24 timer – så er du færdig

 

Brave i TV2

I løbet af 24 timer er du presset af pressen. Din forklaring skal være kort og præcis. Du skal sælge dit budskab med passion og have fakta lige ved hånden. Det hele sker inden for få timer. Så er dit budskab dødt.

Pludselig bliver jeg ringet op om aften. ”Du skal nok være forberedt på at du har vundet Hygiejneprisen 2017. Kan du få deltagerne med fra Ballerup Kommune? Vi skal også have en pressemeddelelse klar. I skal møde på Christiansborg Slot i morgen”.

Dette er historien om de berømte 15 minutter af berømmelse. Brave har sammen med Ballerup Kommune vundet Hygiejneprisen for Danmarks bedste skoletoiletter. 70% af alle eleverne synes godt om skoletoiletterne på Måløv Skole, afdeling Østerhøj. En pæn placering, når landsgennemsnittet er, at 60% af eleverne i Danmark ikke kan lide skoletoiletterne.

Ved hjælp af sund fornuft, tilsat eksotiske begreber som nudging, adfærdsdesign og service-redesign, har vi, måske, skabt Danmarks bedste skoletoiletter. Men det er ikke den historie, jeg vil fortælle. Jeg vil fortælle historien om den dag pressen kommer.

Endelig på Christiansborg. Vi får overrakt et skilt i en aluminiumsramme og en kurv chokolade. En kort tale fra Rådet for Bedre Hygiejne, en klapsalve og det var så den ære. Vi kikker lidt på hinanden. Griner lidt. Men fornemmelsen er flad i forhold til alt det arbejde, vi har lagt i projektet som hedder Toilet Heaven. Men sådan er det med ære. Den er kort.

Tro ikke du er noget. Bare fordi du har fået en lille ære. Næste dag er det hverdag. Alligevel ringer telefonen. Det er TV2. De vil gerne lave et indslag om de nye toiletter. Vi aftaler at mødes på skolen. Jeg får koordineret med skoleledelsen og pressemedarbejderen fra Kommunen. Der skal findes friske børn, som har tilladelse fra forældrene om at stå frem på TV.

Er det fordi vi har vundet Hygiejneprisen 2017? Nej, det er fordi der kører et stort landsdækkende eksperiment, hvor elever skal vurdere skoletoiletterne. Jeg fortæller TV2 om Hygiejneprisen, men de vil hellere ud på skolen og dybt ned i virkeligheden. Det er bedre TV end ære på Christiansborg.

I mellemtiden har DR også fået nys om skolen i Ballerup. Vi havde nødtørftigt sendt en pressemeddelelse ud til de største medier. Havde dette brev ramt en redaktør?

Telefonen ringer. Det er TV2News

– Jeg vil gerne høre om vi kan flytte vores interviewaftale fra søndag til fredag? Hvorfor det, spørger jeg? Det er fordi, DR går i luften med en udsendelse om de samme toiletter. Vi skal være aktuelle og kan ikke bringe gamle nyheder.

Næste morgen er jeg på skolen. Jeg har naturligvis tjekket rengøring. Sørget for at musikken flyder i højtalerne. Frisket området op med Ajax. Toilet Heaven ligner nu en perle. TV holdet rykker ind. De virker som en magnet på børnene. Da timen ringer ind, står vi tilbage med 3 elever, en skoleleder og en bygningskonstruktør. Vi bliver alle interview fra forskellige vinkler. Personligt sad budskaberne ikke lige i kassen. De blev for lange og for detaljerede. Det er fælden når man ved for meget. Børnene klarer det bedst. De fortæller med glæde om deres oplevelser og du får toiletsandheden serveret direkte i æteren.

Jeg sidder i sminkerummet. Det er næste dag, klokken 8:50. Pludselig bliver jeg spraymalet med cremefarve i hele ansigtet og joker med at så vil jeg også have læbestift på. 10 minutter senere lister vi ind i TV2News rummet. Her sidder droningen af news – Katja Brandt Andersen. Hun sidder på tronen og stråler, mens jeg lister ind fra højre. Usynlige hænder monterer en mikrofon. Et øjeblik efter siger hun ”Du er Ashley, vi skal tale om Skoletoiletter”. Jeg når lige at nikke inden hun går live og fortæller om ulykkelig børn i folkeskolen. Jeg får lige tre hurtige spørgsmål. Denne gang er jeg forberedt og svarene kommer med præcision og med  indlevelse. Et minut senere er jeg ude af studiet. Chancen er slut. Med transport og ventetid – godt 4 timer.

Jeg lægger billeder ud på Facebook. Fine billeder foran TV2 bygningen og rent selfie i TV2New studiet. Jeg får mange likes. De fleste er ”pittylikes” fra venner og familie. Men det varmer på selvtillidskontoen, men det giver ikke salg i butikken.

Nu ringer TV2 igen: – det er Webredaktionen. – Kan vi få nogle uhyggelige billeder fra folkeskolen. Jo, det skulle jeg mene at jeg var leveringsdygtig i.

Hen på eftermiddagen skriver en af min venner – så er projektet på DR’s hjemmeside. Dernæst én, så to artikler og tilsidst tre artikler på TV2.

