En oversættelse af organisationens værdier kan ske vha. rollemodeller. Rollemodeller er personer, der tjener som et eksempel, som andre kan efterligne. F.eks. tjener forælderen som rollemodel for, hvordan barnet skal gøre, tænke og handle i forskellige situationer.
Sociologen Pierre Bourdieu forklarer, at et menneskes erfaring og handlemønster kommer af det miljø man er vokset op i. Det præger i høj grad den måde du og jeg handler på.
Det er sjældent et bevist valg, hvordan vi handler og agerer i tilværelsen. Uddannelsessociologen Donald Broady forklarer det med begrebet habitus:
Et menneskes habitus grundlægges gennem de vaner, som det tilegner sig i familien og skolen og fungerer senere som et sejlivet og ofte ubevist handlingsmønster. Habitus kan betragtes som legemliggjort kapital”
Hvis vi tager Broadys udsagn for pålydende, så tegner der sig et billede af, at andre mennesker og de institutioner vi lever i, påvirker vores adfærdsmønstre. Samtidigt tegner der sig et andet dilemma. Dilemmaet er, at vi har et ubevist handlingsmønster.
Oversat til organisationens værdier, så bliver de udført automatisk og uden daglig tanke. Det er især et problem, hvis automatreaktionen er forkert i forhold til de værdier ledelsen har i tankerne. Desuden skaber det problemer for nye medarbejdere, som skal skoles i de nye værdier.
Lad os forsøge at se positivt på Broadys udsagn; at den legemliggjorte kapital dannes af familien og skolen. Kan vi tale om at familien er personalet i virksomheden? Hvis du er med på den præmis så kan vi måske begynde at tale om rollemodeller, ligesom far og mor i hjemmet.
Ifølge psykolog, Henrik Tingleff, er en rollemodel en person, der gør noget positivt eller bemærkelsesværdigt. Det er en person, vi kan lære af og som vi har lyst til at efterligne og følge. Det er et forbillede, hvis opførsel er en succes og som kan emuleres eller efterlignes af andre.
Der findes ikke en perfekt rollemodel. Men det er givet, at hvis man kan finde en personlig rollemodel, så giver det kæmpe værdi.
Er den store leder en rollemodel for organisationen?
Svaret er ja, men det kræver en fantastisk disciplineret leder og en leder, der samtidig kan formidle kulturværdierne. En stor opgave. En opgave der er helt naturlig. En opgave, der nogle gange kræver superkræfter og overskud i hverdagen. Det kræver mere synlighed og mere moral end de fleste. Måske skal der findes hjælp og støtte til den funktion?
Måske skal der være en ceremonimester, som hjælper med at fremme kulturen. Lige som i kongehuset, hvor man har udnævnt en ceremonimester til at overholde, fastholde og især fortolke organisationens værdier i forhold til en konstant foranderlig omverden.
Nå ja, det samme kan siges om f.eks. biskoperne og de lokale præster. De fastholder kulturen og de oversætter den til den gruppe mennesker, de er sammen med. Grundbudskabet i kirken er det samme og er stærkt styret helt ned i den enkelte tekst og fordelt i ceremoni og årstid.
Således kommer det samme budskab ud på Nørrebro i Købehavn og i Hirtshals i Vendsyssel.
Måden teksten og ceremonien er fortolket og formidlet på er forskelligt, men ceremonien sikres via ceremonimesteren.
Foredrag om adfærdsdesign og nudging
Book et foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad adfærdsdesign og nudging kan gøre for jer
Kan en instagramstjerne være rollemodeller for organisationens værdier
Idoler eller roller. Som ung har du sikkert haft et idol, som afspejlede det du gerne ville være eller se ud som. Spørgsmålet er, om du kan arbejde med eksterne idoler eller roller som dit fyrtårn for gode dit værdigrundlag?
