Design er nøglen til frivillig adfærd
Frivillig adfærd blandt borgere, elever, kunder og medarbejdere. Det er fantastisk for dig og godt for samfundet. Det er episk, når du skaber frivillig adfærd. Her er eksemplet på de nye pantstationer. Fordi de er blevet gjort brugervenlige anvendes de 45% mere end sidste år.
Det er et bevis på at nudging og adfærdsdesign virker. Det drejer sig om at designe en god verden. Udfordringen er at se ud over sig selv, ud over organisationens behov. Det er rigtigt svært, det kræver øvelse.
Vil du vide mere om hvordan du frembringer frivillighed?
Glem dig selv, så er du på vej
Hemmeligheden bag frivillig adfærd er at glemme sig selv og begynde at elske de ufuldstændige borgerne, de dovne elever og de skæve kunder – også når de fejler.
Jeg har lige afholdt 2 nudgingworkshops. En i en stor kommune og en med forskellige deltagere fra store og små virksomheder. Her er den sværeste øvelse at komme ud over egne behov og acceptere, at vi mennesker ikke er perfekte.
Det betyder at du må acceptere at ikke alle gør, som du gerne vil. Det er nemt at skrive og let at læse, men når du deltager i en workshop omkring de problemer andre mennesker skaber for dig – så er det pludseligt svært at designe en god verden, der resulterer i frivillig adfærd.
Det er ikke gratis at opnå frivillig adfærd. F.eks. kan du ikke få flere til at bruge de gammeldags pantautomater, hvor du smider en flaske i af gangen. Derfor bliver du nød til at acceptere, at hvis du skal have endnu flere mennesker til at følge dig, må du investere i en ny og lettere verden. De nye pantstationer er et godt eksempel. Spørgsmålet er selvfølgelig – er du klar til at investere i frivillig adfærd?
Skrevet af
Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: go@brave.dk