nudging Arkiv - brave

Nudging og arbejdsulykker

Ashley Brereton — Sun, 07 Oct 2018 19:19:10 +0000

Arbejdsulykker og nudging – kursus hos Procurator

Adfærdsforskningen har dokumenteret, at vi mennesker er irrationelle væsner, der mest effektivt anspores til at gøre det hensigtsmæssige, hvis vi "nudges" til det. En metode, som også traﬁk- og byplanlæggere har øje for.

Myndighederne har til alle tider styret borgerne mod det, myndighederne anser for at være hensigtsmæssig adfærd – med bøder, kampagner, incitamenter, advarsler, trusler, anerkendelser og information.

Vi skal betale skat, tv-licens, huske at tage sikkerhedsselen på i bilen, køre den rigtige vej rundt i byen, smide affald i de grønne skraldespande og i det hele taget gøre det, samfundet har vurderet, er det mest hensigtsmæssige.

Rigtig mange redskaber er med meget svingende effekt blevet taget i brug. Det er til den værktøjskasse, der nu er tilføjet det nye redskab ’nudging’, som kan noget, de klassiske redskaber ikke kan. Det kærlige lille puf, som blidt skubber os i den rigtige retning, som oftest uden vi selv er klar over det, tager højde for det, som adfærdsforskningen til overflod har dokumenteret:

Vi mennesker er langt mere irrationelle og langt mindre rationelt tænkende væsner, end vi tror.

Når vi evaluerer situationer, hvor vi brød en regel, har forskere noteret sig, at langt de fleste af os i bagklogskabens klare lys har en rationel forklaring. ’Jeg kørte ned ad en ensrettet vej, fordi …’

Sandheden viser sig som regel blot at være den, at man i det øjeblik var et irra-tionelt væsen, der ikke tænkte sig om eller tænkte på noget andet. Ifølge formand for Dansk Nudging Netværk, Pelle Guldborg Hansen, gør vi mennesker ikke i særlig grad det, der er meningen, hvis man udelukkende taler til vores fornuft.

”Vi forstår godt, at vi skal overholde hastighedsbegrænsningerne og køre med sikkerhedssele, men vi foretager først det rigtige valg, når vores irrationelle side, som bl.a. indeholder alle vores følelser, er med på den. Videnskaben har i løbet af det sidste halve århundrede udviklet evidensbaserede redskaber, der tager højde for dette,” siger Pelle Guldborg Hansen.

Læs om masterclass i ledelse med nudging og adfærdsdesign

Fartelefanten

Når nudging-ekspert og direktør i virksomheden Brave, Ashley Brereton, forlader sit hjem og kører ud af Sorø i bil, så er der en fartgrænse på 50 km/t. Dernæst kommer der et lille stykke vej, hvor grænsen er 60 km, og når man så nærmer sig Lynge, skal man igen ned på 50. Strækningen er ca. 500 meter, og mange bilister når ikke at sætte farten ned.

I den næste lille landsby er grænsen igen 60 km/t. Og her er der sat et skilt op, der blinker hvidt, hvis bilisten kører for stærkt. En løftet pegefinger, der siger: ’Du er helt forkert på den lige nu’.

Hvis Ashley Brereton skulle have designet ruten, ville han have gjort det anderledes.

”I stedet for at tale ned til borgerne og gøre dem forkerte, når de ikke kan finde ud af reglerne, så ville det både være mere venligt, men samtidig også mere effektivt, at give bilisterne en eller anden form for smiley, når de kører rigtigt. Jo tættere de kører på 50 km i timen, jo gladere en smiley får de.”

Ashley Brereton

Brave

Princippet er succesfuldt udført på Fyn, hvor man ved landsbyen Fjellerup har opstillet en såkaldt ’fartelefant’, som gør honnør med snablen, når bilisterne rammer 50 km i timen eller mindre.

Ashley Brereton talte med en mor, som havde sine børn på bagsædet, da elefanten en dag ikke løftede snablen, fordi hun kørte for stærkt.

“Børnene blev meget skuffede, og lagde dermed en form for social pression på moren, som selv mener, at hun i al frem-tid vil køre 50 km i timen, når hun pas-serer elefanten. Eksemplet er indbegre-bet af, hvad nudging er, og hvad nudging kan. Idéen har været uhyre effektiv til at få sænket hastigheden på strækningen,” fortæller Ashley Brereton og han mener, at fartelefanten opfylder alle betingelserne for et vellykket nudge.

“For det første henvender den sig kærligt til borgeren. Med en løftet snabel, men ikke med en løftet pegefinger. For det andet er timingen på plads. Nudget er placeret lige der, hvor det afgørende øjeblik er. Udfører borgeren en hensigtsmæssig eller en uhensigtsmæssig handling – lige nu? Havde det været et traditionelt skilt, som advarende talte til bilistens fornuft, typisk mindst et minut før det afgørende øjeblik, så ville langt færre bilister sænke farten,” siger Ashley Brereton.

Der er flere måder, hvorpå man kan skubbe bilister i en bestemt retning uden at gøre dem til forkerte borgere. Slår man en krølle på vejen, så sænker alle farten. Man kan også mindske afstanden mellem striberne på vejen. Så virker farten højere, end den er i virkeligheden. DR lavede i forbindelse med tv-serien ”Vanens magt” i 2014 en vellykket lille forsøgsmåling med et nudge, da de satte en smilende pigedukke op i vejkanten, der vinkede til bilisterne. Det bevirkede, at farten blev sænket med 10 procent.

“Nudging er i essensen altid et lille uskyldigt og svagt puf, som borgeren har total frihed til ikke at følge. Der er aldrig en sanktion eller nogen form for formaning. Et nudge skubber dig blot forsigtigt i retning af den positive mulighed uden, at man på nogen måde taler ned til borgeren.”

