Formålet med at finde vej er at komme sikkert, hurtigt og uden store overvejelser fra en destination til en anden. Men kan navigationen bruges til andet end det? Kan vi eksempelvis bruge ventetiden i køen til mere en ventetid og dermed gå fra at navigation blot er en funktion, til at navigation skaber mer værdi.
Kan navigation gå fra funktion til udbytte. At vise vej til at gøre patienter raske? I livsvigtige øjeblikke kan man forsigtigt argumentere for at god navigation redder liv. Kan dårlig navigation tage liv? Puha, en farlig følelsesargumentation, der kan sende stemningen helt i vejret.
Men kan du komme helt ned på planeten igen og tale om at udnytte navigation til noget mere. Det er ikke noget Brave har opfundet. Det har verdensmestrene i navigation og køkultur: Walt Disney koncernen.
I stedet for at tænke i kø som en ulempe, har de tænkt, hvad kan vi anvende denne ventetid til? Her står en person og keder sig og glæder sig til næste oplevelse. Eksempelvis en tur i rutsjebanen. I køen har de sat fladskærme, som viser den kommende forlystelse og sætter forventningen på vejen til målet.
Andre metoder er at fortælle, hvor lang tid, der går indtil du kommer til dit endelige mål. Du kender det f.eks. fra fodgængerfeltet, hvor der er en nedtælling til, hvornår du må gå over.
I Brave ser vi også navigation og ventetid, som et oplagt område at arbejde med brugeroplevelsen. Du har i virkeligheden borgerens fulde interesse. Spørgsmålet er, hvordan udnytter vi denne sjældne chance.
På et sygehus valgte vi at skrive et citat. Et citat som er opmuntrende og som ikke handler om sygdom. ”At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man også have”. Et skønt citat af H. C. Andersen.
Sammen med mønstre og farver, blev citatet til ”Livsværker”. Et lille bidrag, et lille nudge til pårørende og personale, således de kan tale om noget andet end sygdom, maskiner og smerte for en lille stund.
Konklusionen er klar, navigation kan mere end at finde vej. Det kan skabe positiv stemning og økonomiske resultater og skabe samtaler om livet på sygehuset.