På bureauet rydder vi forsiden på hjemmesiden og linker direkte til de forskellige artikler. Det blander vi med redaktionelt stof fra egen kilde. Det gælder om at udnytte det momentum man har fået. Vi opsætter Google Adwords annoncer og jeg søger blogindlæg på Facebook. Der er en livlig debat på DR og TV2. Den er heldigvis livlig og i virkeligheden afsporet i forhold til realiteterne i folkeskolen. Jeg sætter mig ved tasterne og begynder at skrive på de forskellige blogindlæg. Jeg forventer en shitstorm – da den virkelighed jeg arbejder med ikke er i nærheden af den som flertallet forstår. Men der sker skuffende lidt. Måske fordi jeg skriver med en vis autoritet, efter at have haft hovedet i over 1000 toiletter.

klamme toiletter

Hvad er resultatet af alle anstrengelserne? Der er masser af ære og glæde over at blive anerkendt for hårdt arbejde. Men kan det måles på bundlinjen? Nej – det kan det ikke, men resultatet kan anvendes i det fremtidige salgsarbejde. Det er en form for verificering af projektet, at være i medierne.

Tilsidst fik jeg besøg af Dagbladet. Til deres ros fik jeg en helt flot side på nettet. Det gav især genlyd i mit lokale netværk. I løbet af ugen besøger jeg 3 folkeskoler, hvor forandring igen er på dagsordnen. Et ord der lyder hult efter en hård medfart af folkeskolereformenen. Måske kan mediedækning og håndgribelige beviser – overbevise lærer og pædagoger, at de også har ansvar for skoletoiletterne og at de ikke kan efterlade eleverne i et sort hul, uden opsyn.

Et skoletoilet.. Ashley Brereton er ekspert i nudging og service redesign. Ashley er konsulent for folkeskolens toiletter

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

Et skoletoilet.. Ashley Brereton er ekspert i nudging og service redesign. Ashley er konsulent for folkeskolens toiletter
Dagbladet forklarer nudging og skoletoiletter.

Nogle gange skal en historie forklares enkelt. Det gør Dagbladet glimrende. Vil du gerne have indsigt i skoletoiletter og nudging, så er denne artikel et godt udgangspunkt. Moralen er at børn, er gode nok. Det er de voksne, der skal tænke anderledes, når vi taler om skoletoiletter. Et skoletoilet skal drives som en fin restaurant. Kommer gæsterne på et fint toilet passer de på omgivelserne og gør deres bedste.

Dagbladets artikel om skoletoiletter

Mere om skoletoiletter og elevadfærd

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

Hygiejneprisen til Skoletoiletter indrettet og redesignet af Brave
Skoletoiletter og hygiejneprisen.

Brave og Ballerup Kommune er nomineret til Hygiejneprisen 2017. Der er et tæt opløb mod Københavns Kommune – Hjemmeplejen Indre By/Østerbro.

Forklaring på Toilet Heaven.

Toilet Heaven løser det ægte problem med skoletoiletter. Du kan ikke tale om børnehygiejne, når der ikke er vand i hanen og toilettet lugter af pis.

Det er disse problemer vi løser. Skoletoiletter er et komplekst problem. Børneadfærd og hygiejne ligeså. Derfor er der ingen nemme løsninger og hurtige forklaringer.

Hygiejnen i folkeskolen er dårlig.

Børn vasker ikke hænder og efterlader toiletterne i en uacceptable tilstand. Der er pis og lort på sædet og på gulvet. Forklaringen er, at eleverne sviner toiletterne. Men børneadfærden udgør kun 15% af problemet. 85% af alle problemer med hygiejne og dårlige toiletter skyldes voksenadfærd.

Et skoletoilet er et offentligt toilet.

I folkeskolen er der intet ejeskab til skoletoiletterne. At drive et skoletoilet involverer over 15-20 forskellige interessenter i kommunen, rengøringsfirma, vedligeholdspersonale m.v.. Foruden lærer og elever. Det er derfor det går galt.

Hovedproblemerne er:
– Fysisk udformning og vedligehold
– Rengøring og rengøringsfrekvens
– Vedligehold og tilkaldereaktionshastighed
– Lærer skal tage ejeskab
– Ledelsen skal prioritere økonomi og tid
– Eleverne skal lære god adfærd

Det nytte ikke at fortælle børn hvordan de skal vaske hænder, når toiletterne er ulækre. Det nytter ikke at forklare dem, hvordan man skal bruge sæbe, når der ikke er sæbe i dispenseren og når der ikke er vand i hanen.

Nogle vil hævde at disse tilstande ikke hersker på deres skole. Det kan vel være rigtigt. Men så sendt som i sidste uge har jeg kontrolleret 3 folkeskoler og jeg har erfaring for over 1.000 skoletoiletter.

Toiletterne er ulækre. Vedligeholdstilstanden er ofte under alt kritik. Det er ikke ualmindeligt at 2 ud af 3 toiletter ikke fungere. Der er ikke vand i hanen. Der er ikke lys. Låsen fungere ikke. Håndtørren virker ikke. Der er ikke papirhåndklæder. Der er ikke sæbe.

Rengøringen er også kritisabel. Vi taler gammelt tis på væggen og år gammelt snavs i fugerne. Lyset har ikke fungeret i over 14 dage og låsen virker ikke.

Det største problem er antallet af toiletter. Der er op til 50-75 besøg på et toilet på en dag. Men kun rengøring en gang om dagen. Dårlig hygiejne og dårlig trivsel på skoletoiletterne skyldes ikke børn. Det er de voksne der har et problem.

Vil du skabe gode skoletoiletter kan du ikke snyde. Du skal have alle elementer med i processen. Når du først har et toilet med vand i hanen, der er rent og låsen virker. Så kan du begynde at tale om hygiejne og god børneadfærd.

Vi løser mange af disse vigtige problemer med vores koncept Toilet Heaven.

Læs hvordan Ballerup Kommune fortæller om Hygiejneprisen og om begrebet Toilet Heaven.

