Skab positive resultater med nudging og adfærd
Nudging og Adfærd
Vi leverer analyser og gode råd om at påvirke mennesker og deres adfærd.Vi tager udgangspunkt i viden om adfærd og psykologi.
Du får konkrete værktøjer og fysisk design, der giver dig redskaber til at påvirke mennesker om at tage en ny eller bedre beslutning.
Kontakt os på 6086 2011 eller go@brave.dk
Du kan påvirke mennesker positivt
Analyse af brugeradfærd
Vores arbejdsmetode er at nudging og adfærd. Grundlæggende forstår vi, hvordan mennesker tænker og handler. Vi tilbyder rådgivning og analyse. Ved hælp af adfærdspsykologi ændrer vi adfærd på mennesker.
Brugeroplevelse
og navigation
Ved hjælp af nudging og adfærdsdesign skaber vi en god brugeroplevelse af din service eller dit produkt. Vi skaber en klar navigation og wayfinding, så mennesker kan finde rundt på hospitaler, museer, biblioteker mm.
Forandringsledelse og virksomhedens værdier
Vi omsætte virksomhedens visioner, strategi og værdier til konkret adfærd i din organisation. Vi anvender adfærdspsykologi, nudging og adfærdsdesign. Læs om workshops og konkret rådgivning
Arbejdsmiljø
og trivsel
Vi kan hjælpe dig med skabe en
sikker arbejdsplads med færre arbejdsulykker og give dig værktøjer
til at skabe større trivsel
og arbejdsglæde. Vi anvender nudging og adfærdsdesign
Sådan kommer du igang på 1 dag
Med et konsulentbesøg af en adfærdsdesigner, kan du få nye øjne på din udfordring. Det er hurtigt og effektivt.
Vi tilbyder dig både dialog, problemforstålse og anbefalinger til løsninger – alt sammen til en fast pris og helt uforpligtende.
Få en bedre verden når du forstår mennesker
Brave er et konsulentbureau der arbejder praktisk med nudging og adfærdsdesign. Vi analyserer mennesker og deres adfærd.
Resultatet er små og lidt større analyser. Du kender sikkert almindelige spørgeskemaundersøgelser om f.eks. trivsel?
Vi gør det på en anden måde. Vi begynder med at se på, hvad mennesker i virkeligheden gør. Tro os. Der er stor forskel på hvad mennesker siger og hvad de gør i praksis.
Når vi forstå menneskene, så analyserer vi hvordan vi kan hjælpe dem.
Vi leverer konkrete værktøjer og fysisk design til vores kunder, så de har redskaber til at overbevise mennesker om at tage en ny eller bedre beslutning.
Kunderne og opgaverne er altid forskellige. Men problemet er altid det samme. “At ændre adfærd på mennesker”:
- Det er borgercenteret som vil have borgerne til at komme til tiden.
- Det er kantinen der skal betjene 2000 gæster, hurtigt.
- Det er biblioteket som ønsker flere gæster.
- Det er fabrikken der vil have en god sikkerhedskultur.
- Det er kommunen der vil skabe større trivsel på skolen.
- Det er ….
Vi har implementeret adfærdstiltag i mange danske virksomheder, regionen og kommuner. F.eks. har vi arbejdet med Novo Nordisk, Slagelse Sygehus, Frederiksberg Kommune og en lang række andre offentlige institioner og interesseorganisationer.
Brugeradfærd med nudging og adfærdsdesign
Modal Box Title
Frederiksberg Kommune og nudging af skolelever
Problem:
Eleverne ville ikke gå på toiletterne i kælderen. “Den er uhyggelig”, “Jeg går aldrig ned i kælderen”, “Det lugter”. Nede i kælderen er 8 toiletter. På 1. etage er der 2 toiletter. De anvendes af over 120 elever. Presset er enormt på de to toiletter og det er sikkert ikke nødvendigt at beskrive flere detaljer. Udfordringen er at selv om lærer og pædagoger forsøger at tale fornuftigt til eleverne om kælderen, opleves den som uhyggelig.
Løsning:
Renovering af kældertoiletterne er uundgåeligt. Spørgsmål er, hvordan du ved en let renovering kan få eleverne til at bruge gårdtoiletterne? Løsningen er meget lys. Rigtigt meget lys også musik. Musik og et fodboldtema. Fodboldtemaet trækker eleverne ind, direkte fra fodboldbanen i gården.
Er det en succes? Svart er ja. Nu er problemet at rigtig mange elever kan lide det nye design og den gode nudging i toiletgangen. Der er sat bænke op. De bruges flittig af eleverne. Således er de næsten aldrig alene på toiletterne. Der er mennesker og færre spøgelser på “Banen” som de nye toiletter er blevet re-brandet.
Modal Box Title
Egedal Kommune og Wayfinding
Problem:
Mange borgerne kan ikke finde borgercenteret. Du kan tænke, hvor svært er det? Borgerne kommer ind på rådhuset, trækker en digital billet. På en skærm kan du se dit nummer. Du venter og går over mod skranken. Her er der en venlig borgerservicemedarbejder, der på ivrigt sæt vil hjælpe dig, med alt fra information, pas og kørekort.
Problemet er, at borgerne kommer for sent hen til skranken. Nogle borger er utilfredse og kan ikke forstå billetsystemet.
Resultatet er ventetider, utilfredse borgere og borgerservicemedarbejdere som forsøger at gøre deres bedste, men servicen opleves ikke som optimal.
Den fornuftige tilgang til borgerne er, at når de endelig møder kommunen i den fysiske verden, skal oplevelsen være god.
