Ashley Brereton, skribent på brave

Det uperfekte menneske

Design større arbejdsglæde

Se dit udvalg af online foredrag

Indlægget Kursus i kommunikation der ryster skrivefolket blev først udgivet på brave.

Online foredrag der holder deltagerne vågne

Ashley Brereton — Tue, 27 Oct 2020 11:31:22 +0000

Kan et online foredrag være spændende?

Det afhænger af hvem der taler og om indholdet er spændende? Ikke så spændende at lytterne ligger vågne om natten, men alligevel så interessant, at de begynder at lytte.

Det fantastiske menneske er online. På et online foredrag fra Brave skal emnet være relevant og aktuelt i forhold til dem, der skal medvirke. Et emne som interesserer de fleste er: Mennesker. Det gælder også online.

Design større arbejdsglæde

Det lille puf: Introduktion

Det uperfekte menneske

Skriv eller ring til Chenna

Hos Brave holder vi af mennesker. Vi interesserer os for, hvordan vi gøre livet som mennesker nemmere og hvordan vi kan ændre adfærd på os selv og andre mennesker. Derfor begynder vores online foredrag altid med et besøg hos det fantastiske menneske.

På et online foredrag ser vi nærmere på mennesket. Det rationelle menneske. Mennesket som bygger broer, byer og sender sonder til Mars. I samme moment vil de fleste mennesker forklare, at vi er det klogeste dyr på kloden og langt over abestadiet. Vi mennesker er både kloge, velfungerende og intelligente.

”What’s not to like?”

En lidt overraskende fakta er dog, at vi er 98,6 % abe og så er der 1,4 % der gør os kloge, velfungerende og intelligente. Er det mon her vi begynder at fornemme nogle nærliggende problemer? Tænk at vores DNA er ligesom de primitive aber!

Ok, nu er det søvnige publikum pludselig online i mere end en forstand. Så hvis du i virkeligheden skal studere mennesker, så er det tid til at gå i Zoo. Kig på chimpansen og du har fuld udsyn til det almindelige menneske. De fleste chimpanser er sociale, kærlige, sure og glade. Kan lide sex, mad og samvær.

Sådan – nu er der kun 1,4% hjernekapacitet til at lave selvangivelse, læse bøger og følge med i et online foredrag.

Hvis du allerede er udmattet efter denne tekst, så er du ikke den eneste. Alle de andre tænker pause, timeout. Men jeg ved du har mange kræfter og vedholdenhed.

Du er rationel og langt bedre end gennemsnittet, så lad os kigge lidt på adfærdsvidenskaben.

Adfærdsvidenskaben fortæller, at vi mennesker er kognitive begrænset. Altså at vores hjerne og vores mentale evner, er begrænset og bliver trætte ligesom vores muskler.

Det de kloge herrer og damer mener er, at vi i virkeligheden kører på rutinen det meste af tiden. Vi kan kun anvende vores hjerne til komplicerede ting ca. 5-10% af tiden. Det er skræmmende. Men det er også det der gør, at du kan køre på arbejde uden bagefter at kunne tælle, hvor mange lyskryds du kører igennem. Kørte du over for rød? – Nå ikke.

Det er heldigt, at du har en super velfungerende automathjerne. Men samtidigt fortæller det også, at du hurtig kommer på overarbejde, når du skal lære noget nyt eller læse denne lange tekst. Nu må du godt tage en pause. Gå hen og hent en kop kaffe, inden du læser videre.

Pauser er nødvendige ellers kommer hjernen på overarbejde og så begynder vi mennesker at begå kedelige og uhensigtsmæssige fejl.

Så som lige at snuppe et stykke kage med til den kaffe, som du lige har hentet. Ups….

Læs om:

Er dette online foredrag blot sjov og spas?

Bare det var, ville den alvorlige lytter sige. Men vi mennesker er forunderlige. Den nye forståelse af os mennesker er, at vi har en hjerne som først er blevet færdigudviklet her efter 200.000 år og som kan proppes ned i en 1,5 liter coca-cola flaske, med en nettovægt på sølle 1350 gram. Blot 1350 gram, kan du tro det?

Hovedet kan føles tungt, men den grå gelemasse kører ikke på fuld tryk hele tiden. Det kan den ikke. En af de helt store nobelpristager, kan fortælle dig mere om dette. Han hedder Daniel Kahneman.

Kahneman er adfærdsøkonom og psykologi og han har udført mange videnskabelige forsøg med mennesker.

