Kan du stoppe fartbøller med nudging?
Hvis du ikke gider læse mere, så er det korte svar, Nej. Du kan ikke stoppe de små bøller og du kan ikke stoppe de magtfuldkomne med nudging. For at bruge nudging kræver det, at de har lyst til at stoppe. Den gruppe af mennesker, har behov for andre metoder. Her skal vi anvende adfærdsdesign, men det er en helt anden artikel.
Men så er der alle de gennemsnitlige mennesker, de 90%. Dem der gerne vil overholde hastighedsbegrænsningerne, men som kommer til at trykke lidt for meget på speederen. Dem kan vi hjælpe med nudging.
Nudging er en måde at forstå menneskepsykologi på og et helt særligt menneskesyn. Nudging handler om at hjælpe mennesker til at gøre det, som de ville have gjort, hvis de havde haft tid og de mentale ressourcer til at tænke sig om.
Nudging blev opfundet i 2008 af Richard Thaler og Cass Sunstein. Bogen ”Nudge” udkom i 2008 og på forsiden kan du læse, at nudging handler om at hjælpe mennesker til et bedre helbred, velfærd og livskvalitet. Det betyder, at det ikke handler om at udnytte menneskers svagheder eller overdænge dem med bøder og straf. Det handler om at hjælpe dem på deres betingelser i en helt given situation.
Det fantastiske med nudging er, at det netop fremmer gode handlinger og frivillig adfærd. At udvikle nudges og arbejde med adfærdsvidenskab, kræver et helt andet tankemønster hos os, der designer veje og stier. Nu handler det ikke om antallet af skilte med påbud, avancerede rundkørsler eller udfordrende 2 minus 1 veje.
Det er håbløse koncepter set ud fra et nudgingperspektiv. De er alt for komplicerede og vidner om en lille forståelse af, hvor meget vi mennesker i virkeligheden kan håndtere i hjernen – når vi færdes i trafikken.
Foredrag om adfærdsdesign og nudging
Book et foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad adfærdsdesign og nudging kan gøre for jer
Velkommen til det gennemsnitlige menneske
Du og jeg har altid fokus på bøllerne og dem med magt. Medierne elsker at fokusere på, hvor mange der er fanget i en fartfælde. Der er sjældent fokus på det gennemsnitlige menneske. Hvornår har du set et medie skrive: ”I dag kørte der over 2000 igennem hastighedskontrollen, og kun 10 fik en bøde”! Jeg gætter på du svarer, aldrig.
Det er igen vores hjerne, der helt tilbage fra stenalderen er programmeret til at have fokus på fare. Andres ulykke opfattes dobbelt så godt, for så er det meget nemmere at pege fingre og være klog på de andres fejl. Bare rolig. Du er helt gennemsnitlig. Det er en overlevelsesmekanisme, der hersker i hjernen. I virkeligheden er det en god egenskab. For det er bedre at flygte end at blive kørt ned, hvis vi skal blive i trafikmetaforen.
Der er flest gennemsnitlige mennesker med gennemsnitlige fejl og et gennemsnitligt liv. Det er dem, vi skal designe vejen og vores nudges til. Men åh, hvor bliver der brugt mange penge på at jagte de uvidende idioter og magtbilisterne.
Nudging vender det hele på hovedet. Vi skal hjælpe de gode mennesker, de 90% der gerne vil. Det er godt, hvis de ikke kommer til skade, og hvis de ikke skader andre.
Design omgivelser til det gennemsnitlige menneske
Det er et klassisk scenarie, at vi som trafikplanlæggere udarbejder et projekt ud fra, hvad vi tror, trafikanterne gerne vil have. Af og til spørger vi endda brugerne, hvad de gerne vil have. Men ved brugerne egentlig dét selv?
Det gennemsnitlige menneske fungerer således, at vi har alle mulige gode intentioner. Fx vil mange af os rigtig gerne holde igen med at spise sukker eller starte i fitness – hvis altså bare det er i morgen, eller i næste uge eller efter juleferien.
De gode intentioner stopper brat, når virkeligheden melder sig. Så gør vi, som vi plejer, og vi får hverken bedre tid til – eller stærkere rygrad af – at vente til dagen efter med at komme i gang.
Samme mekanisme gør sig gældende, når vi spørger om nogen vil gå 50 meter fra p-pladsen til indgangen. ”50 meter? – ja, det kan vi sagtens gå”. Men når anlægget er bygget, og de 50 meter er fra indskolingens p-plads til lille Bertrams garderobe, så vil vi meget hellere tage det lette valg. Vi parkerer (måske ulovligt) 20 meter foran indgangen for at skynde os ind og afleverer Bertram, hvorefter vi på vores vej ud fra skolens p-plads, bander over alle de andre tåbelige forældre, der kører som idioter.
Trafikforståelse er menneskeforståelse
Adfærdsvidenskaben hjælper os til at forstå, hvordan mennesker fungerer. Du skal tale til krybdyrhjernen. Du skal designe løsninger, der er lette at forstå. Mennesket skal ikke have mere viden og uddannelse som de skal huske, når de kører på vejen.
Du skal med andre ord, designe intuitive løsninger, som er endnu bedre end dem, vi har i dag. Det er vigtigt at understrege, at dette arbejde ikke er et spørgsmål om at bortkaste de klassiske metoder i trafikplanlægningen, men et spørgsmål om at tilføje noget ekstra. Ved at anvende adfærdsvidenskab kan vi nudge 90% af trafikanterne til bedre adfærd og skrue ned for forbud og løftet pegefinger.
