Adfærdsdesign Arkiv - brave

Derfor skal du bruge adfærdsdesign til at fremme din forandring

chenna — Tue, 12 Apr 2022 11:23:31 +0000

Der er efterhånden gjort meget for at forbedre den fysiske sundhed på arbejdspladsen. Værnemidler, hævesænkeborde og lignende tiltag, er blevet en fast del af arbejdspladsens indsats mod at reducere skader, nedslidning og sygemeldinger. Men hvordan står det til med at det psykiske arbejdsmiljø?

På den moderne arbejdsplads er der i højere grad kommet fokus på det psykiske arbejdsmiljø som følge af at flere og flere sygemelder sig med stress og depression.

Større frihed forringer det psykiske arbejdsmiljø

Nutidens arbejdsliv er præget af individualisering – også kaldet selvledelse eller frihed under ansvar. De stramme rammer er skiftet ud med høj fleksibilitet, et krav til forandringsparathed og personlig udvikling.

En sådan ændring i arbejdsforholdene stiller nye krav til ledelse. Det er ikke længere tilstrækkeligt at diktere og få medarbejderne til at levere et bestemt resultat. Man er som leder også nødsaget til at involvere og motivere medarbejderne for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Dette nye ”design” af arbejdsvilkårene har både vist at give højere produktivitet og mere tilfredshed, men også mere stress, usikkerhed og et ringere psykisk arbejdsmiljø.

Et godt arbejdsmiljø er penge værd

I Brave hjælper vi virksomheder med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og reducere antallet af arbejdsulykker.

Vi benytter os af den nyeste videnskab inden for adfærd og menneskelig psykologi, hvilket giver dig konkrete værktøjer til at ændre adfærd på mennesker og få større produktivtet og trivsel.

Vi har allerede hjulpet adskillige private og offentlige virksomheder og står klar til også at hjælpe dig. Læs mere ved at klikke på knappen eller kontakt mig på tlf: 5056 4248 eller skriv til mig på ashley@brave.dk

Stress er din egen skyld

Med de nye arbejdsvilkår oplever vi både pres fra ledelsen, kunderne/brugerne, kollegaerne og ikke mindst fra os selv. Vores ønske om mere frihed, plads til udvikling og fleksibilitet har gjort os mere stressede.

Det kan vi bl.a. se ved at flere og flere kurser om stresshåndtering tilbydes og antallet af sygemeldinger stiger. Vores nye ønskevilkår har altså stor indflydelse på vores psykiske arbejdsmiljø.

Den øget kompleksitet og invitationen til at være mere selvkørende, skaber en følelse af utilstrækkelighed og afmagt, der præger vores psykiske arbejdsmiljø.

Det er nu medarbejderenes egen opgave at strukturere og prioritere arbejdsopgaverne, vurdere hvordan de vil klare en bestemt opgave og sørger for, at de ikke arbejder sig selv ihjel. Så længe de lykkedes med de opstillede mål og resultater, der er sat af ledelsen, så er alt fint.

”Jeg er også for dårlig til at sige fra” eller ”du må sige fra, hvis det er for meget” er klassiske sætninger der er farlige for det psykiske arbejdsmiljø.

Vi er kommet til at tro at løsningen på sådan problemer skal findes i os selv gennem coaching, stresskurser eller mindfulness. Derfor bebrejder vi os selv når det går galt, arbejder hårdere og dræner os selv for kapacitet. Vi skaber med andre ord vores eget dårlige psykiske arbejdsmiljø og stress er vores egen skyld.

Denne påstand er der nogen der vil mene er sandfærdig. At det er vores egen skyld at vi er stressede og at vi bare kan lade vær med at være det. Andre som eksempelvis jeg som adfærdsdesigner er uenig.

Vi kan ikke løse et dårligt psykisk arbejdsmiljø ved blot at kigge indad og skælde ud

Vi kan ikke løse et dårligt psykisk arbejdsmiljø ved blot at kigge indad. Vi er nemlig ved at nå grænsen for, hvad mennesket biologisk kan holde til. Vores moderne måder at arbejde på, gør os syge.
Den danske evolutionspsykolog Jill Bymit fremhæver at vi i dag lever og arbejder på måder, der er langt fra, hvad vi fra naturens side er skabt til og fungerer med.

Vores åbne kontorlandskaber gør eksempelvis at vi som mennesker er konstant i alarmberedskab. Evolutionsmæssigt er vi skabt til konstant at tilpasse os flokken og være opmærksomme på fjender for at overleve.

I et åbent kontorlandskab skal vi kontant forholde os til mange og skiftende artsfæller uden faste hierarkiske strukturer. Det er stressende for os og er med til at skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø skal løses udefra og ind

Vi mennesker er meget afhængige af det sociale fællesskab, lederen og flokken. Forskning fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har dokumenteret at fælleskab, samarbejde, tillid og retfærdighed med ledere og medarbejdere er forudsætninger for et godt psykisk arbejdsmiljø. Et psykisk arbejdsmiljø der præget af trivsel, høj effektivitet og få stress sygemeldinger.

Der er heldigvis dukket en række nye former for metoder op, der kan forebygge stress og styrke det psykiske arbejdsmiljø. Metoder der tager udgangspunkt i strukturelle løsninger og omgivelserne, i stedet for det enkelte individs evne til at ændre sig. Det psykiske arbejdsmiljø kan nemlig ikke ene og alene forbedres ved at fokusere på det enkelte indvid.

Et godt psykisk arbejdsmiljø med nudging

Nudging er en metode, der beskrives som ”et kærligt puf i den rigtige retning”. Med andre ord, kan nudging tankegangen hjælpe os med at få mennesker til at gøre det som de gerne ville, hvis de havde tid og kapacitet til det.

Nudging tager udgangspunkt i menneskets tendenser og især begrænsninger, således vi ikke ender med at designe løsninger (arbejdsvilkår) som mennesket rent mentalt ikke kan magte.