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

Skoletoiletter DR TV avisen Brave

 

Toilet Heaven i TV Avisen

Vi er meget stolte over at præsentere ”Toilet Heaven”. Tv Avisen på DR1 har været i Ballerup og filme vores skoletoiletter. De er designet af Brave. Vi har redesignet serviceniveauet for vedligehold og rengøring. Vi har uddannet lærer og pædagoger. Vi har lært ledelsen, hvor vigtigt skoletoiletter er og vi har skabt ægte trivsel i folkeskolen.

Det kan måles og det kan læses i den nationale trivselsmåling.

Skoletoiletter giver genlyd hos politikerne

Jeg er glad for, at vores indsats for at skabe en bedre oplevelse for vores skolebørn, når de går på toilettet, bliver anerkendt. Vi ved, at toiletforholdene kan påvirke trivslen hos eleverne, og i værste fald kan det også gå ud over indlæringen, siger borgmester Jesper Würtzen.

Skoletoiletter er ægte trivsels

Brave arbejder hver dag med skoletoiletter og besøger over 100 skoletoiletter om året. Vi rådgiver skolerne i skoletoiletter og vi ændrer processerne, samt designet af skoletoiletterne.

Få hjælp til skoletoiletterne

Der er ingen hurtige løsninger til bedre skoletoiletter og trivsel i folkeskolen. Vi skal rundt alle forhold omkring skoletoiletterne:

  • Fysiske forhold
  • Vedligehold
  • Rengøring
  • Lærer
  • Pædagoger
  • Ledelsen
  • Byg
  • Elever

Du er velkommen til at tage kontakt til os og få mere at vide om vores skoletoiletkoncept som hedder ”Toilet Heaven”. Toilet Heaven er den følelse eleverne skal have, når de går på toilettet i folkeskolen.

Læs hvordan Ballerup Kommune fortæller om Hygiejneprisen og om begrebet Toilet Heaven.

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

Hygiejneprisen for bedste skoletoiletter i Ballerup, udført af konsulenthuset Brave

Hygiejneprisen går til folkeskolen

Brave vinder sammen med Ballerup Kommune Hygiejneprisen 2017 for udvikling af ”Danmarks bedste skoletoiletter”.

Flotte skoletoiletter

Kommunerne har ikke råd til at renovere alle skoletoiletter. Derfor har Brave fokus på at hjælpe kommuneskolerne med at renovere eksisterende skoletoiletter. I Ballerup Kommune er vi begyndt med indskolingstoiletterne. Det var tiltrængt.

Skoletoiletter vinder Hygiejneprisen 2017

Skolen i Ballerup vinder Hygiejneprisen 2017 fordi toiletterne er blevet indbydende og lækre. De betyder at der er mange flere elever der bruger skoletoiletterne. Det kan bl.a. ses i sæbeforbruget som er eksploderet.

Læs hvordan Ballerup Kommune fortæller om Hygiejneprisen og om begrebet Toilet Heaven.

Mere inspiration om skoletoiletter

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

Skoletoiletter Brave Nudging Adfærdsdesign

For meget succes i folkeskolen

Vores problem er, at eleverne bruger for meget sæbe! Sæbeforbruget er meget større end normalt. Det er enhver hygiejnesygeplejeskes drøm, at eleverne er gode til at vaske hænder. Men stort sæbeforbrug har pludselige negative indvirkninger på budgettet. Det koster!

Alt for meget sæbe på skoletoilettet

Udfaldet er så stort, at det måske kan have effekt på sygefraværet? Det store sæbeforbrug er et resultat af vores spændende strategier med skoletoiletter. Du kan hente inspiration under fra vores projekt Toilet Heaven. Toilet Heaven er en metafor for, hvordan elever skal opleve toiletterne i folkeskolen.

Leges der mere med sæben?

Nej – ikke mere end normalt. Men vi har gjort toiletterne attraktive og det er nøglen til bedre adfærd.

Undervisning i hygiejne

Vi kan ikke undvære undervisning i god hygiejne, det er forudsætningen for, at få elever til at vaske hænder. En god undervisning skaber en god intention. En intention om at vakse hænder i det øjeblik, undervisningen pågår. Men lige så snart hygiejnesygeplejesken er gået, er meget glemt.

Undervisningen skal gentages, således at den huskes. Men denne undervisning er, som en analogi til at købe et fitnesskort. Alle ved de skal lave minimum 30 min. motion om dagen. Men de færreste kommer i fitnesscenteret.

Læs hvordan børn gør rent i folkeskolen – frivilligt

Nudging er vejen til nye løsninger med skoletoiletter

Hvis du skal flytte mennesker fra en intention til handling, skal du gøre det attraktivt, nemt, socialt og timing skal være 100% i orden. Det er de 4 nøgleord, når vi taler om nudging, adfærdsdesign og service-redesign.

Samtaler med skoleledere om skoletoiletter

Lige nu taler vi med flere skoleledere om skoletoiletter. Mange har fået en dårlig trivselsundersøgelse og vil gerne høre, hvordan de kan imødekomme de dårlige resultater.

Når vi taler med skoleledelse bliver der peget på bedre toiletter og istandsættelse. Det er bestemt også tiltrængt mange steder. Men der bliver også utrygt bekymring og ærgrelse over, at de nye toiletter hurtigt bliver grimme. Det er en reel bekymring og det kræver handling.

Læs også om Skoletoiletrapporten.

