Nudging er et håndværk

Her er den røde bog om nudging fra Brave. I den kan du finde alle opskrifterne på nudging. Det her, er bogen du drømmer om.

Den tager udgangspunkt i, at du har et problem med en gruppe mennesker. Du ønsker at ændre deres nuværende adfærd til en ny og bedre adfærd.

Dette kan du gøre, ved blot at tage den røde nudging-bog fra Brave på boghylden. Du slår op i indholdsfortegnelsen. Her finder du dit problem og vupti, så er der en løsning, du kan anvende…

… jeg håber, at du kan læse, at der er en vis ironisk distance til den røde nudging-bog. Bogen er nemlig en drømmebog – en fantasi. Bogen findes desværre ikke – undskyld.

Det er nemlig ikke muligt at tage dit problem, slå op i en bog og vupti, løse det med et quickfix.

Selvfølgelig kan du se på andre nudgingeksempler og lære fra dem. Selvfølgelig kan du afprøve nogle af de eksisterende idéer. Det er sund fornuft. Men det er sjældent, at dem du skal nudge, er magen til dem, du kan læse om i en nudging-case.

Ofte vil du opleve, at din løsning indgår i et meget større samspil med andre mennesker og de omgivelser, du gerne vil ændre på.

Med andre ord:

Nudging er et håndværk og en helt bestemt arbejdsmetode.

En vigtig visdom er, at man ikke skal sluge en hel elefant. Den skal spises i små bidder. Her er en af de små hap’ser som du kan begynde med:

Du kan sætte et skilt op og sprede dit dårlige budskab. Alternativt kan du arbejde med et nudge.

Der er en tendens til at overkommunikere, lægge lange visioner på intranettet eller spamme mennesker med budskaber. Problemet er, at det sjældent fungerer.

Eksempel fra en ejerforening

Et eksempel fra den praktiske hverdag. I en ejerforening vil de gerne have at yderdørerne låses kl. 18. Der er ikke råd til automatiske dørlåse.

Den første løsning er at skælde ud på de mennesker, der igen har glemt at låse døren. Sure opstød bør vel få dem til at huske det.

Den næste løsning er at skrive rundt til alle beboerne og gemme informationen på intranettet, så alle kan læse, hvad man skal gøre.

Hvis du arbejder med nudging og adfærdsdesign er der en langt mere effektiv løsning. Tag en dymo og skriv på døren. “Kl. 18 holder vi lukket”. Tro mig – det virker langt bedre.

Kommunikation, adfærdsdesign og nudging

Forskellen mellem kommunikation og adfærdsdesign er groft sagt, at du kan sætte forbudskilte op eller du kan opsætte en skraldespand lige der, hvor menneskerne er. Måske lige ude foran bageren, hvor der kommer mange mennesker.

Du kan også forsøge at gøre skraldespanden mere tilgængelig, ved at gøre den mere synlig – som man gør i Københavns Kommune.

At gøre noget tilgængeligt lige der, hvor menneskerne skal udføre handlingen – tæller som et nudge.

Nogle gange kan nudging blive en kæmpe succes, som du kan se på billedet. Det er ikke mennesker der sviner, men mennesker der forsøger at gøre deres bedste.

Her forsøger mennesker at gøre det rigtige! Det er denne tilgang du skal have til mennesker, når du arbejder med nudging og adfærdsdesign.

Hvad er problemet?

En af de helt store udfordringer når man skal nudge, er at bestemme “hvad er et problem”?

Ofte begynder en idé med store visioner. F.eks. “Vi skal have mere sundhed i Danmark”. Det er en god idé. Men det er også en meget stor opgave, hvis vi skal have hele Danmarks befolkning til at være sunde. Desuden er det måske heller ikke en særlig realiserbar idé.

Når vi arbejder med nudging hos Brave, begynder vi et andet sted. Vi forsøger at skære problemet ned til det mindste problem muligt. Vi skærer ind til benet.

På samme måde som en kirurg på hospitalet vil indsnævre sygdomsproblemet, fra det hele menneske, til at se på et enkelt område og måske til sidst, ende med at se på problemet gennem et mikroskop. Nu kan kirurgen præcis se, hvad der er galt.

På samme måde forsøger vi at indsnævre et problem. Prøv om du kan følge modellen, som vi kalder Brave Stepstone modellen. Vi forsøger at indsnævre problemet fra sundhed i Danmark til sundhed på arbejdspladsen. Vi zoomer endnu længere ned og siger: Hvordan får vi Tove til at cykle på arbejde?