Nudging kan hjælpe både ledere og medarbejdere med at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø med mindre stress og større trivsel.

At arbejde med nudging kræver, at man laver en grunding analyse og forstår de mennesker der påvirkes. Det skal være klart, hvilken uhensigtsmæssig adfærd der er nu og hvilken adfærd man ønsker i fremtiden. Desuden skal man stille sig kritisk over for status quo:

• Har vi indrettet den nuværende løsning godt nok?
• Har vi en fast procedure for, hvordan vi håndterer visse situationer?
• Har vi gjort det nemt nok at udføre en bestemt arbejdsopgave?
• ….

5 tips til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø

Som leder bør du sætte sig ordentlig ind i, hvordan vi mennesker fungerer og justerer sine forventninger til, hvad medarbejdere er i stand til. På den måde sikrer du et godt psykisk arbejdsmiljø og højere produktivitet.

Herunder er 5 tips til, hvad du kan gøre:

1. Tænk i flok og fællesskab i stedet for individ og personlig udvikling.
2. Forbedre mere end man forandre.
3. Indrette omgivelserne efter mennesket og ikke omvendt
4. Hjælpe med at konkretisere opgaver i konkret adfærd, så medarbejderne ikke er i tvivl.
5. Gør det let for medarbejdere at udføre deres arbejde

Vil du have praktisk erfaring og konkrete værktøjer til at bruge de 5 tips? Læs videre og se, hvordan en nudging wrkshop kan hjælpe dig og din virksomhed med at styrke det psykiske arbejdsmiljø.

Styrk dit psykiske arbejdsmiljø med en nudging workshop

Nudging tankegangen kan hjælpe dig med at forbedre både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

På en nudging workshop tager vi udgangspunkt i, hvordan vi som biologiske og sociale indvider tager beslutter og handler. Efter en nudging workshop vil jeres arbejd med det psykiske arbejdsmiljø bliver mere konkret, adfærdsbaseret og med fokus på at ændre omgivelserne frem for individet.

Vil du vide mere om, hvordan en nudging workshop kan give dig konkrete redskaber til at styrke dit psykiske arbejdsmiljø? Læs mere ved at klikke på knappen eller kontakt mig på tlf: 5056 4248 eller skriv til mig på ashley@brave.dk

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Derfor skal du bruge adfærdsdesign til at fremme din forandring blev først udgivet på brave.

Et juleeventyr om de små glæder og julelykke

chenna — Fri, 26 Mar 2021 14:06:19 +0000

Ethvert juleeventyr begynder med, at julen ikke bliver til noget i år. Frygten står højt og humøret er lavt. Måske helt nede i kulkælderen. Nu er spørgsmålet om du alligevel kan få lidt julestemning, selv når sneen udebliver og faster Oda fra Fyn ikke er inviteret fordi, vi kun må være 10.

Det siger vores landsmoder Mette, som med myndighed og sikkert med rette, løfter pegefingeren og fortæller os, at vi skal være forsigtige.

Spørgsmålet er nu. Skal du så overkompensere med store julepakker? Børnene råber jaaa og lille mor tænker højt, hvad med et nyt køkken i stedet for? Far griber dybt i lommen og varmer dankortet.

Men hånden bliver alligevel lidt klam. Realkreditlånes ubarmhjertige sug på pengekontoen går ikke over, bare fordi familiejulen er reduceret til et koncentrat af de aller nærmeste i familien.

Julelykke finder du i en lykkelig hjerne

Nudging og adfærdsdesign tager udgangspunkt i det mest interessante emne: Mennesket. Det uperfekte menneske, som på mange måder er forudsigelig uforudsigelig. Vi bliver tryllebundet når vi pludselig kan se os selv udefra og sætte lup på de små finurlige ting.

Du skal med ned i menneskehjernen, for at finde din julelykke. Når du indser, at du og alle dem du omgås med, i virkeligheden er en flok aber eller noget der ligner – i positiv forstand, så bliver det meget lettere at finde julelykken.

Det vil sige, der findes andre ulykkelige abedyr, der synes at Covid-19 er bøvlet og julen burde være glædens fest? Jep, du er sandsynligvis ikke den eneste, som ansporer til et desperat flip og river mundbindet af og råber, nu må det være nok!

Den gode fortælling er, at du heldigvis kun er 98,6% abe og 1,4% noget andet, målt i DNA forskelle fra din morsomme abenabo og dig selv. Derfor behersker du trangen til at flå mundbindet af og kradser dig selv i hovedskallen i stedet for.

Kom så med den julelykke!

Jo, det er ganske enkelt for nogle mennesker at finde julelykken. En let hjernemanipulation og du kan hurtig finde lykken. Du skal bare kigge på nogen, som har det værre end dig selv. Så kommer julelykken snigende ind af bagdøren, selv hos de mest veludviklet primater.

Da vi mennesker er dovne, gælder det naturligvis ikke dig. Derfor har jeg fundet nogle deprimerende historier, som du svælge dig selv i:

På Kristeligt Dagblad kan du læse om ensom jul. Om de mennesker som er helt alene i denne juletid. Måske kan du glæde dig over, at du trods alt, har mennesker omkring dig.
En anden skrækhistorie er de hjemløse. Hvor holder de jul henne? Kan du mærke det nu? Du er begyndt at blive lidt mere taknemmelig over de små ting omkring dig.
Den næste historie, skal du selv finde. Tænk på noget frygteligt og kom med dit bud på en historie som gør dig sørgelig og samtidigt gør dig taknemmelig for livet. Den behøver ikke at være så rørstrømske som dem jeg lige har præsenteret for dig. Den må godt være lidt mere kyniske og mindre socialrealistisk, hvis det får dig til at tænke i taknemmelighed.

Aberne fortæller hele historien

Rent videnskabeligt bliver dette beskrevet med et fælt ord; at være skadefro og det omvendte perspektiv, som er begrebet misunderlig.