Ud fra hans viden og mange andre adfærdsforskeres forsøg, tegner der sig et billede af et ret uperfekt menneske, som skal have hjælp til at træffe selv de mest simple beslutninger.

I hans populære bog “Thinking, fast and slow”, kan du læse meget mere om alle hans overraskende forsøg omkring menneskelig adfærd.

Læs om:

Et online foredrag fra Brave tager altid udgangspunkt i faglige og beviste teorier. Et online foredrag præsenterer dig for det uperfekte menneske og videnskabelige forsøg.

Du kommer til at møde de spændende videnskabelige studier om mennesker og adfærd. Pludselig får du en forklaring på, hvorfor du skal invitere din nye date i rutschebanen eller over en lille usikker bro. For dernæst at blive gensidigt forelsket.

Vi mennesker er forudsigelige og uperfekte. Det er derfor at er vi skønne at være sammen med. Vi er så forudsigelige, at vi kan anvende nudging og adfærdsdesign til at ændre menneskers adfærd i en bestemt retning.

Et billede på nudging er: Et kærligt puf i den rigtige retning. Det fortæller, hvor lidt der sommetider skal til, for at vi mennesker ændrer vores beslutninger og vores adfærd.

Valgfrihed eller unødvendig belastning?

Myten om Præsident Barack Obama er, at han kun har to typer jakkesæt. Et lyst og et mørkt. Hvorfor det? Jo, han tager nudging og adfærdsdesign seriøst. Han ved, at han kun har så meget hjernekapacitet på en dag. Derfor vælger han at udnytte den tænkende del til mere krævende opgaver end at vælge tøj.

Så nu skal vi tilbage til det online foredrag, som vi har gang i og vi skal inddrage publikum. Hvad synes du om denne form for tænkning.

Begynder du nu at have respekt for ham eller hende, der kun har en eller to farver i garderoben?

Eller begynder du at få et andet perspektiv på f.eks. skoleuniformer? Skal dine børn gå i skoleuniform? – Hvad synes du?

Et online foredrag der er nærværende

Et godt online foredrag handler om at tale med deltagerne. At gå i dialog med deltagerne og tale om deres hverdag og deres konkrete udfordringer.

Hvis der ikke kommer respons, så er der en stor chance for, at de sover eller så sidder de og tænker. Sidder de og tænker så er de allerede på overarbejde, men sidder de og sover, så skal vi have dem op af stolen. Det gør vi ved at lave opgaver online og diskuterer deltagernes oplevelser. Det kommer der god dialog ud af og det gør foredraget nærværende.

Book et online foredrag

Kan du klare mere Zoom, Meeting, Hangouts og alle de andre online formater. Sulter du også efter fysisk nærvær? Det kan jeg godt forstå. Men Corona er over os og sætter begrænsninger på den måde vi mødes på.

Men er du klar til at give online verdenen en chance mere, så glæder vi os til en dialog med dig, dit personale, dine kollegaer og alle de andre som ønsker viden, underholdning og indsigt i det uperfekte menneske.

Så hvorfor vente til Corona er ovre, måske er dette blot den nye verden som vi skal lære at leve i. Lad os lave en lille øvelse sammen – online. Det er den måde vi mennesker er blevet bedre på, hver dag. At tage livet i små bider. Det hele begynder med at du skriver og siger hej. Så skriver vi tilbage. Det koster ikke noget og vi glæder os til at høre fra dig.

Du må gerne booke foredrag

Du har TILLADELSE til at afholde og deltage i kursus og foredrag.

Vi afholder vores foredrag og kursuser om kommunikation, nudging og adfærd med hensyntagen til de nuværende tilladelser.

Se coronasmitte.dk

Læs også om vores corona tiltag, der gør det trygt og sikkert for dig at deltage i kursus hos os og afholde foredrag i din virksomhed.

Bestil hjælp til at designe din ønskede adfærd

Indlægget Online foredrag der holder deltagerne vågne blev først udgivet på brave.

Skoletoiletter før og efter design på Frederiksberg

Ashley Brereton — Wed, 10 Oct 2018 09:47:33 +0000

Danmarks bedste skoletoiletter og adfærdsdesign

Danmarks bedste skoletoiletter kommer ikke af sig selv. Der skal tænkes i både børne- og voksenadfærd. Eleverne skal føle sig trygge og skoletoiletterne skal være så gode, at lærerne vil bruge dem.

