise andre.

Der findes forskning, der fortæller, at rationel argumentation ofte ender med at forstærke modpartens egne overbevisning om egen sag. Adfærdspsykologisk sker der en proces, hvor man bliver endnu mere stædig om egen sag og der bliver ikke lyttet til andres argumenter. Fortalt ganske populistisk kortslutter hjernen og ignorerer de gode argumenter. De bliver ganske simpelt overhørt.

Alternativ fakta

Valget i USA beviser, at rationelle argumenter ikke vinder vælgere. Men det gør håb og løfter om en bedre fremtid. Det behøver ikke at være baseret på fakta, blot klare visioner for individer, der har brug for håb. Trump vil hjælpe de fattige ruststater, som har mistet arbejde i bil- og kulindustrien. Trump siger: ”I will make America great again” og har lige modarbejdet klimaaftalen i Paris. Han støtter en døende kulindustri og forsøger at beskytte amerikanske arbejdspladser. Det er måske ikke den mest rationelle strategi, men det gav vælgere og et nyt navn: Alternativ fakta. Bag begrebet ”alternativ fakta” dækker over den begivenhed, at der i virkeligheden ikke kom så mange vælgere, til Trumps indsættelsesceremoni som en rådgiver påstod. Pressen viste en anden virkelighed. To billeder af pladsen foran det hvide hus. Et halvfyldt, under indsættelsen af Trump og et helt-fyldt, under præsident Obamas indsættelsesceremoni.

En gammel kone er god kommunikation

Når den økonomiske situation ser håbløs ud eller samfundet har stået stille, så er vælgerne klar til at tage nye chancer. Noa Redington, som var Helle Thorning-Schmidts tidligere rådgiver, sagde i mandags i Radio 24/7, at man sagtens kan komme til at se nye politiske partier vokse frem i Danmark. Konstanty Gebert, der er seniorforsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations spår ligeledes, i Politikken, at vi i fremtiden, vil se flere udbrud af partier og i den forbindelse følger valget tæt i Frankrig. Aldrig har en kandidat uden partier vundet valget. Men Emmanuel Marcon har tag i befolkningen – de har brug for håb og ikke hårde fakta.

“Han har ikke be­gå­et andet end den geni- eller svinestreg, som består i at lægge af­stand til den kendte form for politik med partier og fløje. Valget i Frankrig viser med al tydelighed, at vi nu i den vestlige verden lever i en efterpolitisk tilstand, hvor den eneste politik, der kan føres er en ikkepolitik”

Information, 9. maj 17

Lige om lidt ser vi sandsynligvis Marcon som præsident, men det sladderbladene er mest interesseret i er, at han har en kone som er 25 år ældre end ham selv. Det er ikke særligt rationelt, men det giver omtale og kan derfor være en vinderstrategi.

Brave er klar til kommunikation

Forberedelserne til kommunalvalget er i fuld gang. Hos Brave er vi også tændt. Vi hjælper med at udforme kommunikationsstrategier og valgplakater. Der er forskellige strategier afhængig af parti og kommune. I øjeblikket arbejder vi meget for de blå, men vi kan også lave en rød strategi – bare ikke i samme kommune. Vi er loyale over for vores kunder og giver dem håb og midler til at vinde valget.

Skrevet af Ashley Brereton, Brave.

Skoletoiletter Brave Nudging Adfærdsdesign

For meget succes i folkeskolen

Vores problem er, at eleverne bruger for meget sæbe! Sæbeforbruget er meget større end normalt. Det er enhver hygiejnesygeplejeskes drøm, at eleverne er gode til at vaske hænder. Men stort sæbeforbrug har pludselige negative indvirkninger på budgettet. Det koster!

Alt for meget sæbe på skoletoilettet

Udfaldet er så stort, at det måske kan have effekt på sygefraværet? Det store sæbeforbrug er et resultat af vores spændende strategier med skoletoiletter. Du kan hente inspiration under fra vores projekt Toilet Heaven. Toilet Heaven er en metafor for, hvordan elever skal opleve toiletterne i folkeskolen.