At være misundelig kan ramme mennesker hårdt og forringe deres lykke. Hvis vi må sammenligne os lidt med aberne igen, så skal du se dette fantastiske forsøg.

Først får to Capuchin-aber et stykke agurk hver. Så får den ene abe en vindrue. Så bliver den anden abe fuldstændig vild af jalousi. Det er ikke kønt, men det er bestemt en følelse, de fleste mennesker kender til.

Betyder det så, at vi er ulykkelige fordi, vi ikke har det lige så godt som f.eks. Dronning Margrethe II? – Nej, er det enkelte svar.

Misundelse eller hovmod virker bedst, når du sammenligner med én der ligner dig selv. Har du det bare lidt bedre end naboen, så er du sandsynligvis bare lidt mere glad.

Nu er der lidt mere julelykke

Adfærdsforsker Robert Cialdini introducerer begrebet Social proof i 1984. Grundlæggende kan vi mennesker godt lide at gøre det de andre gør og helst vil vi gerne lige hæve overlæggeren lidt.

Så kan du og andre se, at du har det lidt bedre end naboen. Måske er dit juletræ i haven bare lidt større og lidt flottere end naboens. Nu er livet godt.

Du og jeg ser ikke nødvendigvis på livet på samme måde. Du har måske behov for at høre små lykkelige historier og ikke begrave dig dybt i andres tragedier, for at blive lykkelig. Jeg kan allerede forudse en tsunami af kritik, hvis dette var den eneste konklusion.

Der er mange veje til julelykke. Heldigvis for det. Men jeg har én som muligvis overrasker dig. Du skal huske at købe små gaver.

Du skal ikke købe en stor gave eller mange gaver for at kompensere for 360 dages dårlig samvittighed. Det giver kun kortvarig glæde. Jeg vil våge den påstand, at det er spild af penge.

I stedet skal du huske at give små gaver i løbet af året. Små gaver, når de er mest uventet.

Små gaver som i virkeligheden er ganske ubetydelige, som når du plukker blomster i vejkanten og tager dem med hjem til dem du elsker. Eller køber frisk honning og bager pandekager.

Små gaver igennem hele livet. Det giver lykke. Ikke kun til jul.

Er det nonsens og romantisk julepladder? Det kan du mene, men adfærdsvidenskaben har alligevel ret, når den med adskillige beviser, kan fortælle dig og mig, at vi er enorm dårlige til at huske.

Så selv store gaver fiser ud i glemslen efter et stykke tid. Hvorimod små gaver i løbet af året, fastholder den gode relation og du viser vedvarende kærlighed.

Se det er ægte julelykke.

Glædelig jul og på gensyn i det nye år.

1 dags konsulentbesøg

Med et konsulentbesøg af en adfærdsdesigner, kan du få nye øjne på din udfordring.

Vi tilbyder dig både dialog, problemforstålse og anbefalinger til løsninger – alt sammen til en fast pris.

Interessante facts om vores juleadfærd

12 millioner juletræer hvert år: Cirka 1,5 millioner grantræer rykker hvert år, i december måned, ind i danskernes stuer. Her bliver de pyntet festligt op og danset omkring juleaften. Danske grantræer er også i høj kurs i udlandet. Vi eksporterer nemlig mere end 10,5 millioner juletræer hvert år.

Over 500 juletræer i brand hvert år : Der skal ofte levende lys på juletræet, men hyggen fra stearinlysene, kan hurtigt udvikle sig til et mareridt, når man hygger med pakkeleg eller julemad. I 2016 måtte brandmænd hele 549 gange rykke ud til en julebrand i et dansk hjem. Det er næsten 40 procent mere end i en gennemsnitsmåned. Så hold øje med lysene og pas på jer selv.

Pebernødden er den væreste: Der er nu noget specielt ved duften af julebag ved årets hyggeligste højtid. Vi dansker elsker at bage og især spise småkager i julen. Dog er vi ikke særlig begejstret for den lille runde pebernød, der kommer på danskernes sidsteplads (7%). Favoritten er tilgengæld vaniljekransen med hele 29%.

Der skal godt med smør til i december : Smør i sovsen, smør på de brune kartofler og smørklat på risengrøden. Vi dansker eeeeelsker smør og køber 38% mere smør i december, sammenlignet med, hvad vi i gennemsnit køber i årets øvrige 11 måneder. Det svarer til 3,7 millioner pakker smør.

Læs os.

Juleforedrag med foredragsholder Ashley Brereton
Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen med nudging
Nudging i produktionsvirksomhed med stykgods giver sikkerhed
Nudging i kommunen
Hvad er nudging?
Hvad er adfærdsdesign?

Indlægget Et juleeventyr om de små glæder og julelykke blev først udgivet på brave.

Derfor skal du bruge adfærdsdesign og ikke gammeldags marketing fra 1980

chenna — Fri, 26 Mar 2021 13:42:44 +0000

4 grunde til at bruge adfærdsdesign

Som leder skal du beskæftige dig med adfærdsdesign, fordi det giver dig målbare resultater og er baseret på et nuanceret menneskesyn. Med et nyt menneskesyn, får du nye værktøjer til at skabe hurtigere og bedre resultater i din virksomhed, kommune eller interesseorganisation.

Her er 4 skarpe pointer og en hilsen fra premierminister David Cameron.

No 1: Mennesker er forudsigelige uforudsigelige

Det vigtigste ved adfærdsdesign er at forstå, at vi mennesker er forudsigelige uforudsigelige. Frit oversat efter forsker og forfatter Dan Ariely. Det giver en helt ny og eksperimentel tilgang til strategi og udvikling af virksomhedens produkter, kundeforståelse og personale.

No 2: Kommunikation leder ikke til handling

Mere handling og mindre snak. Hvis det er sød musik i dine ører, så er du på bølgelængde med forsker Robert Cialdini. Ud fra et forskningsperspektiv forklarer han, hvordan vi mennesker tager beslutninger. Han forklarer, at vi mennesker ikke kan overkomme alt den information vi bliver præsenteret for og at for meget kommunikation ikke leder til handling, men måske snarere passivitet.