Nyt perspektiv på livet i folkeskolen

En ting er sikkert, bliver problemerne ignoreret og overset, sker der ikke noget. Gør man, som man plejer, så sker der slet ingen ting på trivselsområdet. Der skal nytænkning til og problemet skal angribes fra en anden vinkel, til gavn for lærer og elever – så de får et bedre arbejdsmiljø. Vi har sendt en invitation til dialog med skoleledelsen – over 400 skoleledere har modtaget vores invitation til dialog. Hvis du er interesseret er du velkommen til at ringe på tlf. 50564248

Mere inspiration om skoletoiletter

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

Skoletoiletter_brave

Folkeskolens toiletter er et sort hul i danmarkshistorien

De er ofte misvedligeholdte, snavset og så lugter de fælt. Lige nu tikker de nye nationale trivselsundersøgelser ind på landets folkeskoler. Et kvalificeret gæt er; at resultatet er lige så dårligt som sidste år.

Over 60% af eleverne synes ikke om toiletternes tilstand. Trods de dårlige tal, er der kun små fremskridt for at sikre børns trivsel. Det er et paradoks at der er fokus på undervisningskvalitet og karaktergennemsnit, men om børnene kan pisse og skide, det er lige fedt.

Læs om Toilet Heaven

Hold en fest på toilettet

Ashley Brereton kommer fra konsulentbureauet Brave, der arbejder med forbedring af adfærd på skoletoiletter: ”Når jeg taler med skoleledere og det administrative personale, er dialogen ofte baseret på en indirekte tese om, at børn er nogle svin og nu skal de lære at bruge toiletterne ordentligt. Men virkeligheden er en anden. Ofte skal elever i folkeskolen anvende toiletter, hvor der kan være op til 75 besøg på en dag. I en analogi til folkeskolen, forsøger jeg at fortælle en historie om den hjemmelige situation: Forsøg at invitere 75 gæster. Hold en fest og kig på, hvordan toilettet så ser ud! Jeg er sikker på, at resultatet er skræmmende.”

Læs om Miljøteam og hvordan børn elsker at gøre rent

Var folkeskolen en restaurant ville den lukke

Sagt lidt mere malerisk. Hvis folkeskolen var en restaurant, så var den lukket. Den fæle hørm ville brede sig og der var ingen der ville spise maden. Men da gæsterne i folkeskolen er statsfinansieret og kunderne næsten er tvangsindskrevet, kan institutionen nøjes med at behandle kunderne med ringe respekt.

Hvis folkeskolen var en restaurant ville personalet hjælpe kunderne og sørge for gode toiletvilkår. Analogien er ikke taget ud af luften. I McDonald’s er driften af toiletterne lige så vigtig som at tilberede og sælge mad. Når der er mange kunder i restauranten, skiftes personale og ledelse til at soignere toiletterne, hvert tiende minutter. Så oplever kunderne, at stedet er rent og pænt. Den succes kan folkeskolen også opnå, ved at tage ledelsesansvaret alvorligt og fokusere på at hjælpe eleverne, frem for at efterlade dem i et ødeland, uden opsyn på toiletterne.

Læs om toiletrapporten – hvor glade er eleverne

Lort i bukserne

Er der så andre argumenter der kan bide sig fast i folkeskolen? En af dem er, at der årligt indlægges 50.000 børn på inkontinenskliniker 1. Det betyder, at børn ikke kan styre deres blære eller skider i bukserne. De bliver socialt udsat, når de lugter af lort 2. Men selv disse rørende argumenter forsvinder i tågen af andre udfordringer i folkeskolen.

Læs om de bedste Toiletfiduser – nudging på toilettet

Personalet skal anvende skoletoiletterne

Folkeskolen hænger i dyndet. I sidste ende er det skolelærerne og pædagogerne der må løfte ansvaret om at få god adfærd på skoletoiletterne.

Hvis personalet ikke kan anvende skoletoiletterne, så kan eleverne naturligvis heller ikke benytte toiletterne. Men der er langt fra denne naturlige slutning til, at lærer og pædagoger vil dele toiletter med eleverne. Det er der ikke noget at sige til, især når toiletterne sejler i tis og lort. Problemet er, at skoletoiletterne ikke er ejet af nogen. Det tilhører ikke lærerne og pædagogerne. Det har ikke noget at gøre med eleverne. Det er jo et offentligt toilet. Rengøringen ejer heller ikke toiletterne – de gør blot rent én, maksimalt to gange om dagen. Så er der vedligeholdsafdelingen, der skal reparere toiletterne. De skal sørge for at dørlåse fungere, fjerne grafitti og at der er vand i hanen. Men når et toilet er ude af drift, så eksploderer belastningen på de eksisterende toiletter.

Se hvorfor det er farligt at have dårlige skoletoiletter

Skrevet af Ashley Brereton,
Mere information, skriv til go@brave.dk

Kilder:

  1. Uddannelsesstatistik
  2. Inkontinensforeningen
  3. Hvordan hjælper vi børn med inkontinens? Hans Erik Berthelsen.

Nudging på toiletterne

Alle har ret til et godt toiletbesøg. Det skal være rent og det skal være hygiejnisk. Vi er stolte over at præsentere Toiletfiduser, som er en hygiejnekampagne rettet mod skoleelever. Bestilt af Sorø Kommune.

Hygiejne for børn
toiletfiduser

Nudging og håndhygiejne

Håndhygiejne er meget vigtigt i folkeskolen. Vi fremhævede de hvide sæbedispenserer med klistermærker på væggen.

Det er klassisk nudging at fremhæve det der er vigtigt.

På skiltet står der. Vask hænder, hvis du vil undgå sygdom. Når du kommunikerer har det stor betydning, at du giver en forklaring på, hvorfor noget er vigtigt.

Inden for nudgingforskning og kommunikation, taler vi meget om begrebet “Hvorfor” og “Udbytte”. Jo bedre forklaring du kan levere, jo større efterfølgelse kan du opnå.

