De vasker hænder – og det koster
Vores problem er, at eleverne bruger for meget sæbe! Sæbeforbruget er meget større end normalt. Det er enhver hygiejnesygeplejeskes drøm, at eleverne er gode til at vaske hænder. Men stort sæbeforbrug har pludselige negative indvirkninger på budgettet. Det koster!
Nudging og hygiejne = alt for meget sæbe
Udfaldet er så stort, at det måske kan have effekt på sygefraværet? Det store sæbeforbrug er et resultat af vores spændende strategier med skoletoiletter. Du kan hente inspiration under fra vores projekt Toilet Heaven. Toilet Heaven er en metafor for, hvordan elever skal opleve toiletterne i folkeskolen.

Leges der mere med sæben?
Nej – ikke mere end normalt. Men vi har gjort toiletterne attraktive og det er nøglen til bedre adfærd. Vi arbejder både med visuel stimulation og stemmer. På vægge har vi sat skilte der kommunikerer i øjenhøjde med børn og i radioen lyder det:
“Husk dine venner – vask hænder”
Vi kan ikke undvære undervisning i god hygiejne, det er forudsætningen for, at få elever til at vaske hænder. En god undervisning skaber en god intention. En intention om at vaske hænder i det øjeblik, undervisningen pågår. Men lige så snart hygiejnesygeplejersken er gået, er meget glemt.
Undervisningen skal gentages, således at den huskes. Men denne undervisning er, som en analogi til at købe et fitnesskort. Alle ved de skal lave minimum 30 min. motion om dagen. Men de færreste kommer i fitnesscenteret.

Hygiejne i skolen med nudging
Nudging er vejen til nye løsninger med skoletoiletter.
Hvis du skal flytte mennesker fra en intention til handling, skal du gøre det attraktivt, nemt, socialt og timing skal være 100% i orden. Det er de 4 nøgleord, når vi taler om nudging, adfærdsdesign og service-redesign.
Samtaler med skoleledere om skoletoiletter
Lige nu taler vi med flere skoleledere om skoletoiletter. Mange har fået en dårlig trivselsundersøgelse og vil gerne høre, hvordan de kan imødekomme de dårlige resultater.
Når vi taler med skoleledelse bliver der peget på bedre toiletter og istandsættelse. Det er bestemt også tiltrængt mange steder. Men der bliver også udtrykt bekymring og ærgrelse over, at de nye toiletter hurtigt bliver grimme. Det er en reel bekymring og det kræver handling.

Hygiejne i skolen giver et nyt perspektiv på livet i folkeskolen
En ting er sikkert – bliver problemerne ignoreret og overset, sker der ikke noget. Gør man, som man plejer, så sker der overhovedet ingenting på trivselsområdet.