chenna, skribent på brave

Derfor skal du bruge adfærdsdesign til at fremme din forandring

chenna — Tue, 12 Apr 2022 11:23:31 +0000

Der er efterhånden gjort meget for at forbedre den fysiske sundhed på arbejdspladsen. Værnemidler, hævesænkeborde og lignende tiltag, er blevet en fast del af arbejdspladsens indsats mod at reducere skader, nedslidning og sygemeldinger. Men hvordan står det til med at det psykiske arbejdsmiljø?

På den moderne arbejdsplads er der i højere grad kommet fokus på det psykiske arbejdsmiljø som følge af at flere og flere sygemelder sig med stress og depression.

Større frihed forringer det psykiske arbejdsmiljø

Nutidens arbejdsliv er præget af individualisering – også kaldet selvledelse eller frihed under ansvar. De stramme rammer er skiftet ud med høj fleksibilitet, et krav til forandringsparathed og personlig udvikling.

En sådan ændring i arbejdsforholdene stiller nye krav til ledelse. Det er ikke længere tilstrækkeligt at diktere og få medarbejderne til at levere et bestemt resultat. Man er som leder også nødsaget til at involvere og motivere medarbejderne for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Dette nye ”design” af arbejdsvilkårene har både vist at give højere produktivitet og mere tilfredshed, men også mere stress, usikkerhed og et ringere psykisk arbejdsmiljø.

Et godt arbejdsmiljø er penge værd

I Brave hjælper vi virksomheder med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og reducere antallet af arbejdsulykker.

Vi benytter os af den nyeste videnskab inden for adfærd og menneskelig psykologi, hvilket giver dig konkrete værktøjer til at ændre adfærd på mennesker og få større produktivtet og trivsel.

Vi har allerede hjulpet adskillige private og offentlige virksomheder og står klar til også at hjælpe dig. Læs mere ved at klikke på knappen eller kontakt mig på tlf: 5056 4248 eller skriv til mig på ashley@brave.dk

Stress er din egen skyld

Med de nye arbejdsvilkår oplever vi både pres fra ledelsen, kunderne/brugerne, kollegaerne og ikke mindst fra os selv. Vores ønske om mere frihed, plads til udvikling og fleksibilitet har gjort os mere stressede.

Det kan vi bl.a. se ved at flere og flere kurser om stresshåndtering tilbydes og antallet af sygemeldinger stiger. Vores nye ønskevilkår har altså stor indflydelse på vores psykiske arbejdsmiljø.

Den øget kompleksitet og invitationen til at være mere selvkørende, skaber en følelse af utilstrækkelighed og afmagt, der præger vores psykiske arbejdsmiljø.

Det er nu medarbejderenes egen opgave at strukturere og prioritere arbejdsopgaverne, vurdere hvordan de vil klare en bestemt opgave og sørger for, at de ikke arbejder sig selv ihjel. Så længe de lykkedes med de opstillede mål og resultater, der er sat af ledelsen, så er alt fint.

”Jeg er også for dårlig til at sige fra” eller ”du må sige fra, hvis det er for meget” er klassiske sætninger der er farlige for det psykiske arbejdsmiljø.

Vi er kommet til at tro at løsningen på sådan problemer skal findes i os selv gennem coaching, stresskurser eller mindfulness. Derfor bebrejder vi os selv når det går galt, arbejder hårdere og dræner os selv for kapacitet. Vi skaber med andre ord vores eget dårlige psykiske arbejdsmiljø og stress er vores egen skyld.

Denne påstand er der nogen der vil mene er sandfærdig. At det er vores egen skyld at vi er stressede og at vi bare kan lade vær med at være det. Andre som eksempelvis jeg som adfærdsdesigner er uenig.

Vi kan ikke løse et dårligt psykisk arbejdsmiljø ved blot at kigge indad og skælde ud

Vi kan ikke løse et dårligt psykisk arbejdsmiljø ved blot at kigge indad. Vi er nemlig ved at nå grænsen for, hvad mennesket biologisk kan holde til. Vores moderne måder at arbejde på, gør os syge.
Den danske evolutionspsykolog Jill Bymit fremhæver at vi i dag lever og arbejder på måder, der er langt fra, hvad vi fra naturens side er skabt til og fungerer med.

Vores åbne kontorlandskaber gør eksempelvis at vi som mennesker er konstant i alarmberedskab. Evolutionsmæssigt er vi skabt til konstant at tilpasse os flokken og være opmærksomme på fjender for at overleve.

I et åbent kontorlandskab skal vi kontant forholde os til mange og skiftende artsfæller uden faste hierarkiske strukturer. Det er stressende for os og er med til at skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø skal løses udefra og ind

Vi mennesker er meget afhængige af det sociale fællesskab, lederen og flokken. Forskning fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har dokumenteret at fælleskab, samarbejde, tillid og retfærdighed med ledere og medarbejdere er forudsætninger for et godt psykisk arbejdsmiljø. Et psykisk arbejdsmiljø der præget af trivsel, høj effektivitet og få stress sygemeldinger.

Der er heldigvis dukket en række nye former for metoder op, der kan forebygge stress og styrke det psykiske arbejdsmiljø. Metoder der tager udgangspunkt i strukturelle løsninger og omgivelserne, i stedet for det enkelte individs evne til at ændre sig. Det psykiske arbejdsmiljø kan nemlig ikke ene og alene forbedres ved at fokusere på det enkelte indvid.

Et godt psykisk arbejdsmiljø med nudging

Nudging er en metode, der beskrives som ”et kærligt puf i den rigtige retning”. Med andre ord, kan nudging tankegangen hjælpe os med at få mennesker til at gøre det som de gerne ville, hvis de havde tid og kapacitet til det.

Nudging tager udgangspunkt i menneskets tendenser og især begrænsninger, således vi ikke ender med at designe løsninger (arbejdsvilkår) som mennesket rent mentalt ikke kan magte.

Nudging kan hjælpe både ledere og medarbejdere med at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø med mindre stress og større trivsel.

At arbejde med nudging kræver, at man laver en grunding analyse og forstår de mennesker der påvirkes. Det skal være klart, hvilken uhensigtsmæssig adfærd der er nu og hvilken adfærd man ønsker i fremtiden. Desuden skal man stille sig kritisk over for status quo:

• Har vi indrettet den nuværende løsning godt nok?
• Har vi en fast procedure for, hvordan vi håndterer visse situationer?
• Har vi gjort det nemt nok at udføre en bestemt arbejdsopgave?
• ….

5 tips til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø

Som leder bør du sætte sig ordentlig ind i, hvordan vi mennesker fungerer og justerer sine forventninger til, hvad medarbejdere er i stand til. På den måde sikrer du et godt psykisk arbejdsmiljø og højere produktivitet.

Herunder er 5 tips til, hvad du kan gøre:

1. Tænk i flok og fællesskab i stedet for individ og personlig udvikling.
2. Forbedre mere end man forandre.
3. Indrette omgivelserne efter mennesket og ikke omvendt
4. Hjælpe med at konkretisere opgaver i konkret adfærd, så medarbejderne ikke er i tvivl.
5. Gør det let for medarbejdere at udføre deres arbejde

Vil du have praktisk erfaring og konkrete værktøjer til at bruge de 5 tips? Læs videre og se, hvordan en nudging wrkshop kan hjælpe dig og din virksomhed med at styrke det psykiske arbejdsmiljø.

Styrk dit psykiske arbejdsmiljø med en nudging workshop

Nudging tankegangen kan hjælpe dig med at forbedre både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

På en nudging workshop tager vi udgangspunkt i, hvordan vi som biologiske og sociale indvider tager beslutter og handler. Efter en nudging workshop vil jeres arbejd med det psykiske arbejdsmiljø bliver mere konkret, adfærdsbaseret og med fokus på at ændre omgivelserne frem for individet.

Vil du vide mere om, hvordan en nudging workshop kan give dig konkrete redskaber til at styrke dit psykiske arbejdsmiljø? Læs mere ved at klikke på knappen eller kontakt mig på tlf: 5056 4248 eller skriv til mig på ashley@brave.dk

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Derfor skal du bruge adfærdsdesign til at fremme din forandring blev først udgivet på brave.

Styrk dit psykiske arbejdsmiljø med nudging

chenna — Tue, 12 Apr 2022 08:00:57 +0000

På den moderne arbejdsplads er der i højere grad kommet fokus på det psykiske arbejdsmiljø som følge af at flere og flere sygemelder sig med stress og depression.

Større frihed forringer det psykiske arbejdsmiljø

Dette nye ”design” af arbejdsvilkårene har både vist at give højere produktivitet og mere tilfredshed, men også mere stress, usikkerhed og et ringere psykisk arbejdsmiljø.

Et godt arbejdsmiljø er penge værd

I Brave hjælper vi virksomheder med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og reducere antallet af arbejdsulykker.

Vi benytter os af den nyeste videnskab inden for adfærd og menneskelig psykologi, hvilket giver dig konkrete værktøjer til at ændre adfærd på mennesker og få større produktivtet og trivsel.

Stress er din egen skyld?

Den øget kompleksitet og invitationen til at være mere selvkørende, skaber en følelse af utilstrækkelighed og afmagt, der præger vores psykiske arbejdsmiljø.

”Jeg er også for dårlig til at sige fra” eller ”du må sige fra, hvis det er for meget” er klassiske sætninger der er farlige for det psykiske arbejdsmiljø.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø

Et psykisk arbejdsmiljø skal løses udefra

Et godt psykisk arbejdsmiljø med nudging

Nudging tager udgangspunkt i menneskets tendenser og især begrænsninger, således vi ikke ender med at designe løsninger (arbejdsvilkår) som mennesket rent mentalt ikke kan magte.

Nudging kan hjælpe både ledere og medarbejdere med at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø med mindre stress og større trivsel.

5 tips til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø

Herunder er 5 tips til, hvad du kan gøre:

Vil du have praktisk erfaring og konkrete værktøjer til at bruge de 5 tips? Læs videre og se, hvordan en nudging wrkshop kan hjælpe dig og din virksomhed med at styrke det psykiske arbejdsmiljø.

Styrk dit psykiske arbejdsmiljø med en nudging workshop

Nudging tankegangen kan hjælpe dig med at forbedre både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Styrk dit psykiske arbejdsmiljø med nudging blev først udgivet på brave.

Rollemodeller definerer organisationens værdier

chenna — Mon, 11 Apr 2022 11:45:18 +0000

En oversættelse af organisationens værdier kan ske vha. rollemodeller. Rollemodeller er personer, der tjener som et eksempel, som andre kan efterligne. F.eks. tjener forælderen som rollemodel for, hvordan barnet skal gøre, tænke og handle i forskellige situationer.

Sociologen Pierre Bourdieu forklarer, at et menneskes erfaring og handlemønster kommer af det miljø man er vokset op i. Det præger i høj grad den måde du og jeg handler på.

Det er sjældent et bevist valg, hvordan vi handler og agerer i tilværelsen. Uddannelsessociologen Donald Broady forklarer det med begrebet habitus:

Et menneskes habitus grundlægges gennem de vaner, som det tilegner sig i familien og skolen og fungerer senere som et sejlivet og ofte ubevist handlingsmønster. Habitus kan betragtes som legemliggjort kapital”

Donald Broady

Hvis vi tager Broadys udsagn for pålydende, så tegner der sig et billede af, at andre mennesker og de institutioner vi lever i, påvirker vores adfærdsmønstre. Samtidigt tegner der sig et andet dilemma. Dilemmaet er, at vi har et ubevist handlingsmønster.

Oversat til organisationens værdier, så bliver de udført automatisk og uden daglig tanke. Det er især et problem, hvis automatreaktionen er forkert i forhold til de værdier ledelsen har i tankerne. Desuden skaber det problemer for nye medarbejdere, som skal skoles i de nye værdier.

Lad os forsøge at se positivt på Broadys udsagn; at den legemliggjorte kapital dannes af familien og skolen. Kan vi tale om at familien er personalet i virksomheden? Hvis du er med på den præmis så kan vi måske begynde at tale om rollemodeller, ligesom far og mor i hjemmet.

Ifølge psykolog, Henrik Tingleff, er en rollemodel en person, der gør noget positivt eller bemærkelsesværdigt. Det er en person, vi kan lære af og som vi har lyst til at efterligne og følge. Det er et forbillede, hvis opførsel er en succes og som kan emuleres eller efterlignes af andre.

Der findes ikke en perfekt rollemodel. Men det er givet, at hvis man kan finde en personlig rollemodel, så giver det kæmpe værdi.

Er den store leder en rollemodel?

Svaret er ja, men det kræver en fantastisk disciplineret leder og en leder, der samtidig kan formidle kulturværdierne. En stor opgave. En opgave der er helt naturlig. En opgave, der nogle gange kræver superkræfter og overskud i hverdagen. Det kræver mere synlighed og mere moral end de fleste. Måske skal der findes hjælp og støtte til den funktion?

Måske skal der være en ceremonimester, som hjælper med at fremme kulturen. Lige som i kongehuset, hvor man har udnævnt en ceremonimester til at overholde, fastholde og især fortolke organisationens værdier i forhold til en konstant foranderlig omverden.

Nå ja, det samme kan siges om f.eks. biskoperne og de lokale præster. De fastholder kulturen og de oversætter den til den gruppe mennesker, de er sammen med. Grundbudskabet i kirken er det samme og er stærkt styret helt ned i den enkelte tekst og fordelt i ceremoni og årstid.

Således kommer det samme budskab ud på Nørrebro i Købehavn og i Hirtshals i Vendsyssel.
Måden teksten og ceremonien er fortolket og formidlet på er forskelligt, men ceremonien sikres via ceremonimesteren.

Foredrag om adfærdsdesign og nudging

Book et foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad adfærdsdesign og nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Læs mere

Foredrag

Det uperfekte menneske

Læs mere

Foredrag

Design større arbejdsglæde

Læs mere

Foredrag

Kan en instagramstjerne være rollemodeller for organisationens værdier

Idoler eller roller. Som ung har du sikkert haft et idol, som afspejlede det du gerne ville være eller se ud som. Spørgsmålet er, om du kan arbejde med eksterne idoler eller roller som dit fyrtårn for gode dit værdigrundlag?

Hos unge og teenagere skal du måske fremhæve et forbillede, så de forstår, hvordan de skal opføre sig, som et spejlbillede af deres egen tid. Det kan være en instagram stjerne som Lakserytteren eller det kan være Greta Thunberg . Et ungt forbillede som beskriver, hvordan du som menneske skal leve og tage hensyn til miljøet.

I et andet segment kan det være, at billedet bliver bedre repræsenteret af Bonderøven og den måde han lever på. Det giver et klart billede og mange spændende situationer, som personalet eller målgruppen kan identificere sig med.

Det gode ved levende og nutidige referencer er, at de kan vise mange sider af sig selv og på mange forskellige medier. Du kan se, hvordan de opfører sig i rigtig mange situationer. De mange situationer giver et godt spejlbillede af, hvordan du skal opføre dig. I andre sammenhænge kan det være, at organisationskulturen skal følge Elon Musk, Bill Gates, Richard Branson, Arianna Huffington, Oprah Winfrey, Deepak Chopra osv.

Ja, det kan være risikabelt, da næsten alle mennesker har en mørk side eller kan lave fejl. Selv de mest elskede idoler kan fejle og er fejlbarlige. Jeg skal ikke hænge grumme eksempler ud her. Spørgsmålet er så, om deres normale værdier og opførsel pludselig er helt glemt og væk?

Alternativt kan du bruge det gode de har skabt? Det er for nemt at tage en hurtig beslutning og konkludere at eksterne rollemodeller er farlige og ikke må anvendes.

Har du nogle år på bagen og været i flere organisationer eller levet under de evige forandringer i store organisationer, så ved du, at selv store organisationsledere kan fejle. Måske skal vi acceptere det uperfekte menneske og blive bedre til at tilgive. Tilgive de store ledere, vores rollemodeller og dem der arbejder i organisationen. Alternativet er at arbejde med en cancel kultur og slette alt historik, som kulturrevolutionen i Kina.

Krimier kan styrke organisationens værdier

Men samtidig sletter du også klare beviser for, hvad du ikke ønsker og du sletter den kollektive erfaring. Grundlæggende kan vi mennesker godt lide ”farlige” historier.

Mange mennesker svælger naturligt i drama, spænding og mord. Se blot på dit eget TV forbrug eller hvad du streamer. Hvor mange krimier og mord ser du i forhold til romantiske historier?

Tag en tur på dit lokale bibliotek og spørg den venlige bibliotekar, hvilke bog der lånes ud. Bibliotekaren vil sige krimier. Skulle der være en boghandel i nærheden af dig, er resultatet det samme.

True Crime genren har et fast jerngreb i danskerne. Se hvad der fascinerer os.

