Et kærligt puf i den rigtige retning
Hvad betyder et nudge?
Et kærligt puf i den rigtige retning.
Nudging bliver forklaret som et kærligt puf i den rigtige retning. Dette er en metafor. Et kærligt puf i den rigtige retning forklarer, at der er kærlighed til den, man gerne vil påvirke. Det er blot, et blødt puf henimod det, der er godt for det enkelte menneske.
Med andre ord er der ikke økonomiske bonusordninger, straf, overvågning eller andre motivationer som fremmer en bestemt adfærd. Et nudge tager udgangspunkt i, at det skal være godt for individet. Dvs. nudging er ikke, at få folk til at købe noget bestemt, eller på anden måde opnår noget, for egen vindings skyld.
Sådan ser et nudge ud!
Definition på nudging
A nudge, as we will use the term, is any aspect of the choice architecture that alters people’s behavior in a predictable way without forbidding any options or significantly changing their economic incentives. To count as a mere nudge, the intervention must be easy and cheap to avoid. Nudges are not mandates. Putting fruit at eye level counts as a nudge. Banning junk food does not.
Forstå nudging
Thaler og Sunstein er blevet kritiseret for ikke at have en skarp definition af nudging. Interview med Thaler uddyber, hvordan et nudge skal forstås. Hvis du følger dette link får du et godt interview: Erhvervsavisen Forbes
Nudging og fejlbeslutninger
Nudging er sidenhen blevet beskrevet af Danial Housman og Bryan Wench (2010,126)
Her er nudging ikke blot beskrevet ud fra økonomiske motiver. Her kan der også være forventninger til oplevelser, forventning om straf og social udstødelse. Samtidig understreges det, at nudging er nødvendigt, fordi menneskers beslutningsproces er fuld af fejl.
Fejlbeslutninger
Nudges are ways of influencing choice without limiting the choice set or making alternatives appreciably more costly in terms of time, trouble, social sanctions, and so forth. They are called for because of flaws in individual decision-making, and they work by making use of those flaws.
Nudging og valgarkitektur
Pelle Hansen arbejder med en udvidelse af begrebet nudging. I denne nudgingdefinition er der især fokus på de uperfekte mennesker og de irrationelle beslutningsprocesser, der skyldes menneskets måde at tænke på. Mennesker har mange fejlslutninger når de tænker. Tankeprocessen er ofte ureflekteret og automatisk. Beslutningen er hurtig og der konkluderes ofte noget, ud fra en hurtig genkendelsesproces.
I Hansens definition af nudging er der især fokus på, at der skal være valgmuligheder. Et menneske skal med andre ord have mulighed for at afslå et nudge og tage et andet valg. For eksempel, hvis du vil have at der bliver spist mere frugt i virksomheden, så sætter du lækker, frisk og forførende frugt på bordet. Men der skal også være en skål med slik. Så kan medarbejderen tage et aktivt valg. Altså der skal være valgfrihed.
Du skal have frit valg – så er det et nudge
I faglitteraturen tales der om choice architecture som på dansk bliver til valgarkitektur. At der er et valg, er én af lakmusprøverne på, at vi arbejder med nudging. I nudging er der en stor grad af frivillig adfærd. Der er ikke tvang, økonomisk belønning, undervisning eller kontrol.
Valgarkitektur:
A nudge is a function of any attempt at influencing people’s judgment, choice or behaviour in a predictable way. Nudges are made possible because of cognitive biases, routines and habits in individual and social decision-making posing barriers for people to perform rationally in their own interests, and work by making use of those biases, routines and habits as integral parts of such attempts. Thus nudges amongst other things work independently of: forbidding or adding any rationally relevant choice options, changing incentives, whether regarded in terms of time, trouble, social sanctions, economic and so forth, or the provision of factual information and rational argumentation.
(Hansen et al,”The Definition ofNudge and Libertarian Paternalism: Does the hand fit the glove?” 2015, p. 35)
Vores fortolkning af nudging?
