Ny hjemmeside om skolerengøring

Vi har samlet nyttig viden om elevrengøring og rengøringsprocessen, så du hurtigt kan få overblik.

Der er stor fokus på rengøring i skolerne. Derfor har vi nu lavet en hjemmeside, som udelukkende handler om rengøring og skoler. Her beskriver vi, hvordan vi fik den såkaldte Sorø-model til at fungere på alle folkeskoler i Sorø med mere end 3.500 deltagende elever og rengøringsassistenter.

Det skete bl.a. ved hjælp af særlige nudging-principper, som kort fortalt handler om at bruge adfærdsændringer frem for at skælde ungerne ud over, at de ikke har ryddet op.

Moderne elevrengøring

Den nye hjemmeside hedder www.miljøteam.dk og her kan du se, hvor meget tid rengøringsassistenten sparer pr. klasseværelse, når der er øget fokus på elevrengøring. Her er der tale om en ny ordning, hvor den gammeldags dukse-ordning med en hårløs kost og et skævt fejeblad er afløst af moderne ”voksen”-redskaber, som gør det nemmere og sjovere for eleverne at være en del af rengøringsprocessen.

En del af rengøringsprocessen

Når elever gør rent bliver opgaven også nemmere for rengøringsassistenten. Det betyder nemlig, at eleverne har sat stolene op, fejet gulvet og båret skraldespanden ud. Så kan rengøringsassistenten gøre professionelt rent uden at spilde tid på at rydde op først. Resultatet er renere klasseværelser og gladere rengøringsassistenter. En rapport har slået fast, at rengøringskvaliteten er steget efter Sorø Kommune indførte Miljøteam i stedet for den gamle dukseordning.

Læs rengøringsrapporten her

Sorø-modellen fungerer som en slags “noget for noget”- model. Eleverne deltager aktivt i skolerengøringen og selve rengøringsprocessen og det frigør tid, som rengøringsassistenten kan bruge på en ekstra rengøring af toiletterne. Det er til gavn for begge parter.

Slut med klamme klasseværelser og toiletter, når elever og rengøringsassistenter hjælper hinanden.

Se mere på miljøteam.dk.

One thought on “Ny hjemmeside om skolerengøring

Comments are closed.