Ashley Brereton

Brave

Din fart smitter

Trafikplanlæggerne og bystrategerne er nogle af de faggrupper, som i disse år tager nudging til sig som en del af værktøjskassen. F.eks. bruger Vejdirektoratet metoden i adfærdskampagner, som skal huske bilisterne på de fælles spilleregler i trafikken, fortæller kommunikationskonsulent i Vejdirektoratet Rikke Liebst.

”Vi ved godt, at vi skal holde til højre på motorvejen, og vi synes også selv, at vi er ret gode til det. Men stadig er der alt for mange, som glemmer det. Et af de nudges, vi har anvendt, er at engagere bilisterne til selv at være ambassadører for kampagnen ved at køre rundt med en magnetstreamer med budskabet “hold til højre”. Hvis man som bilist tager budskabet fysisk på sig, er man også mere tilbøjelig til at huske at holde til højre. Samtidigt bliver budskabet også videreformidlet til medbilister."

Rikke Liebst

Kommunikationskonsulent i Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har også brugt nudging til at udforme skilte med sociale normer i budskaber som f.eks. “din fart smitter”.

”Når vi kommunikerer med skilte på vejen, danner vi de perfekte rammer for at påvirke bilisterne i den konkrete situation, hvor de kan ændre adfærd. Adfærdsvidenskaben viser, at andres adfærd har en stærk adfærdspåvirkende effekt på os mennesker, så det benytter vi. I en kampagne, der skulle få bilister som kører for hurtigt til at sænke farten, appellerede vi til flokdyret i os med skiltet “80% overholder farten,” fortæller Rikke Liebst.

Både i ’hold til højre’- og ’sænk farten’-kampagnen kunne Vejdirektoratet dokumentere en positiv adfærdsændring i trafikken.

”Der er ingen tvivl om, at nudging virker bedre end at dunke folk i hovedet med regler og bøder. Men adfærdsændringer sker ikke over natten. Derfor skal de gentages igen og igen,” vurderer hun.

Rød cykelsti

I Nordjyllands Trafikselskab har chaufførerne selv bragt det op, at der ofte opstår problemer mellem cyklister og buspassagerer, der stiger ud af bussen. I de værste tilfælde bliver barnevogne skubbet ud foran cyklerne. I stedet for at sætte advarselsskilte op har man lavet to effektive nudges, fortæller direktør i Nordjyllands Trafikselskab Thomas Øster.

”Cykelstien ved stoppestederne er blevet malet rød for at signalere til cyklisterne, at der foregår noget, der kræver deres opmærksomhed. Samtidig hører buspassagererne en lille cykelringeklokke inde i bussen, så også de er opmærksomme, inden de stiger ud af bussen. Der er ingen tvivl om, at nudging er et meget effektivt redskab. Men man skal være opmærksom på, at når man vil ændre på ting i det offentlige rum, så er der mange instanser og myndigheder, der skal involveres, og ultimativt give deres accept. Derfor er det ikke altid nemt at implementere alle idéerne."

Thomas Øster

Ddirektør i Nordjyllands Trafikselskab

I Nordjyllands Trafikselskab tror man på metoden og har flere idéer på tegnebrættet, fortæller han. ”Forbikørsler, hvor chaufføren ikke i tide opdager den ene passager, der står ved stoppestedet eller tror vedkommende ikke venter på bussen, er en udfordring vi kigger på. Vi overvejer her at prikke diskret til passagererne med cirkler og farver, så de får stillet sig et synligt sted,” fortæller Thomas Øster.

Spotlight-effekten

Det er i alles interesse, at man kan finde en skraldespand i det offentlige rum, når man har brug for den. Omvendt er der det æstetiske krav til bænke og skraldespande, at de skal falde i ét med omgivelserne – men så kan man jo ikke finde dem! Her bliver vi nudgede i flere led:

Først hiver man videnskaben om farvegenkendelse ind. Man indprenter den lysegrønne farve i folks bevidsthed. Når man står på gaden og ser sig om efter en skraldespand, så træder alle lysegrønne farver i synsfeltet frem. Man kan selv foretage eksperimentet på en bogreol. Kig efter ’rød’, og alle de røde bogrygge træder frem.

Dernæst anvender man ’spotlight-effekten’ – et andet almenmenneskeligt psykologisk fænomen, som betyder, at der er en tendens til, at det du fokuserer på, det tror du også at andre mennesker fokuserer på, selvom de ikke gør det, fortæller Pelle Guldborg Hansen.

”Den, der leder efter en skraldepand, tror, at alle andre også har spottet den, der står 30 meter væk. Og vælger så den rigtige løsning, fordi man ikke vil tages i at smide affald, når spanden står lige der,” siger Pelle Guldborg Hansen.

Er målet vigtigt nok?

Der stilles store etiske krav til nudging, mener Pelle Guldborg Hansen.

”Metoden er en form for manipulation, og derfor skal nudge-designerne tænke sig om. Man skal være helt på det rene med, at man puffer til folk, uden de selv er klar over det. Det er en form for social styring. Overfor det står så, at ingen vel kan have noget imod at blive skubbet en smule i retning af at smide affald i en skraldespand. Der må man tage nuanceret stilling, om målet er så legitimt, at det helliger midlet. Eller om midlet er så ligegyldig en handling, at målet kan forsvares,” siger Pelle Guldborg Hansen.

På en metrostation i Spanien ville man gerne have folk til at gå på trapperne i stedet for at tage rulletrapperne. Her har man brugt det tvivlsomme nudge at placere et piktogram med en tynd tændstiksmand, der peger over mod trappen, og et andet med en tyk tændstiksdame, der peger over mod rulletrappen, fortæller Pelle Guldborg Hansen.