Grundlæggende husker vi voldsomme eller moralsk forkerte historier. Det er også en udmærket måde at lære, hvad der er godt og ondt. Hvad er der godt i organisationen og hvad ønsker du ikke der skal ske. Ja, du kan ligefrem komme med en morale, når du beskriver en handling, der ikke er acceptabel. En god moralhistorie klister til hjernen og kan føre til god adfærd. Alt fra folkeeventyr til Disney arbejder med denne fortællerteknik. Det virker.

Mesterlære er den bedste kulturbærer

Tidligere var vi i fysisk mesterlærer. Vi lærte alt af én. Nu skal vi som individer lære af alle – hele tiden. Det er en kæmpe udfordring og kræver træning, tid og eftertænksomhed. Egenskaber der ikke er for mange af i en travl hverdag.

Måske skal du genindføre mesterlæren. En mentor i virksomheden i stedet for at tæske rundt i værdier på organisationens internet. Hov, nej det er ikke nemt, for så kan du som leder ikke nøjes med at skrive nogle gode sætninger, som folk skal efterleve.

Nu skal du definere opgaverne for en mesterlærer. De skal organiseres og passe sammen i den livscyklus, der er i organisationen og den årrække som de ansatte er i. Men tænk. Kan det skabe en bedre fastholdelse og ægte efterlevelse af værdierne? Jeg er overbevist om, at det kan det.

Vil du have inspiration og hjælp til at arbejde med dine virksomhedsværdier?
Få et 30 minutters online møde helt uforpligtende.

Kontakt mig

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Rollemodeller definerer organisationens værdier blev først udgivet på brave.

Virksomhedsværdier der holder i 3000 år

chenna — Mon, 11 Apr 2022 07:42:28 +0000

Værdigrundlaget for virksomheden, skaber en vinderkultur. Det er hele organisationskulturen der ændres. Forudsætningen for en god virksomhedskultur er, at der arbejdes med virksomhedens værdigrundlag.

Virksomhedsværdier bliver til luftige slogans

De ord og handlinger der skal bære virksomheden frem, ændrer ikke organisationskulturen med et par fine slogans på hjemmesiden. Ordene og den praktiske betydning kryber desværre ikke automatisk op i hjernen på personalet. Det ville være skønt hvis de blev fortolket korrekt og der blev handlet efter dem, fuldstændig som lederen havde tænkt sig.

Når de gode virksomhedsværdier skal have effekt, så skal personalet tænke over dem og de skal herefter oversætte dem til deres hverdag. Først skal de kende værdierne. Så skal de læse og forstå dem. Så skal de oversættes til en egen forståelse og så kommer det svære.

Hvornår skal de anvendes? Hvordan skal de gode slogans pludselig falde ned i hovedet på individet, når de står med et ukendt problem?

Hvis det skal siges kort, så er beskeden: At der som minimum skal arbejdes med værdierne for, at den rigtige tænkning kommer på plads i hele organisationen. I denne artikel får du forskellige bud på, hvordan du kan arbejde med virksomhedens værdier. Det skal tjene som god inspiration inden du begynder at facilitere workshops, oplæg eller lignede i virksomheden.

Virksomhedens værdier får medarbejderne til at være vindere

Vi ønsker at være det førende og mest konkurrencedygtige varemærke blandt børnefamilier.
Kan du gætte hvilken virksomhed som skriver det? Ellers må du Google dig frem til svaret.

Virksomhedens værdi skal være en god og ambitiøs strategi, men hvad betyder det egentligt i praksis? Hvordan skal medarbejderen efterleve virksomhedens ambitiøse værdigrundlag?

Hvornår har du sidst lyttet til eller måske udformet en præsentation, som sagde at din organisation skal være mere agil, omstillingsparat, have kunden i centrum og måske ligefrem være den bedste i branchen.

Værdigrundlaget skal rykke organisationskulturen. Det er vigtige visioner, som skal skabe sejre og en god kultur på arbejdspladsen. Problemet er bare, at det er åbenlyst vanskeligt at skabe i praksis. De mange gode og opmuntrende buzzwords gør det svært at forstå, hvad der i bund og grund menes. Hvad skal jeg gøre anderledes som ansat i organisationen, når jeg kommer på kontoret mandag morgen?

Prøv den hurtige test i virksomhedsværdi

Hvad er dine værdier i din organisation? Kan du hurtigt svare på spørgsmålet? Jeg tæller sekunderne inden du har et svar; en kasse øl, to kasse øl, tre kasse øl ….

Blev det under 5 sekunder? Ja, så har du måske ikke behov for at blive klogere på, hvordan du kan omsætte dine værdier og strategier til konkret adfærd. Så er spørgsmålet om alle de andre i virksomheden handler efter organisationsens værdier?

Er det derimod vanskeligt for dig at svare på, hvad der er virksomhedens værdier, vision, mission eller kernefortælling, så anbefaler jeg dig at læse videre.

Abstrakte værdier giver ikke værdi

Virksomhedens værdier er ofte abstrakte og derfor er de svære for dig, mig, den nyansatte og dem der har været med til mange organisationsomlægninger.

For det er svært at oversætte værdigrundlaget for virksomheden til hverdagens arbejde. Hvornår er det lige du skal tænke: Nu skal jeg lave det mest konkurrencedygtige varemærke blandt børnefamilier? Skal det ske, når du arbejder hårdt med at pakke kasser til den næste sending af varer eller når du arbejder med GDPR validering af dine kunder og leverandører?

I værste fald, så bliver virksomhedens værdier ofte oversat forkert eller forskelligt og sommetider bliver de slet ikke oversat, hvilket resulterer i at din ønskede adfærd og den organisationskultur du ønsker, udebliver.

Foredrag om adfærdsdesign og nudging

Book et foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad adfærdsdesign og nudging kan gøre for jer

Det lille puf:

Læs mere

Foredrag

Det uperfekte menneske

Læs mere

Foredrag

Design større arbejds-glæde

Læs mere

Foredrag

Virksomhedsværdier som dækker alt og alle

Det er skønt at have en god organisationskultur og nogle gode virksomhedsværdier. Men hvad betyder de for mig og dit arbejde? Hvad betyder de for min afdeling og hvad betyder de for virksomheden?

Du kan spørge dig selv om der skal gælde de samme værdier eller samme oversættelse af værdierne igennem en kæmpe organisation, hvor I arbejder med hvert jeres speciale. Ja, ja, vi skal da ”sejle i samme retning” – det kan du kalde en vision for hele virksomheden, men hvad med kulturværdierne?

Værdierne skal fortolkes

Skal de være ens over hele organisationen? Skal det være de samme kulturværdierne, der skal gælde i kantinen og køkkenet som hos bankfolket, der arbejder med investeringer eller dem der arbejder med forebyggende vedligehold af fabrikkens maskiner?

Måske skal der være en vision, som dækker hele virksomheden, men fortolkningen af værdierne bør være forskellige, for at give mening for det enkelte menneske i den enkelte afdeling i den enkelte virksomhed.

En problematisk diskussion. Men du kan overveje at skrive det modsatte. Kulturværdierne i virksomheden skal være ens også der, hvor det ikke giver mening. Dette resulterer i at enkelte individer ikke forstår værdierne og hvordan de skal handle ud fra dem.

Valget er dit, men måske skal der være plads til fortolkninger.

Hvad er virksomhedsværdier og organisationens kultur?

Virksomhedens værdier kan måles i penge og gæld. Men i denne sammenhæng er der tale om virksomhedens kulturelle værdier. Uha, det blev ikke lettere.

Ordbogen fortæller at kultur betyder ”at dyrke”. Noget som mennesker gør f.eks. i marken eller i kunsten.

Virksomhedens værdier er i denne sammenhæng et ideal eller et mål for, om ledelsen og medarbejderne gør det rigtige, i forhold til noget, der er værdifuldt eller ønskværdigt for virksomheden.

Definition af virksomhedsværdier

Wikipedia forklarer værdier som sociologi og derfor ikke penge og værdi. Sociologi er studiet af det sociale liv og mødet mellem individer, grupper, organisationer og hele samfundet. Nu er vi på sporet. Begrebsforklaringen omkring virksomhedens kulturelle værdier handler om, hvordan mennesker er sammen som gruppe og enkeltperson.

Værdier er kulturelt bestemte opfattelser af, hvad der er værdifuldt og ønskværdigt, og hvad der ikke er det. Især det sidste er vigtig. I definitionen af virksomhedens værdier er der ofte fokus på hvad ”vi vil” i organisationen, sjældent en klar definition af, hvad vi IKKE vil.

Ikke-værdierne er en meget præcis definition af, hvad der ikke skal ske og har stor indflydelse på virksomhedens kultur. Det kommer vi lige tilbage til.

Værdier i en virksomhed kan oversættes med flere ord, som kan give mening for de fleste:

bestemte normer
det ønskværdige
det rigtige
idealet
det efterlevelsesværdige
eksemplariske
et forbillede
mønstereksempel
en rettesnor
et skoleeksempel
det perfekte og fuldkomne
en rollemodel

Mange gode ord, som forklarer det samme og som giver referencer i hovedet på de mennesker du taler til.

Et andet godt eksempel er at finde værdier, som er gamle og har holdt i tusinde år. Det er værdier, som mange menneske kender til i forvejen og som de måske har en holdning til. Spørgsmålet er om vi kan lære noget af old gamle værdier? Jeg foreslår at vi taler med Moses. Du ved ham med stentavlerne og de 10 bud.

De bedste virksomhedsværdier holder i 3.000 år og begynder med, du må ikke.

Verdens bedste kulturværdier eller leveregler for mennesker. De er nok svære at finde og er helt sikkert forskellige fra lokalsamfund til hele verdensdele. Men hvis vi kan se på den tidlige kristendom, uden at Ateisterne besvimer, så kan vi hente inspiration til, hvordan kulturværdier skrives.

Her er de 10 bud i en lettere redigeret udgave fra den ”Luthers lille Katekismus”. Originaludgaven på enten Hebraisk eller oldgræsk vil jeg lade dig slippe for.

De 10 bud

Du må ikke have andre guder end mig
Du må ikke misbruge Herren din Guds navn
Du skal holde hviledagen hellig
Du skal ære din far og din mor
Du må ikke slå ihjel
Du må ikke bryde ægteskabet
Du må ikke stjæle
Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste
Du må ikke begære din næstes hus
Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til.

Kilde: Kristendom.dk

Virksomhedsværdier skal være målbare

I en organisationskultur er begrebet ”Du må ikke” en fantastisk sætning. Den er fantastisk fordi den er meget præcis og målbar. Mængden af fortolkninger er mindre, hvilket gør det lettere at forstå og efterleve.

Dog er især religion underlagt fortolkning. I dagens Danmark er det især punkt nr. 6): Du må ikke bryde ægteskabet – der er underlagt stærk fortolkning. I den danske folkekirke må du gerne blive gift igen, hvorimod når katolikkerne læser teksten, er det mere bogstaveligt og du slipper for at blive skilt.

Fortolkninger er enten godt eller skidt? En vigtig dialog som vi netop skal tale lidt mere om. Nu skal du se på de mange ”ikke ord”. Velkommen til værdier, der begynder med ”Du må ikke”

8 ud af 10 bud begynder med ”Du må ikke” og to begynder med ”Du skal”. Du skal er også let at forstå. De kan ses og måles ligesom de andre værdier.

Det at værdier kan se og måles er grundlaget for en god værdi. Så kan værdien overholde det der hedder ”Videotesten”. I dette tilfælde er de enkelte værdier biéære. De kan enten være sande/falske eller rigtige/forkerte.

Lad os tage punkt nr. 1. Du må ikke have andre guder end mig. Her er det relativt nemt at forstå budskabet, der er skrevet rimeligt klart. Du må have én gud. Herefter kan du se, måle og veje om en person har flere guder.

Bliver der både bedt til biblens gud og til de mange vikingeguder som Odin, Thor og Freja, så er det nemt at tælle og forstå om bud 1 overholdes. Det er nemt som virksomhedsejer og det er nemt for personalet at forstå.

Lad os lige rykke 3.000 år frem igen. Tilbage til hverdagen. I din organisation kan et af ”buddene” være at I skal holde salgsmøde hver torsdag for at være resultatorienteret (en af virksomhedens værdier). Nu er det skabt handling bag værdien. En handling som sker hver torsdag og som kan måles. Nu er der overensstemmelse mellem handling og værdi. Et salgsmøde er med det at være resultatorienteret.

Den højeste moral i verden er virksomhedsværdier

Fra Biblen og den brede organisationskultur til en anden gammel kending, som også taler om moral og kulturværdi: Filosoffen Aristoteles.

Han anvendte ordet Etos, der beskriver en troværdig afsender af et budskab. Oversat til virksomhedens værdier, så skal tilhørerne føle, at du ved noget om det du taler om. Desuden skal de synes, du er sympatisk. Ellers lytter de ikke.

Etos er med andre ord den holdning og opfattelse, som en modtager skal have for de budskaber som afsenderen kommunikerer. Det vil sige, dit værdigrundlag skal kunne holde vand og personalet skal tro på det, du siger.

Nå, men hvad er så et godt etos?

Der er grundlæggende tre parametre, der skal være i orden. 1) Dygtighed, 2) Imødekommenhed og Moralsk habitus og. Kom med på dannelsesrejsen og se hvad du kan lære af Aristoteles ift. til dine virksomhedsværdier.

1) Dygtighed
Her demonstrerer afsenderen af virksomheden værdier, at de har ro, regelmæssighed, sund fornuft, oparbejdet erfaring, faglig viden, samfundskendskab og omverdensforståelse.

Jeg synes især du skal lægge mærke til værdien ”sund fornuft”, det kan måske bedre forklare begrebet kulturværdier i din organisation. Sund fornuft er subjektiv fra menneske til menneske. Det er derfor der skal arbejdes med værdierne betydning for den enkelt person og afdeling.

2) Imødekommenhed
Imødekommenhed er et dejligt ord og beskriver, hvordan du skal opføre dig over for andre mennesker.

Hos netværksorganisationen Rotary er begrebet ”Service Above Self” hele fundamentet for organisationskulturen. Sådan ophøjede værdier skal ikke nødvendigvis gælde for dig.

I nogle virksomheder og organisationer er man sat i verden for at gøre noget helt konkret. Det skal ikke løftes op til noget helt urealistisk, som de fleste menneske ikke kan forholde sig til. Sidder du i en regnskabsafdeling og kontrollere regninger, er du ikke nødvendigvis med til at redde jorden. Arbejder du i Røde Kors, så kan det være rigtigt, at dit arbejder redder liv.

Tilbage til grund essensen af imødekommenhed. Det betyder at man er villig til at gøre noget for andre. Det skal være godt for modtageren. Oversat til virksomhedens værdier kan det fortolkes som at gøre det rigtige i forhold til værdierne og især i forhold til kollegaer eller kunder.

3) Høj moral
Så kom der et nyt begreb. Høj moral. Det bliver også kaldt Moralsk habitus. Her fortæller afsenderen af virksomhedens værdierne, hvad der sig hør og bør gøres i forskellige sammenhænge. Det betyder også at man er ærlig, ikke bruger spin, ikke har hvide løgne, usandheder, fortielser og fordrejninger.

Især de sidste ord er vigtige. Hvis virksomhedens kulturværdier skal leve i organisationen, så skal de være klare og helt forstålige. De må ikke være formuleret som et tveægget sværd. På den ene side skal du gøre x,y,z – men på den anden side, så mener vi det ikke alligevel.

Her er to konkrete eksempler på virksomhedsværdier fra organisationer, som jeg af høflighed ikke vil navngive. Naturligvis skal organisationerne ikke udstilles, da det i virkeligheden er en meget svær opgave at formulere konkrete værdier og bagefter efterleve dem i alle tænkelige situationer.

1) ” Vi bør følge FN’s 17 verdensmål ”
2) ” Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje ”

Den første fortæller, at du ikke skal bruge tid på FN’s 17 verdensmål. De 17 verdensmål er gode mål, men der er i virkeligheden andre vigtigere prioriteter i din organisation.

Det andet værdimål sørger for at nye medarbejdere laver fejl og når de laver fejl, så får de verbale tæsk, fordi de glemte at læse og forstå, hvad begrebet ”under ansvar” betyder. Som betyder…..ja, her skal jeg have din hjælp.

Man kan også formulere det på en anden måde. Hvornår må jeg så være uansvarlig på mit arbejde?

Sådan skaber du evige værdier.

Du kan ikke snyde. Du kan ikke fixe virksomhedens værdier med nogle gode slogans. Der er desværre heller ikke nogle genveje til efterlevelse af virksomhedens værdier, ved at sige dem højere eller printe dem på samtlige plakter på kontoret. Har du indpakket værdierne i et e-learning program, er løsningen den samme. Virksomhedsværdier skal øves. Virksomhedsværdier skal oversættes til det enkelte menneske og bagefter til den afdeling som den ansatte er i.