Hos unge og teenagere skal du måske fremhæve et forbillede, så de forstår, hvordan de skal opføre sig, som et spejlbillede af deres egen tid. Det kan være en instagram stjerne som Lakserytteren eller det kan være Greta Thunberg . Et ungt forbillede som beskriver, hvordan du som menneske skal leve og tage hensyn til miljøet.
I et andet segment kan det være, at billedet bliver bedre repræsenteret af Bonderøven og den måde han lever på. Det giver et klart billede og mange spændende situationer, som personalet eller målgruppen kan identificere sig med.
Det gode ved levende og nutidige referencer er, at de kan vise mange sider af sig selv og på mange forskellige medier. Du kan se, hvordan de opfører sig i rigtig mange situationer. De mange situationer giver et godt spejlbillede af, hvordan du skal opføre dig. I andre sammenhænge kan det være, at organisationskulturen skal følge Elon Musk, Bill Gates, Richard Branson, Arianna Huffington, Oprah Winfrey, Deepak Chopra osv.
Ja, det kan være risikabelt, da næsten alle mennesker har en mørk side eller kan lave fejl. Selv de mest elskede idoler kan fejle og er fejlbarlige. Jeg skal ikke hænge grumme eksempler ud her. Spørgsmålet er så, om deres normale værdier og opførsel pludselig er helt glemt og væk?
Alternativt kan du bruge det gode de har skabt? Det er for nemt at tage en hurtig beslutning og konkludere at eksterne rollemodeller er farlige og ikke må anvendes.
Har du nogle år på bagen og været i flere organisationer eller levet under de evige forandringer i store organisationer, så ved du, at selv store organisationsledere kan fejle. Måske skal vi acceptere det uperfekte menneske og blive bedre til at tilgive. Tilgive de store ledere, vores rollemodeller og dem der arbejder i organisationen. Alternativet er at arbejde med en cancel kultur og slette alt historik, som kulturrevolutionen i Kina.
Krimier kan styrke organisationens værdier
Men samtidig sletter du også klare beviser for, hvad du ikke ønsker og du sletter den kollektive erfaring. Grundlæggende kan vi mennesker godt lide ”farlige” historier.
Mange mennesker svælger naturligt i drama, spænding og mord. Se blot på dit eget TV forbrug eller hvad du streamer. Hvor mange krimier og mord ser du i forhold til romantiske historier?
Tag en tur på dit lokale bibliotek og spørg den venlige bibliotekar, hvilke bog der lånes ud. Bibliotekaren vil sige krimier. Skulle der være en boghandel i nærheden af dig, er resultatet det samme.
True Crime genren har et fast jerngreb i danskerne. Se hvad der fascinerer os.
Grundlæggende husker vi voldsomme eller moralsk forkerte historier. Det er også en udmærket måde at lære, hvad der er godt og ondt. Hvad er der godt i organisationen og hvad ønsker du ikke der skal ske. Ja, du kan ligefrem komme med en morale, når du beskriver en handling, der ikke er acceptabel. En god moralhistorie klister til hjernen og kan føre til god adfærd. Alt fra folkeeventyr til Disney arbejder med denne fortællerteknik. Det virker.
Mesterlære er den bedste kulturbærer
Tidligere var vi i fysisk mesterlærer. Vi lærte alt af én. Nu skal vi som individer lære af alle – hele tiden. Det er en kæmpe udfordring og kræver træning, tid og eftertænksomhed. Egenskaber der ikke er for mange af i en travl hverdag.
Måske skal du genindføre mesterlæren. En mentor i virksomheden i stedet for at tæske rundt i værdier på organisationens internet. Hov, nej det er ikke nemt, for så kan du som leder ikke nøjes med at skrive nogle gode sætninger, som folk skal efterleve.
Nu skal du definere opgaverne for en mesterlærer. De skal organiseres og passe sammen i den livscyklus, der er i organisationen og den årrække som de ansatte er i. Men tænk. Kan det skabe en bedre fastholdelse og ægte efterlevelse af værdierne? Jeg er overbevist om, at det kan det.