For at udvikle Danmarks bedste skoletoiletter skal der arbejdes både med design og adfærd. Vi får lærere og pædagoger til at samarbejde omkring skoletoiletterne. Vi får designet gamle skoletoiletter således at de bliver bedre mht. til hygiejne, vedligehold og rengøring. Til sidst får vi eleverne til at passe godt på skoletoiletterne.

Problem – dårlig trivsel

Den nationale trivselsundersøgelse ser dyster ud. Trivselsundersøgelsen er et elektronisk spørgeskema som uddeles på alle skoler. Her faldt toiletterne igennem, på trods af, at Skolen er rigtig velfungerende på alle andre områder. Skolen står ikke alene med dette problem. 60% af alle børn er ikke tilfreds med skoletoiletterne.

På skolen var eleverne ikke glade for kældertoiletterne. De følte de var utrygge. De var gamle og der var ikke økonomi til at bygge nye.

Løsning – høj trivsel

Kan man løse et problem for godt? Det kan man. Nu sidder eleverne og hygge sig ved toiletterne på de små bænke. Brave har designet banen i nye farver, sat lys og musik. Der er installeret en række nudges og arbejdsprocesser således at eleverne trives på toiletterne. Elever er med til at tage ansvar for skoletoiletterne. Men dette sker ikke alene. Der er voksne der hjælper dem på vej og der er ekstra fokus på rengøring og vedligehold.

> Forstå hvordan du skal arbejde med skoletoiletter. Læs om videotesten

Vil du vide mere om skoletoiletter?

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om. Skoletoiletter har mange hemmeligheder, som ikke er kendt

5056 4248

Prototype – vi designer os ud af problemer

Nedenfor kan du se en prototype på gårdtoiletterne. Lige nu ser du et før-foto og en vision for, hvordan toiletterne kunne se ud (OBS! nu hvor de er færdige er der ikke langt fra vision til virkelighed. Se billedet øverst.)

Toiletterne ligger lige ved en fodboldbane. Derfor forlænger vi fodboldbanen til skoletoiletterne. Vi anvender nudging og adfærdsdesign således at eleverne føler, at det er sikkert at gå på toiletterne.

> Læs hvad Frederiksberg kommune skriver om projektet på kommunens hjemmeside

Original

Visualisering

”Farverne er ikke tilfældige. Vi har trukket fodboldbanes grønne græs ind i lokalet. Ude og inde smelter sammen. Loftet har fået en flot solgul farve. Der er meget nudgingpsykologi i farver og lys. Varme farver skaber trivsel. Kølige farver giver ro. Her har vi arbejdet med et afstemt farvevalg. Den grønne farve er trukket op af væggen for at gøre rummet bredere og for at kamuflere snavs fra eventuelle fodsåler. Vi gør os mange praktiske tanker før vi designer. Nudging, vedligehold, rengøring og trivsel skal hænge sammen, når vi er adfærdsarkitekter".

Christina Saugmann,

Art Director, Brave

Skoletoiletter er en videnskab

Et skoletoilet indeholder mange funktioner. Det er det mindste rum på skolen og alligevel bliver det besøgt af flest mennesker pr. dag. Toiletbelastningen er kæmpe og rengøring er ofte ringe i forhold til det daglige forbrug. Det er samtidigt givet at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at bygge nye toiletter. Det er heller ikke muligt at tildele ubegrænset mængde rengøring. Derfor udvikler Brave strategier for skoletoiletter, der er tilpasset den virkelighed der er for folkeskolen. Der er mange facetter der skal berøres, før man kan arbejde med Danmarks bedste toiletter.

Vi hjælper med at:

bygge toiletter
renovere toiletter
rådgiver arkitekter
rådgiver især skoler om, hvad man skal gøre.
få sat gang i menneskeprocesser på projektet til sidst.

> Læs hvordan vi måler tilfredshed med skoletoiletter
> Sådan får vi 3.000 elever til at gøre rent
> Brave vinder Hygiejneprisen
> Skoletoiletter skal være som en fin restaurant
> Alt om design af skoletoiletter
> Danmarks bedste skoletoiletter på DR

”Mange spørger om de skal bygge nye toiletter. Det korte svar er: Byg nye skoletoiletter, hvis I har manglende kapacitet eller de gamle ikke kan renoveres. Men det giver ikke større trivsel blandt eleverne. Dette svar overrasker naturligvis rigtig mange. Men praktisk erfaring viser at nye toiletter hurtigt kommer til at ligne de gamle. Der skal investeres i ledelse og nytænkes med hensyn til det at drive et skoletoilet - det skal gøres professionelt. Så kan du få massere af trivsel i folkeskolen."

