Du kan se hele skolegården. Børn løber, råber, pjatter – og er stille. En enkelt lille fyr ser nedtrykt ud. Pludselig er der en voksen der kaster sig over ham. Øjnene bliver større og den lille fyr stivner. Så kommer smilet. Det er jo pædagogen, Peter.
Peter tager fat om den lille fyr og siger: “Hov du ser nedtrykt ud? Hvad er der galt med dig i dag?” Den lille fyr smiler, “Ik’ noget, jeg har det fint“. “Det er dejligt“, siger Peter. “Det er vigtigt, at du har det godt“.
Min respekt for pædagoger er stor. Som barn var de venlige og som ung tænkte jeg – de der bløde pædagoger! Men som rigtig voksen tænker jeg – hvor er de dejlige. De fleste børn har en stor naturlighed og menneskeligt empati. Nå ja, intet nyt fra vestfronten, kan du mene. Men jeg har alligevel en lille pointe, som jeg gerne vil dele.
Når jeg arbejder med børnetrivsel på skolerne er pædagogerne de mest ivrige og lyttende. De er ikke blot lyttende… de kaster sig i gang med projekterne – uden at gø. De vil gerne hjælpe børn med at feje på toilettet. De kan se og forstår med det samme at de er med til, at skabe ægte trivsel i folkeskolen. De er bestemt “det bløde guld” i folkeskolen og det skaber ægte trivsel – tak til dem.
NB: Peter er bestemt en ægte pædagog. Han arbejder på en skole i Frederiksberg Kommune.