Hjælper du de ansatte med at oversætte ordene og er ordene en vigtig del af din hverdagsprædiken i virksomheden, så har du chance for at rigtig mange mennesker tænker som du. Måske kan virksomhedens værdier holde 3.000 år, når du tager værdierne seriøst? Amen!

Vil du have inspiration og hjælp til at arbejde med dine virksomhedsværdier?
Få et 30 minutters online møde helt uforpligtende.

Kontakt mig

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Virksomhedsværdier der holder i 3000 år blev først udgivet på brave.

Magt og nudging i trafikken

chenna — Mon, 21 Mar 2022 12:31:08 +0000

Kan du stoppe fartbøller med nudging?

Hvis du ikke gider læse mere, så er det korte svar, Nej. Du kan ikke stoppe de små bøller og du kan ikke stoppe de magtfuldkomne med nudging. For at bruge nudging kræver det, at de har lyst til at stoppe. Den gruppe af mennesker, har behov for andre metoder. Her skal vi anvende adfærdsdesign, men det er en helt anden artikel.

Men så er der alle de gennemsnitlige mennesker, de 90%. Dem der gerne vil overholde hastighedsbegrænsningerne, men som kommer til at trykke lidt for meget på speederen. Dem kan vi hjælpe med nudging.

Nudging er en måde at forstå menneskepsykologi på og et helt særligt menneskesyn. Nudging handler om at hjælpe mennesker til at gøre det, som de ville have gjort, hvis de havde haft tid og de mentale ressourcer til at tænke sig om.

Nudging blev opfundet i 2008 af Richard Thaler og Cass Sunstein. Bogen ”Nudge” udkom i 2008 og på forsiden kan du læse, at nudging handler om at hjælpe mennesker til et bedre helbred, velfærd og livskvalitet. Det betyder, at det ikke handler om at udnytte menneskers svagheder eller overdænge dem med bøder og straf. Det handler om at hjælpe dem på deres betingelser i en helt given situation.

Det fantastiske med nudging er, at det netop fremmer gode handlinger og frivillig adfærd. At udvikle nudges og arbejde med adfærdsvidenskab, kræver et helt andet tankemønster hos os, der designer veje og stier. Nu handler det ikke om antallet af skilte med påbud, avancerede rundkørsler eller udfordrende 2 minus 1 veje.

Det er håbløse koncepter set ud fra et nudgingperspektiv. De er alt for komplicerede og vidner om en lille forståelse af, hvor meget vi mennesker i virkeligheden kan håndtere i hjernen – når vi færdes i trafikken.

Foredrag om adfærdsdesign og nudging

Book et foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad adfærdsdesign og nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Læs mere

Foredrag

Det uperfekte menneske

Læs mere

Foredrag

Design større arbejdsglæde

Læs mere

Foredrag

Velkommen til det gennemsnitlige menneske

Du og jeg har altid fokus på bøllerne og dem med magt. Medierne elsker at fokusere på, hvor mange der er fanget i en fartfælde. Der er sjældent fokus på det gennemsnitlige menneske. Hvornår har du set et medie skrive: ”I dag kørte der over 2000 igennem hastighedskontrollen, og kun 10 fik en bøde”! Jeg gætter på du svarer, aldrig.

Det er igen vores hjerne, der helt tilbage fra stenalderen er programmeret til at have fokus på fare. Andres ulykke opfattes dobbelt så godt, for så er det meget nemmere at pege fingre og være klog på de andres fejl. Bare rolig. Du er helt gennemsnitlig. Det er en overlevelsesmekanisme, der hersker i hjernen. I virkeligheden er det en god egenskab. For det er bedre at flygte end at blive kørt ned, hvis vi skal blive i trafikmetaforen.

Der er flest gennemsnitlige mennesker med gennemsnitlige fejl og et gennemsnitligt liv. Det er dem, vi skal designe vejen og vores nudges til. Men åh, hvor bliver der brugt mange penge på at jagte de uvidende idioter og magtbilisterne.

Nudging vender det hele på hovedet. Vi skal hjælpe de gode mennesker, de 90% der gerne vil. Det er godt, hvis de ikke kommer til skade, og hvis de ikke skader andre.

Design omgivelser til det gennemsnitlige menneske

Det er et klassisk scenarie, at vi som trafikplanlæggere udarbejder et projekt ud fra, hvad vi tror, trafikanterne gerne vil have. Af og til spørger vi endda brugerne, hvad de gerne vil have. Men ved brugerne egentlig dét selv?

Det gennemsnitlige menneske fungerer således, at vi har alle mulige gode intentioner. Fx vil mange af os rigtig gerne holde igen med at spise sukker eller starte i fitness – hvis altså bare det er i morgen, eller i næste uge eller efter juleferien.

De gode intentioner stopper brat, når virkeligheden melder sig. Så gør vi, som vi plejer, og vi får hverken bedre tid til – eller stærkere rygrad af – at vente til dagen efter med at komme i gang.

Samme mekanisme gør sig gældende, når vi spørger om nogen vil gå 50 meter fra p-pladsen til indgangen. ”50 meter? – ja, det kan vi sagtens gå”. Men når anlægget er bygget, og de 50 meter er fra indskolingens p-plads til lille Bertrams garderobe, så vil vi meget hellere tage det lette valg. Vi parkerer (måske ulovligt) 20 meter foran indgangen for at skynde os ind og afleverer Bertram, hvorefter vi på vores vej ud fra skolens p-plads, bander over alle de andre tåbelige forældre, der kører som idioter.

Trafikforståelse er menneskeforståelse

Adfærdsvidenskaben hjælper os til at forstå, hvordan mennesker fungerer. Du skal tale til krybdyrhjernen. Du skal designe løsninger, der er lette at forstå. Mennesket skal ikke have mere viden og uddannelse som de skal huske, når de kører på vejen.

Du skal med andre ord, designe intuitive løsninger, som er endnu bedre end dem, vi har i dag. Det er vigtigt at understrege, at dette arbejde ikke er et spørgsmål om at bortkaste de klassiske metoder i trafikplanlægningen, men et spørgsmål om at tilføje noget ekstra. Ved at anvende adfærdsvidenskab kan vi nudge 90% af trafikanterne til bedre adfærd og skrue ned for forbud og løftet pegefinger.

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Magt og nudging i trafikken blev først udgivet på brave.

Et godt arbejdsmiljø, begynder med en lille hvid løgn

chenna — Thu, 10 Feb 2022 13:51:16 +0000

En hvid løgn kan være godt for arbejdsmiljøet!

I et forsøg blev studerende bedt om at sige deres mening om et kunstværk. Først diskuterede de værket og derefter skulle de sige deres mening direkte til kunstneren.

Du skal forestille dig, at du går sammen med en gruppe mennesker som du kender. Du skal evaluere noget kunst på væggen. Du diskuterer med dem. Det er mennesker, som du føler dig tryg ved og har det godt med. Du kigger lidt på værket og siger din ærlige mening: ”Jeg synes det er grimt, bare grimt…”

Nu skal du og din gruppe møde kunstneren. Kunstneren bag værket fortæller detaljeret om den personlige betydning værket har og den møjsommelige proces, der lå bag skabelsen af værket.

Nu er det din tur til at fortælle kunstneren, hvad du mener om værket, altså at du ”synes det er grimt, bare grimt.…”
Gør du det? Nej, det gør du sikkert ikke. Du siger sandsynligvis: ”Jeg kan lide det…..

Så kom med den hvide løgn

Nogle gange kommer en hvid løgn som en refleks. Din hjerne søger efter en hurtig mulighed for at slippe for problemer og den konfrontation, der kan være ved at være ærlige overfor kunstneren.

Med mindre du godt kan lide konfrontationer og ikke lader dig påvirke af sociale situationer og måske også er ligeglad med kunstnerens følelser, så giver du en hvid løgn i dette tilfælde.

I forsøget viser det sig, at de fleste stikker kunstneren en hvid løgn. Den er god nok. Det gamle ordsprog holder: Sandheden er ilde hørt.

Tilbage til et andet ordspil. ”Af børn og fulde folk skal man høre sandheden” (Børn og fulde personer er ærlige). Det tyder på, at vi her rammer et gammelt problem. Det er ikke altid godt at sige sandheden.

Feedback og arbejdsmiljø

Jeg tillader mig lige at digte lidt videre på historien og sætter den sammen med det at fremme et godt arbejdsmiljø.

Kunstneren er glad. Den hvide løgn gør godt. Nu går kunstneren sandsynligvis hjem og maler flere (grimme) kunstværker. Du har lige fremmet en adfærd ved at give et løgnagtigt feedback.

Der går en rum tid. Kunstneren producerer mange kunstværker. Kunstneren får stor ros, men der er aldrig nogen som køber kunsten. Kunstneren forstår det ikke?

Resultatet er en psykisk smerte. Mange kommer med anerkendelse og ros, men få kommer med kolde kontanter og hænger kunsten på væggen.

Så… har den lille løgn fremmet arbejdsmiljøet? Bestemt på kort sigt, men nok ikke på langt sigt, tænker du måske. Men lad os kigge lidt ned i hjernen og se hvorfor du lyver.

Det er bedre at lyve end at få smerte

Så fik vi åbnet op for hjernen. Her i kontrolcentret for din og min adfærd, sker der underlige og ukontrolbare ting.

De fleste af vores reaktioner er reflekser. Reflekser vi ikke kan kontrollere. Det er de reflekser, som til tider gør, at vi kommer i en frygtelig pinlig situation.

Av, av, av. Studier viser, at du heller vil lyve, end at sige din ærlige mening. Når videnskaben ser på hjerneaktiviteten igennem måling af hjernes aktiviteter, kan de nemt se, at sociale afvisninger påvirker de samme områder i hjernen som fysisk smerte. Sociale afvisninger gør ondt og derfor giver du kunstneren en lille løgn i stedet for at påføre kunstneren smerte. En sociologisk forklaring er, at vi mennesker har overlevet i mange tusinde år bl.a. på grund af samarbejdet i flokken, stammen, familien eller klanen. Sammenhængskraften er baseret på dit bidrag til flokken. Det er din væremåde og din facon, som skal harmonere med flokken. Med andre ord, så er vi igennem tusinde af år, kodet til at søge accept hos gruppen. Vores tilhørsforhold til gruppen påvirkes af vores lyst til at give og modtage feedback. Men nu er spørgsmålet om vi fremmer den rigtige adfærd? Læs her: Hvordan du skaber et godt arbejdmiljø og trivsel

Foredrag om adfærdsdesign og nudging

Book et foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad adfærdsdesign og nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Læs mere

Det uperfekte menneske

Læs mere

Design større arbejdsglæde

Læs mere

Du får en hurtig løsning, når du skal rose et grimt billede

Den ene tegning efter den anden lander på dit bord. Det er fordi du har børn. De elsker at tegne. Nogle gange går det stærkt. Et kunstværk udføres på mindre end et minut. ”Se” siger barnet. Nu skal du svare.

Kommer der en lille hvid løgn?

Hvis du kommer med sandheden er der stor sandsynlighed for, at du ødelægger lysten til at tegne hos barnet. Så selvfølgelig lyver du lidt. Men på den gode måde.

Du kigger på kunstværket og siger: Uhhh jeg kan godt lide det hus, du har tegnet. Det ligner et rigtigt hus. Eller du siger; du er god til at bruge den grønne farve.

Du kan næsten altid finde noget positivt at sige om tegningen eller processen selvom du overordnet set, mener at tegningen er grim.

En klassiker er ”Næhh har du selv tegnet den tegning?” Jeg håber du nu forstår princippet.

Du er en god forældre

Nu har du ikke spoleret hele lysten til at tegne. Er du ægte overskudsagtig eller ønsker du, at barnet skal blive bedre, kan du spørge ind til billedet. Det viser ægte interesse.

”Det der grønne der, er det græs?” Ja, svarer barnet.

Derefter kan du spørge nysgerrigt ind til: ”hvorfor er der også grønt i himlen, der hvor der skal være skyer og sol?”

Enten kan barnet svare, at det er en fejl eller barnet kan svare: ”Øj, kan du ikke se, at det er træer, der når helt op til himlen.”

Nu bliver enten du klogere eller barnet bliver klogere. Men det vigtigste af alt. Du har vist ægte interesse for barnets arbejde.

Tjener der er et hår i suppen

Kan du overføre nogle af disse teknikker på din arbejdsplads for at skabe et bedre arbejdsmiljø? Selvfølgelig kan du det!

Du kan nemlig fremme arbejdsmoralen hos din kollega og I kan ligefrem blive bedre sammen.

Dog er der et lille hår i suppen. I skal have ægte gensidig tillid til hinanden. Lige som den gruppe af studerende som går på kunstudstilling og frit diskuterer værker.

Hvad så når der mangler tillid? – Den går vi i dybden med på et andet tidspunkt. Men grundlæggende er det en ledelsesopgave. Det er ledelsen, der igennem konkret adfærd, skal lave et rum for fejl, sårbarhed, frie diskussioner m.m.

Ledelsen skal naturligvis gå foran, lave fejl og sørger for at man taler om dem. Det giver et trygt samarbejdsmiljø og arbejdsmiljø.

Brug mere feedback i dit arbejdsmiljø

Feedback behøver ikke at være store evalueringer og dybsindige samtaler. Ros, et tak eller et lille nik er alle former for feedback.

Feedback er utrolig vigtigt når vi ønsker at ændre adfærd på mennesker. Det er nemlig meget lettere for os mennesker at gøre det rigtige, hvis vi får tydeligt feedback.

Et godt arbejdsmiljø giver mindre sygefravær

Skal arbejdsmiljøet være i top, er der rigtige mange forudsætninger, der skal være i orden. Du skal have en god leder, du skal have nogle gode medarbejdere/kollegaer.

Den fysiske arbejdsplads skal være indbydende og den oplevede belastning på arbejde skal være overkommelig. Der må heller ikke være for mange overraskelser og du skal have indflydelse på dit arbejde osv..

Listen af ting for at få et godt arbejdsmiljø er næsten uendelig. Så vi må tage dem en af gangen og i dag, står menuen på Feedback.

Brok og kun brok

Har du bemærket det. Vi mennesker er eksperter i at brokke os. Giv os en chance og vi skal nok finde en situation på arbejdet, som vi kan brokke os over.

”Der er for varmt på kontoret”, ”Der er for meget støj på gangen”, ”Der er aldrig sikkerhedshandsker, når jeg skal bruge dem”….. Du kan sikkert fortsætte.

Ah, det er godt at brokke sig. Det skal du slet ikke tage fejl af. Det letter på psyken. I gamle dage hed det: Ud med sproget og lad os få luftet ud.

I overført betydning. Sig det og få luft. Det påvirker psyken i en god retning. Men det løser ikke nogle problemer.

Problemet er….

Problemet er, at vi har svært ved at definere en løsning på de mange problemer. Her taler jeg ikke om en overfladisk løsning. Men om løsninger, der er gennemtænkt.

Det er ikke fordi du og jeg fejler noget, at vi ikke kan komme med hurtige løsninger på komplekse problemer. Det kræver blot meget tid og typisk penge, samt ledelse at ændre en retning.

Så lad os i stedet fokusere på, hvad du kan gøre. Her er kommer nøglen. Den hedder feedback på gode situationer. Det er nemt og det fremmer et godt arbejdsmiljø.

Lige før så du, at vi mennesker er enormt påvirket af vores egen psyke og den følte smerte ved god eller dårlig feedback. Den viden kan du anvende i dit arbejde. F.eks. hvis du vil nedsætte sygefraværet på arbejdspladsen.

Jeg kan godt forstå din undren. Kan man blot give feedback til kollegaerne på arbejde og så resulterer det i mindre sygefravær. Det simple svar er ja.

Det lidt mere kryptiske svar er, at det er mærkeligt at det virker. Men en ting er sikkert. Du kan ikke sætte en plakat op, hvor der står ”Gå på arbejde selvom du er syg!” (jep, det er meget politisk ukorrekt i vores samfund)

Interesseret i at forbedre din brugeres oplevelse af din service?

Få en uforpligtende dialog og hør, hvordan vi kan hjælpe med at styrke din brugeroplevelse.

Hold fokus på den rigtige adfærd

Som mennesker har vi tendens til at fokusere på det folk gør forkert. Her kommer et godt eksempel:

Det kommunale sygefravær udgør 12,2 dagsværk pr. fuldtidsansat i 2020, hvilket er 0,4 dagsværk mindre end i 2011.
Kilde: Det-kommunale-arbejdsmarked-i-tal-2020 Kl.

I stedet for at fokusere på det negative sociale bevis (mange sygemeldinger) kan du forsøge at fremhæve dem, der er raske og kommer på arbejde. I ovenstående eksempel er det da en fest, at der er færre sygemeldinger i kommunen ift. 2011 og at der er over 87% der er raske og kommer på arbejde.