Det er et stigmatiserende nudge, som kategoriserer folk, der tager rulletrappen som tykke og legitimerer, at man kan se på dem som dovne og ligeglade med sundhed,” siger Pelle Guldborg Hansen. Nudging er en form for manipulation, som kan retfærdiggøres så længe den retter sig mod områder af livet, hvor ingen kan have noget imod at blive nudget i den rigtige retning, mener Ashley Brereton.

“Når man skubber til folk, så de bruger den sti, der fører væk fra befærdet vej, venter på grønt i fodgængerovergangen, kører den hensigtsmæssige vej rundt i byen osv., er man på nogenlunde sikker grund. Jo tættere på borgerens privatliv, livsstil og jobsituation, vi bevæger os, jo mere skal vi passe på, når vi bruger nudging. For tag ikke fejl – det er et effektivt redskab, og det skulle meget nødig blive sådan, at man manipulerer folk til at tage vigtige beslutninger om deres private liv på et manipuleret grundlag,” siger Ashley Brereton.

Vil du lære mere om nudging og adfærdsøkonomi?

Se kursusindholdet her. Du kan også få et nudgingkursus hos dig.

Nudgingkursus og workshop

nudging.nu

1 dags konsulentbesøg

Med et konsulentbesøg af en adfærdsdesigner, kan du få nye øjne på din udfordring.

Vi tilbyder dig både dialog, problemforstålse og anbefalinger til løsninger – alt sammen til en fast pris.

Indlægget Nudging og arbejdsulykker blev først udgivet på brave.

Hygiejneprisen går til Brave og Ballerup Kommune

Ashley Brereton — Fri, 17 Aug 2018 12:28:29 +0000

Hygiejneprisen og skoletoiletter

Brave og Ballerup Kommune er nomineret til Hygiejneprisen 2017, for deres “Toilet Heaven”. Der er et tæt opløb mod Københavns Kommune – Hjemmeplejen Indre By/Østerbro.

Forklaring på Toilet Heaven

Toilet Heaven løser det ægte problem med skoletoiletter. Du kan ikke tale om børnehygiejne, når der ikke er vand i hanen og toilettet lugter af tis. Det er disse problemer vi løser. Skoletoiletter er et komplekst problem. Børneadfærd og hygiejne ligeså. Derfor er der ingen nemme løsninger og hurtige forklaringer.

Hygiejnen i folkeskolen er dårlig

Børn vasker ikke hænder og efterlader toiletterne i en uacceptabel tilstand. Der er tis og lort på sædet og på gulvet. Forklaringen er, at eleverne sviner toiletterne. Men børneadfærden udgør kun 15% af problemet. 85% af alle problemer med hygiejne og dårlige toiletter skyldes voksenadfærd.

Et skoletoilet er et offentligt toilet

I folkeskolen er der intet ejerskab til skoletoiletterne. At drive et skoletoilet involverer over 15-20 forskellige interessenter i kommunen, rengøringsfirma, vedligeholdspersonale m.v., foruden lærer og elever. Det er derfor det går galt.

Hovedproblemerne er:

Fysisk udformning og vedligehold.
Rengøring og rengøringsfrekvens.
Vedligehold og tilkaldereaktionshastighed.
Lærer skal tage ejerskab.
Ledelsen skal prioritere økonomi og tid.
Eleverne skal lære god adfærd.

Det nytter ikke at fortælle børn, hvordan de skal vaske hænder, når toiletterne er ulækre. Det nytter ikke at forklare dem, hvordan man skal bruge sæbe, når der ikke er sæbe i dispenseren og når der ikke er vand i hanen.

Et andet fokus på rengøring

Nogle vil hævde at ovenstående tilstande ikke hersker på deres skole. Det kan vel være rigtigt. Men så sent som i sidste uge har jeg kontrolleret 3 folkeskoler og jeg har erfaring for over 1.000 skoletoiletter.

Toiletterne er ulækre

Vedligeholdstilstanden er ofte under alt kritik. Det er ikke ualmindeligt at 2 ud af 3 toiletter ikke fungerer. Der er ikke vand i hanen. Der er ikke lys. Låsen fungerer ikke. Håndtørreren virker ikke. Der er ikke papirhåndklæder. Der er ikke sæbe.

Rengøringen er også kritisabel. Vi taler gammelt tis på væggen og år gammelt snavs i fugerne. Lyset har ikke fungeret i over 14 dage og låsen virker ikke.

Det største problem er antallet af toiletter. Der er op til 50-75 besøg på et toilet på en dag. Men kun rengøring én gang om dagen. Dårlig hygiejne og dårlig trivsel på skoletoiletterne skyldes ikke børn. Det er de voksne der har et problem.

Vil du skabe gode skoletoiletter kan du ikke snyde. Du skal have alle elementer med i processen. Når du først har et toilet med vand i hanen, der er rent og låsen virker. Så kan du begynde at tale om hygiejne og god børneadfærd.

Vi løser mange af disse vigtige problemer med vores koncept Toilet Heaven.

Læs hvordan Ballerup Kommune fortæller om Hygiejneprisen og om begrebet Toilet Heaven

Bestil hjælp til at designe ønsket adfærd

Skriv eller ring til Ashley

Indlægget Hygiejneprisen går til Brave og Ballerup Kommune blev først udgivet på brave.

Rengøringskvaliteten er steget

Ashley Brereton — Wed, 15 Aug 2018 14:42:28 +0000

Brave har vundet rengøringsprisen

Hvad ved reklamefolk om rengøring? Svaret er alt eller intet. Men vi forstår, at rengøring ikke handler om nullermænd og rengøring til en billig kvadratmeterpris. Det handler om hygiejne og færre sygedage på arbejdspladsen.