Læs også om Skrækkelige toiletter

Nudging vask hænder

Hygiejne for børn

Børn skal også kunne sidde rent. Derfor satte vi sæbe-sprit dispenserer op på alle skolernes toiletter. Hygiejne for børn er lige så vigtig, som for voksne.
Læs også om Toilet Heaven

Håndhygiejne og håndvask er vigtige elementer i en sundhedskampagne. Denne kampagne er et vedvarende indsatsområde, da vi har opsat skilte på alle skoler i kommunen.

Bag alle toiletdørene har vi opsat læselitteratur. Vi har opsat plakater med Toiletfiduser. Som så mange andre var vi bange for, at de blot blev revet ned. Men det er ikke tilfældet. De fungerer som huskelitteratur og dekoration på toiletterne.

skydeskive toiletfiduser

Fluen i toilettet

Fluen i toilettet er verdens ældste nudge. Men hvis du sætter fluer i toilettet, synes nogle af børnene, at det er ulækkert. Klamme toiletter fremmer ikke ligefra elevernes velfærd. Derfor har vi designet skydeskiver i stedet for. Det virker.

Føler du også, at du bliver taget givet? Derfor gøre vi meget ud af at fortælle; hvem gør noget godt for hvem. Vi sætter altid afsender skilte op. Nu kan eleverne og borgerne se, at Sorø Kommune gør noget godt for folkeskolen. Rent fagligt taler vi om servicemanagement og anvendelse af en bevist kommunikationsstrategi.

Læs også “Folkeskolen sider på toiletterne”

Skoletoiletter

Skoletoiletdagen maler et kedeligt billede af den danske folkeskole

En rundtur på skoletoiletterne er en kedelig oplevelse. Det er sjældent et kønt syn. Der er ofte ikke rent og arkitekturen vinder ikke en dansk designpris. Skoletoiletter ligner sjældent noget der anvendes af børn, i år 2016. I virkeligheden er skoletoiletterne det mindste rum på skolen, der anvendes af flest mennesker. Til gengæld er det også det mest tavelige.

Vi opfordrer alle voksne til at tage mere interesse i den lokale skole. Kik på toiletterne. Sid på toilettet. Luk døren og tænk på, at her sidder dit barn.

Skoletoiletdagen

Skoletoiletdagen afholdes en gang om året.  Alle er velkommen til at deltage eller begynde en debat om toiletter i den lokale skole. Skoletoiletdagen bliver afholdt på Birkerød skole, mandag d. 2 maj. www.skoletoiletdagen.dk

Andre artikler om skoletoiletter
Skoletoiletter får smiley ordning
Nudging – gør det stort
Skrækkelige skoletoiletter
Skoletoiletter og rengøringsprisen
Skolerengøring
Nudging i samarbejde Rådet for bedre Hygiejne
Se de mange toiletfiduser

Nudging og adfærdsdesign
Nudging og adfærdsdesign

Smiley ordning til skoletoiletter

Skoletoiletter får smiley-ordning

Kan du huske dine skoletoiletter? I samme øjeblik begynder der en indre film, som minder om en gyser. De kolde vægge, dårlig belysning og døren som pludselig er gået i baglås. Du er spærret inden på skolen, lige der, hvor der aldrig kommer et menneske. Heldigvis er du voksen og indser, at det blot er et indre mareridt. Men virkeligheden for dagen børn er ikke anderledes. Det bekræfter konsulentbureauet Brave, der til dagligt arbejder med adfærdsstyring, og som introducerer en ny smiley-ordning på skoletoilettet.

Politikkerne stikker næsen i toilettet

De kommunale politikere bliver målt og vejet. De føler et stort ansvar for folkeskolen. Hver gang der kommer en national trivselsmåling, venter de med spænding. Hvordan er vores resultat? Et af målpunkterne er skoletoiletterne. 48 procent af eleverne i indskolingen og 60 procent af de ældre elever synes ikke, at deres skoles toiletter er rene.

Smiley-ordning vises på Skoletoiletdagen

Skoletoiletdagen er et årligt event, der tager skoletoiletter alvorligt. Den afholdes af Rådet for Bedre Hygiejne. På konferencen viser Brave den første smiley-ordning til skoletoiletter. Den skal løbende fortælle, hvordan børnene har det på toiletterne. Smiley-ordningen er en iPad, som giver børnene mulighed for, at give feedback om toiletforholdene. Nu kan skolen gribe problemerne og dermed hjælpe både børn og politikkerne til, at få bedre resultater i den nationale trivselsmåling og i skolen.

Velkommen til Toilet Heaven

En smiley måling giver ikke bedre toiletforhold, men stor opmærksomhed på problemerne og mulighed for at hjælpe eleverne. Derfor fortæller konsulentbureauet Brave om begrebet ”Toilet Heaven” på selve Skoletoiletdagen. Toilet Heaven er et billede på, hvordan de fremtidige skoletoiletter skal se ud. Toilet Heaven beskriver rengøringsprocessen og hvordan man nudger børn til god toiletadfærd. Toilet Heaven forklarer ligeledes, hvordan man gør toiletterne attraktive, uden at bygge helt nye toiletter i folkeskolen.

Skoletoiletdagen bliver afholdt på Birkerød skole, mandag d. 2 maj. www.skoletoiletdagen.dk

Andre artikler om skoletoiletter
Skrækkelige skoletoiletter
Skoletoiletter og rengøringsprisen
Skolerengøring
Nudging i samarbejde Rådet for bedre Hygiejne
Se de mange toiletfiduser

Skoletoiletter
Smiley ordning til skoletoiletter

Skrækkelige skoletoiletter

Brave er et af de eneste bureauer i Danmark, der interesserer sig for skoletoiletter. Vi hjælper folkeskolen til at få Danmarks bedste skoletoiletter.