Ved at pege din kommunikation i denne retning kan du nedsætte sygefraværet. Adfærdsgrebet hedder Social proof og det har op til flere gange vist imponerende resulter, når det drejer sig om at ændre adfærd på mennesker.

Du skal sige det på den rigtige måde

Arbejdsmiljøet kan ændres igennem din kommunikation, ved at fremhæve den ønskede adfærd – Det du ønsker mennesker skal gøre. Det som du mener er rigtigt. Inden for nudging og adfærdsdesign arbejder man med begrebet ”Framing”.

Framing handler om, hvordan du formulerer eller sætter rammen for din kommunikation. Et kendt videnskabeligt eksempel fra 1982, handler om, hvordan man kan få patienter og læger til at vælge bestemte behandlingsformer udelukkende på baggrund af formulering.

Forskerne delte patienterne og lægerne i 2 grupper, hvor patienterne skulle tage stilling til 2 forskellige behandlingsformer præsenteret af lægerne.

De 2 grupper havde den samme information til rådighed, men detaljerne blev fortalt forskelligt.

Gruppe 1 (leve)

Operation: ud af 100 der gennemgår et operativt indgreb, overlever 90 selve operationen, 68 lever stadig efter et år og 34 er i live efter fem år.

Eller

Kemoterapi: ud af 100 der modtager kemoterapi overlever alle behandlingen, 77 lever stadig et år efter og 22 er stadig i live efter fem år.

Gruppe 2 (død)

Operation: ud af 100 der gennemgår et operativt indgreb, dør 10 under selve operationen, 32 er døde efter et år og 78 er døde efter fem år.

Eller

Kemoterapi: Ud af 100 der modtager kemoterapi er der ingen som dør under behandlingen, 23 dør efter et år og 78 er døde efter fem år.

Indholdet i de 2 grupper er objektivt det samme. Forskerne har blot ændret måden budskabet bliver fortalt på . I gruppe 1 har de fremhævet sandsynligheden for overlevelse, mens de i gruppe 2 har fremhævet sandsynligheden for død.

Fordi indholdet et det sammen, burde der ikke være forskel i grupperne valg af behandlingsform. Resultatet viser dog noget helt andet.

Er dit arbejdsmiljø – dødt eller levende?

Valget om operation eller kemo modtages med andre ord helt forskelligt afhængigt af om du fremhæver det ene ord, overlevelse eller det andet ord, død.

En simpel forklaring er at modtagerne i virkeligheden ikke hører ret meget efter. De hæfter sig blot ved ordene død eller overlevelse. Der er altså mere tale om instinkt end reelt tankevirksomhed.

Det gode i forhold til dit arbejdsmiljø er, at når du giver feedback, så ros det der går godt og brug positivladet ord. Stop med at fremhæve det der går skidt, selvom flertallet gør det forkerte.

Ros i stedet de få eller mange der gør det rigtige. Så fremmer du den adfærd du ønsker og skaber et godt arbejdsmiljø.

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Et godt arbejdsmiljø, begynder med en lille hvid løgn blev først udgivet på brave.

Nytårsønsker kommer med raketfart

chenna — Mon, 03 Jan 2022 09:43:01 +0000

Livet er et pokerspil

Læs hvad du kan lære af pokerspil og de valg du tager i livet.

2022 er lige rundt om hjørnet. Det personlige nytårsønske står høj. Du skal leve et nyt liv i 2022. En frisk start. En ny begyndelse.

Du skal rydde op. Du skal motionere og du skal have mere tid til venner og familie. Er du arbejdsramt skal du selvfølgelig arbejde mindre og fokusere på de nære værdier.

Hvordan går det så med den strategi? Nok ikke meget anderledes end den du tænkte i 2021, 2020, 2019…
For mange år siden skrev jeg en ønskeliste til livet. Den har jeg lige set på igen. Den ligner sig selv. Mine tanker har ikke flyttet sig meget. Det er uhyggeligt. Jeg skal ikke komme med hele min personlige krimi her på kanalen, men blot sige; Det er meget interessant at skrive et brev til sig selv. Brevet er gemt i mange år og når du genlæser det, så åbner du din personlige “time capsul” efter 5, 10 eller 20 år.

Lær af din personlige tidsboble

Jo livet blev sikkert (forhåbentligt?) ikke som du forudså. Handlede du forkert eller kan du retfærdiggøre alle dine handlinger? Måske kan du det, måske kan du ikke. Men hvor kan du hente inspiration til at håndtere livet godt?

Her er mit udtræk af artiklen som kan give dig et godt 2022.

Poker er ligesom livet. Man skal ikke vente til man får gode kort. Du skal lære at spille de kort, du har på hånden, rigtig godt.

Hvordan spiller du så livets kort? Det gør du ved at forstå livet. Livet består af gentagelser og tilfældigheder, fuldstændig som i poker.

Lev livet som i et pokerspil

Du kan have perfekte kort på hånden, spille dem helt rigtigt og alligevel tabe, fordi heldet vender sig imod dig.

Du kan læse om Maria Konnikova som gik fra at være fattig til rig, ved at forstå livet og pokerspil. Læs hele artiklen på Zetland.

Artiklen har dybe rødder i emnet Adfærdsdesign:
At designe adfærd og dermed at designe livet..

Bliver det jul igen?

Du skal regne med gentagelserne. “Får vi en jul i 2022?” = 100% ja. Bliver det en hvid jul? Svaret er “nok ikke”. Der er kun 8% sandsynlighed for hvid jul. Det er derfor meget vigtigt at forsøge at beregne sandsynligheden for et udfald. Det er mere sikkert end at gå efter din mavefornemmelse.

Tilfældighederne må gerne måles med maven, men er mere usikkert. Så pas på med at bruge din “sunde” fornuft – den eksisterer måske slet ikke.’

Det var bestemt svært at forudse at vi fik ny Coronavariant – men dem der arbejder med epidemier vidste, at der var en risiko, men på daværende tidspunkt vidste de ikke, at der kom en der hed Omicrom.

Det er naturligvis en svær kunst som menneske på den ene side at vurdere data og på den anden at forstå tilfældigheder.

Men det du kan gøre er at blive meget mere bevidst omkring din beslutning og forsøge at basere den mere på data end du sikkert plejer at gøre i hverdagen.

Pas på marvefornemmelsen

Problemet er, at vi mennesker har en tendens til at overvurdere vores mavefornemmelse og vores skrøbelige erfaring.

Hvad er så det bedste råd du kan få til 2022: Fokuser på det du kan kontrollere og lad værd med at spilde energi på ting, der er uden for din kontrol.

Men det stik, som rydder bordet for mig, er udsagnet om, at livet er som et pokerspil, og hvis du ikke ændrer adfærd, så taber du til livet. Måske kan der drages en forsigtig parallel til ” Frit oversat: “Den der har størst tilpasningsevne, overlever livet for en stund og kan vinde i pokerspil og livet.” Læs artiklen her

Foredrag om adfærdsdesign og nudging

Book et foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad adfærdsdesign og nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Læs mere

Foredrag

Det uperfekte menneske

Læs mere

Foredrag

Design større arbejdsglæde

Læs mere

Foredrag

Måske finder du også dette interessant

Foredragsholder Ashley Brererton

Led den gode adfærd

Hvorfor skal jeg bruge nudging i min wayfinding

Nudging gør det nemmere for patienter at finde rundt

Kommuniker og få frivillig adfærd

Positiv kommunikation fremmer din ønskede adfærd

Hvad er nudging?

Sådan skaber du arbejdmiljø

Indlægget Nytårsønsker kommer med raketfart blev først udgivet på brave.

Led den gode adfærd med adfærdsdesign

chenna — Thu, 14 Oct 2021 09:59:52 +0000

Værdibaseret ledelse, situationsbestemt ledelse, autoritær ledelse, demokratiske ledelse… og jeg kunne blive ved. Listen af forskellige ledelsesformer er uendelig lang.

Af en eller anden irrationel grund, har vi et behov for at sætte ord på, hvilken ledelsesstil vi har præference for. Jeg er en empatisk leder, jeg er en autoritær leder eller jeg er en leder, som lader situationen bestemme, hvilken leder jeg er. Hver gang vi introduceres for et nyt begreb, kan vi vælge at ride med på bølgen, eller bevare den gode model vi allerede har. En ting er sikkert, ledelse er dynamisk og det gælder om at holde tungen lige i munden I dag lader jeg mig lige ride med på behovsbølgen. Jeg introducerer dig nemlig for endnu en ledelsesform; Adfærdsledelse. En ledelsesform baseret på Adfærdsdesign.

Begrebet adfærdsledelse er et relativt nyt begreb, som (helt uden at have faglig grundlag for påstanden) er opstået som en naturlig følge af lederes mange frustrationer i deres daglig arbejde med ledelse.

Der er derfor en god grund til, at jeg på trods af min modstand, vælger at introducere dig for endnu et ledelsesbegreb.

Adfærdsdesign (og adfærdsledelse) er relevant for alle, der arbejder med adfærd, hvilket du gør uanset, hvordan du betegner din ledelsesform. Om det drejer sig om processer, produkter eller forandringsprocesser, er en adfærd blandt nogen mennesker altid til stede.

Det betyder, at vi egentlig ikke kan undgå at arbejde med adfærdsdesign i en eller anden form. Spørgsmålet er blot, om du som leder ønsker at arbejde med adfærdsdesign ubevidst eller bevidst. Jeg vil anbefale dig det sidste.

Læs hvordan du skaber et godt arbejdsmiljø

Adfærdsdesign er det nye buzz word

Adfærdsdesign har vundet indpas og fundet vej ind i mange organisationer de sidste år, og med god grund. Disciplinen bygger på en videnskabelig metode, der trækker på indsigter fra adfærdsøkonomi, kognitiv psykologi, nudging og social psykologi. Det vil sige, ligesom andre videnskabelige discipliner bygger adfærdsdesign på viden, metoder og teknikker. Adfærdsdesign bygger på den antagelse, at vi mennesker egentligt er langt mere irrationelle og begrænsede end først antaget. Vi er ikke disse rationelle individer, der perfekt kan jonglere både arbejdsliv, vores sundhed, familieliv, vores egen selvudvikling mm.

Denne antagelse om menneskelig adfærd, bygger på utallige videnskabelige forsøg, der munder ud i konkrete adfærdsgreb, der giver dig som leder, mulighed for at arbejde med adfærdsdesign bevidst.

For som leder bør du indrette dit ledelsesarbejde således, at adfærden bliver omdrejningspunktet for alt det, du ønsker udviklet og gennemført. Og at lede gennem adfærd kræver at du som leder anvender viden om mennesket, dets begrænsninger og irrationelle adfærd.

Ved at bruge adfærdsdesign dit ledelsesarbejde, kan du designe processer, produkter og forandringsprocesser, som passer bedre til de mennesker, der skal bruge eller udføre processen og det giver dig succes som leder.

Få et konsulent besøg

Med et konsulentbesøg af en adfærdsdesigner, kan du få nye øjne på din udfordring.

Vi tilbyder dig både dialog, problemforstålse og anbefalinger til løsninger – alt sammen til en fast pris.

Det rationelle menneske

Måske er du en af dem, der allerede har accepteret, at du ikke perfekt kan jonglere alle dine gøremål i løbet af dagen – godt for dig! Eller også er du ligesom mig. Jeg forsøger stadig at løbe de 5 km om morgenen, skabe synlige resultater på arbejdet, være en god kollega, være tilstedeværende blandt familie, spise sundt og komme tidligt nok i seng, alt sammen i løbet af blot 24 timer. Jeg fejler dag efter dag. Problemet er at jeg har designet mine egen ulykke. Jeg vil for meget. For meget i forhold til, hvad jeg er i stand til. Her bliver adfærdsdesign interessant. Adfærdsdesign handler om at hjælpe mennesker med at ændre adfærd. Med udgangspunkt i videnskaben forsøger en adfærdsdesigner at lave om på omgivelserne, således at mennesker, medarbejdere eller ledere bliver hjulpet i en ønsket retning. Det betyder at adfærdsdesigneren har fokus på tilpasse omgivelserne til mennesket og ikke omvendt, hvilket vi desværre ofte ser.Den typiske måde at skabe forandringer på, er nemlig at forsøge at ændre mennesket mindset eller øge deres motivation til forandringen. Det har hidtil ikke været vinderstrategien.

Så…Adfærdsdesigneren fjerner altså fokusset fra indre motivation og fokuserer i stedet på ydre omstændigheder.

En adfærdsdesigner vil stille spørgsmålet: ”Hvordan kan jeg designe omgivelserne, således at jeg når i mål med mine mange ønsker i løbet af dagen?” og ikke ”hvordan kan jeg motivere mig selv til at nå det hele?”
En af nøglerne ved adfærdsdesign metoden, er at gøre adfærden nem. Min løbetur bliver ikke til noget, fordi jeg træt tirsdag morgen ikke gider at bruge kræfter på at finde løbetøjet bagerst i skabet. Løbetøjet er simpelthen for svært at finde frem. Chris MacDonald, (foredragsholder om sundhed, personlig udvikling og ledelse) har en gang sagt, at han sommetider sover med løbetøjet på, for at sikre at løbeturen bliver til noget. Hvis Chris MacDonald har svært at komme på sin løbetur, så har vi andre ingen chancer. I hvert fald ikke uden adfærdsdesign. Ved at tage løbetøjet på i seng har han fjernet en barriere for løbeturen og øget hans chancer for at komme på den forbandede morgenløbetur. Han har designet sine omgivelser med udgangspunkt i, at han er begrænset og irrationel og derfor har brug for hjælp til at udføre den ønskede handling. Det samme kan du med fordel gøre som leder.

Alle kan lære adfærdsdesign

Kigger vi et øjeblik på vores arbejdspladser, så har de udviklet sig til et sted, der ikke er i overensstemmelse med vores menneskelige natur.

Freeseating, selvledelse, abstrakte visioner, er blot et par af de elementer, hvor vores ydre omstændinger frontalt brager sammen med vores menneskelig biologi.

Du kan måske føle dig provokeret over at høre, at vi mennesker ikke er skabt til selvledelse og ikke magter alt det vi har sat os for at gøre.

Du må gerne være uenig med videnskaben, men det gør ikke sandheden mindre sand. Vi mennesker ønsker retning. Vi er høj grad styret af psykologiske bias og er begrænset, hvad angår viljestyrke.

Det er derfor du som leder på det ene tidspunkt kan stå på et morgenmøde og præsentere den nye forandring til medarbejdere, der alle virker meget motiverede, men 3 måneder efter kan stå tilbage med det resultat, at intet har forandret sig i virkeligheden – Virker det bekendt?

Når du har accepteret, at vi mennesker ikke er rationelle og at vores hjerne foretrækker de nemme valg, da kan du begynde at skabe reel handling baseret på den motivation, som vi allerede er så gode til at skabe.

Adfærdsdesign er banalt?

Adfærdsdesign foregår på et praksisniveau. Det betyder, at vi taler og fokuserer på at undersøge den konkrete adfærd, både den nuværende adfærd og den ønskede adfærd. Det kan lyde simpelt, men mit arbejde som underviser og rådgiver har vist mig, at det faktisk er sværere for os at give konkrete eksempler på, hvordan en bestemt vision ser ud i reel adfærd. Fokusset på det praktiske niveau er noget af det, der adskiller adfærdsdesign fra den traditionelle måde vi arbejder med adfærdsforandringer og det der gør, at det virker.

Men desværre har vi en ærgerlig tendens til kun at tale om adfærdsændringer på et strategisk niveau. Måske er det fordi at adfærdsdesignerens måde at tale om adfærdsforandringer på, er så så banal.

Vi frygter at blive set som mindre kloge, når vi taler om, hvordan vi gerne vil have mennesker til at tage sikkerhedsko på eller sætte tallerkener i opvaskeren end når vi taler om store visioner så som en bedre sikkerhedskultur eller lign.

Brug adfærdsdesign i din ledelse

Nu tænker du måske – Jamen hvordan kommer jeg så i gang med at arbejde med adfærdsdesign. En af muligheden er at komme på adfærdsdesign kursus. Her er der fokus på, hvordan du kan arbejde med adfærdsdesign når du vil skabe forandringer blandt mennesker. Et andet sted at starte, er denne 4 steps model, som jeg har præsenteret nedenfor.

Sådan arbejder du med adfærdsdesign

Til sidst vil jeg gerne give dig en simpel model til at arbejde med adfærdsdesign.

Baseret på viden og på mine egne erfaringer som underviser og rådgiver, har jeg skitseret en praktisk 4 steps model, som du som leder kan lade dig inspirere af.

1: Hvordan designer du en god løsning?

Du vil sikkert allerede begynde at tænke i løsninger under punkt 1 og 2. Men prøv så vidt muligt først at tænke i løsninger her og i stedet blot observere den adfærd, som udspiller sig under punkt 2.