Ashley Brereton

Dir. Nudging og adfærd, Brave

Indlægget Skoletoiletter før og efter design på Frederiksberg blev først udgivet på brave.

Nudging og arbejdsulykker

Ashley Brereton — Sun, 07 Oct 2018 19:19:10 +0000

Arbejdsulykker og nudging – kursus hos Procurator

Adfærdsforskningen har dokumenteret, at vi mennesker er irrationelle væsner, der mest effektivt anspores til at gøre det hensigtsmæssige, hvis vi "nudges" til det. En metode, som også traﬁk- og byplanlæggere har øje for.

Myndighederne har til alle tider styret borgerne mod det, myndighederne anser for at være hensigtsmæssig adfærd – med bøder, kampagner, incitamenter, advarsler, trusler, anerkendelser og information.

Vi skal betale skat, tv-licens, huske at tage sikkerhedsselen på i bilen, køre den rigtige vej rundt i byen, smide affald i de grønne skraldespande og i det hele taget gøre det, samfundet har vurderet, er det mest hensigtsmæssige.

Rigtig mange redskaber er med meget svingende effekt blevet taget i brug. Det er til den værktøjskasse, der nu er tilføjet det nye redskab ’nudging’, som kan noget, de klassiske redskaber ikke kan. Det kærlige lille puf, som blidt skubber os i den rigtige retning, som oftest uden vi selv er klar over det, tager højde for det, som adfærdsforskningen til overflod har dokumenteret:

Vi mennesker er langt mere irrationelle og langt mindre rationelt tænkende væsner, end vi tror.

Når vi evaluerer situationer, hvor vi brød en regel, har forskere noteret sig, at langt de fleste af os i bagklogskabens klare lys har en rationel forklaring. ’Jeg kørte ned ad en ensrettet vej, fordi …’

Sandheden viser sig som regel blot at være den, at man i det øjeblik var et irra-tionelt væsen, der ikke tænkte sig om eller tænkte på noget andet. Ifølge formand for Dansk Nudging Netværk, Pelle Guldborg Hansen, gør vi mennesker ikke i særlig grad det, der er meningen, hvis man udelukkende taler til vores fornuft.

”Vi forstår godt, at vi skal overholde hastighedsbegrænsningerne og køre med sikkerhedssele, men vi foretager først det rigtige valg, når vores irrationelle side, som bl.a. indeholder alle vores følelser, er med på den. Videnskaben har i løbet af det sidste halve århundrede udviklet evidensbaserede redskaber, der tager højde for dette,” siger Pelle Guldborg Hansen.

Læs om masterclass i ledelse med nudging og adfærdsdesign

Fartelefanten

Når nudging-ekspert og direktør i virksomheden Brave, Ashley Brereton, forlader sit hjem og kører ud af Sorø i bil, så er der en fartgrænse på 50 km/t. Dernæst kommer der et lille stykke vej, hvor grænsen er 60 km, og når man så nærmer sig Lynge, skal man igen ned på 50. Strækningen er ca. 500 meter, og mange bilister når ikke at sætte farten ned.

I den næste lille landsby er grænsen igen 60 km/t. Og her er der sat et skilt op, der blinker hvidt, hvis bilisten kører for stærkt. En løftet pegefinger, der siger: ’Du er helt forkert på den lige nu’.

Hvis Ashley Brereton skulle have designet ruten, ville han have gjort det anderledes.

”I stedet for at tale ned til borgerne og gøre dem forkerte, når de ikke kan finde ud af reglerne, så ville det både være mere venligt, men samtidig også mere effektivt, at give bilisterne en eller anden form for smiley, når de kører rigtigt. Jo tættere de kører på 50 km i timen, jo gladere en smiley får de.”

Ashley Brereton

Brave

Princippet er succesfuldt udført på Fyn, hvor man ved landsbyen Fjellerup har opstillet en såkaldt ’fartelefant’, som gør honnør med snablen, når bilisterne rammer 50 km i timen eller mindre.

Ashley Brereton talte med en mor, som havde sine børn på bagsædet, da elefanten en dag ikke løftede snablen, fordi hun kørte for stærkt.