Tanken er, at hvis du kan motivere Tove til at cykle på arbejde, så har du en god chance for at få hele regnskabsafdelingen til at cykle på arbejde. Og efterfølgende hele arbejdspladsen.

Du kan selvfølgelig selv bestemme, hvor langt ned du zoomer på adfærdsproblemet. Men jo skarpere du er på at zoome ind, jo bedre bliver din løsning og jo lettere er det at afgrænse problemet.

At afgrænse et problem er nøglen til at løse et problem. Det er nøglen til at gøre noget meget kompliceret, enkelt.

Eksperimenter med mennesker

Nu vil jeg komme med en filmanbefaling. I aften, når du kommer hjem, så er det tid til at se filmen “Eksperimenter”. Det er ikke fordi filmen er god. Det er ikke fordi skuespillerne gør det godt og sminken når ikke en Oscar. “Eksperimenter” handler om manipulation af mennesker.

Det handler om at være en lille brik i en stor organisation og hvordan vi bliver ansvarsløse. Det handler om det evige spørgsmål om, hvorfor vi, gode mennesker, kan gøre så onde handlinger?

Filmen handler om psykologen Stanley Milgram. Han var adfærdsforsker i 60’erne. Han udførte kontroversielle psykologiske eksperimenter på mennesker og afslørede foruroligende sandheder om du og jeg.

Dokumentaren “The Milgram Experiment” fra 1962

Hvorfor skal du se en gammel sort/hvid dokumentar? Det skal jeg sige dig. Det er adfærdsforsøg som disse, der fortæller, hvordan vi er som mennesker. Det forklarer vores irrationelle adfærd og hvorfor vi reagerer på f.eks. autoriteter.

Dokumentaren viser, hvordan adfærdspsykologien fungerer og at påstanden om menneskers finurlige adfærd ikke er taget ud af den blå luft.

Med andre ord kan du arbejde med begrebet autoritet, hvis du vil ændre adfærd på mennesker. Det forklarer måske, hvorfor almindelige parkeringsvagter skal ligne politimænd, blot bevæbnet med bøder og kamera. De vil skabe respekt omkring sig selv og deres arbejde eller de vil skabe en egen-oplevet autoritær respekt omkring sig selv som individ og føle sig trygge i deres arbejde.

Mange mennesker reagerer lydigt på autoritet – men du kan naturligvis også møde det modsatte. At autoritet fremmer den dårlige stemning.

Skal du være chef eller servicemedarbejder?

Hos Brave har vi haft diskussionen mht. autoritet med ansatte på en genbrugsstation. Skal der stå “Affaldschef” på ryggen af uniformen af de ansatte eller skal der stå “Spørg mig – så får du hjælp”?

Med andre ord skal der være fokus på autoritet eller service?

Der er ikke et klart svar. Du må vælge, hvad du nu synes er bedst.

I virkeligheden er der fokus på to forskellige menneskesyn. Det ene er at alle kunderne er nogle snydere og det andet, at kunderne skal hjælpes.

En virkelighedstest kan sige noget om, hvordan hverdagen er med autoritet som kommunikationsmiddel frem for omsorg og service.

Du kan overveje, hvordan tonelejet er mellem borgere og medarbejdere, når der kommunikeres med autoritet og hvordan tonelejet er, når man forsøger at hjælpe borgerne på genbrugspladsen.

Så hvis du er bidt af dokumentarfilm og mennesker – så er “The Milgram Experiment” sagen. Hvis du ikke er fagnørd og blot trænger til sofahygge, så spring den over og find filmen “Experimenter.

Det er adfærdspsykologiske forsøg som disse, der i dag er baggrunden for den viden vi har om anvendelsen af nudging, salg og marketing. En viden om, hvordan vi mennesker tænker. Det er fundamentet for nudging og adfærdsdesign.

Her er link til IMDB, som anmelder filmen.

Se trailer herunder.

Dit menneskesyn bestemmer, hvordan du tilgår mennesker. Det fortæller om du vil arbejde med NUDGING eller manipulation.

Hvad har du lært i dag?

Næste lektion

I næste lektion, bliver du klogere på, hvordan du laver kortlægger barrierer og trigger for din ønskede adfærd.

VI går lidt dybere ned i analysenfasen, når du vil designe et nudge.

Hvor langt er du nået med dine lektioner?

Du er nået så langt med dine lektioner

Skal vi ringe til dig?

Få en uforpligtende dialog og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.