Når du har fået en god forståelse for adfærden, er det tid til at designe løsninger. Indenfor adfærdsdesign arbejder man typiske med 4 adfærdsprincipper:

Adfærden bør være NEM
TIDSPUNKTET for adfærden skal være korrekt
Adfærden skal være ATTRAKTIV
Adfærden skal være SOCIAL.

Et eksempel på sidstnævnte kan være at arbejde med rollemodeller eller forpligtelse over for andre. Videnskaben viser at, hvis vi offentlig forpligter os over for andre, er der langt større chance for at vi i sidste ende udfører den ønskede adfærd.

2: Hvad er den nuværende og ønskede adfærd

Strategi og vision kan måske give dig et peg om, hvor I er på vej hen, men du er nødt til at sætte dig ned og definere den helt præcise adfærd på et praksisniveau.
Hvad er det helt konkret, der gøres forkert nu og hvad er det for en konkret adfærd, som du ønsker i fremtiden. Nedbryd gerne adfærden skridt for skridt.

En tommelfinger regel er, at adfærden skal være så konkret, at den kan filmes. Samtidig skal det være muligt for dig at komme med adskillige konkrete eksempler på, hvordan det kommer til udtryk onsdag morgen, når medarbejderne møder ind på arbejde.

3: Hvorfor opnår du ikke den ønsket adfærd?

Når du har konkretiseret adfærden, er det tid til at få en større forståelse for, hvorfor problemet opstår og hvilke barrierer, der hindrer den ønskede adfærd.

Afsæt en 1 time, tag en stol og sæt dig og observer adfærden. Tror mig, det kan virke mærkeligt, men hold da op, hvor er det lærerigt.

Læg mærke til hvornår det er nemt og hvornår det er svært og hvordan folk reagerer når det er henholdsvis nemt og svært.

4: Hvad hvis løsningen ikke virker?

Hvad nu hvis løsningen ikke er den rigtige? Dette kan sagtens være virkeligheden og derfor skal du teste din løsning, før du implementerer den. Vær kritisk overfor løsningen, juster den og find en ny, hvis den ikke virker.

Mere om ledelse og adfærdsdesign, som du måske finder interessant

Indlægget Led den gode adfærd med adfærdsdesign blev først udgivet på brave.

Leder du efter huller i osten?

chenna — Mon, 11 Oct 2021 10:00:18 +0000

I dag handler om ledelse og adfærdsdesign

Skal vi nu til at dyrke problemer. Se efter huller i osten i stedet for at have fokus på det positive, den dejlige ost. Svaret er ja. For huller i osten er meget sværere at se, end du tror. Denne hurtige artikel om ledelse og adfærdsdesign giver dig svar på 3 ting:

Spørg aldrig dine kunder om råd.
Dyrk dine problemer, så de bliver dobbelt så store.
Lær hvad huller i et fly, kan fortælle dig om problemforståelse

Rigtig god fornøjelse

Nudging foredrag

Book et nudging foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Læs mere

Foredrag

Det uperfekte menneske

Læs mere

Foredrag

Design større arbejdsglæde

Læs mere

Foredrag

Adfærdsdesign hjælper dig som leder med at se hullerne i osten

Har du øjne i hovedet? – Svaret er naturligvis ja. Men forstår du det du ser? Sjældent.

Forstår du det som nogen forsøger at fortælle, måske. Men det er ikke givet, at du har samme billede. Vi mennesker er ikke nødvendigvis tunet ind på den samme kanal og derfor får vi ikke det samme billede af problemet.

Må du så spørge kunderne, hvad de føler? En adfærdspsykolog ville sige nej. Du skal sætte dig ned og observere i stedet. Det skal du fordi, at interviewsituationen er designet til at give dig forkerte svar.

Du kan jo prøve selv. “Kører du bil og taler håndholdt i mobiltelefonen?” – Hvad vil du svare?

Problemet med sådanne spørgsmål, er at de er designet til at du ikke får det rigtige svar:

– ”De stålsatte siger ”aldrig.” De samvittighedsfulde siger – ”At det sker nogle gange” og de sidste provokatører siger – ”altid”.

Men hvad er i virkeligheden fakta og hvad er fiktion? Adfærdspsykologen siger at du først skal observere den konkrete adfærd og derefter kan du spørger indtil hvad du så. Nu kan du se om der er sammenhæng imellem det svar du får og den konkrete adfærd du lige observerede.

Så fik du lige det skønne adfærdspsykologiske og næste religiøse svar på, hvordan du skal forstå og spørge indtil adfærd.

Er det så det? Nix. For spørgsmålene var om du har øjne i hovedet og om du kan se. Kan du se problemerne? Det er ikke givet, også selv om de er lige foran næsen på dig.

Hvad kan Anden verdens krig lære dig om ledelse

Flyvemaskinerne kommer hjem. Det er en sejr.

De har huller i vingerne. Du kigger på flyet og ser at vingerne er hullet som en si. Du finder en ingeniør og laver en model for, hvordan du kan sikre vingerne, så de ikke bliver skudt af. Du har fundet en løsning. Alle er glade. Alle klapper.

De klapper indtil det går op for dem, at problemet ikke er de hullede vinger.

Problemet skal findes et helt andet sted. Problemet er alle de piloter, der IKKE kom hjem. De kommer ikke hjem fordi motoren er skudt i stykker. Det er det, der er problemet.

Det at definere et problem er meget sværere end du tror. Du, som har været på kursus i Brave, ved det er svært.

Ofte bliver vi spurgt: ”Kan I ikke lige komme og nudge medarbejderne, så de er glade”. Vores svar er altid, hvad er problemet? – Nu bliver det først svært.

Vi kigger efter hullerne i osten. Ja det gør vi, det er det vi i virkeligheden er eksperter i. Spørgsmålet er, om vi har fokus på det egentlige problem?

Hvorfor må der ikke være et problem?

Konklusionen er klar – er du leder eller medarbejder – så skal du dyrke problemet meget mere. Hvor stort er problemet i virkeligheden og det frække spørgsmål, hvorfor må der ikke være et problem? Skal vi løse hele verden. Det er ikke givet. Sommetider bliver det at løse problemet, større en problemet selv.

En af vores kursist fortæller, at de havde et problem med rengøringen på kontoret. Medarbejderne havde simpelthen svært ved at ramme kummen på toiletttet. Det var ulækkert. Det var et stort problem.

En dybere undersøgelse og forståelse af problemet viser, at det drejer sig om én person. Spørgsmålet er nu om du vil bruge din sparsomme tid og måske 50.000 kr., 100.000 kr. eller mere på at løse problemet? – Du kender vist allerede svaret.

Den hårde sandhed er, at vores følelser ofte gør problemet større end det egentlig er. Vi ender med at lægge alt for meget energi i at forsøge at løse vores (følelsesmæssige) problem.

Sidder du nu og bliver forarget? Så skal du svare på, om du har uendelig tid, ressourcer og penge? Hvis du har, så er det i orden at være sur.

Men er du som de fleste – med få penge og lidt tid, ja, så bør du vælge dine kampe med omhu.

Så….Du får lige en kort opsummering:

1: Du skal aldrig spørge kunderne. De giver dig sjældent det rigtige svar. I stedet skal du observere deres adfærd.

2: Du skal dyrke dine problemer meget mere. Først her vil du opdage om der overhovedet er et problem, som du skal bruge tid, ressourcer og økonomi på at løse.

3: Ofte fokuserer vi på det forkerte (hullerne i vingerne) i stedet for det, der egentlig er det reelle problem (fly der ikke kom hjem). Derfor skal du være kritisk over for din overbevisning og undersøge andre vinkler.

Ser vi problemer, hvor der ikke burde være nogle?

“Hvert sekund tæller, når nogen får hjertestop. Men 67% af landets hjerteløbere ved ikke, om de må løbe i arbejdstiden. Hvad er reglerne i din virksomhed?”

Denne sætning pryder i disse dage Trygfondens LinkedIn side.

Spøgsmålet “Må dine medarbejdere løbe et vigtigt ærinde” [læs: redde liv], er spørgsmålet og problemstillingen, som Trygfonden gerne vil have oftentligheden til at overveje og diskustere.

Men er det overhovedet en problemstilling vi skal diskutere? Er det overhovedet et problem vi skal bruge ressourcer på?

En af kommentarerne på indlægget er at:

“Der må være grænser for, hvor meget noget fuldstændig indlysende kan problematiseres, om end barren efterhånden er sat lavt i Danmark. Må et menneske forlade sin arbejdsplads, når det drejer sig om at redde et andet menneskes liv?”.

Hvad er din holdning til dette? Er det en problemstilling, der bør diskuteres eller er det almindelig sund fornuft?

Del gerne din mening med os på go@brave.dk

Og nu til sjov: Arbejdsglæde for fuld udblæsning

Du skaber selv din arbejdsglæde. Du skal lave en lille forandringen. Endelig ikke en ny og stor forandring. Blot et lille bidrag til dig og dine kollegaer.

Giv dem et lille smil på læben. Du kan invitere dem på en tur til 1960 – da ananas og fersken var eksotiske frugter. De unge vil fnise og tænke du er fjollet og de gamle vil gå en vidunderlig tur ned af memory lane.

Lige nu spiser vi spejlæg og hører Bo Evers – Barry White.

Opskriften – ja, den skal du selvfølgelige have. Et spejlæg indeholder hele 3 ting:

DÅSE ANANAS
DÅSE FERSKEN
FLØDESKUM

Den runde ananas nederst, herefter frisk flødeskum og tilsidst blommen – en dejlig afkølet fersken. Naturligvis serveret på Mågestel. Mågestel er kontorets DNA.

Nu kan du også holde fest og sikre god arbejdsglæde.

Mere om ledelse og adfærdsdesign, som du måske finder interessant

Indlægget Leder du efter huller i osten? blev først udgivet på brave.

Lær tysk med nudging

chenna — Wed, 04 Aug 2021 09:03:53 +0000

Tysk er øv

Jeg har en historie, som jeg vil dele med dig. Jeg hader tysk. Tysk er et grimt sprog og helt umuligt at udtale. Det var bestemt min holdning i 9. klasse.

Tysktimerne var lange. Helt urimelige lange. Tiden gik ofte baglæns og jeg var ved at besvime, hvis min lærer spurgte mig om noget.

Faktisk begyndte jeg at hade min tysklærer. Ja, det er helt uretfærdigt, men sådan fungerer hjernen. Vi overfører egenskaber til en ny forståelse. Det er psykologisk begreb kaldet Halo-effekt. Det er jo ikke mig, der er dårlig til tysk. Det er min tysklærer, der er dårlig til at lære fra sig.

Min tysklærer var i virkeligheden et rigtigt dejligt menneske. I dag tænker jeg på hende med stor respekt.

Hun sagde til mig. ”Du er en rigtig sjuske-Per. Dine bøger er ikke bundet ordentligt ind”. Hermed bekræftede hun alle mine fordomme. Krigen var begyndt. Nu måtte tysk dumpe og jeg måtte overleve.

Lykken er pakket i avispapir

Næste dag var mine bøger væk. Det var med stor glæde at alle mine tyskbøger var forsvundet. Overnaturlige kræfter havde forvandlet dem til luft. Glæden var stor.

Dagen efter igen, stod nu på bordet en stak bøger. De var sirlige indbundet i avispapir. Uden på hver bog, var et flot hvidt klistermærke, hvor mit navn var skrevet med sirlig skrift. Min tysklærer havde indbundet alle bøgerne.

Det var en lille gave. Hun havde brugt ekstra tid på mig. Hun havde skrevet mit navn på bøgerne. Nu var det svært at hade tysk. Tysk havde en umiskendelig charme. Tysk blev et personligt sprog og et bånd til en vidunderlig tysklærer.

Nudging skaber forandringer

I dag ved jeg hun anvendte flere nudging greb. Hun havde ofret tid på mig. Tid er en meget vigtig gave, for den er krævende og sjælden.

Hun havde givet mig en gave, der gjorde at jeg følte jeg mig forpligtet til at gøre gengæld. Inden for nudging hedder begrebet ”Reciprocitet” eller på dansk gensidighed. Gensidighed er en kraftig motivator for at skabe ny adfærd.

Dernæst havde hun gjort kommunikationen personlig. Hun havde skrevet mit navn på bøgerne. I nudging litteraturen bliver begrebet forklaret med ”Personalization” – at gøre noget personligt.

Uha alle disse fine kneb virkede. Jeg blev aldrig en ørn til tysk. Men mit tyske blev bedre end nogensinde og mange mange år efter tænker jeg på Fru. Arnht, min tysklærer på Sct. Joseph skole i Ringsted, med stor respekt.

Med andre ord: En lille indsats kan skabe store og varige forandringer. Men det er dig, der har opgaven og redskaberne er nudging og adfærdsdesign.

Kom på kursus og bliv klogere på, hvordan du kan anvende nudging greb til at ændre adfærd på mennesker.

Nudging foredrag

Book et nudging foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Læs mere

Foredrag

Det uperfekte menneske

Læs mere

Foredrag

Design større arbejdsglæde

Læs mere

Foredrag

Måske finder du også dette interessant

Foredragsholder Ashley Brererton

Hvordan laver du god navigation i en bygning

Hvorfor skal jeg bruge nudging i min wayfinding

Nudging gør det nemmere for patienter at finde rundt

Sådan kan du bruge farver i din wayfinding

Hvad er wayfinding?

Hvad er nudging?

Arbejdsmiljø og trivsel

Indlægget Lær tysk med nudging blev først udgivet på brave.

Kommunikér og få frivillig adfærd med nudging

chenna — Wed, 04 Aug 2021 07:57:50 +0000

Nudging handler om at skabe frivillig adfærd. Nudging skal kunne stå alene og mennesker skal på baggrund af et nudge gøre en frivillig indsats. En frivillig indsats som er godt for det enkelt individ og som også er godt for samfundet.

Tænk hvis det kun er godt for samfundet og ikke individet. Så ville den frivillige effekt være ganske lille. Nudging er godt for individet og godt for samfundet og der er ikke penge imellem parterne.

Det er det, der er smukt ved nudging. Nudging er ikke en kapitalistisk forestilling, men et kærligt puf i den rigtige retning.

Nudging og kommunikation

Men hvad med nudging i en mere indirekte kommunikativ sammenhæng? Kan nudging egenligt bruges til få medarbejdere til at efterleve luftige visioner. Du kender dem godt. Det er den gode og klassiske vision ”at kunderne skal være i centrum” eller ”vi skal have det sjovt på arbejde”. Problemet ligger i at oversætte det, hvis du er nyansat i virksomheden. Kunderne i centrum. Betyder det at de skal står centralt i banklokalet og at man giver dem penge, hvis de har et stort lånebehov? Nej, vel.

Der er også udfordringer med den interne vision ”Vi skal have det sjovt på arbejde”. Hvad mener ledelsen lige med det?

Begge visioner må gerne ske frivilligt, naturligvis, men hvordan. Så hvordan forvandler du visioner til frivillig adfærd, der giver mening for den ansatte og for virksomheden. Findes der en metode?

Svaret er ja!

Holdning vs. handling

Der er følelser, holdninger og handling. Ofte taler folk i følelser og har skarpe holdninger baseret på følelser.

Det er ligesom slankekurer. Der er mange følelser i klemme og holdninger til de tykke og kærligheden til egen krop forsvinder i den næste softice du tygger dig igennem fordi du har behov for lidt sødt.

I eksemplet er der meget langt fra holdning til handling. Holdningen (og undskyldningerne) til at gå på kur, overskygger og vinder over handlingen til at gøre noget.

Som adfærdsdesignere vil vi heller have at du løber verdens mindste tur på 50 meter end at du læser kampagner om slankekurer eller kigger på sunde madopskrifter, du alligevel aldrig får lavet.

Løbeturen er nemlig en handling.

Når du lærer at tænke i handling, bliver din kommunikation anderledes og meget mere resultatorienteret. Det handler ikke længere om eksponering eller top of mind og alle de andre klassiske mål for kommunikation. Det handler om adfærd. Her kommer videotesten i skarp fokus.

Læs mere om nudging

Videotesten kan afgøre om dit indhold er skarpt nok

Din kommunikation skal kunne klare videotesten. En videotest kan afgøre om dit indhold er skrapt nok til at kunne ændre adfærd på (nudge) andre mennesker.

Videoteksten er en kendt metode blandt adfærdsdesignere. På trods af navnet, behøver du hverken kamera eller gode video-redigeringsevner for at kunne udføre videotesten.

Videotesten handler om at du skal kunne visualisere, hvad du ønsker at folk skal gøre. Kan du ikke dette, er chancen for en adfærdsændring minimal.

Hvis du ønsker at dine medarbejderne skal være mere ”nærværende over for borgene”, så skal du fortælle dem, HVORDAN de skal være mere nærværende. Eks. ved at møde borgerne med et håndtryk eller smil hver gang.

Medarbejdere der selv skal regne ud, hvad der ligger bag i de kryptiske intentioner i udsagnet ”Borgerne i centrum”, vil enten blive handlingslammede, handle uhensigtsmæssigt og i meget få tilfælde handle, som du ønsker det.