Vi udvikler strategier for servicevirksomheder

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Rengøring og nudging

Vi har vundet Rengøringsprisen, fordi vi har fået folkeskolens elever til at elske rengøring. Vi har fået rengøringsassistenten og eleverne til at samarbejde. Således har vi fundet få værdifulde minutter, der kan anvendes til endnu en rengøring af skoletoiletterne. Det giver et bedre indlæringsmiljø for eleverne og bedre arbejdsmiljø for rengøringsassistenterne.

Se mere på hygiejne-i-skolen.dk

Et andet fokus på rengøring

Jørgen Espiritu Kjeldsen, Direktør, Hygiejnefokus udtaler:

Baggrunden for indstillingen er jeres “Miljøteams projekt”, som i sin enkelthed er ganske banebrydende for rengøringsbranchen. Begrundelse for indstilling er følgende: – Deres produkt/projekt giver en bedre rengøring og arbejdsmiljø til samme pris – Rengøringsassistenten kan nå sit arbejde og nå at soignere toiletterne en ekstra gang. – Eleverne føler ansvar for deres klasseværelse. (klargøring af lokale til rengøring) – Det bliver lettere, hurtigere og sjovere at være i miljøteam end det var at være duks. – Eleverne føler sig taget alvorligt, når vi udstyrer dem med “voksne” redskaber. – Rengøringsassistenterne føler sig taget alvorligt, når vi har lyttet til deres problemer.

Indlægget Rengøringskvaliteten er steget blev først udgivet på brave.

Nudging af børn – det kan vi godt

Ashley Brereton — Wed, 15 Aug 2018 12:00:00 +0000

Nudging af børn er en særlig diciplin

Skal du samarbejde med børn og hjælpe dem til et bedre miljø på skolen. Så kan du arbejde med nudging og adfærdsdesign.

Når du arbejder med børn skal du være meget direkte i din kommunikation. Du skal være meget tydelig. Det er ikke en god idé at arbejde med synonymer eller tro de har viden om et bestemt emne. Nudging skal være KISS – Keep It Super Simple.

Til gengæld kan du skabe glæde i en helt folkeskole og få borgmesteren til at udtale sig om projektet.

Læs mere om nudging og adfærdsdesign >>

Vi udvikler nudgingkampagner til servicevirksomheder

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Borgmester

Borgmester Gert Jørgensen er glad for elevrengøring og udtaler sig om elevrengøring i folkeskolen:

“Alle kommunens folkeskoler fik etableret miljøteams i alle klasser. De nye miljøteams – som består af fem elever, som har tjansen i en måned af gangen – har ansvaret for at gøre klasselokalet klar til rengøring.

Til dette har eleverne fået professionelt udstyr, som gør rengøringstjansen lettere og mere hygiejnisk. Miljøteamets indsats gør det lettere for rengøringsassistenterne at udføre deres arbejde, så de sparer tid og derfor kan nå at give skoletoiletterne en ekstra omgang i løbet af dagen.

En enkel løsning på et problem, som alle skolebørn i hele landet kender til – nemlig ulækre skoletoiletter. “Sorø-modellen” – som den blev døbt i TV2 har tiltrukket stor opmærksomhed både fra pressen og fra kommuner landet over. Tak til vores superseje skoleelever, som viser, at unge mennesker nu til dags ikke er bange for at svinge “Swifferen” og tage et medansvar for deres omgivelser!

DR fortæller om en bedre skoledag

Brave har udviklet flere projekter i folkeskolen, som giver bedre hygiejne og trivsel. At arbejde med nudging og adærdsdesign er ikke blot et par klistermærker, så har du en ny adfærd. Det kræver god forståelse for service-redesign, strategi, kommunikation og implementering.

Indlægget Nudging af børn – det kan vi godt blev først udgivet på brave.

Affald og nudging giver stor kærlighed til rengøringsselskabet

Ashley Brereton — Wed, 15 Aug 2018 10:28:51 +0000

Affald og nudging giver godt arbejdsmiljø

Affald skal nudges væk. Nudging kan også give dig god kommunikation og CSR værdi. Vores metode er en kombination af servicemangement, kommunikation og nudging. Tanken er: Kan vi få personalet til at rydde op på kontoret, så kan vi levere et rent kontormiljø. På den måde fremstår rengøringsselskabet i kommunen som dygtige og attraktive.

Læs om masterclass i ledelse med nudging og adfærdsdesign

I Lejre Kommune har vi iværksat et forsøgsprojekt. Her er rengøringschef Mona Olsen og driftsleder Jeanette Vive i gang med et nudging-projekt.

Det går i alt sin enkelthed ud på at levere poser til papir. De store plastikposer bliver lagt på kontorbordene, og der er udviklet nemme opsamlingssteder.

Vi udvikler nudgingkampagner til servicevirksomheder

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Ryd op og få det rent

I de store papirbunker mellem reoler og på borde er der masser af støv og derved dårligt indemiljø. Ved at opfordre personalet til at tage deres papirbunker og lægge dem i sække med affald, kan der blive gjort ordentligt rent.

Det er frivilligt, om personalet vil benytte sig af tilbuddet. Men når de ser kollegaerne begynde at rydde op, er der en god chance for, at andre bliver smittet af den gode idé.

Der er en strategi bag dette nudge

”Et rengøringsselskab er kun kendt, når der er problemer, eller når der skal spares penge". Derfor var vores mål at give noget til vores kunder. Noget der kunne gøre deres hverdag bedre. På den måde vil vi gerne fremstå som et selskab, der har noget på hjertet – vi gør rent for, at personalet kan få et godt indemiljø og sikrer, at der er mindre sygdom”

Mona Olsen

Rengøringschef

Brave har udviklet designstrategien til affald. Vi har anvendt afdæmpede farver. Klare og korte budskaber, på plakater, banner og skilte. Der er udviklet en implementeringsstrategi som både gavner rengøringspersonalet og kunderne.