Nudging handler i bund og grund om at hjælpe mennesker til at tage bedre beslutninger. Vi holder meget af overskriften fra Thailer og Sunsteins bog om Nudge, og især den tilhørende undertekst. Her kommer den: “Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth, and Happiness. Hos Brave har vi valgt en fri oversættelse der hedder:
Nudging handler om at hjælpe mennesker med at tage bedre beslutninger vedrørende deres helbred, velfærd og lykke.
Teksten fortæller hvorfor vi, i Brave, holder så meget af nudging. Vi er med til at lave en bedre verden for mennesker. Vi holder af nudging og vil meget gerne udvikle nye nudges i samarbejde med vores kunder.
Målbare resultater
De fleste mennesker hader forandringer. De kan godt lide at andre skal forandre sig, men det skal helst ikke gælde dem selv. Når du bygger et nudge, om det er i den fysiske verden eller i den digitale, så kommer du sandsynligvis ud for modstand.
Prøv f.eks. at tænke på den dag da skraldespandende i København fik selvlysende grønt/gult papir rundt på spanden, her var der mange, som var sure. Nu har man i mange år værnet om den grønne farve til de Københavnske bænke med tilhørende skraldespande, der matcher i farverne. Nu bliver landskabet ødelagt af disse selvlysende krukker. Kan du høre forargelsen?
Mål dine resultater og tag så diskussionen
I stedet for at blive sur over den selvlysende farve, skal du forestille dig en anden måde at tale på. I forbindelse med nudging og adfærdsdesign er den ideelle metode at måle effekten af et nudge. Teoretisk kaldes det “forstyrrende” element af et nudge for en intervention. Det kommer af engelsk “to intervene”. Hvor godt forstyrrer det nye nudge? Hvilken effekt har det nye design på de forbigående? Kommer der mere affald i skraldespanden?
Det du skal gøre er:
- Måle hvor meget affald, der kommer i – uden en intervention (baseline)
- Måle hvor meget affald, der kommer i spanden – efter en intervention (target)
Proces:
- Lav et såkaldt laboratorieforsøg. Først uddeler du f.eks. 2.000 flødekarameller til forbigående og så tæller du bagefter, hvor meget papir, der ligger på jorden.
- Nu gentager du forsøget. Men denne gang har du lavet en intervention. Du har fremhævet skraldespanden. Så uddeler du igen 2.000 flødekarameller. Nu tæller du, hvor meget papir, der nu ligger på jorden.
I dette tilfælde med fremhævelse af skraldespandene, var der 46% færre flødekaramelpapir på fortovet. Det er et utroligt flot resultat. Du kan bruge resultatet til at diskutere om interventionen er god nok. Men du kan også anvende dette resultat til at påvirke alle dem, der er imod de nye ændringer. Du kan komme med objektive fakta. Disse fakta er svære at modsvare. Dit modargument kunne være. Har I en anden, relativ billig måde at løse affaldsproblemet på?
Få svar på alle dine gode spørgsmål
På vores foredrag, hvor vi på 2,5 time introducerer nudging og fortæller dig, hvorfor der er grønne fodspor. Hvorfor har de ikke lavet pile?
Vi fortæller også, hvornår nudging går galt og hvornår et nudge kan blive alvorligt misforstået. Du kan jo kigge på ovenstående billede og tænke – er det et vellykket nudge? Skal der placeres elektriske hæksakse i skraldespanden ved Nørreport?
Du får også en introduktion til nudging-kommunikation. Der står f.eks. ikke “Smid dit affald her” eller “Brug affaldsspanden” – i stedet står der “Ren kærlighed til KBH” – Hør begrundelsen for dette på vores foredrag.
Nudging foredrag
Book et nudging foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad nudging kan gøre for jer
Hvad har du lært i dag?
- Hvad nudge betyder.
- Hvordan udtaler du nudging og nudge.
- Med nudging arbejder vi med objektive målinger for at vurdere om interventionen er god eller dårlig.
Næste lektion
Kan du læse mere om, hvordan du kan gøre dig klogere på nudging.
Vi ses næste gang 🙂
Hvor langt er du nået med dine lektioner?
Skal vi ringe til dig?
Få en uforpligtende dialog og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.