Helt konkret handler metoden om, at den abstrakte vision på kaffekoppen eller musemåtten, skal kunne visualiseres (optages på video) og genkendes og forstås af andre.

Kan din kommunikation ikke dette, så er dit indhold desværre ikke skarpt nok. Men frygt ej. Når du har lært at tænke i adfærd, vil du blive glad for selv små forbedringer.

Små forbedringer som kan se, høres og som vækker ægte lykke hos dem, der deltager. Nu skal du og din organisation fejre de ægte sejre. De små ændringer som pludselig kan udløse en tsunami af ny adfærd.

Sådan designer du trivsel på arbejdspladsen

En bølge af adfærd, som skaber en ægte holdning til at have kunden i centrum eller have det sjovt på arbejde. Hvis det er helt sort, det jeg skriver, så er det ok. Det er en ny måde at tænke på. I den traditionelle kommunikationsafdeling vil vi gentage budskabet for at få en holdning og derefter en handling. Det er intentionen bag den klassiske Coca-cola reklame og mange andre reklamer. Eksponeringen giver en købsadfærd og en holdning til produktet. Nudging går baglæns i forhold til traditionel kommunikation. Vi siger du skal prøve det først, så får du en ægte holdning til tingene. Er det stadig helt sort kommunikation, så læs denne artikel “Skriv det, så folk forstår det”

Læs mere om videotesten

Nudging foredrag

Book et nudging foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Læs mere

Foredrag

Det uperfekte menneske

Læs mere

Foredrag

Design større arbejdsglæde

Læs mere

Foredrag

Indlægget Kommunikér og få frivillig adfærd med nudging blev først udgivet på brave.

Der er penge i nudging & navigation

chenna — Mon, 28 Jun 2021 08:39:04 +0000

Er du chef for et Borgerservice? Så ved du at borgerne ikke kan finde rundt.

Ofte går navigationen galt, fordi borgerne har et meget smalt fokus på lige præcis deres formål med besøget. F.eks. ”jeg skal have et nyt kørekort”. Hele deres fokus rettes nu mod spørgsmålet: ”Hvor er køen for kørekort?”.

En sådan kø eller skranke eksisterer slet ikke. Men det er sådan den menneskelige hjerne virker. Den forestiller sig en hurtig løsning. En skranke, hvor jeg får et kørekort. Mit problem, min løsning.

Når borgeren så endelig har gennemskuet, at de skal trykke på en digital stander, så er fornuften forduftet ud af hjernen. Hjernen har været på overarbejde. De er blevet væk, både mentalt og fysisk.

Du kan se det ske, hvis du stiller dig og observerer mennesker på Borgerservice. Stamkunderne glider lige igennem systemet, imens de nye borgere går rundt om sig selv flere gange for at navigere.

Lad os hjælpe dig med din navigation

Nudging foredrag

Book et nudging foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Læs mere

Foredrag

Det uperfekte menneske

Læs mere

Foredrag

Design større arbejdsglæde

Læs mere

Foredrag

Et godt spørgsmål: Hvorfor investerer kommuner i at få hjælp til navigation i et borgercenter?

Kynikeren kan sige. Det tager blot et øjeblik, så skal borgeren nok finde vej, hvis han eller hun virkelig vil have et nyt kørekort eller pas!

Men når vi er ude og møder chefen for Borgerservice er svarene lidt anderledes:

Det er borgerens eneste møde med kommunen. Der går måske 5 år før de igen møder den kommune som de tilhører.

Men kan det så ikke være lige meget? Jo, det kan du mene. Men borgeren er samtidigt medlem af en ”klub”, hvor de betaler over 25% af deres lønindkomst til kommunen. Med den begrundelse er det vel meget rimeligt, at de føler de kan få lidt god service, når de endelig kommer på besøg.

Det var det bløde argument, nu til det med penge. For nu kommer regnedrengene med deres argumenter.

I borgerservice skal du bestille tid til dit besøg. Du kan ikke komme ind fra gaden og få service. Servicen skal være hurtig og effektiv og tiderne skal overholdes for at skabe det mest optimale arbejdsflow.

Når borgerne så ikke kan finde vej, ja så går tidsstudiet i stykker. Effektiviteten daler og medarbejderne bliver stressede. Nu er det pludselig et ledelsesproblem at få borgere til at komme til tiden.

Men rejsen slutter naturligvis ikke her. Det nye ”sort” i kommuner er, at borgerservice skal være samme sted som biblioteket. Logikken er, at medarbejderne kan deles om opgaverne og at de besøgende til borgerservice, kan tage en bog med hjem.

Denne tanke ved både du og jeg, er ønsketænkning. Det er ikke virkeligheden. Det kommer ikke til at ske. For vi mennesker kan ikke tænke to tanker samtidigt. Tro mig, det er sandt.

Sæt dig på en bænk i borgerservice og tæl hvor mange mennesker, der bagefter går på biblioteket. Konklusionen er klar. Borgerne til borgerservice er ikke særlige boglige, den dag.

Læs også: Hvorfor skal jeg bruge nudging i min navigation?

1 dags konsulentbesøg

Indlægget Der er penge i nudging & navigation blev først udgivet på brave.

Navigation på sygehus

chenna — Wed, 05 May 2021 09:03:12 +0000

Formålet med at finde vej er at komme sikkert, hurtigt og uden store overvejelser fra en destination til en anden. Men kan navigationen bruges til andet end det? Kan vi eksempelvis bruge ventetiden i køen til mere en ventetid og dermed gå fra at navigation blot er en funktion, til at navigation skaber mer værdi.

Kan navigation gå fra funktion til udbytte. At vise vej til at gøre patienter raske? I livsvigtige øjeblikke kan man forsigtigt argumentere for at god navigation redder liv. Kan dårlig navigation tage liv? Puha, en farlig følelsesargumentation, der kan sende stemningen helt i vejret.

Læs også: Der er penge i navigation

Men kan du komme helt ned på planeten igen og tale om at udnytte navigation til noget mere. Det er ikke noget Brave har opfundet. Det har verdensmestrene i navigation og køkultur: Walt Disney koncernen.

I stedet for at tænke i kø som en ulempe, har de tænkt, hvad kan vi anvende denne ventetid til? Her står en person og keder sig og glæder sig til næste oplevelse.

Eksempelvis en tur i rutsjebanen. I køen har de sat fladskærme, som viser den kommende forlystelse og sætter forventningen på vejen til målet.

Læs: Nudging i kantinen

Andre metoder er at fortælle, hvor lang tid, der går indtil du kommer til dit endelige mål. Du kender det f.eks. fra fodgængerfeltet, hvor der er en nedtælling til, hvornår du må gå over.

I Brave ser vi også navigation og ventetid, som et oplagt område at arbejde med brugeroplevelsen. Du har i virkeligheden borgerens fulde interesse. Spørgsmålet er, hvordan udnytter vi denne sjældne chance.

På et sygehus valgte vi at skrive et citat. Et citat som er opmuntrende og som ikke handler om sygdom:

”At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man også have”. Et skønt citat af H. C. Andersen.

Sammen med mønstre og farver, blev citatet til ”Livsværker”. Et lille bidrag, et lille nudge til pårørende og personale, således de kan tale om noget andet end sygdom, maskiner og smerte for en lille stund.

Konklusionen er klar, navigation kan mere end at finde vej. Det kan skabe positiv stemning og økonomiske resultater og skabe samtaler om livet på sygehuset.

Læs mere om projektet her

Nudging foredrag

Book et nudging foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Læs mere

Foredrag

Det uperfekte menneske

Læs mere

Foredrag

Design større arbejdsglæde

Læs mere

Foredrag

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Navigation på sygehus blev først udgivet på brave.

Nudging gør det nemmere for patienter at finde vej

chenna — Wed, 14 Apr 2021 10:25:48 +0000

Ved at anvende nudging til at hjælpe patienterne med at finde vej, har akutmodtagelsen på en række danske hospitaler kunne frigive mere tid til behandling og nedsætte ventetiden.

Nudging elementer består bl.a. i skilte i øjenhøjde, klistermærker og venlige ansigter.Med stor succes har Bispebjerg, Frederiksberg og Herlev hospital gjort brug af nudging til at gøre det nemmere for patienterne at finde vej til akutafdelingen, samt skabe en mere tryg oplevelse for patienterne.

Ashley Brereton fra Brave udtaler: “En akutmodtagelsen er ofte associeret med travlhed og ubehag. Patienterne kommer ofte ind med smerter, hvorfor det kan være svært for patienterne at bevare roen og overblikket. De bliver frustrerede over den lange ventetid og finder det svært at orientere sig, hvorfor de tit henvender sig til en medarbejder for hjælp”.

For akutmodtagelsens personale kræver det mange ressourcer at skulle besvare gentagende spørgsmål som; ”hvor lang tid skal jeg vente?”, ”hvor er toiletterne?” og lign. Derfor har de forsøgt sig med nudging, Nudging er er en metode til at påvirke mennesker valg og adfærd.

Læs mere om nudging

Nudging foredrag

Book et nudging foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Læs mere

Foredrag

Det uperfekte menneske

Læs mere

Foredrag

Design større arbejdsglæde

Læs mere

Foredrag

Vi tiltrækkes af mennesker

Ved hjælp af vigtige nudging principper så som tilgængelighed, placering, synlighed (saliens), personalisering, visualisering, har hospitalerne forbedret navigationen og gjort det nemmere for patienterne at finde vej.

De har eksempelvis placeret et venligt ansigt i form af et skilt på den digitale stander ved indgangen, hvor man registrerer sig med dit sundhedskort.

Adfærdspsykologisk søger vi mennesker mod andre mennesker. Vi er flokdyr, der ønsker at gøre som de andre. Det vil sige, når vi ser et smilende ansigt (også selvom det er på et skilt), tiltrækkes vi mod det.

Videoen herunder er et sjovt og klassisk eksempel på, hvor meget vi egentlig påvirkes af andre mennesker.

Klart overblik fra start

Et andet vigtigt element når man ønsker at hjælpe mennesker med at finde vej, er at skabe et klart overblik fra start. Hvis man er i tvivl omkring, hvor man befinder sig eller om man er på det rigtige sted, risikerer patienten at blive (unødvendig) forvirret og utryg.

Derfor er det altafgørende at have patienten i fokus og forstå hele patientens adfærdsrejse, når man ønsker at forbedre navigationen go hjælpe patienten med at finde vej.

Det vil sige du skal overveje:

Hvordan kommer patienten ind i bygningen?
Hvordan navigere patienten rundt i bygningen?
Hvordan kommer patienten ud af bygningen?

Det betyder at navigationen allerede skal starte udenfor bygningen. På hospitalerne har de designet tydelige markering i form af skiltning, som guider patienterne på rette vej til akutafdelingen.

Læs også: Sådan kan du bruge farver i din navigation

Nudging katalog til bedre navigation

Et udvalg af de nudging elementer, som hospitalerne har gjort brug af, har de efterfølgende samlet i et katalog. Kataloget giver andre hospitaler mulighed for at implementere de samme eller lignede nudging elementer til at hjælpe patienter med at finde vej.

Katalogen indeholder både gulvstriber og skiltning med eksempelvis talebobler, som skaber opmærksomhed og guider patienterne og de pårørende.

Hent kataloget her

1 dags konsulentbesøg

Indlægget Nudging gør det nemmere for patienter at finde vej blev først udgivet på brave.

Et juleeventyr om de små glæder og julelykke

chenna — Fri, 26 Mar 2021 14:06:19 +0000

Ethvert juleeventyr begynder med, at julen ikke bliver til noget i år. Frygten står højt og humøret er lavt. Måske helt nede i kulkælderen. Nu er spørgsmålet om du alligevel kan få lidt julestemning, selv når sneen udebliver og faster Oda fra Fyn ikke er inviteret fordi, vi kun må være 10.

Det siger vores landsmoder Mette, som med myndighed og sikkert med rette, løfter pegefingeren og fortæller os, at vi skal være forsigtige.

Spørgsmålet er nu. Skal du så overkompensere med store julepakker? Børnene råber jaaa og lille mor tænker højt, hvad med et nyt køkken i stedet for? Far griber dybt i lommen og varmer dankortet.

Men hånden bliver alligevel lidt klam. Realkreditlånes ubarmhjertige sug på pengekontoen går ikke over, bare fordi familiejulen er reduceret til et koncentrat af de aller nærmeste i familien.

Julelykke finder du i en lykkelig hjerne

Nudging og adfærdsdesign tager udgangspunkt i det mest interessante emne: Mennesket. Det uperfekte menneske, som på mange måder er forudsigelig uforudsigelig. Vi bliver tryllebundet når vi pludselig kan se os selv udefra og sætte lup på de små finurlige ting.

Du skal med ned i menneskehjernen, for at finde din julelykke. Når du indser, at du og alle dem du omgås med, i virkeligheden er en flok aber eller noget der ligner – i positiv forstand, så bliver det meget lettere at finde julelykken.

Det vil sige, der findes andre ulykkelige abedyr, der synes at Covid-19 er bøvlet og julen burde være glædens fest? Jep, du er sandsynligvis ikke den eneste, som ansporer til et desperat flip og river mundbindet af og råber, nu må det være nok!

Den gode fortælling er, at du heldigvis kun er 98,6% abe og 1,4% noget andet, målt i DNA forskelle fra din morsomme abenabo og dig selv. Derfor behersker du trangen til at flå mundbindet af og kradser dig selv i hovedskallen i stedet for.

Kom så med den julelykke!

Jo, det er ganske enkelt for nogle mennesker at finde julelykken. En let hjernemanipulation og du kan hurtig finde lykken. Du skal bare kigge på nogen, som har det værre end dig selv. Så kommer julelykken snigende ind af bagdøren, selv hos de mest veludviklet primater.

Da vi mennesker er dovne, gælder det naturligvis ikke dig. Derfor har jeg fundet nogle deprimerende historier, som du svælge dig selv i:

På Kristeligt Dagblad kan du læse om ensom jul. Om de mennesker som er helt alene i denne juletid. Måske kan du glæde dig over, at du trods alt, har mennesker omkring dig.
En anden skrækhistorie er de hjemløse. Hvor holder de jul henne? Kan du mærke det nu? Du er begyndt at blive lidt mere taknemmelig over de små ting omkring dig.
Den næste historie, skal du selv finde. Tænk på noget frygteligt og kom med dit bud på en historie som gør dig sørgelig og samtidigt gør dig taknemmelig for livet. Den behøver ikke at være så rørstrømske som dem jeg lige har præsenteret for dig. Den må godt være lidt mere kyniske og mindre socialrealistisk, hvis det får dig til at tænke i taknemmelighed.

Aberne fortæller hele historien

Rent videnskabeligt bliver dette beskrevet med et fælt ord; at være skadefro og det omvendte perspektiv, som er begrebet misunderlig.

At være misundelig kan ramme mennesker hårdt og forringe deres lykke. Hvis vi må sammenligne os lidt med aberne igen, så skal du se dette fantastiske forsøg.

Først får to Capuchin-aber et stykke agurk hver. Så får den ene abe en vindrue. Så bliver den anden abe fuldstændig vild af jalousi. Det er ikke kønt, men det er bestemt en følelse, de fleste mennesker kender til.

Betyder det så, at vi er ulykkelige fordi, vi ikke har det lige så godt som f.eks. Dronning Margrethe II? – Nej, er det enkelte svar.

Misundelse eller hovmod virker bedst, når du sammenligner med én der ligner dig selv. Har du det bare lidt bedre end naboen, så er du sandsynligvis bare lidt mere glad.

Nu er der lidt mere julelykke

Adfærdsforsker Robert Cialdini introducerer begrebet Social proof i 1984. Grundlæggende kan vi mennesker godt lide at gøre det de andre gør og helst vil vi gerne lige hæve overlæggeren lidt.

Så kan du og andre se, at du har det lidt bedre end naboen. Måske er dit juletræ i haven bare lidt større og lidt flottere end naboens. Nu er livet godt.

Du og jeg ser ikke nødvendigvis på livet på samme måde. Du har måske behov for at høre små lykkelige historier og ikke begrave dig dybt i andres tragedier, for at blive lykkelig. Jeg kan allerede forudse en tsunami af kritik, hvis dette var den eneste konklusion.

Der er mange veje til julelykke. Heldigvis for det. Men jeg har én som muligvis overrasker dig. Du skal huske at købe små gaver.

Du skal ikke købe en stor gave eller mange gaver for at kompensere for 360 dages dårlig samvittighed. Det giver kun kortvarig glæde. Jeg vil våge den påstand, at det er spild af penge.

I stedet skal du huske at give små gaver i løbet af året. Små gaver, når de er mest uventet.

Små gaver som i virkeligheden er ganske ubetydelige, som når du plukker blomster i vejkanten og tager dem med hjem til dem du elsker. Eller køber frisk honning og bager pandekager.