Giv en gave

Kan du skrive en brochure om rengøring. Ja, det kan du godt. Men der er ingen der gider at læse den. Hvor skulle de finde tid til det? Hvis du alligevel laver en brochure der forherliger dig selv og din afdeling, hvad tror du så kollegerne vil tænke? Det er kun en gruppe der vil læse brochuren. Det er dem der allerede kan lide dig og dit rengøringsselskab. De andre er ikke motiverede.

Hvis du vil blive holdt af og nogen skal savne dig den dag du ikke eksisterer, så bliver du nødt til at give en gave, lave en ydelse, faldbyde noget. Du skal fortjene din kærlighed. Den bedste måde er at gøre noget for de mennesker, du gerne vil tiltrække.

Vores metode er et lille nudge. “Hvis du rydder op, så gør vi rent”. Idet personalet hjælper rengøringsselskabet med at fjerne papirer fra skrivebordet, bliver de selv delagtiggjort i processen. Det er et servicemanagement koncept der virker. Samtidig får vi personalet til at tænke over rengøringsservicen. De tænker: “Rengøringsselskabet gør noget ekstra for mig”. Det virker.

Nå ja, nu virker det at vedlægge en flot brochure om de mange gode ting rengøringsselskabet gør for kunderne. Vi fremhæver de såkaldte periferi-ydelser som er det der differentierer rengøringsselskabet fra alle de private konkurrenter.

Brave har udformet brochurerne. De er korte og skarpe i tekst og billeder. Der er udvidet brug af infografik. Så kan brochuren læses på 2 minutter.

Dette nudge blev anvendt i en større kommunikationskampagne med ægte CSR-tilgang til kommunikation. Kampagnen har stor effekt og gav genlyd på direktionsgangen.

Hør hvordan vi arbejder med servicevirksomheder og skaber genklang i samfundet

6086 2011

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Affald og nudging giver stor kærlighed til rengøringsselskabet blev først udgivet på brave.

Elever passer på folkeskolen og skaber et godt arbejdsmiljø

Ashley Brereton — Tue, 14 Aug 2018 13:20:00 +0000

Elever tager ansvar for folkeskolen

Så er Miljøteams og elevrengøring igen i aviserne. Det er historien om klamme toiletter, der sælger. Det er et alvorligt problem i folkeskolen. På skolerne er tommelfingerreglen den berømt 20-80 regel. Nemlig at 20% af toiletterne ikke er gode, men det fylder 80% i hovederne på eleverne.

Desuden tales der om at elever skal passe på skolen. Men der er meget lidt handling bag. Brave har udviklet et koncept, hvor 3.000 elever passer på folkeskolen. Mere handling og mindre snak. Det giver flot APV hos rengøringspersonalet og trivsel hos eleverne.

Ring til Ashley og hør mere om, hvad det egentlig handler om

Skriv eller ring til Ashley

DR skriver også om konceptet. De har forstået et af de vigtige elementer i at motivere eleverne på deres præmisser – nemlig at lade eleverne høre musik, når de gør rent i klasseværelset. Der er kommunikation mellem rengøringsafdelingen og eleverne. Det skaber ægte sammenhold og resultater i klasselokalet. Det får eleverne til at passe på folkeskolen.

Indlægget Elever passer på folkeskolen og skaber et godt arbejdsmiljø blev først udgivet på brave.

Folkeskolen skider på toiletterne

Ashley Brereton — Tue, 14 Aug 2018 12:43:02 +0000

Folkeskolen er et sort hul

Folkeskolens toiletter er et sort hul i danmarkshistorien. De er ofte misligeholdte, snavsede og så lugter de fælt. Lige nu tikker de nye nationale trivselsundersøgelser ind på landets folkeskoler.

Et kvalificeret gæt er; at resultatet er lige så dårligt som sidste år. Over 60% af eleverne synes ikke om toiletternes tilstand.

Trods de dårlige tal, er der kun små fremskridt for at sikre børns trivsel. Det er et paradoks at der er fokus på undervisningskvalitet og karaktergennemsnit, men om børnene kan tisse og skide – det er lige fedt.

Vil du vide mere om nudging og skoletoiletter?

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

50 56 42 48

”Når jeg taler med skoleledere og det administrative personale, er dialogen ofte baseret på en indirekte tese om, at børn er nogle svin og nu skal de lære at bruge toiletterne ordentligt. Men virkeligheden er en anden.

Ofte skal elever i folkeskolen anvende toiletter, hvor der kan være op til 75 besøg på en dag. I en analogi til folkeskolen, forsøger jeg at fortælle en historie om den hjemmelige situation: Forsøg at inviter 75 gæster. Hold en fest og kig på, hvordan toilettet så ser ud! Jeg er sikker på, at resultatet er skræmmende".

Ashley Brereton

Brave

Hold en fest på toilettet

Sagt lidt mere malerisk. Hvis folkeskolen var en restaurant, så var den lukket. Den fæle hørm ville brede sig og der var ingen der ville spise maden.

Men da gæsterne i folkeskolen er statsfinansieret og kunderne næsten er tvangsindskrevet, kan institutionen nøjes med at behandle kunderne med ringe respekt.

Hvis folkeskolen var en restaurant ville personalet hjælpe kunderne og sørge for gode toiletvilkår. Analogien er ikke taget ud af luften. Hos McDonald’s er driften af toiletterne lige så vigtig som at tilberede og sælge mad. Når der er mange kunder i restauranten, skiftes personale og ledelse til at rengøre toiletterne, hvert tiende minut. Så oplever kunderne, at stedet er rent og pænt. Den succes kan folkeskolen også opnå, ved at tage ledelsesansvaret alvorligt og fokusere på at hjælpe eleverne, frem for at efterlade dem i et ødeland, uden opsyn på toiletterne.