Leges der mere med sæben?

Nej – ikke mere end normalt. Men vi har gjort toiletterne attraktive og det er nøglen til bedre adfærd.

Undervisning i hygiejne

Vi kan ikke undvære undervisning i god hygiejne, det er forudsætningen for, at få elever til at vaske hænder. En god undervisning skaber en god intention. En intention om at vakse hænder i det øjeblik, undervisningen pågår. Men lige så snart hygiejnesygeplejesken er gået, er meget glemt.

Undervisningen skal gentages, således at den huskes. Men denne undervisning er, som en analogi til at købe et fitnesskort. Alle ved de skal lave minimum 30 min. motion om dagen. Men de færreste kommer i fitnesscenteret.

Læs hvordan børn gør rent i folkeskolen – frivilligt

Nudging er vejen til nye løsninger med skoletoiletter

Hvis du skal flytte mennesker fra en intention til handling, skal du gøre det attraktivt, nemt, socialt og timing skal være 100% i orden. Det er de 4 nøgleord, når vi taler om nudging, adfærdsdesign og service-redesign.

Samtaler med skoleledere om skoletoiletter

Lige nu taler vi med flere skoleledere om skoletoiletter. Mange har fået en dårlig trivselsundersøgelse og vil gerne høre, hvordan de kan imødekomme de dårlige resultater.

Når vi taler med skoleledelse bliver der peget på bedre toiletter og istandsættelse. Det er bestemt også tiltrængt mange steder. Men der bliver også utrygt bekymring og ærgrelse over, at de nye toiletter hurtigt bliver grimme. Det er en reel bekymring og det kræver handling.

Læs også om Skoletoiletrapporten.

Nyt perspektiv på livet i folkeskolen

En ting er sikkert, bliver problemerne ignoreret og overset, sker der ikke noget. Gør man, som man plejer, så sker der slet ingen ting på trivselsområdet. Der skal nytænkning til og problemet skal angribes fra en anden vinkel, til gavn for lærer og elever – så de får et bedre arbejdsmiljø. Vi har sendt en invitation til dialog med skoleledelsen – over 400 skoleledere har modtaget vores invitation til dialog. Hvis du er interesseret er du velkommen til at ringe på tlf. 50564248

Mere inspiration om skoletoiletter

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

Skoletoiletter_brave

Folkeskolens toiletter er et sort hul i danmarkshistorien

De er ofte misvedligeholdte, snavset og så lugter de fælt. Lige nu tikker de nye nationale trivselsundersøgelser ind på landets folkeskoler. Et kvalificeret gæt er; at resultatet er lige så dårligt som sidste år.

Over 60% af eleverne synes ikke om toiletternes tilstand. Trods de dårlige tal, er der kun små fremskridt for at sikre børns trivsel. Det er et paradoks at der er fokus på undervisningskvalitet og karaktergennemsnit, men om børnene kan pisse og skide, det er lige fedt.

Læs om Toilet Heaven

Hold en fest på toilettet

Ashley Brereton kommer fra konsulentbureauet Brave, der arbejder med forbedring af adfærd på skoletoiletter: ”Når jeg taler med skoleledere og det administrative personale, er dialogen ofte baseret på en indirekte tese om, at børn er nogle svin og nu skal de lære at bruge toiletterne ordentligt. Men virkeligheden er en anden. Ofte skal elever i folkeskolen anvende toiletter, hvor der kan være op til 75 besøg på en dag. I en analogi til folkeskolen, forsøger jeg at fortælle en historie om den hjemmelige situation: Forsøg at invitere 75 gæster. Hold en fest og kig på, hvordan toilettet så ser ud! Jeg er sikker på, at resultatet er skræmmende.”

Læs om Miljøteam og hvordan børn elsker at gøre rent

Var folkeskolen en restaurant ville den lukke

Sagt lidt mere malerisk. Hvis folkeskolen var en restaurant, så var den lukket. Den fæle hørm ville brede sig og der var ingen der ville spise maden. Men da gæsterne i folkeskolen er statsfinansieret og kunderne næsten er tvangsindskrevet, kan institutionen nøjes med at behandle kunderne med ringe respekt.