Små gaver igennem hele livet. Det giver lykke. Ikke kun til jul.

Er det nonsens og romantisk julepladder? Det kan du mene, men adfærdsvidenskaben har alligevel ret, når den med adskillige beviser, kan fortælle dig og mig, at vi er enorm dårlige til at huske.

Så selv store gaver fiser ud i glemslen efter et stykke tid. Hvorimod små gaver i løbet af året, fastholder den gode relation og du viser vedvarende kærlighed.

Se det er ægte julelykke.

Glædelig jul og på gensyn i det nye år.

1 dags konsulentbesøg

Interessante facts om vores juleadfærd

12 millioner juletræer hvert år: Cirka 1,5 millioner grantræer rykker hvert år, i december måned, ind i danskernes stuer. Her bliver de pyntet festligt op og danset omkring juleaften. Danske grantræer er også i høj kurs i udlandet. Vi eksporterer nemlig mere end 10,5 millioner juletræer hvert år.

Over 500 juletræer i brand hvert år : Der skal ofte levende lys på juletræet, men hyggen fra stearinlysene, kan hurtigt udvikle sig til et mareridt, når man hygger med pakkeleg eller julemad. I 2016 måtte brandmænd hele 549 gange rykke ud til en julebrand i et dansk hjem. Det er næsten 40 procent mere end i en gennemsnitsmåned. Så hold øje med lysene og pas på jer selv.

Pebernødden er den væreste: Der er nu noget specielt ved duften af julebag ved årets hyggeligste højtid. Vi dansker elsker at bage og især spise småkager i julen. Dog er vi ikke særlig begejstret for den lille runde pebernød, der kommer på danskernes sidsteplads (7%). Favoritten er tilgengæld vaniljekransen med hele 29%.

Der skal godt med smør til i december : Smør i sovsen, smør på de brune kartofler og smørklat på risengrøden. Vi dansker eeeeelsker smør og køber 38% mere smør i december, sammenlignet med, hvad vi i gennemsnit køber i årets øvrige 11 måneder. Det svarer til 3,7 millioner pakker smør.

Læs os.

Juleforedrag med foredragsholder Ashley Brereton
Nul arbejdsulykker på arbejdspladsen med nudging
Nudging i produktionsvirksomhed med stykgods giver sikkerhed
Nudging i kommunen
Hvad er nudging?
Hvad er adfærdsdesign?

Indlægget Et juleeventyr om de små glæder og julelykke blev først udgivet på brave.

Derfor skal du bruge adfærdsdesign og ikke gammeldags marketing fra 1980

chenna — Fri, 26 Mar 2021 13:42:44 +0000

4 grunde til at bruge adfærdsdesign

Som leder skal du beskæftige dig med adfærdsdesign, fordi det giver dig målbare resultater og er baseret på et nuanceret menneskesyn. Med et nyt menneskesyn, får du nye værktøjer til at skabe hurtigere og bedre resultater i din virksomhed, kommune eller interesseorganisation.

Her er 4 skarpe pointer og en hilsen fra premierminister David Cameron.

No 1: Mennesker er forudsigelige uforudsigelige

Det vigtigste ved adfærdsdesign er at forstå, at vi mennesker er forudsigelige uforudsigelige. Frit oversat efter forsker og forfatter Dan Ariely. Det giver en helt ny og eksperimentel tilgang til strategi og udvikling af virksomhedens produkter, kundeforståelse og personale.

No 2: Kommunikation leder ikke til handling

Mere handling og mindre snak. Hvis det er sød musik i dine ører, så er du på bølgelængde med forsker Robert Cialdini. Ud fra et forskningsperspektiv forklarer han, hvordan vi mennesker tager beslutninger. Han forklarer, at vi mennesker ikke kan overkomme alt den information vi bliver præsenteret for og at for meget kommunikation ikke leder til handling, men måske snarere passivitet.

No 3: Mennesker er stærkt påvirket af dets omgivelser

At tænke langsomt og at tænke hurtigt. Hvis du kan nikke genkende til denne overskrift, så har du måske haft hjernen dybt begravet i videnskabelige forsøg udført af Daniel Kahneman og Amos Tversky. Tungt videnskabeligt, men alligevel åbenbarende, beskriver de, hvordan vi tænker og tager beslutninger. Gentagende gange beviser de, at vi mennesker er begrænsede, stærkt påvirket af vores omgivelser og ofte handler irrationelt.

Vil du vide mere om hvordan du bruger adfærdsdesign?

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

50 56 42 48

No 4: David Cameron bruger det

Kan du skabe frivillig adfærd? Det kan du. En vigtig forudsætning, hvis du har læst bogen Nudge fra 2008 af Richard Thaler og Cass Sunstein. Frivillig adfærd handler om forsøg og om at designe omgivelserne, så det fremmer den ønskede adfærd. Nudging handler om kærlighed til mennesket og et ønske om bedre helbred, velfærd og lykke. Måske er det en overraskelse for dig, at det er nudging. Men det sætter nye metodekrav til din løsning, når du vil give mennesker et kærligt puf i den rigtige retning.

David Cameron, forhenværende Premierminister i England forklarer det således:

“Vil vil kun få succes, hvis vi behandler mennesker, som de faktisk er, i modsætning til, hvordan vi gerne vil have, at de er. Hvis vi kombinerer denne meget simple og grundlæggende konservative tanke – følg den menneskelige natur – ved hjælp af alle fremskridtene i adfærdsøkonomi, så tror jeg, at vi kan skabe mærkbare forbedringer i menneskers velfærd og lykke og skabe et stærkere samfund uden nødvendigvis at øge statens udgifter”

Læs mere om adfærdsdesign. Læs også om Ashley Brereton som foredragsholder om nudging og adfærdsdesign.

Giv dig selv et kursus i nudging og adfærdsdesign

Giv dig selv eller dine kollegaer et kursus i nudging og adfærdsdesign. Se vores kommende kurser eller begynd med et nudgingforedrag hos dig som appetitvækker i din virksomhed.

Læs os.

Indlægget Derfor skal du bruge adfærdsdesign og ikke gammeldags marketing fra 1980 blev først udgivet på brave.

Positiv kommunikation fremmer din ønskede adfærd

chenna — Thu, 25 Mar 2021 10:32:04 +0000

Det er vist ingen hemmelighed, at hvis taler du pænt til folk, så øger du din chance for at få din ønskede adfærd.

Hvordan vil du kommunikere til de hjemløse? Vil du kommunikere, hvor du ikke ønsker de skal være? (negativ kommunikation)? Eller vil du kommunikere, hvor de gerne må befinde sig? (positiv kommunikation).

Hvilken tilgang tror du har størst effekt?

Ud fra et nudging perspektiv øger du din chance for at få din ønskede adfærd, hvis du taler pænt til folk. Det er ikke kompliceret videnskab, men oftere er det svært ikke at falde i fælden og kommunikere, hvad man ikke må.

Nedenfor kan du se nogle eksempler på negativ og positiv kommunikation til hjemløse. Hvilken kommunikation synes du virker bedst?

Vil du vide mere om positiv kommunikation og nudging

Lad os tale sammen

tlf: 50 56 42 48

Eksempler på negativ kommunikation

Der findes mange eksempler på arkitektur i bybilledet, både i udlandet og i Danmark, der har til formål at holde visse personer væk.
Denne form for arkitektur kaldes bl.a. “Dark Design” eller “Hostile architecture (fjendtlig arkitektur).

Denne arkitektur og form for kommunikation er meget langt fra nudging tilgangen og dets fokus på positiv kommunikation.

Eksempel på positiv kommunikation

En anden måde at kommunikere på er gennem nudging og positiv kommunikaiton. I stedet for at forhindre de hjemløse i at befinde, der hvor man ikke ønsker dem, kan man kommunikere, hvor de gerne på befinde sig. Det er positiv kommunikation

Dette tiltag er en anden måde at tænke på. En måde, hvor man har en positiv tilgang til mennesket. Det skaber mere glæde og oftere også bedre resultater.

Læs også

Indlægget Positiv kommunikation fremmer din ønskede adfærd blev først udgivet på brave.

Nudging får elever til at drikke mindre sodavand og mere vand

chenna — Thu, 25 Mar 2021 09:29:50 +0000

Kan en ændring i omgivelserne få elever til at tage sundere valg? Svaret er ja.

Med et par simple adfærdstrick har en række danske erhvervskoler foretaget en række forsøg, der har reduceret elevernes indtag af sodavand, energidrikke og juice.

Ikke nok med det, så har adfærdsprincipperne også kunne øge indtaget af elevernes vandforbrug.

Nudging og adfærdsdesign handler om at forstå mennesket og hvad der trigger en bestemt adfærd. Det handler om at indrette omgivelserne, således at vi får den adfærd vi ønsker.

Forsøgene og resultaterne tydeliggøre, at simple ændringer i elevernes omgivelser, kan nudges eleverne til at tage sundere valg helt ubevidst.

Læs også

Vil du vide mere om, hvordan du kan designe de rette omgivelser

Kontakt os og hør mere om hvordan du kan bruge nudging og adfærdsdesign.

tlf: 50 56 42 48

Indlægget Nudging får elever til at drikke mindre sodavand og mere vand blev først udgivet på brave.

Spiser du gourmet eller discount mad?

chenna — Wed, 24 Mar 2021 15:01:29 +0000

Det er måske en overraskende og uforstående kendsgerning, men ikke desto mindre er den sand. Forskningen bag nudging er klar; Det er ikke dig, der tager dine beslutninger. Det er dine omgivelser.

Nudging (og adfærdsdesign) handler i deres enkelthed om at designe omgivelserne for et valg. Selvom mange af os, inklusiv mig selv, ikke bryder sig om at få at vide, at vi er irrationelle og stærkt påvirkelig, er sandheden, at vi er stærkt påvirket af de omgivelser vi befinder os i.

Et sjovt eksempel på dette, kan findes i en Lidl reklame. Med skjult kamera ser vi, hvordan almindelige mennesker bliver påvirket til at tro, at de spiser en dyr og eksklusiv middag.

Som du kan se i filmen, kan alle ingredienserne købes forholdsvist billigt i Lidl. De bevidste designvalg af omgivelserne snyder os til at tro, at det vi oplever, er eksklusivt og dyrt.

Vil du vide mere om, hvordan du designer de rette omgivlser?

Lad os tale sammen

50 56 42 48

Omgivelsernes magt - 3 spørgsmål du bør stille dig selv

Omgivelserne spiller oftest en langt større rolle end selve indholdet. Derfor er det en god ide at fjerne blikket fra at perfektionere indholdet og i stedet fokusere på at designe de rammer indholdet skal præsenteres i.

Arbejder du eksempelvis med kommunikation og informationskampagner kan du med fordel overveje, hvordan dit indhold skal komme ud til målgruppen. Du kan bl.a. stille spørgsmålene:

Hvornår skal målgruppen modtage din information (timing)?
Hvilke associationer skal modtager få, når de bliver præsenteret for din kommunikation?
og hvordan kan du designe omgivelserne, således at modtager får de ønskede associationer?

Så selvom indholdet er vigtigt, handler det i højere grad om at designe de rigtige omgivelserne for din kommunikation.

Jeg lover dig, at du vil blive overrasket over, hvor dårlig et indhold du kan have, og alligevel opnå dit ønskede mål. Så længe at omgivelserne er designet korrekt.

Nedenfor kan du se et par sjove eksempler på når det går galt. Indholdet er egentlig godt, men det bliver præsenteret i de forkerte omgivelser.

Budskaber der går helt galt

Læs også:

Indlægget Spiser du gourmet eller discount mad? blev først udgivet på brave.

Skab en sikker og tryg arbejdsplads

chenna — Fri, 14 Aug 2020 10:20:10 +0000

2 historier du bør læse i dag

#1 Medarbejdere med mange års anciennitet er årsagen til arbejdsulykker.

#2 Kommunikation er elendig til at øge sikkerhed.

God fornøjelse

De hårde bananer i produktionen skal nudges

De store drenge i klassen har brug for nudging. Det er bevist, at de ældre er mindre modtagelige over for påbud, restriktioner og straf. Dette afspejles især i produktionsmiljøer. Nudging kan være nøglen til færre ulykker.

I produktionsvirksomheder er de gamle medarbejdere mere immune over for nye tiltag omkring sikkerheden på arbejdspladsen. De er jo netop det levende bevis på, at man kan arbejde 40 år på arbejdspladsen, uden at der sker noget. De er påvirket af det, der inden for adfærdsvidenskaben kaldes tilgængelighedsheuristik (eng. Avialibility heuristic).

Læs hvordan du skaber sikkerhed på arbejdspladsen

Ude af øje, ude af sind

Tilgængelighedsheuristik handler om at, vi mennesker har tendens til at vurdere en hændelses sandsynlighed ud fra egne erfaringer. Det vil sige, er vi aldrig kommet til skade på arbejdspladsen, vurderer vi sandsynligheden for ulykker som værende meget lille og har vi oplevet mange eller voldsomme ulykker, vurderer vi sandsynligheden for ulykker som værende stor.

Tilgængelighedsheuristik kan have store konsekvenser for vores sikkerhed. Mentaliteten ”Ude af øje, ude af sind”, er herskerende i mange produktionsmiljøer og ligger til grund for mange arbejdslukker.

Mere interessant er det, at når vi har oplevet eller overværet en større arbejdsulykke, reduceres sandsynligheden for, at den samme type ulykke sker igen. Nu vurderer vi sandsynligheden for netop denne ulykke som meget sandsynlig, hvorfor vi er mere opmærksomme på risikoen for uheld.

Men hvordan opfordrer man så medarbejdere til at passe på sig selv og være opmærksomme på sikkerhedsrisici, der endnu ikke er opstået. Dette er et populært spørgsmål vi ofte diskuterer på vores kursus i arbejdsmiljø og sikkerhed.

Mere om tilgængelighedsheuristik?

Vil du gerne vide mere om tilgængelighedsheuristik og hvordan du kan benytte det til at ændre adfærd på mennesker, så klik videre her.

40.000 arbejdsulykker i Danmark hvert år

Men en dag går det galt. En dag er der desværre en medarbejder, som er lidt for uopmærksom eller så sker der en ændring i produktionsmiljøet, der bryder med medarbejderens daglige rutine.

Der sker en ulykke og medarbejderen går fra at være en hård banan til at være en blød banen, med såret stolthed og det der er værre.

En typisk produktionsvirksomhed, der arbejder med batchproduktion eller stykgods har mange skiftende rutiner. Det betyder at produktionsområdet ændrer sig dynamisk. Det rutinerede personale kan måske bevæge sig sikkert omkring. Men pludseligt støder de på det uforudsigelige eller har deres fokus et andet sted og en ulykke sker.

Vi mennesker har ganske enkelt ikke mentalt kapacitet til at se det store overblik, når vi er i gang med vores daglige arbejdsopgaver.

Martin ved godt, at han skal passe på de mange slanger, der ligger på gulvet. Slangerne er røde og meget synlige og ligger over hele fabriksgulvet. Forsigtig åbner Martin døren, løfter foden over de første slanger og slår hovedet noget så eftertænksomt på undersiden af batchtanken, der stikker lidt ud fra loftet.

Dette eksempel, som er lånt fra en producent, viser, at der ikke skal meget til, før vi mennesker kommer til skade.

Drop kommunikationen og byg sikkerhed

Nudging og adfærdsdesign kan give dig større sikkerhed i produktion- og industrivirksomheder. Når man arbejder med nudging og adfærdsdesign, handler det om at få menneskerne til at bevæge sig sikkert på arbejdspladsen.

Man tager udgangspunkt i at vi mennesker har begrænsede opmærksomhedressourcer og at vi ikke kan tænke og reflektere hele tiden. I virkeligheden er vi elendige til at multitaske. Både mænd og kvinder.

Det vi i virkeligheden gør, er at vi Shifttasker*. Vi skifter lynhurtigt imellem opgaverne. Skift som er så hurtige, at vi tror vi gør flere ting samtidig.

Vil du vide mere om shifttaskning, kan jeg varmt anbefale podcasten ”hjernen på overarbejde”. Her fortæller psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff passioneret om vores flakkende opmærksomhed, shifttasking og giver gode råd til at forbedre vores opmærksomhed.

Vi kører på røven

En fysiologisk forklaring på vores manglende evne til at tænke hele tiden, er at vi har en over 200.000 år gamle hjerne. Den alene optager 20% af alt den energi du spiser i løbet af dagen.

Sociologiske forsøg har vist, at vi kun kan tænke på få ting af gangen. Derfor glemmer vi nøglerne eller må springe af toget for at “klippe” billetten. I produktionen glemmer vi sikkerhedsbrillerne eller glemmer at advare om at gulvet er vådt. Så har vi ulykken.