Lort i bukserne

Er der så andre argumenter der kan bide sig fast i folkeskolen? En af dem er, at der årligt indlægges 50.000 børn med inkontinens. Det betyder, at børn ikke kan styre deres blære eller skider i bukserne. De bliver socialt udstødt, når de lugter af lort . Men selv disse rørende argumenter forsvinder i tågen af andre udfordringer i folkeskolen.

Folkeskolen hænger i dyndet. I sidste ende er det skolelærerne og pædagogerne der må løfte ansvaret om at få god adfærd på skoletoiletterne. Hvis personalet ikke kan anvende skoletoiletterne, så kan eleverne naturligvis heller ikke benytte toiletterne. Men der er langt fra denne naturlige slutning til, at lærer og pædagoger vil dele toiletter med eleverne. Det er der ikke noget at sige til, især når toiletterne sejler i tis og lort.

Problemet er, at skoletoiletterne ikke er ejet af nogen. De tilhører ikke lærerne og pædagogerne. Det har ikke noget at gøre med eleverne. Det er jo et offentligt toilet. Rengøringen ejer heller ikke toiletterne – de gør blot rent én, maksimalt to gange om dagen. Så er der vedligeholdsafdelingen, der skal reparere toiletterne. De skal sørge for at dørlåse fungerer, fjerne graffiti og at der er vand i hanen. Men når et toilet er ude af drift, så eksploderer belastningen på de eksisterende toiletter. Det er skruen uden ende.

Se hvorfor det er farligt at have dårlige skoletoiletter

Skrevet af Ashley Brereton

Kilder:

Indlægget Folkeskolen skider på toiletterne blev først udgivet på brave.

Hygiejne i skolen giver for meget succes

Ashley Brereton — Tue, 14 Aug 2018 09:43:52 +0000

De vasker hænder – og det koster

Vores problem er, at eleverne bruger for meget sæbe! Sæbeforbruget er meget større end normalt. Det er enhver hygiejnesygeplejeskes drøm, at eleverne er gode til at vaske hænder. Men stort sæbeforbrug har pludselige negative indvirkninger på budgettet. Det koster!

Bestil hjælp til at designe ønsket adfærd

Skriv eller ring til Ashley

Nudging og hygiejne = alt for meget sæbe

Udfaldet er så stort, at det måske kan have effekt på sygefraværet? Det store sæbeforbrug er et resultat af vores spændende strategier med skoletoiletter. Du kan hente inspiration under fra vores projekt Toilet Heaven. Toilet Heaven er en metafor for, hvordan elever skal opleve toiletterne i folkeskolen.

Leges der mere med sæben?

Nej – ikke mere end normalt. Men vi har gjort toiletterne attraktive og det er nøglen til bedre adfærd. Vi arbejder både med visuel stimulation og stemmer. På vægge har vi sat skilte der kommunikerer i øjenhøjde med børn og i radioen lyder det:

“Husk dine venner – vask hænder”

Vi kan ikke undvære undervisning i god hygiejne, det er forudsætningen for, at få elever til at vaske hænder. En god undervisning skaber en god intention. En intention om at vaske hænder i det øjeblik, undervisningen pågår. Men lige så snart hygiejnesygeplejersken er gået, er meget glemt.

Undervisningen skal gentages, således at den huskes. Men denne undervisning er, som en analogi til at købe et fitnesskort. Alle ved de skal lave minimum 30 min. motion om dagen. Men de færreste kommer i fitnesscenteret.

Hygiejne i skolen med nudging

Nudging er vejen til nye løsninger med skoletoiletter.

Hvis du skal flytte mennesker fra en intention til handling, skal du gøre det attraktivt, nemt, socialt og timing skal være 100% i orden. Det er de 4 nøgleord, når vi taler om nudging, adfærdsdesign og service-redesign.

Samtaler med skoleledere om skoletoiletter

Lige nu taler vi med flere skoleledere om skoletoiletter. Mange har fået en dårlig trivselsundersøgelse og vil gerne høre, hvordan de kan imødekomme de dårlige resultater.

Når vi taler med skoleledelse bliver der peget på bedre toiletter og istandsættelse. Det er bestemt også tiltrængt mange steder. Men der bliver også udtrykt bekymring og ærgrelse over, at de nye toiletter hurtigt bliver grimme. Det er en reel bekymring og det kræver handling.

Hygiejne i skolen giver et nyt perspektiv på livet i folkeskolen

En ting er sikkert – bliver problemerne ignoreret og overset, sker der ikke noget. Gør man, som man plejer, så sker der overhovedet ingenting på trivselsområdet.

Bestil hjælp til at designe ønsket adfærd

Skriv eller ring til Ashley

Indlægget Hygiejne i skolen giver for meget succes blev først udgivet på brave.

Nudging og kommunikation i kantinen

Ashley Brereton — Tue, 14 Aug 2018 08:57:18 +0000

Nudging i kantinen

Kan du nudge personalet på Sorø Rådhus?

Du tænker nok ikke over det i det daglige på jobbet, men tager måske en ren kop hver gang, du skal have en kop kaffe eller te. Og i kantinen bruger du sikkert dagligt en tallerken, kniv og gaffel og måske også et glas. Det bliver til en del på en dag.

Se også film om nudging i kantinen

Vil du vide mere om nudging i kantinen?

Ring til Brave

6086 2011

Nudging og arbejdsmiljø

Sorø Kommune – er en mellemstor kommune med over 250 ansatte – her fandt vi ud af, at det hvert år resulterede i 50.000 kaffekopper i opvaskemaskinen. Udover alt det andet service.

Det tager tid at vaske en kaffekop op. Den skal ind i opvaskemaskinen – ud igen – og sættes på plads. Nogle kaffekopper skal først findes på kontorer rundt omkring, måske endda med gamle kaffesjatter – det kræver ekstra knofedt – og derefter bæres ned til opvask. Alt i alt en meget tidskrævende og overset opgave.