No 3: Mennesker er stærkt påvirket af dets omgivelser

At tænke langsomt og at tænke hurtigt. Hvis du kan nikke genkende til denne overskrift, så har du måske haft hjernen dybt begravet i videnskabelige forsøg udført af Daniel Kahneman og Amos Tversky. Tungt videnskabeligt, men alligevel åbenbarende, beskriver de, hvordan vi tænker og tager beslutninger. Gentagende gange beviser de, at vi mennesker er begrænsede, stærkt påvirket af vores omgivelser og ofte handler irrationelt.

Vil du vide mere om hvordan du bruger adfærdsdesign?

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

50 56 42 48

No 4: David Cameron bruger det

Kan du skabe frivillig adfærd? Det kan du. En vigtig forudsætning, hvis du har læst bogen Nudge fra 2008 af Richard Thaler og Cass Sunstein. Frivillig adfærd handler om forsøg og om at designe omgivelserne, så det fremmer den ønskede adfærd. Nudging handler om kærlighed til mennesket og et ønske om bedre helbred, velfærd og lykke. Måske er det en overraskelse for dig, at det er nudging. Men det sætter nye metodekrav til din løsning, når du vil give mennesker et kærligt puf i den rigtige retning.

David Cameron, forhenværende Premierminister i England forklarer det således:

“Vil vil kun få succes, hvis vi behandler mennesker, som de faktisk er, i modsætning til, hvordan vi gerne vil have, at de er. Hvis vi kombinerer denne meget simple og grundlæggende konservative tanke – følg den menneskelige natur – ved hjælp af alle fremskridtene i adfærdsøkonomi, så tror jeg, at vi kan skabe mærkbare forbedringer i menneskers velfærd og lykke og skabe et stærkere samfund uden nødvendigvis at øge statens udgifter”

Læs mere om adfærdsdesign. Læs også om Ashley Brereton som foredragsholder om nudging og adfærdsdesign.

Giv dig selv et kursus i nudging og adfærdsdesign

Giv dig selv eller dine kollegaer et kursus i nudging og adfærdsdesign. Se vores kommende kurser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Læs os.

Indlægget Derfor skal du bruge adfærdsdesign og ikke gammeldags marketing fra 1980 blev først udgivet på brave.

Positiv kommunikation fremmer din ønskede adfærd

chenna — Thu, 25 Mar 2021 10:32:04 +0000

Det er vist ingen hemmelighed, at hvis taler du pænt til folk, så øger du din chance for at få din ønskede adfærd.

Hvordan vil du kommunikere til de hjemløse? Vil du kommunikere, hvor du ikke ønsker de skal være? (negativ kommunikation)? Eller vil du kommunikere, hvor de gerne må befinde sig? (positiv kommunikation).

Hvilken tilgang tror du har størst effekt?

Ud fra et nudging perspektiv øger du din chance for at få din ønskede adfærd, hvis du taler pænt til folk. Det er ikke kompliceret videnskab, men oftere er det svært ikke at falde i fælden og kommunikere, hvad man ikke må.

Nedenfor kan du se nogle eksempler på negativ og positiv kommunikation til hjemløse. Hvilken kommunikation synes du virker bedst?

Vil du vide mere om positiv kommunikation og nudging

Lad os tale sammen

tlf: 50 56 42 48

Eksempler på negativ kommunikation

Der findes mange eksempler på arkitektur i bybilledet, både i udlandet og i Danmark, der har til formål at holde visse personer væk.
Denne form for arkitektur kaldes bl.a. “Dark Design” eller “Hostile architecture (fjendtlig arkitektur).

Denne arkitektur og form for kommunikation er meget langt fra nudging tilgangen og dets fokus på positiv kommunikation.

Eksempel på positiv kommunikation

En anden måde at kommunikere på er gennem nudging og positiv kommunikaiton. I stedet for at forhindre de hjemløse i at befinde, der hvor man ikke ønsker dem, kan man kommunikere, hvor de gerne på befinde sig. Det er positiv kommunikation

Dette tiltag er en anden måde at tænke på. En måde, hvor man har en positiv tilgang til mennesket. Det skaber mere glæde og oftere også bedre resultater.

Læs også

Indlægget Positiv kommunikation fremmer din ønskede adfærd blev først udgivet på brave.

Nudging får elever til at drikke mindre sodavand og mere vand

chenna — Thu, 25 Mar 2021 09:29:50 +0000

Kan en ændring i omgivelserne få elever til at tage sundere valg? Svaret er ja.

Med et par simple adfærdstrick har en række danske erhvervskoler foretaget en række forsøg, der har reduceret elevernes indtag af sodavand, energidrikke og juice.

Ikke nok med det, så har adfærdsprincipperne også kunne øge indtaget af elevernes vandforbrug.

Nudging og adfærdsdesign handler om at forstå mennesket og hvad der trigger en bestemt adfærd. Det handler om at indrette omgivelserne, således at vi får den adfærd vi ønsker.

Forsøgene og resultaterne tydeliggøre, at simple ændringer i elevernes omgivelser, kan nudges eleverne til at tage sundere valg helt ubevidst.

Læs også

Vil du vide mere om, hvordan du kan designe de rette omgivelser

Kontakt os og hør mere om hvordan du kan bruge nudging og adfærdsdesign.

tlf: 50 56 42 48

Indlægget Nudging får elever til at drikke mindre sodavand og mere vand blev først udgivet på brave.

Spiser du gourmet eller discount mad?

chenna — Wed, 24 Mar 2021 15:01:29 +0000

Det er måske en overraskende og uforstående kendsgerning, men ikke desto mindre er den sand. Forskningen bag nudging er klar; Det er ikke dig, der tager dine beslutninger. Det er dine omgivelser.