Grundlæggende kan du uddanne personalet til at gøre det rigtige. Du kan beskrive farlige områder eller dårlig adfærd og du kan diskutere det i grupper. Procedurer og forsigtighed kan skrives på internettet og du kan sætte plakater op.

Men du kan ikke dressere mennesker til at huske alle budskaberne. Du kan heller ikke forhindre dem I at fejle. Det er derfor du skal begynde at interessere dig for nudging og adfærdsdesign i forbindelse med industri og produktion.

Aktuelle emner der interesser dig

Herunder kan du se nogle af de populære og aktuelle problemstillinger som vi diskuterer på vores kursus: Et bedre arbejdsmiljø med nudging og adfærdsdesign.

#1

“Mange af vores kunder, som er håndværkere, kan ikke finde ud af at samle vores produkter korrekt på byggepladsen. Det har store økonomiske konsekvenser. Hvordan sikrer vi, at de gør det rigtigt?”

Producent af byggematerialer

#2

“På vores byggeplads har vi hele tiden udenlandske medarbejdere. Hvordan får vi dem til at efterfølge virksomhedens værdier?”

Entreprenørselskab

#3

”Hvordan skaber jeg en ny kultur i virksomheden? Vi vil gerne være mere innovative. Vores virksomhed er god til drift, men hvordan får vi de ansatte til at arbejde med produktudvikling og forbedring af vores service?”

Metalprodukter til medicinalindustrien

Hvad læser vi i øjeblikket

Butikker oplever fald i kunders brug af håndsprit

Corona tiltag er ved at miste deres kræft i forbindelse med, at frygten for at blive smittet falder blandt borgerne. Derfor skal der nu udtænkes nye tiltag til at stoppe den voksende smitte.

For meget info skader mere, end det gavner

Hvis du vil købe en vaskemaskine på afbetaling, er der krav om, at du skal have hele ni forskellige oplysninger om prisen. Men det er meget mere end vi mennesker har kapacitet til.

Din hjerne kan trænes til at glemme

Vi mennesker glemmer omkring halvdelen af ny information – noget, som vi ser, hører eller læser – inden for den første time. Det kan især være frustrerende at vide, når man sidder med en lang præsentation og ved, at der ude i horisonten ligger et møde og venter. Heldigvis kan du træne din hjerne til at blive bedre til at glemme at glemme. Altså huske.

Læs også

Bestil hjælp til at designe din ønskede adfærd

Skriv eller ring til Chenna

Indlægget Skab en sikker og tryg arbejdsplads blev først udgivet på brave.

Adfærdsdesign stopper smitte: Et effektivt værktøj i folkeskolen

chenna — Fri, 24 Apr 2020 11:27:14 +0000

Så bliver der langsomt lukket op for et nyt Danmark. Det betyder, at elever igen skal møde i folkeskolen. Det er en god begyndelse, men smittefaren lurer. Adfærdsdesign stopper smitten:

Coronavirussen har ramt os. Den har ændret os, vores opfattelse og ikke mindst vores adfærd. Vi vasker og spritter vores hænder mere end nogensinde før og vi holder afstand, for at passe på hinanden.

Se siden om hygiejne i folkeskolen: hygiejne-i-skolen.dk

Men vi mennesker er desværre også glemsomme. Videnskabelige adfærdsforsøg har gentagende gange vist, at vi ofte glemmer at vaske hænder.

F.eks. viser et forsøg på Randers Hospital, at 6 ud af 10 personer ikke vasker hænder. På et hospital! Og det er desværre ikke et enestående forsøg. Der er mange af sådanne eksempler.

Men ved at benytte adfærdsdesign, kan du få hele 57% flere til at vaske hænder. Dermed stopper adfærdsdesign smitten.

Dette beviser endnu en gang, at på trods af viden og intention om god hygiejne, så er det at udføre den simple opgave meget sværere.

Derfor skal vi designe omgivelserne ordentligt, således at vi bliver guidet, påmindet og hjulpet til at have den hensigtsmæssige adfærd.

Adfærdsdesign er derfor et effektivt værktøj til at stoppe smitten.
Læs her hvordan vi arbejder med hygiejne i folkeskolen og skaber ægte trivsel.

Er folkeskolen Corona parat?

Mette Frederiksen siger, at vi gradvist skal lukke op for et nyt Danmark. Det betyder, at elever igen skal møde i folkeskolen. En god begyndelse, men smittefaren lurer.

Den fysiske belastning på skoletoiletter er gigantisk. Godt nok anbefaler Sundhedsstyrelsen, 15 børn pr. toilet i skolens større klasser, men helst kun 10 børn pr. toilet i de mindre klasser.

Men realiteten er desværre en anden. Mange steder er der 25 til 100 elever om ét toilet.

Se mere om skoletoiletter og deres problemer

Prøv at forestille dig, at det er frokosttid i en folkeskole. Alle 25 elever skal nu til at vaske hænder. De stiller sig i en pæn række ved den eneste håndvask og venter tålmodigt til, at det bliver deres tur.

Nogen venter over 25 minutter, men det gør ikke noget, fordi de har stadig 5 minutter tilbage til at spise frokost. Et sådan senarie vil aldrig ske. Ikke i den virkelige verden.

Virkeligheden er noget helt andet og sommertider værre endnu. Nogle steder er der nemlig over 50 elever til én håndvask og mange steder, skal man ud på toilettet for at finde en håndvask. Her er frokostpausen for længst overstået, når den sidste elev har vasket hænder.

I de gode gamle folkeskoler, var der håndvaske på gangene. De var lange og havde 2 til 4 vandhaner. Luksusmodellen havde også varmt vand, men de fleste er i dag desværre blevet fjernet.

I stedet har man én håndvask i klasserne, men det er desværre ikke nok. En god nødløsning er at bruge håndsprit, men har du beskidte fingere, så er spritten ikke nok.

Så det kedelige svar på spørgsmålet; Er folkeskolen corona parat? – er desværre nej. Folkeskolerne er ikke corona parate endnu. Rammerne og hygiejne faciliterne er ikke gode nok til så mange elever.

Men det kan de blive bl.a. ved hjælp af adfærdsdesign. Adfærdsdesign stopper smitten.

Kom på kursus i nudging og adærdsdesign og lær metoden

Støt en håndvask til folkeskolen

I Brave forstår vi den virkelige verden. Vi hjælper folkeskoler med at få styr på hygiejne faciliteterne ved bl.a. at designe rene og imødekommende skoletoiletter og nye processer. Det giver god trivsel og god økonomi.

Lige nu kæmper vi en brag kamp for, at der kommer mange flere håndvaske op i de danske folkeskoler. Så vi kan reducere smitten, når landets tusinder elever skal tilbage til skolen.

Vi kunne drømme om en indsamlingskampagne, der hedder:

Støt en håndvask

Adfærdsdesign stopper smitten og handler om at skabe de rigtige rammer

Med adfærdsdesign kan man mindske smitten. Nogen er så vovet at påstå, at adfærdsdesign er bedre til at redde liv end traditionel kommunikation.

Adfærdsdesign handler om at designe vores omgivelser således, at vi kan hjælpe mennesker med at handle hensigtsmæssigt. Adfærdsdesign stopper smitten bedre end ord og plakater. Det drejer sig helt konkret om at skabe de rigtige rammer.

Det vil sige, hvis vi vil have folk til at vaske hænder, så skal omgivelserne være der efter. Der skal altså opsættes flere håndvaske, der hvor eleverne har brug for dem.

Læs også om skoletoiletdagen og lær mere omkring design af skoletoiletter.

“Man kan ikke få mennesker hen til en håndvask, som ikke er der.”

Men foruden nudging og adfærdsdesign, skal lærer og pædagoger også aktivt styre processen, således at der bliver vasket hænder.

Der kan være nok så mange håndvaske, men hvis processen ikke bliver faciliteret, falder det til jorden. Adfærdsdesign stopper smitten, hvis der er håndvaske. Men det er givet ikke nok. Der skal hæjp feedback og stor vilje til at mindske smitten. Her er nogle eksempler:

Det kan være at:

Stoppe undervisningen 5 minutter før, så eleverne har tid til at vaske hænder inden deres frokostpause.
Bruge tid på at instruere eleverne i korrekt håndvask.
Selv være tage del i den synlige proces med at vaske hænder.

Her er 4 konkrete tips til at få elever til at vaske hænder >>

Lær dine børn at vaske hænder

Er du forældre og har du svært ved at få dine børn til at vaske hænder? Så er her et sjovt og lærerigt forsøg, som du nemt kan lave derhjemme. Det eneste du behøver, er stødt peber, flydende sæbe og en skål med vand.

Sådan vasker du hænder korrekt

Rene hænder er det bedste forsvar mod infektion. Se apotekets introduktion til rene hænder.

Se også: Hvorfor korrekt håndvask er altafgørende >>

Hvad læser vi i øjeblikket

Skoleelevernes fravær falder ved håndvask.

God håndhygiejne kan spare samfundet for store pengebeløb og skoleelever for sygefravær. Undersøgelser viser at skoleelever, der vasker hænder tre gange dagligt i skoletiden, har færre sygedage end de kammerater, der sløser med håndhygiejnen.

Adfærdsdesign i folkeskolerne

Ekstra håndvaske, udendørsområder der opdeles i zoner og forskudte mødetider. Adfærdsdesign klæder folkeskolerne på til den nye hverdag.

Tankevækkende eksperiment får elever til at vaske hænder.

Et eksperiment med toastbrød viser den grufulde sandhed ved ikke at vaske hænder. Spoiler: Håndsprit er ikke nok.

Statens Serum Institut: Sådan vasker du hænder korrekt

Statens serum institut giver dig instruktionerne i, hvordan du holder en god håndhygiejne. Anbefalingen er, at håndvask tager 1 minut.

Specialister i skoletoiletter og hygiejne

I Brave har vi mange års erfaring med skoletoiletter, hygiejne og trivsel. Lige nu arbejder vi bl.a. på at designe toiletter på en folkeskole i Lyngby-Taarbæk kommune. Det er et kærligt puf i den rigtige retning.

Når vi arbejder med skoletoiletter, kommer vi hele vejen rundt. Det betyder, vi arbejder med fysisk design, hygiejne, rengøring, vedligehold, elevadfærd og ikke mindst ledelse og ledelsesforståelse hos lærer og pædagoger.

Mange kan tænke; Hvor svært er det at designe skoletoiletter? Hvis du er en af dem, så får du lige en opgave:

Skal et toiletbræt være sort eller hvidt?

Hvis du kender svaret, så er du også ekspert i skoletoiletter.

På billedet ser du fra venstre arkitekt Henrik Nielsen fra H-I-N-T og Ashley Brereton fra Brave, der er igang med at designe nye skoletoiletter.

før

efter

før

efter

Læs mere om design af skoletoiletter >>

Hvis du kender en kommune, som du mener bør renovere deres skoletoiletter, så må du gerne hjælpe os. Send gerne et link på go@brave.dk.

Du må også gerne ringe på telefon: 5056 4248.

Hygiejneplakater til folkeskolen

Med hygiejneplakater kan du gøre det nemmere at overholde sundhedsstyrelsens retningslinjer til folkeskolen. Plakaterne er gratis og lige til at printe ud og hænge op.

Spar 300.000 om året på rengøring

Med en ny måde at organisere den klassiske dukseordning, kan du spare op til 300.000 kr. på rengøring om året.

Den nye ordning hedder Miljøteam.

Elever håndterer klassen og de omkring liggende gangarealer. Rengøringsassistenten håndterer alene gulvvask.

På en gennemsnitlig skole, kan du spare over 1.200 timer om året. Alternativt kan du anvende de sparede rengøringstimer til ekstra rengøring og øget hygiejne omkring toiletter, køkken m.m. Valget er dit.

Ring og hør, hvor meget du kan spare. Vi regner regnestykket ud for dig.

Bestil hjælp til at designe ønsket adfærd

Skriv eller ring til Ashley

Indlægget Adfærdsdesign stopper smitte: Et effektivt værktøj i folkeskolen blev først udgivet på brave.

Adfærdsdesign og god kommunikation mindsker Coronasmitte og angst i folkeskolen

chenna — Wed, 22 Apr 2020 12:12:51 +0000

Adfærdsdesign og god kommunikation er vigtig

Vi elsker folkeskolen og den skal fyldes med glæde. Desværre fyldes den nu med påbudsskilte om håndvask og om at holde afstand. Denne kommunikation skaber mere frygt end god adfærd.

I Brave har vi udviklet nye skilte lige til at printe ud og hænge op. Her forsøger vi at tale i børnehøjde. Farverne og budskabene er positive, men uden at gå på kompromis med smittefaren.

Du får dem her.

Prøv at bemærk forskellen. Et påbud: Vask hænder!”. Positiv motivation:”Vi elsker at vaske hænder”.

Påbud og negativ kommunikation er trættende og fremmer angst og ubehag. Positiv kommunikation fremmer derimod lyst og frivillighed. Det er vigtigt at fastholde den frivillige adfærd, ellers skal lærer og pædagoger hele tiden overvåge og rette børnenes adfærd. Derfor skal du tale pænt til børn i folkeskolen. Derfor skal du have fokus på adfærdsdesign og god kommunikation.

Lær hvordan du kan arbejde med adfærdsdesign og kommunikation. Det er et vigtigt håndværk.

På længere sigt vil positive budskaber skabe bedre adfærd. Derimod risikerer påbudsskilte at blive glemt, overset, ignoreret eller ligefrem fremprovokere angst og trods.

Så konklusionen er enkel: Tal pænt til børn og vi kan mindske smitten, siger Ashley Brereton, som er adfærdskonsulent og direktør i Brave. Han arbejder til dagligt med nudging og hygiejne i folkeskolen.

Adfærdsdesign og god kommunikation

Hos Brave står vi ikke alene med bekymringen om negativ kommunikation og den angst, som vores adfærd medfører

"Min bekymring er, at børnene inficeres - ikke af coronavirus, men af vores angst for den", siger Peter Ulriksen, der er skoleleder på Fjelstervang Skole i Vestjylland.

Ulriksens påstand bakkes op af et stigende antal henvendelser hos både Sind og Børnetelefonen. Henvendelser der vedrører bekymringer om corona.

"Rigtig mange børn og unge er bange nu og har brug for at snakke med nogen. Og vi ved også, at rigtig mange forældre er i tvivl om, hvordan de taler med deres børn om coronavirusset. Derfor stiller vi vores psykologer til rådighed syv dage om ugen", siger direktør hos Det Nationale Sorgcenter Preben Engelbrekt.

Også de voksne oplever angst for at blive smittet og tage sygdommen med hjem til deres kære. Denne angst risikerer lærer desværre at overføre til eleverne, hvorfor der stilles store krav til de voksne i folkeskolen.

"Lærerne skal ikke udstille deres egen angst. Vi skal være de voksne. Og så kan man også tale om, hvad der får os til at mestre sådan en krise. Hvad vi har lært, og måske kan man spørge, om alle har set nogle af de sjove videoer, for eksempel om hvordan man vasker hænder rigtigt. Det må godt være sjovt også.", opfordrer Jette Lentz, formand for skolepsykologerne – pædagogisk Psykologisk Forening.

Lentz påpeger yderligere, at selvom eleverne er kommet bagud fagligt, så må lærerne ikke glemme trivslen og klassefællesskabet. Spørgsmålet er om vi er parat til tiden efter corona?

Vi elsker folkeskolen

En måde at mindske den oplevede fare på, er at kommunikere pænt. Vi skal fokusere mindre på de negative konsekvenser og mere på at motivere den rigtige adfærd.

Hos Brave kalder vi strategien for ”Vi elsker folkeskolen”. Den er baseret på færre påbud og mere kærlighed. Vores hygiejne plakater kan supplere de eksisterende påbudsskilte og hjælpe med at reducere angst.

Med andre ord. Vi elsker folkeskolen og vi skal passe godt på hinanden. Dette er et af Braves beskedne bidrag i kampen mod Corona.

Har du et godt bud på, hvordan du kan kommunikere positiv og motivere til god adfærd? Så har vi lavet en plakat, som du selv kan udfylde. Del gerne dine plakater gennem #vielskerfolkeskolen og vær med til at sprede det gode budskab.

Pas på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen

Ashley Brereton
Adfærdskonsulent og direktør i Brave

Bestil hjælp til at designe ønsket adfærd

Skriv eller ring til Ashley

Hygiejne plakater til folkeskolen

Kilder

https://www.folkeskolen.dk/1840865/skoleleder-hygiejnereglerne-rammer-boerns-umiddelbarhed
https://www.dr.dk/mitliv/goer-covid-19-dig-bange-fem-raad-til-hvordan-du-tackler-din-corona-frygt
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ny-corona-hotline-skal-berolige-bange-boern-og-unge/8046313
https://www.folkeskolen.dk/1840467/naar-skolen-aabner-igen

Indlægget Adfærdsdesign og god kommunikation mindsker Coronasmitte og angst i folkeskolen blev først udgivet på brave.