Største problem er “årskoppen”, der kom ned med en kaffesjat, som var muggen. Den blev vasket op. Men muggen forsvinder ikke. Næste kunde i kantinen fik en kop med mug.

Opgaven lød derfor:

Find en løsning, så vi undgår at vaske 50.000 kopper op hvert år.

Analysen er simpel:

Vi er vant til en kaffekop af porcelæn, men den er faktisk ikke optimal på en arbejdsplads af flere grunde:

Den kræver tid (opvask)
Man spilder nemt (intet låg)
Den holder ikke kaffen varm over tid

Løsningen var lige så simpel:

Vi indfører papkrus.

- De smides ud efter brug
- Ingen opvask som koster ressourcer
- Spilder ikke med låg på
- Holder kaffen varm (med låg på)

I første omgang handler det om, at give de ansatte en mulighed for selv at vælge.

Det er et klassisk element i nudging – den såkaldte valgarkitektur, som med små nudges får folk til at træffe de ønskede valg. I det konkrete tilfælde altså et papkrus frem for en porcelænskop. Vel at mærke uden at det bliver opfattet som tvang.

Nudging af personalet

Først anskaffede vi nogle papkrus, der egner sig til varme drikke. Dem placerede vi ved siden af kaffemaskinen og ovenover et stort skilt med teksten ” Kaffe to go” – det giver positive associationer. Hvis vi havde skrevet “papkrus”, kunne det have ført til modstand i forhold til de miljømæssige konsekvenser (som det i øvrigt er svært at beregne).

Porcelænskopperne satte vi nederst, således at det fortsat var muligt at fravælge papkrus.

Hvorfor nudge i en kantine?

Fordi kantinepersonalet hellere vil bruge deres tid på at lave god mad end at vaske kaffekopper op. En anden positiv effekt er, at der ikke står gamle kaffekopper rundt omkring på kontorerne. Færre kaffepletter på gangene, da der nu er låg på (pap)kaffekopperne. De er i øvrigt nemmere at balancere på toppen af en stak papirer og en telefon, når man bevæger sig.

Risiko ved nudging?

Ja, nogle vil mene, at papkrus er en miljømæssig belastning. Vores svar er, at du stadig må bruge en porcelænskop. Desuden har vi undersøgt hele livscyklussen for en kop af porcelæn fra fremstilling, til mange ture i opvaskemaskinen. Det er svært at vurdere den samlede eksakte miljøbelastning, når porcelænkopper har et ukendt antal overlevelsescyklusser før de bliver kasseret på grund af f.eks. skår og slidtage.

Ligeledes betyder hver opvask udledning af fosfater i kloakken. Desuden slid og afskrivning på opvaskemaskinen, contra det øget affald fra papkrus. Ydermere er det svært, at bestemme de miljømæssige konsekvenser af, at producere denne eksakte porcelænskop contra denne eksakte papkrus. Tænk blot på, hvilke kemikalier der er anvendt til at fremstille f.eks. glasuren og de farvestoffer der er anvendt til et papkrus. “Det er vigtigt, at vi giver folk et reelt valg. Altså pap eller porcelæn. Således respekterer vi den enkeltes ret til selv at træffe et valg, siger adfærdsdesigner Stig Hartmann Brask. Der er altid konsekvenser når man tager et valg og der er kun få personer, der har økonomiske ressourcer, tid og tilstrækkelig viden til at se ind i fremtiden og bedømme, hvad der er best på både kort og lang sigt.”

Kommunikation og synlighed

Det er ikke blot de farverige skilte, men også ændringer i omgivelserne, der giver genlyd blandt dem, som bliver nudget. I dette tilfælde skal kantinepersonalet være parat til, at give en fornuftig forklaring, når der kommer en kunde og hævder, at der er tale om miljøsvineri. Vi har rustet kantinepersonalet med svar. Desuden har vi udstyret bordene i kantinen med små bordkort der fortæller, at dette er et forsøg.

Hvad siger brugerne om papkrus med låg?

Selvfølgelig er der kommet reaktioner på, at vi tilbyder et papkrus. Dog har der kun været en officiel klage, til gengæld har ledelsen modtaget mange glade e-mails. En af dem lyder: “Det er så dejligt, at vi har fået papkrus. Nu kan jeg tage en kop kaffe med i bilen, når jeg har travlt – tak”.

Kantinepersonalet er også meget glade. “Nu kan vi lave god mad til alle dem der kommer i kantinen og bruger lidt mindre tid på opvask”.

Denne nudging-opgave er et uddrag af en større opgave med sortering af affald og indretning af kantinen. Her ses et uddrag af indretningen.

1 dags konsulentbesøg

Med et konsulentbesøg af en adfærdsdesigner, kan du få nye øjne på din udfordring.

Vi tilbyder dig både dialog, problemforstålse og anbefalinger til løsninger – alt sammen til en fast pris.

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Nudging og kommunikation i kantinen blev først udgivet på brave.

Rengøringskontrol dokumenterer effekt af nudging og adfærdsdesign

Ashley Brereton — Wed, 16 Aug 2017 12:52:11 +0000

Rengøringskontrol skaber den rene folkeskole

Rengøringen er blevet endnu bedre på skolerne i Sorø med Miljøvægge og rengøringsassistenterne har fået et bedre arbejdsmiljø.

Der er blevet renere på folkeskolerne i Sorø Kommune, efter at man sidste år indførte den såkaldte Miljøteam-ordning, hvor eleverne i højere grad rydder op efter sig selv og gør klasseværelset klar til rengøringsassistentens professionelle rengøring.

Det viser en uvildig rapport, der har undersøgt rengøringskvaliteten på skolerne i Sorø kommune.