“Børnene blev meget skuffede, og lagde dermed en form for social pression på moren, som selv mener, at hun i al frem-tid vil køre 50 km i timen, når hun pas-serer elefanten. Eksemplet er indbegre-bet af, hvad nudging er, og hvad nudging kan. Idéen har været uhyre effektiv til at få sænket hastigheden på strækningen,” fortæller Ashley Brereton og han mener, at fartelefanten opfylder alle betingelserne for et vellykket nudge.

“For det første henvender den sig kærligt til borgeren. Med en løftet snabel, men ikke med en løftet pegefinger. For det andet er timingen på plads. Nudget er placeret lige der, hvor det afgørende øjeblik er. Udfører borgeren en hensigtsmæssig eller en uhensigtsmæssig handling – lige nu? Havde det været et traditionelt skilt, som advarende talte til bilistens fornuft, typisk mindst et minut før det afgørende øjeblik, så ville langt færre bilister sænke farten,” siger Ashley Brereton.

Der er flere måder, hvorpå man kan skubbe bilister i en bestemt retning uden at gøre dem til forkerte borgere. Slår man en krølle på vejen, så sænker alle farten. Man kan også mindske afstanden mellem striberne på vejen. Så virker farten højere, end den er i virkeligheden. DR lavede i forbindelse med tv-serien ”Vanens magt” i 2014 en vellykket lille forsøgsmåling med et nudge, da de satte en smilende pigedukke op i vejkanten, der vinkede til bilisterne. Det bevirkede, at farten blev sænket med 10 procent.

“Nudging er i essensen altid et lille uskyldigt og svagt puf, som borgeren har total frihed til ikke at følge. Der er aldrig en sanktion eller nogen form for formaning. Et nudge skubber dig blot forsigtigt i retning af den positive mulighed uden, at man på nogen måde taler ned til borgeren.”

Ashley Brereton

Brave

Din fart smitter

Trafikplanlæggerne og bystrategerne er nogle af de faggrupper, som i disse år tager nudging til sig som en del af værktøjskassen. F.eks. bruger Vejdirektoratet metoden i adfærdskampagner, som skal huske bilisterne på de fælles spilleregler i trafikken, fortæller kommunikationskonsulent i Vejdirektoratet Rikke Liebst.

”Vi ved godt, at vi skal holde til højre på motorvejen, og vi synes også selv, at vi er ret gode til det. Men stadig er der alt for mange, som glemmer det. Et af de nudges, vi har anvendt, er at engagere bilisterne til selv at være ambassadører for kampagnen ved at køre rundt med en magnetstreamer med budskabet “hold til højre”. Hvis man som bilist tager budskabet fysisk på sig, er man også mere tilbøjelig til at huske at holde til højre. Samtidigt bliver budskabet også videreformidlet til medbilister."

Rikke Liebst

Kommunikationskonsulent i Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har også brugt nudging til at udforme skilte med sociale normer i budskaber som f.eks. “din fart smitter”.

”Når vi kommunikerer med skilte på vejen, danner vi de perfekte rammer for at påvirke bilisterne i den konkrete situation, hvor de kan ændre adfærd. Adfærdsvidenskaben viser, at andres adfærd har en stærk adfærdspåvirkende effekt på os mennesker, så det benytter vi. I en kampagne, der skulle få bilister som kører for hurtigt til at sænke farten, appellerede vi til flokdyret i os med skiltet “80% overholder farten,” fortæller Rikke Liebst.

Både i ’hold til højre’- og ’sænk farten’-kampagnen kunne Vejdirektoratet dokumentere en positiv adfærdsændring i trafikken.

”Der er ingen tvivl om, at nudging virker bedre end at dunke folk i hovedet med regler og bøder. Men adfærdsændringer sker ikke over natten. Derfor skal de gentages igen og igen,” vurderer hun.

Rød cykelsti

I Nordjyllands Trafikselskab har chaufførerne selv bragt det op, at der ofte opstår problemer mellem cyklister og buspassagerer, der stiger ud af bussen. I de værste tilfælde bliver barnevogne skubbet ud foran cyklerne. I stedet for at sætte advarselsskilte op har man lavet to effektive nudges, fortæller direktør i Nordjyllands Trafikselskab Thomas Øster.