Læs om Navigation og Wayfinding
Løsning:
Er det nemt at gennemskue, hvorfor borgerne er forsinket og utilfredse med den service de oplever når de kommer på rådhuset? Det første doktrin i vores arbejde er, at adskille borgernes følelser og adfærd. En ting er hvad de føler og siger. Noget ganske andet er, hvad de gør i den fysiske verden. Nu tager vi på en brugerrejse og følger i fodsporet på borgerne.
To go native.
To go native er en metode, hvor du tager den samme brugerrejse som borgeren. Spørgsmålet er hvornår går det galt fra rejsen til rådhuset og hele vejen ind i borgercenteret. Efter flere “brugerrejser” begynder der at tegne sig et klart billede. Et klart billede af at rejsen har mange små forhindringer.
Et af de overraskende pointenter er at borgerne kommer igennem en svingdør. Den roterer mod venstre. Dermed går borgerne uden om de digitale standere der, hvor de kan få et nummer til køen. Ulempen er at de ser ikke standeren, borgerservice- centret og det digitale nummersystem.
Blot ved at flytte de digitale nummerstandere kan du opnår næsten 90% efterlevelse. Resultatet er bedre og hurtig betjening af borgerne. Var det så det? Nej selvfølgelig er dette ikke nok. Der skal flere små ændringer i designet af adgangsvejen og nogle små justeringer af informationsskilte. Nu virker det.
Modal Box Title
AffaldPlus i en nudging workshop om affaldssortering
Problem:
Nudging workshop: Hvorfor kan borgerne ikke bare gøre det rigtige. Hvorfor skal personalet på affaldssorteringspladsen hele tiden guide borgerne. Der er dem der snyder, der er dem der ikke ved bedre og så er der dem der er meget patentlige og gør alt rigtigt. Kan der virkelig være over 50 forskellige affaldsfraktioner? Hvor svært er det i virkeligheden at affaldssortere, hvis du ikke er ekspert i den disciplin? Først skal du have en bil og rigeligt med affald. Nu er du klar til at tage quizzen. Hvornår er noget blødt plast? Hvad gør du med din kontorstol? Skal den i metal, plast eller genbrug?
Løsning:
Nu er vi igang. Når vi afholder workshop, tager vi ud i miljøet for med egne øjen at opleve det, som vi skal arbejde med. Spørgsmålet er naturligvis, hvordan vi kan nudge borgerne til bedre affaldssortering? Et let spørgsmål, men der er mange svære definitioner. Hvad mener du med bedre? Hvor god skal de være?
Workshoppen er igang. Medarbejderne er varmet op med lidt forståelse af “Hvad er nudging?“
Nu dykker vi dybt ned i psykologien hos borgerne og hos de blå mænd m/k. Et af spørgsmålene er, hvordan kan du udstråle autoritet? Hvordan får du borgerne til at gøre det rigtige og høre efter?
Vi diskutere forskelle elementer af autoritær opførsel og fordelene samt ulemper. Vi tager udgangspunkt i Milgrams forsøg med at påfører andre smerte. Konklusionen er rimelig klar.
En autoritet kan få mennesker til at gøre noget de måske ikke har lyst til.
Omvendt viser forsøg fra Jane Elliot, at det, at du gør forskel på mennesker skaber konflikt, konkurrence og et dårligt arbejdsmiljø.
Spørgsmålet er nu om der skal stå “Pladschef” eller “Jeg hjælper” på ryggen af medarbejderne?
Vil du opnå autoritet, men kan du håndtere konflikt? Eller vil du opnå anerkendelse fordi du er hjælpsom, men måske har for travlt? – Hvordan skal de arbejdsdag se ud?
Mange gode diskussioner der gav en bedre forståelse af egne arbejdsroller og hvordan borgerne tænker.
Desuden gav en film om brugeradfærd på affaldspladsen, et godt rum til bedre at forstå borgerne og deres udfordringer med affaldssortering.
Se også film, hvor Ashley Brereton fortæller om affaldshåndtering på et kollegie.
Modal Box Title
HMI Vestas
Problem:
Vil forebygge ulykker på arbejdspladsen.
Løsning:
Anvend nudging og adfærdsdesign som forbyggende metode.
Modal Box Title
Region Sjælland
Problem:
Hvordan finder patienter og ambulancepersonale en stue.
Løsning:
Udvikling af et Wayfindingsystem til hele hospitalet.
Modal Box Title
UU Vejledning
Problem:
Hvordan bliver vi bedre til at vejlede unge i uddannelse.
Løsning:
Undervisning i adfærdspsykologi og nudgingmetoder.
Modal Box Title
Sundhedscenteret
Problem:
Mindre rygning i Roskilde.
Løsning:
Strategi for at flytte rygere til attraktive lokationer.
Modal Box Title
Blue Water Shipping
Problem:
Hvordan anvender vi færre skilte?
Løsning:
Workshop i nudging og design af omgivelser.
Modal Box Title
Borgerskolen
Problem:
Hvordan får vi rene klasselokaler?
Løsning:
Etablering af rengøringsteams med elever.
Modal Box Title
Sorø Kommune
Problem:
Hvordan bliver man valgt som politiker?
Løsning:
Udarbejdelse af en kommunikationsstrategi med nudging.
Modal Box Title
Rådet for bedre hygiejne
Problem:
Bedre hygiejne i folkeskolen.
Løsning:
Nudging af elever til at vaske hænder.
Modal Box Title
Lejre Kommune
Problem:
Affaldssortering og en oplevelse af god rengøringsservice.
Løsning:
Anvend nudging og adfærdsdesign og aktiver personalet.