Hvis folkeskolen var en restaurant ville personalet hjælpe kunderne og sørge for gode toiletvilkår. Analogien er ikke taget ud af luften. I McDonald’s er driften af toiletterne lige så vigtig som at tilberede og sælge mad. Når der er mange kunder i restauranten, skiftes personale og ledelse til at soignere toiletterne, hvert tiende minutter. Så oplever kunderne, at stedet er rent og pænt. Den succes kan folkeskolen også opnå, ved at tage ledelsesansvaret alvorligt og fokusere på at hjælpe eleverne, frem for at efterlade dem i et ødeland, uden opsyn på toiletterne.

Læs om toiletrapporten – hvor glade er eleverne

Lort i bukserne

Er der så andre argumenter der kan bide sig fast i folkeskolen? En af dem er, at der årligt indlægges 50.000 børn på inkontinenskliniker 1. Det betyder, at børn ikke kan styre deres blære eller skider i bukserne. De bliver socialt udsat, når de lugter af lort 2. Men selv disse rørende argumenter forsvinder i tågen af andre udfordringer i folkeskolen.

Læs om de bedste Toiletfiduser – nudging på toilettet

Personalet skal anvende skoletoiletterne

Folkeskolen hænger i dyndet. I sidste ende er det skolelærerne og pædagogerne der må løfte ansvaret om at få god adfærd på skoletoiletterne.

Hvis personalet ikke kan anvende skoletoiletterne, så kan eleverne naturligvis heller ikke benytte toiletterne. Men der er langt fra denne naturlige slutning til, at lærer og pædagoger vil dele toiletter med eleverne. Det er der ikke noget at sige til, især når toiletterne sejler i tis og lort. Problemet er, at skoletoiletterne ikke er ejet af nogen. Det tilhører ikke lærerne og pædagogerne. Det har ikke noget at gøre med eleverne. Det er jo et offentligt toilet. Rengøringen ejer heller ikke toiletterne – de gør blot rent én, maksimalt to gange om dagen. Så er der vedligeholdsafdelingen, der skal reparere toiletterne. De skal sørge for at dørlåse fungere, fjerne grafitti og at der er vand i hanen. Men når et toilet er ude af drift, så eksploderer belastningen på de eksisterende toiletter.

Se hvorfor det er farligt at have dårlige skoletoiletter

Skrevet af Ashley Brereton,
Mere information, skriv til go@brave.dk

Kilder:

  1. Uddannelsesstatistik
  2. Inkontinensforeningen
  3. Hvordan hjælper vi børn med inkontinens? Hans Erik Berthelsen.

Nudging på toiletterne

Alle har ret til et godt toiletbesøg. Det skal være rent og det skal være hygiejnisk. Vi er stolte over at præsentere Toiletfiduser, som er en hygiejnekampagne rettet mod skoleelever. Bestilt af Sorø Kommune.

Hygiejne for børn
toiletfiduser

Nudging og håndhygiejne

Håndhygiejne er meget vigtigt i folkeskolen. Vi fremhævede de hvide sæbedispenserer med klistermærker på væggen.

Det er klassisk nudging at fremhæve det der er vigtigt.

På skiltet står der. Vask hænder, hvis du vil undgå sygdom. Når du kommunikerer har det stor betydning, at du giver en forklaring på, hvorfor noget er vigtigt.

Inden for nudgingforskning og kommunikation, taler vi meget om begrebet “Hvorfor” og “Udbytte”. Jo bedre forklaring du kan levere, jo større efterfølgelse kan du opnå.

Læs også om Skrækkelige toiletter

Nudging vask hænder

Hygiejne for børn

Børn skal også kunne sidde rent. Derfor satte vi sæbe-sprit dispenserer op på alle skolernes toiletter. Hygiejne for børn er lige så vigtig, som for voksne.
Læs også om Toilet Heaven

Håndhygiejne og håndvask er vigtige elementer i en sundhedskampagne. Denne kampagne er et vedvarende indsatsområde, da vi har opsat skilte på alle skoler i kommunen.

