Så bliver der langsomt lukket op for et nyt Danmark. Det betyder, at elever igen skal møde i folkeskolen. Det er en god begyndelse, men smittefaren lurer. Adfærdsdesign stopper smitten:
Coronavirussen har ramt os. Den har ændret os, vores opfattelse og ikke mindst vores adfærd. Vi vasker og spritter vores hænder mere end nogensinde før og vi holder afstand, for at passe på hinanden.
Se siden om hygiejne i folkeskolen: hygiejne-i-skolen.dk
Men vi mennesker er desværre også glemsomme. Videnskabelige adfærdsforsøg har gentagende gange vist, at vi ofte glemmer at vaske hænder.
F.eks. viser et forsøg på Randers Hospital, at 6 ud af 10 personer ikke vasker hænder. På et hospital! Og det er desværre ikke et enestående forsøg. Der er mange af sådanne eksempler.
Men ved at benytte adfærdsdesign, kan du få hele 57% flere til at vaske hænder. Dermed stopper adfærdsdesign smitten.
Dette beviser endnu en gang, at på trods af viden og intention om god hygiejne, så er det at udføre den simple opgave meget sværere.
Derfor skal vi designe omgivelserne ordentligt, således at vi bliver guidet, påmindet og hjulpet til at have den hensigtsmæssige adfærd.
Adfærdsdesign er derfor et effektivt værktøj til at stoppe smitten.
Læs her hvordan vi arbejder med hygiejne i folkeskolen og skaber ægte trivsel.
Er folkeskolen Corona parat?
Mette Frederiksen siger, at vi gradvist skal lukke op for et nyt Danmark. Det betyder, at elever igen skal møde i folkeskolen. En god begyndelse, men smittefaren lurer.
Den fysiske belastning på skoletoiletter er gigantisk. Godt nok anbefaler Sundhedsstyrelsen, 15 børn pr. toilet i skolens større klasser, men helst kun 10 børn pr. toilet i de mindre klasser.
Men realiteten er desværre en anden. Mange steder er der 25 til 100 elever om ét toilet.
Se mere om skoletoiletter og deres problemer
Prøv at forestille dig, at det er frokosttid i en folkeskole. Alle 25 elever skal nu til at vaske hænder. De stiller sig i en pæn række ved den eneste håndvask og venter tålmodigt til, at det bliver deres tur.
Nogen venter over 25 minutter, men det gør ikke noget, fordi de har stadig 5 minutter tilbage til at spise frokost. Et sådan senarie vil aldrig ske. Ikke i den virkelige verden.
Virkeligheden er noget helt andet og sommertider værre endnu. Nogle steder er der nemlig over 50 elever til én håndvask og mange steder, skal man ud på toilettet for at finde en håndvask. Her er frokostpausen for længst overstået, når den sidste elev har vasket hænder.
I de gode gamle folkeskoler, var der håndvaske på gangene. De var lange og havde 2 til 4 vandhaner. Luksusmodellen havde også varmt vand, men de fleste er i dag desværre blevet fjernet.
I stedet har man én håndvask i klasserne, men det er desværre ikke nok. En god nødløsning er at bruge håndsprit, men har du beskidte fingere, så er spritten ikke nok.
Så det kedelige svar på spørgsmålet; Er folkeskolen corona parat? – er desværre nej. Folkeskolerne er ikke corona parate endnu. Rammerne og hygiejne faciliterne er ikke gode nok til så mange elever.
Men det kan de blive bl.a. ved hjælp af adfærdsdesign. Adfærdsdesign stopper smitten.
Støt en håndvask til folkeskolen
I Brave forstår vi den virkelige verden. Vi hjælper folkeskoler med at få styr på hygiejne faciliteterne ved bl.a. at designe rene og imødekommende skoletoiletter og nye processer. Det giver god trivsel og god økonomi.
Lige nu kæmper vi en brag kamp for, at der kommer mange flere håndvaske op i de danske folkeskoler. Så vi kan reducere smitten, når landets tusinder elever skal tilbage til skolen.
Vi kunne drømme om en indsamlingskampagne, der hedder:
Støt en håndvask
Adfærdsdesign stopper smitten og handler om at skabe de rigtige rammer
Med adfærdsdesign kan man mindske smitten. Nogen er så vovet at påstå, at adfærdsdesign er bedre til at redde liv end traditionel kommunikation.
Adfærdsdesign handler om at designe vores omgivelser således, at vi kan hjælpe mennesker med at handle hensigtsmæssigt. Adfærdsdesign stopper smitten bedre end ord og plakater. Det drejer sig helt konkret om at skabe de rigtige rammer.