Nudging (og adfærdsdesign) handler i deres enkelthed om at designe omgivelserne for et valg. Selvom mange af os, inklusiv mig selv, ikke bryder sig om at få at vide, at vi er irrationelle og stærkt påvirkelig, er sandheden, at vi er stærkt påvirket af de omgivelser vi befinder os i.

Et sjovt eksempel på dette, kan findes i en Lidl reklame. Med skjult kamera ser vi, hvordan almindelige mennesker bliver påvirket til at tro, at de spiser en dyr og eksklusiv middag.

Som du kan se i filmen, kan alle ingredienserne købes forholdsvist billigt i Lidl. De bevidste designvalg af omgivelserne snyder os til at tro, at det vi oplever, er eksklusivt og dyrt.

Vil du vide mere om, hvordan du designer de rette omgivlser?

Lad os tale sammen

50 56 42 48

Omgivelsernes magt - 3 spørgsmål du bør stille dig selv

Omgivelserne spiller oftest en langt større rolle end selve indholdet. Derfor er det en god ide at fjerne blikket fra at perfektionere indholdet og i stedet fokusere på at designe de rammer indholdet skal præsenteres i.

Arbejder du eksempelvis med kommunikation og informationskampagner kan du med fordel overveje, hvordan dit indhold skal komme ud til målgruppen. Du kan bl.a. stille spørgsmålene:

Hvornår skal målgruppen modtage din information (timing)?
Hvilke associationer skal modtager få, når de bliver præsenteret for din kommunikation?
og hvordan kan du designe omgivelserne, således at modtager får de ønskede associationer?

Så selvom indholdet er vigtigt, handler det i højere grad om at designe de rigtige omgivelserne for din kommunikation.

Jeg lover dig, at du vil blive overrasket over, hvor dårlig et indhold du kan have, og alligevel opnå dit ønskede mål. Så længe at omgivelserne er designet korrekt.

Nedenfor kan du se et par sjove eksempler på når det går galt. Indholdet er egentlig godt, men det bliver præsenteret i de forkerte omgivelser.

Budskaber der går helt galt

Læs også:

Indlægget Spiser du gourmet eller discount mad? blev først udgivet på brave.

Online foredrag der holder deltagerne vågne

Ashley Brereton — Tue, 27 Oct 2020 11:31:22 +0000

Kan et online foredrag være spændende?

Det afhænger af hvem der taler og om indholdet er spændende? Ikke så spændende at lytterne ligger vågne om natten, men alligevel så interessant, at de begynder at lytte.

Det fantastiske menneske er online. På et online foredrag fra Brave skal emnet være relevant og aktuelt i forhold til dem, der skal medvirke. Et emne som interesserer de fleste er: Mennesker. Det gælder også online.

Se dit udvalg af online foredrag

Design større arbejdsglæde

Læs mere

Foredrag

Det lille puf: Introduktion

Læs mere

Foredrag

Det uperfekte menneske

Læs mere

Foredrag

Hos Brave holder vi af mennesker. Vi interesserer os for, hvordan vi gøre livet som mennesker nemmere og hvordan vi kan ændre adfærd på os selv og andre mennesker. Derfor begynder vores online foredrag altid med et besøg hos det fantastiske menneske.

På et online foredrag ser vi nærmere på mennesket. Det rationelle menneske. Mennesket som bygger broer, byer og sender sonder til Mars. I samme moment vil de fleste mennesker forklare, at vi er det klogeste dyr på kloden og langt over abestadiet. Vi mennesker er både kloge, velfungerende og intelligente.

”What’s not to like?”

En lidt overraskende fakta er dog, at vi er 98,6 % abe og så er der 1,4 % der gør os kloge, velfungerende og intelligente. Er det mon her vi begynder at fornemme nogle nærliggende problemer? Tænk at vores DNA er ligesom de primitive aber!

Ok, nu er det søvnige publikum pludselig online i mere end en forstand. Så hvis du i virkeligheden skal studere mennesker, så er det tid til at gå i Zoo. Kig på chimpansen og du har fuld udsyn til det almindelige menneske. De fleste chimpanser er sociale, kærlige, sure og glade. Kan lide sex, mad og samvær.

Sådan – nu er der kun 1,4% hjernekapacitet til at lave selvangivelse, læse bøger og følge med i et online foredrag.

Hvis du allerede er udmattet efter denne tekst, så er du ikke den eneste. Alle de andre tænker pause, timeout. Men jeg ved du har mange kræfter og vedholdenhed.

Du er rationel og langt bedre end gennemsnittet, så lad os kigge lidt på adfærdsvidenskaben.

Adfærdsvidenskaben fortæller, at vi mennesker er kognitive begrænset. Altså at vores hjerne og vores mentale evner, er begrænset og bliver trætte ligesom vores muskler.

Det de kloge herrer og damer mener er, at vi i virkeligheden kører på rutinen det meste af tiden. Vi kan kun anvende vores hjerne til komplicerede ting ca. 5-10% af tiden. Det er skræmmende. Men det er også det der gør, at du kan køre på arbejde uden bagefter at kunne tælle, hvor mange lyskryds du kører igennem. Kørte du over for rød? – Nå ikke.

Det er heldigt, at du har en super velfungerende automathjerne. Men samtidigt fortæller det også, at du hurtig kommer på overarbejde, når du skal lære noget nyt eller læse denne lange tekst. Nu må du godt tage en pause. Gå hen og hent en kop kaffe, inden du læser videre.

Pauser er nødvendige ellers kommer hjernen på overarbejde og så begynder vi mennesker at begå kedelige og uhensigtsmæssige fejl.

Så som lige at snuppe et stykke kage med til den kaffe, som du lige har hentet. Ups….

Læs om:

Er dette online foredrag blot sjov og spas?

Bare det var, ville den alvorlige lytter sige. Men vi mennesker er forunderlige. Den nye forståelse af os mennesker er, at vi har en hjerne som først er blevet færdigudviklet her efter 200.000 år og som kan proppes ned i en 1,5 liter coca-cola flaske, med en nettovægt på sølle 1350 gram. Blot 1350 gram, kan du tro det?