Bag alle toiletdørene har vi opsat læselitteratur. Vi har opsat plakater med Toiletfiduser. Som så mange andre var vi bange for, at de blot blev revet ned. Men det er ikke tilfældet. De fungerer som huskelitteratur og dekoration på toiletterne.

skydeskive toiletfiduser

Fluen i toilettet

Fluen i toilettet er verdens ældste nudge. Men hvis du sætter fluer i toilettet, synes nogle af børnene, at det er ulækkert. Klamme toiletter fremmer ikke ligefra elevernes velfærd. Derfor har vi designet skydeskiver i stedet for. Det virker.

Føler du også, at du bliver taget givet? Derfor gøre vi meget ud af at fortælle; hvem gør noget godt for hvem. Vi sætter altid afsender skilte op. Nu kan eleverne og borgerne se, at Sorø Kommune gør noget godt for folkeskolen. Rent fagligt taler vi om servicemanagement og anvendelse af en bevist kommunikationsstrategi.

Læs også “Folkeskolen sider på toiletterne”

Nudging af medarbejjdere

Kan vi nudge medarbejdere til at rydde op?

Hvis vi kan få personalet til at rydde op, kan vi levere et rent kontormiljø. I Lejre Kommune har vi iværksat et forsøgsprojekt. Her er Rengøringschef Mona Olsen og Driftleder Jeanette Vive i gang med et nudgingprojekt. Det går i alt sin enkelthed ud på at levere poser til papir. De store plastikposer bliver lagt på kontorbordene, og der er udviklet nemme opsamlingssteder.

Ryd op og få det rent

Støv og dårligt indemiljø findes i de store papirbunker mellem reoler og på borde. Ved at opfordre personalet til at tage deres papirbunker og lægge dem i sække, kan der blive gjort ordentligt rent. Det er frivilligt, om personalet vil benytte sig af tilbuddet. Men når de ser kollegaerne begynde at rydde op, er der en god chance for, at andre bliver smittet af den gode idé.

Nudging og profilering af Samordnet Rengøring

”Et rengøringsselskab er kun kendt, når der er problemer, eller når der skal spares penge. Derfor var vores mål at give noget til vores kunder. Noget der kunne gøre deres hverdag bedre. På den måde vil vi gerne fremstå som et selskab, der har noget på hjertet – Vi gør rent for, at personalet kan få et godt indemiljø og sikrer, at der er mindre sygdom” udtaler rengøringschef Mona Olsen.

Se hele casen om Lejre Kommune

nudgingforedrag

Nudgingforedrag

Vil du ændre adfærd på mennesker, må du tage udgangspunkt i det uperfekte menneske. Det gælder især hvis du vil have mennesker til at gøre noget frivilligt. Med nudging viser vi vejen til frivillig adfærd. Nudging er en teori om menneskeadfærd der er baseret på over 60 års adfærdsforskning. Du kan bruge nudging hvis du vil gøre noget godt for mennesker. Hvis du vil arbejde med deres: Helbred – Velstand – Livskvalitet

Nudging vender ofte tingene på hoved i forhold til en traditionel ledelsestilgang eller den måde man arbejder med menneskeadfærd i salg og marketing.

Nudging

Kom til gratis nudgingforedrag og bliv klogere på menneskeadfærd:

Mandag den 6. marts 2016, i Sorø
Tirsdag den 7. marts 2016, i Glostrup

Gå til tilmelding

Nudgingeksempler:
Kort film om nudging
Nudging af medarbejdere
Skilte og nudging

Brave vinder rengøringsprisen 2015

Brave har vundet rengøringsprisen 2015

Hvad ved reklamefolk om rengøring? Svaret er alt eller intet. Men vi forstår, at rengøring ikke handler om nullermænd og rengøring til en billig kvadratmeterpris. Det handler om hygiejne og færre sygedage på arbejdspladsen.