Sådan løser du problemerne med skoletoiletter

Oversigt over gode links:
Toiletheaven.dk
Toiletfiduser.dk
Miljøteam.dk

Nyeste artikler:
Folkeskolen skider på toiletterne

For meget succes i Folkeskolen

Er børn nogle svin eller er der noget andet galt med skoletoiletterne?
Trivselsundersøgelsen fortæller, at mange tusinde børn ikke trives med toiletterne. Næsten halvdelen af alle børn går ikke på toilettet. Derfor bliver deres koncentration og indlæringsevne dårlig. Vidste du at over 50.000 børn har inkontinensproblemer? Her er et oversigt over link som behandler skoletoiletter:

Eleverne: Skolens toiletter er for åbne og for klamme
Ekstrabladet, 6 klamme skoletoiletter
Dansk Center for undervisningsmiljø om skoletoiletter
Dansk Sygeplejeråd, Uhumske skoletoiletter gør børn inkontinente
TV2 Øst om skoletoiletter
Elever må lære at leve med dårlige toiletter
Far giver afføringsmiddel til søn
Klamme skoletoiletter går ud over indlæringen
Skal skolebørn holde sig?
Rigtig mange børn lider af inkontinens. Her kan du se film om afføringsinkontinens 

Vi undersøger rigtig mange skoletoiletter. Det er ikke eleverne der er nogle svin, men hele måden vi som voksne opfatter skoletoiletter på. Det er nødvendigt med en ny menneskeopfattelse i skolerne for at løse problemet.

Skoletoiletter er en gammel historie

Skoletoiletter har været debatteret i lang tid. Men i virkeligheden er det de færreste der interesserer sig for skoletoiletter. Men det gør vi hos Brave. Vi synes skoletoiletter er noget af det mest interessante, man kan beskæftige sig med. Ikke fordi der er et æstetisk skønhed over, at færdes blandt folkeskolens toiletter, men fordi de involverer børn og voksne. Børneråde har en god rapport, som beskæftiger sig indgående med skoletoiletter. Den er fra 2009, men vi kan garantere, at den er lige så aktuel, som den gang den blev produceret.

Børnerådets rapport om Skoletoiletter 2009

Statens Institut for folkesundhed er også ude efter skoletoiletter

Statens Institut for Folkesundhed indleder således: ”Mange skoletoiletter er i stykker, de lugter, og der mangler ofte både sæbe, toiletpapir og papirhåndklæder, hvilket betyder, at en stor gruppe børn holder sig dagen igennem for at undgå toiletbesøg.” De har lavet en meget stor undersøgelse som omfatter over 8.000 elever.

Læs rapporten om skoletoiletter fra Statens Institut for folkesundhed

Den fysiske standard på skoletoiletterne er ofte værre end det man kan se ved en hurtig gennemgang. Når vi går gennemgår skoletoiletter for at rapportere om fejl og mangler kommer der rigtige mange problemer til overfladen. Ting som man naturligvis ikke oplever, ved blot at kikke hurtigt på toiletterne. Man skal blive på toilettet. Sætte sig ned og se tingene i øjenhøjde med børnene. Pludselig forstår man, hvorfor der er et problem med skoletoiletter.

Læs også: Folkeskolen skider på toiletterne

Børn sendes dagligt på hospitalet, pga. skoletoiletter

Det er skræmmende men sandt. Børn kommer på hospitalet fordi skoletoiletterne opleves som dårlige.

– Vi ser dagligt børn, der holder sig og ikke går på toilettet på deres skole, og som derfor er forstoppet, siger Ulla Kabbelgaard, leder af Børneinkontinensklinikken på Næstved Sygehus.

På klinikken behandles børn for problemer med vandladning og afføring, og en væsentlig del af arbejdet består i at vænne de små patienter af med den toiletskræk, der ofte er blevet udløst af de ækle toiletter på folkeskolerne.

Kilde: Børn sendes dagligt på hospitalet: Klamme skoletoiletter gør elever syge

Skoletoiletter gør elever syge

Det er alvorligt når hygiejnen ikke er i orden på de danske folkeskoler. I Århus har man opnormeret rengøringen. Fra en daglig rengøring til to gange dagligt. Men spørgsmålet er nok, når der er rigtig mange elever pr. toilet. Vores erfaring er at det ofte er alt for lidt. Men den spændende erkendelse, i denne nedstående udsendelse er, at mere rengøring giver færre sygedage i folkeskolen. Det er sjældent, at denne vinkel tages ind i debatten. Men denne debat er utrolig relevant. Kan vi skabe bedre toiletforhold for elever og lærer, så kan vi også mindske sygdom i skolen og ultimativt blandt forældre. Der er ufattelige økonomiske gevinster i denne betragtning, og det er et område vi forsker i. Mindre sygdom i folkeskolen er lig mindre sygdom i samfundet. Blot besparelsen på vikarbudgettet, burde skærpe appetitten til, at sammentænke toiletter og hygiejne i folkeskolen.

Se udsendelse fra TV2 Øst

Klamme skoletoiletter er selvforskyldte

En af forklaringerne på dårlige skoletoiletter kan også være strukturelt. Nogle skoler har selv ansvar for rengøringsniveauet og prioriteringen af ejendomsvedligehold. Det giver nogle skævvridninger i forhold til prioritering af penge, men også prioritering af indsatsområder.

”85 pct. af kommunerne er det nemlig ikke professionelle fagfolk, men skolelærere eller pædagoger ude i de enkelte institutioner, der styrer vedligeholdelsesindsatsen. Det viser en repræsentativ undersøgelse blandt 25 af landets 98 kommuner”.