Hovedet kan føles tungt, men den grå gelemasse kører ikke på fuld tryk hele tiden. Det kan den ikke. En af de helt store nobelpristager, kan fortælle dig mere om dette. Han hedder Daniel Kahneman.

Kahneman er adfærdsøkonom og psykologi og han har udført mange videnskabelige forsøg med mennesker.

Ud fra hans viden og mange andre adfærdsforskeres forsøg, tegner der sig et billede af et ret uperfekt menneske, som skal have hjælp til at træffe selv de mest simple beslutninger.

I hans populære bog “Thinking, fast and slow”, kan du læse meget mere om alle hans overraskende forsøg omkring menneskelig adfærd.

Læs om:

Et online foredrag fra Brave tager altid udgangspunkt i faglige og beviste teorier. Et online foredrag præsenterer dig for det uperfekte menneske og videnskabelige forsøg.

Du kommer til at møde de spændende videnskabelige studier om mennesker og adfærd. Pludselig får du en forklaring på, hvorfor du skal invitere din nye date i rutschebanen eller over en lille usikker bro. For dernæst at blive gensidigt forelsket.

Vi mennesker er forudsigelige og uperfekte. Det er derfor at er vi skønne at være sammen med. Vi er så forudsigelige, at vi kan anvende nudging og adfærdsdesign til at ændre menneskers adfærd i en bestemt retning.

Et billede på nudging er: Et kærligt puf i den rigtige retning. Det fortæller, hvor lidt der sommetider skal til, for at vi mennesker ændrer vores beslutninger og vores adfærd.

Valgfrihed eller unødvendig belastning?

Myten om Præsident Barack Obama er, at han kun har to typer jakkesæt. Et lyst og et mørkt. Hvorfor det? Jo, han tager nudging og adfærdsdesign seriøst. Han ved, at han kun har så meget hjernekapacitet på en dag. Derfor vælger han at udnytte den tænkende del til mere krævende opgaver end at vælge tøj.

Så nu skal vi tilbage til det online foredrag, som vi har gang i og vi skal inddrage publikum. Hvad synes du om denne form for tænkning.

Begynder du nu at have respekt for ham eller hende, der kun har en eller to farver i garderoben?

Eller begynder du at få et andet perspektiv på f.eks. skoleuniformer? Skal dine børn gå i skoleuniform? – Hvad synes du?

Et online foredrag der er nærværende

Et godt online foredrag handler om at tale med deltagerne. At gå i dialog med deltagerne og tale om deres hverdag og deres konkrete udfordringer.

Hvis der ikke kommer respons, så er der en stor chance for, at de sover eller så sidder de og tænker. Sidder de og tænker så er de allerede på overarbejde, men sidder de og sover, så skal vi have dem op af stolen. Det gør vi ved at lave opgaver online og diskuterer deltagernes oplevelser. Det kommer der god dialog ud af og det gør foredraget nærværende.

Book et online foredrag

Kan du klare mere Zoom, Meeting, Hangouts og alle de andre online formater. Sulter du også efter fysisk nærvær? Det kan jeg godt forstå. Men Corona er over os og sætter begrænsninger på den måde vi mødes på.

Men er du klar til at give online verdenen en chance mere, så glæder vi os til en dialog med dig, dit personale, dine kollegaer og alle de andre som ønsker viden, underholdning og indsigt i det uperfekte menneske.

Så hvorfor vente til Corona er ovre, måske er dette blot den nye verden som vi skal lære at leve i. Lad os lave en lille øvelse sammen – online. Det er den måde vi mennesker er blevet bedre på, hver dag. At tage livet i små bider. Det hele begynder med at du skriver og siger hej. Så skriver vi tilbage. Det koster ikke noget og vi glæder os til at høre fra dig.

Du må gerne booke foredrag

Du har TILLADELSE til at afholde og deltage i kursus og foredrag.

Vi afholder vores foredrag og kursuser om kommunikation, nudging og adfærd med hensyntagen til de nuværende tilladelser.

Se coronasmitte.dk

Læs også om vores corona tiltag, der gør det trygt og sikkert for dig at deltage i kursus hos os og afholde foredrag i din virksomhed.

Bestil hjælp til at designe din ønskede adfærd

Skriv eller ring til Chenna

Indlægget Online foredrag der holder deltagerne vågne blev først udgivet på brave.

Skab en sikker og tryg arbejdsplads

chenna — Fri, 14 Aug 2020 10:20:10 +0000

2 historier du bør læse i dag

#1 Medarbejdere med mange års anciennitet er årsagen til arbejdsulykker.

#2 Kommunikation er elendig til at øge sikkerhed.

God fornøjelse

De hårde bananer i produktionen skal nudges

De store drenge i klassen har brug for nudging. Det er bevist, at de ældre er mindre modtagelige over for påbud, restriktioner og straf. Dette afspejles især i produktionsmiljøer. Nudging kan være nøglen til færre ulykker.

I produktionsvirksomheder er de gamle medarbejdere mere immune over for nye tiltag omkring sikkerheden på arbejdspladsen. De er jo netop det levende bevis på, at man kan arbejde 40 år på arbejdspladsen, uden at der sker noget. De er påvirket af det, der inden for adfærdsvidenskaben kaldes tilgængelighedsheuristik (eng. Avialibility heuristic).

Læs hvordan du skaber sikkerhed på arbejdspladsen

Ude af øje, ude af sind

Tilgængelighedsheuristik handler om at, vi mennesker har tendens til at vurdere en hændelses sandsynlighed ud fra egne erfaringer. Det vil sige, er vi aldrig kommet til skade på arbejdspladsen, vurderer vi sandsynligheden for ulykker som værende meget lille og har vi oplevet mange eller voldsomme ulykker, vurderer vi sandsynligheden for ulykker som værende stor.