Vi har vundet Rengøringsprisen, fordi vi har fået folkeskolens elever til at elske rengøring. Vi har fået rengøringsassistenten og eleverne til at samarbejde. Således har vi fundet få værdifulde minutter, der kan anvendes til endnu en rengøring af skoletoiletterne. Det giver et bedre indlæringsmiljø for eleverne og bedre arbejdsmiljø for rengøringsassistenterne. Se mere på www.miljøteam.dk og www.danskrengøringsmesse.dk samt Hygiejnefokus.dk.

Vidste du:

  • 48% af alle elever synes at toiletterne er ulækre
  • 20% benytter aldrig skolens toiletter
  • 75 elever om et toilet

Kilde: Politiken

Baggrunden for indstillingen er jeres “Miljøteams projekt”, som i sin enkelthed er ganske banebrydende for rengøringsbranchen. Begrundelse for indstilling er følgende: – Deres produkt/projekt giver en bedre rengøring og arbejdsmiljø til samme pris – Rengøringsassistenten kan nå sit arbejde og nå at soignere toiletterne en ekstra gang. – Eleverne føler ansvar for deres klasseværelse. (klargøring af lokale til rengøring) – Det bliver lettere, hurtigere og sjovere at være i miljøteam end det var at være duks. – Eleverne føler sig taget alvorligt, når vi udstyrer dem med “voksne” redskaber. – Rengøringsassistenterne føler sig taget alvorligt, når vi har lyttet til deres problemer.
Jørgen Espiritu Kjeldsen
Direktør, Hygiejnefokus

Nudging og servicemanagement

Vi arbejder med menneskeadfærd og psykologi. Derudover arbejder vi med begrebet servicemanagement. Servicemanagement er et spændende område, hvor du sælger en usynlig varer. Ofte sælger du den samme vare, som alle de andre udbydere. Pludselig kan du kun tale lave priser eller forringet service. Disse forhold gør sig især gældende i rengøringsbranchen.

Alle skal vinde, når vi taler om service

Vi tror på, at alle skal vinde. I stedet for pris, kikker vi på ”What’s in it for me”. Hvilke fordele får brugerne af den service rengøringsassistenten leverer. Hvordan kan brugerne få mere rengøring for de samme penge? En af servicemanagement branchens svar på det spørgsmål er, selvbetjening. Ved at involvere brugerne i processen, kan rengøringsbranchen minimere omkostningerne og dermed levere mere for pengene. Samtidig oplever brugerne et bedre rengøringsnivau.

Ægte synlig rengøring

Synlig rengøring handler om, at skabe fuldtidsarbejde i dagtimerne, for rengøringsassistenterne. Det handler desværre ikke om, at gøre rengøringsassistenten mere synlig og bedre samarbejde. Men med de nye Miljøteams på folkeskolen, møder rengøringsassistenten alle klasserne og taler om “Vores allesammens folkeskole”. Der bliver talt om, hvordan eleverne kan hjælpe rengøringsassistenten og hvordan rengøringsassistenten, kan hjælpe eleverne, hvis der pludselig bliver tabt mælk.

Der bliver faciliteret et ægte samarbejde og en løbende dialog vha. Miljøseddler, med små smilende sole og plads til små anmærkninger. Denne ægte dialog skaber et ægte samarbejde og en ægte kærlighed til hinanden. Nu er det ikke længere den sur rengøringsassistent og de dumme elever. Nu bliver rengøringsassistenten, Tove, krammet af de små elever, når hun kommer på arbejde og hun kender endda navne på nogle af eleverne. Se det giver en smuk verden og en dejlig folkeskole.

Links:

Case om nudging i folkeskolen
Generelt om nudging
Miljøteam giver bedre folkeskole
Markedsføring af folkeskolen

Billede:
Art Director Lasse Clement og Direktør Ashley Brereton, Brave.