Hos Brave ser vi også, at rengøringen måske bliver udført, men den ægte interesse for rengøringsniveauet er ikke særligt højt, givet vis, fordi skolens personale har andre prioriteringer. Men desværre er de afledte konsekvenser høje for elever og lærer. Vi er sikker på, at det ikke er en bevist proces og prioritering, men manglende engagement og manglende forståelse for konsekvenserne, hos især lærer, forældre og ledelse på skolen.

Se Klamme skoletoiletter er selvforskyldte

Sundhedsstyrelsen anbefaler 10 elever pr. toilet

På landsplan er der 19 elever pr. toilet. Det betyder en overbelastning af toiltetterne. På Sct. Hans Skole i Odense har de 39 elever pr. toilet og det er ikke tilfredsstillende. I indskolingen anbefaler Sundhedsstyrelsen 10 elever pr. toilet. I de store klasser skal der være 15 elever pr. toilet. Men de er de færreste skoler der kan overholde disse kvoter.

Se Nyhedsindslag om toiltetter i Odense.

Den eneste lov der dækker eleverne omkring skoletoiletter er Undervisningsmiljøloven, kapitel 1, §1. Den lyder som følgende

”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”

Loven siger ikke noget om hvor mange elever der skal deles om et toilet. I følge arbejdsmiljøloven skal der være mindst et toilet pr. 15 medarbejdere.

Et af de svar vi får, når vi taler med skoleledere eller rengøringspersonale er, at de aldrig oplever kø ved toiletterne, selv om der er alt for mange elever pr. toilet. Vores observationer bekræfter ofte dette synspunkt. Men kikker man på årsagen, står det lysende klart, hvorfor der ikke er kø ved toiletterne. De er ofte ikke særlige appetitlige. De bliver kun brugt, når det er højst nødvendigt.

Søg hjælp til skoletoiletter

Hos Brave arbejder vi til dagligt med at få bedre vilkår for børn i folkeskolen. Vi laver processer der giver bedre skoletoiletter og rene skoletoiletter. Hvis du vil vide mere om skoletoiletter og om hvordan vi kan hjælpe, så ring på telefon 6086 2011. Spørg efter Ashley Brereton.

Læs også:

Folkeskolen skider på toiletterne

Toilet Heaven, den rigtige få rene toiletter

Statusrapport på skoletoiletter

Ny hjemmeside om skolerengøring

Vi har samlet nyttig viden om elevrengøring og rengøringsprocessen, så du hurtigt kan få overblik.

Der er stor fokus på rengøring i skolerne. Derfor har vi nu lavet en hjemmeside, som udelukkende handler om rengøring og skoler. Her beskriver vi, hvordan vi fik den såkaldte Sorø-model til at fungere på alle folkeskoler i Sorø med mere end 3.500 deltagende elever og rengøringsassistenter.

Det skete bl.a. ved hjælp af særlige nudging-principper, som kort fortalt handler om at bruge adfærdsændringer frem for at skælde ungerne ud over, at de ikke har ryddet op.

Moderne elevrengøring

Den nye hjemmeside hedder www.miljøteam.dk og her kan du se, hvor meget tid rengøringsassistenten sparer pr. klasseværelse, når der er øget fokus på elevrengøring. Her er der tale om en ny ordning, hvor den gammeldags dukse-ordning med en hårløs kost og et skævt fejeblad er afløst af moderne ”voksen”-redskaber, som gør det nemmere og sjovere for eleverne at være en del af rengøringsprocessen.

En del af rengøringsprocessen

Når elever gør rent bliver opgaven også nemmere for rengøringsassistenten. Det betyder nemlig, at eleverne har sat stolene op, fejet gulvet og båret skraldespanden ud. Så kan rengøringsassistenten gøre professionelt rent uden at spilde tid på at rydde op først. Resultatet er renere klasseværelser og gladere rengøringsassistenter. En rapport har slået fast, at rengøringskvaliteten er steget efter Sorø Kommune indførte Miljøteam i stedet for den gamle dukseordning.

Læs rengøringsrapporten her

Sorø-modellen fungerer som en slags “noget for noget”- model. Eleverne deltager aktivt i skolerengøringen og selve rengøringsprocessen og det frigør tid, som rengøringsassistenten kan bruge på en ekstra rengøring af toiletterne. Det er til gavn for begge parter.

Slut med klamme klasseværelser og toiletter, når elever og rengøringsassistenter hjælper hinanden.

Se mere på miljøteam.dk.

Skolerengøring Miljøvæg rapport

Rengøringen er blevet endnu bedre på skolerne i Sorø med Miljøvægge og rengøringsassistenterne har fået et bedre arbejdsmiljø.

Der er blevet renere på folkeskolerne i Sorø Kommune, efter at man sidste år indførte den såkaldte Miljøteam-ordning, hvor eleverne i højere grad rydder op efter sig selv og gør klasseværelset klar til rengøringsassistentens professionelle rengøring.

Det viser en uvildig rapport, der har undersøgt rengøringskvaliteten på skolerne i Sorø kommune.

I rapporten, der er udført af et eksternt firma og bestilt af Sorø Kommune, bliver det slået fast, at kvaliteten af rengøringen er steget. Konkret er antallet af klasseværelser, der får topkarakteren A steget fra 50 til 52 procent i løbet af det halve års tid, hvor Miljøvæg-ordningen er blevet indført på skolerne i Sorø.

Leder af rengøringen i Sorø Kommune, Giulia Lorenzen siger:

“Vi er rigtig tilfredse med at kunne løfte kvaliteten, så vi nu har endnu flere klasseværelser med topkarakter. Det er samtidig værd at bemærke, at Miljøteam-ordningen kun har været i drift i seks måneder, så det er min forventning, at vi fremadrettet vil opleve en stigning i kvaliteten, når ordningen for alvor er blevet indarbejdet.”