Tilgængelighedsheuristik kan have store konsekvenser for vores sikkerhed. Mentaliteten ”Ude af øje, ude af sind”, er herskerende i mange produktionsmiljøer og ligger til grund for mange arbejdslukker.

Mere interessant er det, at når vi har oplevet eller overværet en større arbejdsulykke, reduceres sandsynligheden for, at den samme type ulykke sker igen. Nu vurderer vi sandsynligheden for netop denne ulykke som meget sandsynlig, hvorfor vi er mere opmærksomme på risikoen for uheld.

Men hvordan opfordrer man så medarbejdere til at passe på sig selv og være opmærksomme på sikkerhedsrisici, der endnu ikke er opstået. Dette er et populært spørgsmål vi ofte diskuterer på vores kursus i arbejdsmiljø og sikkerhed.

Mere om tilgængelighedsheuristik?

Vil du gerne vide mere om tilgængelighedsheuristik og hvordan du kan benytte det til at ændre adfærd på mennesker, så klik videre her.

40.000 arbejdsulykker i Danmark hvert år

Men en dag går det galt. En dag er der desværre en medarbejder, som er lidt for uopmærksom eller så sker der en ændring i produktionsmiljøet, der bryder med medarbejderens daglige rutine.

Der sker en ulykke og medarbejderen går fra at være en hård banan til at være en blød banen, med såret stolthed og det der er værre.

En typisk produktionsvirksomhed, der arbejder med batchproduktion eller stykgods har mange skiftende rutiner. Det betyder at produktionsområdet ændrer sig dynamisk. Det rutinerede personale kan måske bevæge sig sikkert omkring. Men pludseligt støder de på det uforudsigelige eller har deres fokus et andet sted og en ulykke sker.

Vi mennesker har ganske enkelt ikke mentalt kapacitet til at se det store overblik, når vi er i gang med vores daglige arbejdsopgaver.

Martin ved godt, at han skal passe på de mange slanger, der ligger på gulvet. Slangerne er røde og meget synlige og ligger over hele fabriksgulvet. Forsigtig åbner Martin døren, løfter foden over de første slanger og slår hovedet noget så eftertænksomt på undersiden af batchtanken, der stikker lidt ud fra loftet.

Dette eksempel, som er lånt fra en producent, viser, at der ikke skal meget til, før vi mennesker kommer til skade.

Drop kommunikationen og byg sikkerhed

Nudging og adfærdsdesign kan give dig større sikkerhed i produktion- og industrivirksomheder. Når man arbejder med nudging og adfærdsdesign, handler det om at få menneskerne til at bevæge sig sikkert på arbejdspladsen.

Man tager udgangspunkt i at vi mennesker har begrænsede opmærksomhedressourcer og at vi ikke kan tænke og reflektere hele tiden. I virkeligheden er vi elendige til at multitaske. Både mænd og kvinder.

Det vi i virkeligheden gør, er at vi Shifttasker*. Vi skifter lynhurtigt imellem opgaverne. Skift som er så hurtige, at vi tror vi gør flere ting samtidig.

Vil du vide mere om shifttaskning, kan jeg varmt anbefale podcasten ”hjernen på overarbejde”. Her fortæller psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff passioneret om vores flakkende opmærksomhed, shifttasking og giver gode råd til at forbedre vores opmærksomhed.

Vi kører på røven

En fysiologisk forklaring på vores manglende evne til at tænke hele tiden, er at vi har en over 200.000 år gamle hjerne. Den alene optager 20% af alt den energi du spiser i løbet af dagen.

Sociologiske forsøg har vist, at vi kun kan tænke på få ting af gangen. Derfor glemmer vi nøglerne eller må springe af toget for at “klippe” billetten. I produktionen glemmer vi sikkerhedsbrillerne eller glemmer at advare om at gulvet er vådt. Så har vi ulykken.

Grundlæggende kan du uddanne personalet til at gøre det rigtige. Du kan beskrive farlige områder eller dårlig adfærd og du kan diskutere det i grupper. Procedurer og forsigtighed kan skrives på internettet og du kan sætte plakater op.

Men du kan ikke dressere mennesker til at huske alle budskaberne. Du kan heller ikke forhindre dem I at fejle. Det er derfor du skal begynde at interessere dig for nudging og adfærdsdesign i forbindelse med industri og produktion.

Aktuelle emner der interesser dig

Herunder kan du se nogle af de populære og aktuelle problemstillinger som vi diskuterer på vores kursus: Et bedre arbejdsmiljø med nudging og adfærdsdesign.

#1

“Mange af vores kunder, som er håndværkere, kan ikke finde ud af at samle vores produkter korrekt på byggepladsen. Det har store økonomiske konsekvenser. Hvordan sikrer vi, at de gør det rigtigt?”

Producent af byggematerialer

#2

“På vores byggeplads har vi hele tiden udenlandske medarbejdere. Hvordan får vi dem til at efterfølge virksomhedens værdier?”

Entreprenørselskab

#3

”Hvordan skaber jeg en ny kultur i virksomheden? Vi vil gerne være mere innovative. Vores virksomhed er god til drift, men hvordan får vi de ansatte til at arbejde med produktudvikling og forbedring af vores service?”

Metalprodukter til medicinalindustrien

Hvad læser vi i øjeblikket

Butikker oplever fald i kunders brug af håndsprit

Corona tiltag er ved at miste deres kræft i forbindelse med, at frygten for at blive smittet falder blandt borgerne. Derfor skal der nu udtænkes nye tiltag til at stoppe den voksende smitte.

For meget info skader mere, end det gavner

Hvis du vil købe en vaskemaskine på afbetaling, er der krav om, at du skal have hele ni forskellige oplysninger om prisen. Men det er meget mere end vi mennesker har kapacitet til.