Vi udvikler strategier for servicevirksomheder

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Rengøringskontrol viser resultater

I rapporten, der er udført af et eksternt firma og bestilt af Sorø Kommune, bliver det slået fast, at kvaliteten af rengøringen er steget. Konkret er antallet af klasseværelser, der får topkarakteren A steget fra 50 til 52 procent i løbet af det halve års tid, hvor Miljøvæg-ordningen er blevet indført på skolerne i Sorø.

Konkrete beviser på nudging og adfærdsdesign

“Vi er rigtig tilfredse med at kunne løfte kvaliteten, så vi nu har endnu flere klasseværelser med topkarakter. Det er samtidig værd at bemærke, at Miljøteam-ordningen kun har været i drift i seks måneder, så det er min forventning, at vi fremadrettet vil opleve en stigning i kvaliteten, når ordningen for alvor er blevet indarbejdet.”

Karakterskalaen går fra A (tilfredsstillende), B (Mindre tilfredsstillende) til C (utilfredsstillende) og D (Uacceptabelt). I forbindelse med rapporten har man været på uanmeldt kontrolbesøg på 750 af kommunens i alt 4.500 lokaler.

Bedre end udliciteret rengøring

Rapporten blev fremlagt for Teknik og Miljøudvalget i Sorø Kommune på et møde 3. marts 2015. Her var der så stor tilfredshed med den opadgående kurve for kvaliteten i rengøringen, at man nu helt afskaffer det eksterne kontroltjek en gang om året.

Det tolker Giulia Lorentzen som en tillidserklæring til den kommunale rengøring i Sorø Kommune. I rapporten har man sammenlignet den kommunale rengøring i Sorø med tilsvarende udliciteret rengøring i en sammenlignelig kommune. Og det falder ud til Sorø Kommunes fordel. Her har man nemlig en højere andel af topkaraktererne A og B – en forskel på 11 procentpoint.

“Det er et godt resultat og en tillidserklæring, når der nu ikke længere skal en årlig ekstern kvalitetskontrol til at fastslå, at der vitterligt også er rent på skolerne i Sorø Kommune. Der er nu opført Miljøvægge de fleste steder, som virker meget positivt og hensigtsmæssigt. Det giver et moderne og opdateret indtryk og opfordrer brugere og rengøringsassistenter i positiv retning til at samarbejde mod et fælles mål. Skoleklasserne er ligeledes meget engagerede og glade for ordningen."

Giulia Lorenzen

Sorø Kommune

Ikke en mirakelkur – men hvad er alternativet?

Giulia Lorenzen understreger, at Miljøteam-ordningen ikke er en mirakelkur, der med et snuptag skaber resultater og renere klasseværelser. Det er en proces, hvor såvel elever og rengøringsassistenter skal lære at hjælpe hinanden.

“Rengøringsassistenten er nu en samarbejdspartner for eleverne, som de kender og hilser på. Før kunne det godt være en anonym funktion, men nu er der sat et ansigt på for eleverne. Det giver forståelse og bedre samarbejde.”

Giulia Lorenzen

Sorø Kommune

Før der blev indført Miljøteam og de særlige Miljøvægge på folkeskolerne i Sorø Kommune kunne rengøringsassistenten risikere at stå over for klasseværelser, hvor stolene ikke var sat op og et ufejet gulv. En opgave, som rengøringsassistenten måtte udføre og som satte dem under tidspres.

“Nu hører jeg faktisk kun om små skønhedsfejl. Der er ryddet op og fejet i alle klasseværelser. I de mindste årgange kan man have glemt at bære skraldespanden ud, men det er så også det. Rengøringsassistenterne har helt sikkert fået et langt bedre arbejdsmiljø.”

Giulia Lorenzen

Sorø Kommune

Skoleledelsen er vigtigst men eleverne er nøglen

Det er Brave, der har udviklet den såkaldte Miljøteam-ordning for Sorø Kommune. Baggrunden for indsatsen var et arbejdsmiljøproblem hos rengøringsassistenterne og det blev startskuddet for tanken om, at elever skulle inddrages mere.

“Eleverne var både problemet og løsningen. Vi arbejdede indgående med deres adfærd og påvirkede dem gradvist til en øget forståelse af, hvordan de positivt kunne bidrage i processen og samarbejde med rengøringsassistenten."

Stig Hartmann Brask

Brave

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Rengøringskontrol dokumenterer effekt af nudging og adfærdsdesign blev først udgivet på brave.

Brave vinder pris med rengøring og nudging

Ashley Brereton — Sat, 15 Aug 2015 14:07:19 +0000

Brave har vundet rengøringsprisen

Læs mere om nudging og adfærdsdesign

Vi udvikler strategier for servicevirksomheder

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Rengøring og nudging

Et andet fokus på rengøring

"Baggrunden for indstillingen er jeres “Miljøteams-projekt”, som i sin enkelthed er ganske banebrydende for rengøringsbranchen. Begrundelse for indstilling er følgende: – Deres produkt/projekt giver en bedre rengøring og arbejdsmiljø til samme pris – Rengøringsassistenten kan nå sit arbejde og nå at rengøre toiletterne en ekstra gang. – Eleverne føler ansvar for deres klasseværelse. (klargøring af lokale til rengøring) – Det bliver lettere, hurtigere og sjovere at være i miljøteam end det var at være duks. – Eleverne føler sig taget alvorligt, når vi udstyrer dem med “voksne” redskaber. – Rengøringsassistenterne føler sig taget alvorligt, når vi har lyttet til deres problemer.

Jørgen Espiritu Kjeldsen

Direktør, Hygiejnefokus

Læs hvordan Lejre kommune arbejder med rengøring

Brave modtager Hygiejneprisen

1 dags konsulentbesøg

Indlægget Brave vinder pris med rengøring og nudging blev først udgivet på brave.