Nudging workshop

I Frederiksberg Kommune er der 50 højt kvalificerede personer, der har fået en udfordring. De er blevet ansat 180 dage i Frederiksberg Kommune. De skal løse problemer for kommunen og de skal sælge deres ide.

Nudging workshop

Sorø Reklame hjalp de ambitiøse projektdeltagere med at realisere deres vision for en bedre kommune. Vi gav dem en workshop, så de var rustet til den barske hverdag, når de skal sælger store projekter med gode visioner. Spørgsmålene var:

  1. Kan delelementer af nudging anvendes i et projekt for at få bedre borger/personale adfærd?
  2. Hvordan arbejder du konkret med at sælge store projektforandringer?
  3. Hvordan skaber du den første interesse om dit projekt?

Workshoppen var en blanding af teori om nudging og praktisk øvelse. Samt indsigt i professionel salgsstrategi – herunder begrebet løsningssalg. Til sidst var der forfriskende og sjove teaterøvelser, hvor deltagerne skulle pitche deres ideer. At pitche betyder at kunne skabe interesse for et projekt på mindre end 2 minutter. At pitche er også kaldt en elevatortale. At fortælle hvad du arbejder med på 2 minutter i en elevator. Det er en sjov og krævende udfordring.

Læs mere om 50 akademikere i 180 dage.

Nudging med papkrus

Du tænker nok ikke over det i det daglige på jobbet, men tager måske en ren kop hver gang, du skal have en kop kaffe eller te. Og i kantinen bruger du sikkert dagligt en tallerken, kniv og gaffel og måske også et glas. Det bliver til en del på en dag.

Nudging og arbejdsmiljø

En af vores kunder – en mellemstor virksomhed med over 250 ansatte – fandt ud af, at det hvert år resulterede i 50.000 kaffekopper i opvaskemaskinen. Udover alt det andet service.

Det tager tid at vaske en kaffekop op. Den skal ind i opvaskemaskinen – ud igen – og sættes på plads. Nogle kaffekopper skal først findes på kontorer rundt omkring, måske endda med gamle kaffesjatter – det kræver ekstra knofedt – og derefter bæres ned til opvask. Alt i alt en meget tidskrævende og overset opgave.

Opgaven lød derfor: find en løsning, så vi undgår at vaske 50.000 kopper op hvert år.

Analysen er simpel:
Vi er vant til en kaffekop af porcelæn, men den er faktisk ikke optimal på en arbejdsplads af flere grunde:

  1. Den kræver tid (opvask)
  2. Man spilder nemt (intet låg)
  3. Den holder ikke kaffen varm over tid

Løsningen var lige så simpel:

Vi indfører papkrus

  1. Smid ud efter brug ( ingen opvask)
  2. Spilder ikke med låg på
  3. Holder kaffen varm (med låg på)

“Imidlertid er det ikke bare lige at indføre papkrus og så håbe det bedste. Det er mennesker, vi har med at gøre, så der skal tænkes både i vaner og i følelser, siger adfærdsdesigner Stig Hartmann Brask, Brave.”

I første omgang handler det om, at give de ansatte en mulighed for selv at vælge. Det er et klassisk element i nudging – den såkaldte valgarkitektur, som med små nudges får folk til at træffe de ønskede valg. I det konkrete tilfælde altså et papkrus frem for en porcelænskop. Vel at mærke uden at det bliver opfattet som tvang.

Sådan gjorde vi

Først anskaffede vi nogle papkrus, der egner sig til varme drikke. Dem placerede vi ved siden af kaffemaskinen og ovenover et stort skilt med teksten ” Kaffe to go” – det giver positive associationer. Hvis vi havde skrevet “papkrus”, kunne det have ført til modstand i forhold til de miljømæssige konsekvenser (som det i øvrigt er svært at beregne) Porcelænskopperne satte vi nederst, således at det fortsat var muligt at fravælge papkrus.

Hvorfor nudge en kantine?