Din hjerne kan trænes til at glemme

Vi mennesker glemmer omkring halvdelen af ny information – noget, som vi ser, hører eller læser – inden for den første time. Det kan især være frustrerende at vide, når man sidder med en lang præsentation og ved, at der ude i horisonten ligger et møde og venter. Heldigvis kan du træne din hjerne til at blive bedre til at glemme at glemme. Altså huske.

Læs også

Bestil hjælp til at designe din ønskede adfærd

Skriv eller ring til Chenna

Indlægget Skab en sikker og tryg arbejdsplads blev først udgivet på brave.

Adfærdsøkonomi og menneskeadfærd

Ashley Brereton — Sat, 01 Sep 2018 17:29:29 +0000

Vi lyver og det bliver værre

Er du marketingchef eller arbejder du med salg og kommunikation. Så skal du straks slår over på DR2 og se Sandhed om løgn. Her fortæller adfærdsøkonomer om den berømte “fuskefaktor”. Hvordan vi alle lyver og især hvordan vi lyver over for os selv. Fuskefaktoren bliver anvendt i kommunikation og ved salg af produkter. Det er meget interessant og er helt fundamentalt at forstå, hvis du arbejder med mennesker.

Se DR2 udsendelsen her

Nudging og adfærdsdesign giver nye perspektiver på markedsføring. Se mere her om nudging og adfærdsdesign

Dem der har været med i min nudging-workshop forstår disse principper: Nudiging workshop

Vil du lære mere om nudging og adfærdsøkonomi

Book et møde og få en uforpligtende dialog over en kop kaffe.

Book et møde

Dan Ariely viser os vejen til en beder verden

Adfærdsøkonom Dan Ariely er ekspert i menneskeadfærd og menneskelig moral. Her får du et indblik i hvordan mennesker snyder og hvordan vi kan ændre menneskeadfærd, blot ved at forstå, hvordan hjernen fungerer.

Dan fortæller at mennesker er ikke dårlige eller snydepelse. De fleste mennesker er gode. Men mennesker skal hjælpes til at være gode. Løgene begynder i det små og pludselig bliver de store. Man tror det er socialt acceptabelt at snyde. Snyder de andre ikke? Det er sjældent en bevidst proces.: Nu vil jeg snyde. Dette er den helt præcise forståelse.

Det der er spændende er at vi kan designe en verden, hvor mennesker ikke kommer i denne situation. Det vil vi gerne arbejde videre med i Brave.

Dan Ariely, DR2: “Vi har alle kapaciteten til at bygge en mere ærlig og bedre verden”,

1 dags konsulentbesøg

Indlægget Adfærdsøkonomi og menneskeadfærd blev først udgivet på brave.

Frivillig adfærd skal designes

Ashley Brereton — Sun, 26 Aug 2018 10:43:50 +0000

Design er nøglen til frivillig adfærd

Frivillig adfærd blandt borgere, elever, kunder og medarbejdere. Det er fantastisk for dig og godt for samfundet. Det er episk, når du skaber frivillig adfærd. Her er eksemplet på de nye pantstationer. Fordi de er blevet gjort brugervenlige anvendes de 45% mere end sidste år.

Det er et bevis på at nudging og adfærdsdesign virker. Det drejer sig om at designe en god verden. Udfordringen er at se ud over sig selv, ud over organisationens behov. Det er rigtigt svært, det kræver øvelse.

Vil du vide mere om hvordan du frembringer frivillighed?

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

50 56 42 48

Glem dig selv, så er du på vej

Hemmeligheden bag frivillig adfærd er at glemme sig selv og begynde at elske de ufuldstændige borgerne, de dovne elever og de skæve kunder – også når de fejler.

Jeg har lige afholdt 2 nudgingworkshops. En i en stor kommune og en med forskellige deltagere fra store og små virksomheder. Her er den sværeste øvelse at komme ud over egne behov og acceptere, at vi mennesker ikke er perfekte.

Det betyder at du må acceptere at ikke alle gør, som du gerne vil. Det er nemt at skrive og let at læse, men når du deltager i en workshop omkring de problemer andre mennesker skaber for dig – så er det pludseligt svært at designe en god verden, der resulterer i frivillig adfærd.

Det er ikke gratis at opnå frivillig adfærd. F.eks. kan du ikke få flere til at bruge de gammeldags pantautomater, hvor du smider en flaske i af gangen. Derfor bliver du nød til at acceptere, at hvis du skal have endnu flere mennesker til at følge dig, må du investere i en ny og lettere verden. De nye pantstationer er et godt eksempel. Spørgsmålet er selvfølgelig – er du klar til at investere i frivillig adfærd?

Skrevet af
Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: go@brave.dk

Indlægget Frivillig adfærd skal designes blev først udgivet på brave.

Elever passer på folkeskolen og skaber et godt arbejdsmiljø

Ashley Brereton — Tue, 14 Aug 2018 13:20:00 +0000

Elever tager ansvar for folkeskolen

Så er Miljøteams og elevrengøring igen i aviserne. Det er historien om klamme toiletter, der sælger. Det er et alvorligt problem i folkeskolen. På skolerne er tommelfingerreglen den berømt 20-80 regel. Nemlig at 20% af toiletterne ikke er gode, men det fylder 80% i hovederne på eleverne.

Desuden tales der om at elever skal passe på skolen. Men der er meget lidt handling bag. Brave har udviklet et koncept, hvor 3.000 elever passer på folkeskolen. Mere handling og mindre snak. Det giver flot APV hos rengøringspersonalet og trivsel hos eleverne.

Ring til Ashley og hør mere om, hvad det egentlig handler om

Skriv eller ring til Ashley

DR skriver også om konceptet. De har forstået et af de vigtige elementer i at motivere eleverne på deres præmisser – nemlig at lade eleverne høre musik, når de gør rent i klasseværelset. Der er kommunikation mellem rengøringsafdelingen og eleverne. Det skaber ægte sammenhold og resultater i klasselokalet. Det får eleverne til at passe på folkeskolen.

Indlægget Elever passer på folkeskolen og skaber et godt arbejdsmiljø blev først udgivet på brave.