Det vil sige, hvis vi vil have folk til at vaske hænder, så skal omgivelserne være der efter. Der skal altså opsættes flere håndvaske, der hvor eleverne har brug for dem.
Læs også om skoletoiletdagen og lær mere omkring design af skoletoiletter.
“Man kan ikke få mennesker hen til en håndvask, som ikke er der.”
Men foruden nudging og adfærdsdesign, skal lærer og pædagoger også aktivt styre processen, således at der bliver vasket hænder.
Der kan være nok så mange håndvaske, men hvis processen ikke bliver faciliteret, falder det til jorden. Adfærdsdesign stopper smitten, hvis der er håndvaske. Men det er givet ikke nok. Der skal hæjp feedback og stor vilje til at mindske smitten. Her er nogle eksempler:
Det kan være at:
- Stoppe undervisningen 5 minutter før, så eleverne har tid til at vaske hænder inden deres frokostpause.
- Bruge tid på at instruere eleverne i korrekt håndvask.
- Selv være tage del i den synlige proces med at vaske hænder.
Her er 4 konkrete tips til at få elever til at vaske hænder >>
Lær dine børn at vaske hænder
Er du forældre og har du svært ved at få dine børn til at vaske hænder? Så er her et sjovt og lærerigt forsøg, som du nemt kan lave derhjemme. Det eneste du behøver, er stødt peber, flydende sæbe og en skål med vand.
Sådan vasker du hænder korrekt
Rene hænder er det bedste forsvar mod infektion. Se apotekets introduktion til rene hænder.
Se også: Hvorfor korrekt håndvask er altafgørende >>
Hvad læser vi i øjeblikket
Skoleelevernes fravær falder ved håndvask.
God håndhygiejne kan spare samfundet for store pengebeløb og skoleelever for sygefravær. Undersøgelser viser at skoleelever, der vasker hænder tre gange dagligt i skoletiden, har færre sygedage end de kammerater, der sløser med håndhygiejnen.
Adfærdsdesign i folkeskolerne
Ekstra håndvaske, udendørsområder der opdeles i zoner og forskudte mødetider. Adfærdsdesign klæder folkeskolerne på til den nye hverdag.
Tankevækkende eksperiment får elever til at vaske hænder.
Et eksperiment med toastbrød viser den grufulde sandhed ved ikke at vaske hænder. Spoiler: Håndsprit er ikke nok.
Statens Serum Institut: Sådan vasker du hænder korrekt
Statens serum institut giver dig instruktionerne i, hvordan du holder en god håndhygiejne. Anbefalingen er, at håndvask tager 1 minut.
Specialister i skoletoiletter og hygiejne
I Brave har vi mange års erfaring med skoletoiletter, hygiejne og trivsel. Lige nu arbejder vi bl.a. på at designe toiletter på en folkeskole i Lyngby-Taarbæk kommune. Det er et kærligt puf i den rigtige retning.
Når vi arbejder med skoletoiletter, kommer vi hele vejen rundt. Det betyder, vi arbejder med fysisk design, hygiejne, rengøring, vedligehold, elevadfærd og ikke mindst ledelse og ledelsesforståelse hos lærer og pædagoger.
Mange kan tænke; Hvor svært er det at designe skoletoiletter? Hvis du er en af dem, så får du lige en opgave:
Skal et toiletbræt være sort eller hvidt?
Hvis du kender svaret, så er du også ekspert i skoletoiletter.
På billedet ser du fra venstre arkitekt Henrik Nielsen fra H-I-N-T og Ashley Brereton fra Brave, der er igang med at designe nye skoletoiletter.
Læs mere om design af skoletoiletter >>
Hvis du kender en kommune, som du mener bør renovere deres skoletoiletter, så må du gerne hjælpe os. Send gerne et link på go@brave.dk.
Du må også gerne ringe på telefon: 5056 4248.
Hygiejneplakater til folkeskolen
Med hygiejneplakater kan du gøre det nemmere at overholde sundhedsstyrelsens retningslinjer til folkeskolen. Plakaterne er gratis og lige til at printe ud og hænge op.
Spar 300.000 om året på rengøring
Med en ny måde at organisere den klassiske dukseordning, kan du spare op til 300.000 kr. på rengøring om året.
Den nye ordning hedder Miljøteam.
Elever håndterer klassen og de omkring liggende gangarealer. Rengøringsassistenten håndterer alene gulvvask.
På en gennemsnitlig skole, kan du spare over 1.200 timer om året. Alternativt kan du anvende de sparede rengøringstimer til ekstra rengøring og øget hygiejne omkring toiletter, køkken m.m. Valget er dit.
Ring og hør, hvor meget du kan spare. Vi regner regnestykket ud for dig.