Fordi kantinepersonalet hellere vil bruge deres tid på at lave god mad end at vaske kaffekopper op. En anden positiv effekt er, at der ikke står gamle kaffekopper rundt omkring på kontorerne. Færre kaffepletter på gangene, da der nu er låg på (pap)kaffekopperne. De er i øvrigt nemmere at balancere på toppen af en stak papirer og en telefon, når man bevæger sig.

Risko ved nudging?

Ja, nogle vil mene, at papkrus er en miljømæssig belastning. Vores svar er, at du stadig må bruge en porcelænskop. Desuden har vi undersøgt hele livscyklusen for en kop af porcelæn fra fremstilling, til mange ture i opvaskemaskinen. Det er svært at vurdere den samledeeksakte miljøbelastning, når porcelænkopper har et ukendt antal overlevelsescykluser før de bliver kasseret på grund af fx. skår og slidtage. Ligeledes betyder hver opvask udledning af fosfater i kloakken. Desuden slid og afskrivning på opvaskemaskinen, contra det øget affald fra papkrus. Yderemere er det svært, at bestemme de miljømæssige konsekvenser af, at producere denne eksakte porcelænskop contra denne eksakte papkrus. Tænk blot på, hvilke kemikalier der er anvendt til at fremstille f.eks. glasuren og de farvestoffer der er anvendt til papkruset.

“Det er vigtigt, at vi giver folk et reelt valg. Altså pap eller porcelæn. Således respekterer vi den enkeltes ret til selv at træffe et valg, siger adfærdsdesigner Stig Hartmann Brask. Der er altid konsekvenser når man tager et valg og der er kun få personer, der har økonomiske ressourcer, tid og tilstrækkelig viden til at se ind i fremtiden og bedømme, hvad der er best på både kort og lang sigt.”

Kommunikation og synlighed

Det er ikke blot de farverige skilte, men også ændringer i omgivelserne, der giver genlyd blandt dem, som bliver nudget. I dette tilfælde skal kantinepersonalet være parat til, at give en fornuftig forklaring, når der kommer en kunde og hævder, at der er tale om miljøsvineri. Vi har rustet kantinepersonalet med svar. Desuden har vi udstyret bordene i kantinen med små bordkort der fortæller, at dette er et forsøg.

Hvad siger brugerne om papkrus med låg?

Selvfølgelig er der kommet reaktioner på, at vi tilbyder et papkrus. Dog har der kun været en officiel klage, til gengæld har ledelsen modtaget mange glade e-mails. En af dem lyder: “Det er så dejligt, at vi har fået papkrus. Nu kan jeg tage en kop kaffe med i bilen, når jeg har travlt – tak”.

Kantinepersonalet er også meget glade. “Nu kan vi lave god mad til alle dem der kommer i kantinen og bruger lidt mindre tid på opvask”.

Læs mere om arbejdsmetoden nudging.

Kantine nudging

Nogle kantiner kan have problemer med at få styr på det brugte service i virksomhedens kantine. Her skal mange ansatte af med snavsede tallerkner, kopper og bestik. Det er en klassisk nudging-opgave, hvor vi arbejder med mennesker og vaner. Først og fremmest handler det om at finde løsninger, som gør det nemmere for de ansatte at komme af med deres kopper.

“Vi synes, det er en spændende opgave og vi er stolte over vores skilte. Men vi ved, at der skal meget mere til. Det handler om mennesker og processer og ikke kun farvestrålende skilte, siger ekspert i adfærdsdesign Stig Hartmann Brask, Brave.”

Læs mere om nudging.

Brave har en positiv tilgang til hygiejne. Vi arbejder med mennesker og forsøger at finde motivationen bag en given hygiejneproces. Vi anvender nudging som metode til at få mennesker til at få en hensigtsmæssig adfærd. Derfor får vi børn til at tisse efter en skydeskive og får børn til at gøre klassen rengøringsparat. Vi arbejder med at finde metoder der motiverer børn til at få en god hygiejne i stedet for påbud, forbud og målinger.

Brave var taler på konferencen:

Hygiejne og politik,
Hovedkontoret for 3F,
Kampmannsgade 4,
17490 København V.