Karakterskalaen går fra A (tilfredsstillende), B (Mindre tilfredsstillende) til C (utilfredsstillende) og D (Uacceptabelt). I forbindelse med rapporten har man været på uanmeldt kontrolbesøg på 750 af kommunens i alt 4.500 lokaler.

Bedre end udliciteret rengøring

Rapporten blev fremlagt for Teknik og Miljøudvalget i Sorø Kommune på et møde 3. marts 2015. Her var der så stor tilfredshed med den opadgående kurve for kvaliteten i rengøringen, at man nu helt afskaffer det eksterne kontroltjek en gang om året.

Det tolker Giulia Lorentzen som en tillidserklæring til den kommunale rengøring i Sorø Kommune. I rapporten har man sammenlignet den kommunale rengøring i Sorø med tilsvarende udliciteret rengøring i en sammenlignelig kommune. Og det falder ud til Sorø Kommunes fordel. Her har man nemlig en højere andel af topkaraktererne A og B – en forskel på 11 procentpoint.

“Det er et godt resultat og en tillidserklæring, når der nu ikke længere skal en årlig ekstern kvalitetskontrol til at fastslå, at der vitterligt også er rent på skolerne i Sorø Kommune, siger Giulia Lorenzen.”

Den uvildige rapport nævner i øvrigt også Miljøvæggene:

“Der er nu opført Miljøvægge de fleste steder, som virker meget positivt og hensigtsmæssigt. Det giver et moderne og opdateret indtryk og opfordrer brugere og rengøringsassistenter i positiv retning til at samarbejde mod et fælles mål. Skoleklasserne er ligeledes meget engagerede og glade for ordningen.”

Ikke en mirakelkur

Giulia Lorenzen understreger, at Miljøteam-ordningen ikke er en mirakelkur, der med et snuptag skaber resultater og renere klasseværelser. Det er en proces, hvor såvel elever og rengøringsassistenter skal lære at hjælpe hinanden.

“Rengøringsassistenten er nu en samarbejdspartner for eleverne, som de kender og hilser på. Før kunne det godt være en anonym funktion, men nu er der sat et ansigt på for eleverne. Det giver forståelse og bedre samarbejde, siger Giulia Lorenzen.”

Før der blev indført Miljøteam og de særlige Miljøvægge på folkeskolerne i Sorø Kommune kunne rengøringsassistenten risikere at stå over for klasseværelser, hvor stolene ikke var sat op og et ufejet gulv. En opgave, som rengøringsassistenten måtte udføre og som satte dem under tidspres.

“Nu hører jeg faktisk kun om små skønhedsfejl. Der er ryddet op og fejet i alle klasseværelser. I de mindste årgange kan man have glemt at bære skraldespanden ud, men det er så også det. Rengøringsassistenterne har helt sikkert fået et langt bedre arbejdsmiljø, siger Giulia Lorenzen.”

Eleverne er nøglen

Det er Brave, der har udviklet den såkaldte Miljøteam-ordning for Sorø Kommune. Baggrunden for indsatsen var et arbejdsmiljøproblem hos rengøringsassistenterne og det blev startskuddet for tanken om, at elever skulle inddrages mere.

“Eleverne var både problemet og løsningen. Vi arbejdede indgående med deres adfærd og påvirkede dem gradvist til en øget forståelse af, hvordan de positivt kunne bidrage i processen og samarbejde med rengøringsassistenten, siger adfærdsdesigner Stig Hartmann Brask, Brave.”

Kom med på gratis seminar i nudging.

Læs hvordan vi gør på Miljøteam.dk.
Læs den uvildige kvalitetskontrolrapport.
Læs referat af møde 3. marts i Teknik og Miljøudvalget.
Læs mere om vores arbejdsmetode nudging.

Borgmester Gert Jørgensen er glad for elevrengøring og udtaler sig om elevrengøring i folkeskolen:

“I 2014 blev der på alle kommunens folkeskoler etableret miljøteams i alle klasser. De nye miljøteams – som består af frem elever, som har tjansen i en måned ad gangen – har ansvaret for at gøre klasselokalet klar til rengøring. Til dette har eleverne fået professionelt udstyr, som gør rengøringstjansen lettere og mere hygiejnisk. Miljøteamets indsats gør det lettere for rengøringsassistenterne at udføre deres arbejde, så de sparer tid og derfor kan nå at give skoletoiletterne en ekstra omgang i løbet af dagen. En enkel løsning på et problem, som alle skolebørn i hele landet kender til – nemlig ulækre skoletoiletter. “Sorø-modellen” – som den blev døbt i TV2 har tiltrukket stor opmærksomhed bøde fra pressen og fra kommuner landet over. Tak til vores superseje skoleelever, som viser, at unge mennesker nu til dags ikke er bange for at svinde swifferen og tage et medansvar for deres omgivelser!”

Kilde: http://www.e-pages.dk/soroe_avis_dk/166/2

Læs mere her:
Nudging afløser duksen
Mere om nudging

Brave har en positiv tilgang til hygiejne. Vi arbejder med mennesker og forsøger at finde motivationen bag en given hygiejneproces. Vi anvender nudging som metode til at få mennesker til at få en hensigtsmæssig adfærd. Derfor får vi børn til at tisse efter en skydeskive og får børn til at gøre klassen rengøringsparat. Vi arbejder med at finde metoder der motiverer børn til at få en god hygiejne i stedet for påbud, forbud og målinger.

Brave var taler på konferencen:

Hygiejne og politik,
Hovedkontoret for 3F,
Kampmannsgade 4,
17490 København V.