Nudging er en metode til, at få mennesker til, at ændre adfærd uden tvang og påbud. De bliver puffet – kærligt – i en god retning.
Nudging er en måde, at friste mennesket til, at træffe et andet valg. Et valg som er godt for dem både på kort og lang sigt. Et valg, hvor de ikke føler, at de er blevet tvunget til en ny adfærd.
Nudging er forførelsens kunst. Hvad vil dine borgere/kunder helst have fra dig – et puf eller tvang? Med andre ord, så er nudging ikke salg eller profitoptimering. Nudging er et forsøg på at få mennesker til at træffe, for dem, et bedre valg om helbred, velfærd og livskvalitet.
Forbudt, forbudt og forbudt
- Du må ikke spise for meget, så bliver du tyk!
- Du må ikke smide papir på gaden, det er griseri!
- Brug sikkerhedssele, når du kører!
- Du skal slå brættet ned, når du har været på toilettet!
Nudging må godt være sjovt. Det giver store resultater. Vores indre automatpilot gør, at vi laver nogle uhensigtsmæssige handlinger. Nudgingteori forklarer, hvordan vi kan hjælpe mennesket til at tage bedre beslutninger. Beslutninger der fremmer individets helbred, velfærd og livskvalitet.
Se eksemplet, hvor Nudging får mennesker til at tage trappen i stedet for rulletrappen. Hele 60% flere tager trappen efter nudget.
Nudging er det nye menneskesprog
Kan du genkende de mange love, påbud, formaninger og ønsker til social adfærd? For at opnå en given adfærd, bliver der brugt mange forskellige metoder. Fx. løftede pegefingre, skilte med negative budskaber og tilmed bøder og fængselsstraf. Altså god gammeldags konsekvenspædagogik: “Kan du ikke høre, så må du føle”.
- Når du går på gaden, er der en kantsten, så du ikke går ud på vejen.
- Ovnen har en sikkerhedslås, så du ikke kan åbne den ved et uheld.
- Biler har en biptone, hvis du har glemt, at tage sikkerhedsselen på.
- Fodspor der fører frem til en affaldsspand.
Nudging eller adfærdsdesign
Nudging kan med andre ord anvendes som et bevidst middel til, at fremprovokere frivillige adfærdsændringer. Nudging kan anvendes som et handlingsparameter for virksomheder og organisationer, men det er helt afhængig af, om der er tale om et rent nudge eller om det handler om adfærdsdesign hvor formålet f.eks. er at tjene penge.
Nudging handler om hvilket motiv der er for, at påvirke mennesker. Hvis der ikke er noget økonomisk motiv eller tvang, så taler vi om, at det er nudging. Alternativet er et mere økonomisk adfærdsdesign, hvor der er en bagtanke bag det man gør for, at opnå en gevinst, for egen vinding skyld. Så taler vi ikke længere om nudging.
Vil du tale med en nudgingekspert?
Et kærligt puf i den rigtige retning
Nudging er en filosofi, der går ud på, at vi kommunikerer uden brug af formaninger og negative budskaber. Nudging tager sit afsæt i, at vi mennesker grundlæggende ikke er fuldt bevidste om alle vores handlinger og derfor har vi brug for hjælp til, at at træffe det rette valg indimellem.
Teoretisk taler vi om valgarkitektur. Vi gør det let for vores kunder, at træffe det mest hensigtsmæssige valg, men uden tvang. Der vil være et valg imellem kage og frugt. Du skal ikke spise frugt, hvis du ikke vil. Men vi gør frugten attraktiv. Hvis frugten placeres rigtigt, vil der blive spist 25% mere frugt.
Det håndskrevne brev – BRF-Kredit
Vi vil ligne hinanden
Helt grundlæggende har vi mennesker et behov for at ligne hinanden for, at få social accept. Det udnyttes bl.a. i trafikkampagner. Her kommunikeres positive sociale budskaber. ”3 ud af 4 bruger sikkerhedssele”.
Det er langt flere end folk normalt tror. Derfor får denne information flere til at anvende sikkerhedsseler. Effekten er en indre stemme i hovedet på folk: – Det er normalt, at anvende en sikkerhedssele, så er det ikke kun mig, der gør det.
Sig det offentligt
Et andet grundlæggende træk er, at vi mennesker gerne vil være anstændige og gøre det, vi lover. Vi vil gerne forpligte os socialt. Det anvendes til at sige højt, hvad vi lover. Fx. Kan vi forpligte os på Facebook, eller proklamerer vores hensigter på et møde, hvor der er andre mennesker.
Det nemme valg
Et meget klassisk nudge er, at lægge fodspor hen til skraldespanden. Det får automatisk de forbipasserendes opmærksomhed rettet mod skraldespanden. Det kommunikerer, at her er en nem løsning, når man skal af med sit skrald.
Empiriske forsøg viser, at der kommer 46 procent mere skrald i spanden, hvis den er gjort synlig som i eksemplet.