”Cykelstien ved stoppestederne er blevet malet rød for at signalere til cyklisterne, at der foregår noget, der kræver deres opmærksomhed. Samtidig hører buspassagererne en lille cykelringeklokke inde i bussen, så også de er opmærksomme, inden de stiger ud af bussen. Der er ingen tvivl om, at nudging er et meget effektivt redskab. Men man skal være opmærksom på, at når man vil ændre på ting i det offentlige rum, så er der mange instanser og myndigheder, der skal involveres, og ultimativt give deres accept. Derfor er det ikke altid nemt at implementere alle idéerne."

Thomas Øster

Ddirektør i Nordjyllands Trafikselskab

I Nordjyllands Trafikselskab tror man på metoden og har flere idéer på tegnebrættet, fortæller han. ”Forbikørsler, hvor chaufføren ikke i tide opdager den ene passager, der står ved stoppestedet eller tror vedkommende ikke venter på bussen, er en udfordring vi kigger på. Vi overvejer her at prikke diskret til passagererne med cirkler og farver, så de får stillet sig et synligt sted,” fortæller Thomas Øster.

Spotlight-effekten

Det er i alles interesse, at man kan finde en skraldespand i det offentlige rum, når man har brug for den. Omvendt er der det æstetiske krav til bænke og skraldespande, at de skal falde i ét med omgivelserne – men så kan man jo ikke finde dem! Her bliver vi nudgede i flere led:

Først hiver man videnskaben om farvegenkendelse ind. Man indprenter den lysegrønne farve i folks bevidsthed. Når man står på gaden og ser sig om efter en skraldespand, så træder alle lysegrønne farver i synsfeltet frem. Man kan selv foretage eksperimentet på en bogreol. Kig efter ’rød’, og alle de røde bogrygge træder frem.

Dernæst anvender man ’spotlight-effekten’ – et andet almenmenneskeligt psykologisk fænomen, som betyder, at der er en tendens til, at det du fokuserer på, det tror du også at andre mennesker fokuserer på, selvom de ikke gør det, fortæller Pelle Guldborg Hansen.

”Den, der leder efter en skraldepand, tror, at alle andre også har spottet den, der står 30 meter væk. Og vælger så den rigtige løsning, fordi man ikke vil tages i at smide affald, når spanden står lige der,” siger Pelle Guldborg Hansen.

Er målet vigtigt nok?

Der stilles store etiske krav til nudging, mener Pelle Guldborg Hansen.

”Metoden er en form for manipulation, og derfor skal nudge-designerne tænke sig om. Man skal være helt på det rene med, at man puffer til folk, uden de selv er klar over det. Det er en form for social styring. Overfor det står så, at ingen vel kan have noget imod at blive skubbet en smule i retning af at smide affald i en skraldespand. Der må man tage nuanceret stilling, om målet er så legitimt, at det helliger midlet. Eller om midlet er så ligegyldig en handling, at målet kan forsvares,” siger Pelle Guldborg Hansen.

På en metrostation i Spanien ville man gerne have folk til at gå på trapperne i stedet for at tage rulletrapperne. Her har man brugt det tvivlsomme nudge at placere et piktogram med en tynd tændstiksmand, der peger over mod trappen, og et andet med en tyk tændstiksdame, der peger over mod rulletrappen, fortæller Pelle Guldborg Hansen.

Det er et stigmatiserende nudge, som kategoriserer folk, der tager rulletrappen som tykke og legitimerer, at man kan se på dem som dovne og ligeglade med sundhed,” siger Pelle Guldborg Hansen. Nudging er en form for manipulation, som kan retfærdiggøres så længe den retter sig mod områder af livet, hvor ingen kan have noget imod at blive nudget i den rigtige retning, mener Ashley Brereton.

“Når man skubber til folk, så de bruger den sti, der fører væk fra befærdet vej, venter på grønt i fodgængerovergangen, kører den hensigtsmæssige vej rundt i byen osv., er man på nogenlunde sikker grund. Jo tættere på borgerens privatliv, livsstil og jobsituation, vi bevæger os, jo mere skal vi passe på, når vi bruger nudging. For tag ikke fejl – det er et effektivt redskab, og det skulle meget nødig blive sådan, at man manipulerer folk til at tage vigtige beslutninger om deres private liv på et manipuleret grundlag,” siger Ashley Brereton.

Vil du lære mere om nudging og adfærdsøkonomi?

Se kursusindholdet her. Du kan også få et nudgingkursus hos dig.

Nudgingkursus og workshop

nudging.nu

1 dags konsulentbesøg

Med et konsulentbesøg af en adfærdsdesigner, kan du få nye øjne på din udfordring.

Vi tilbyder dig både dialog, problemforstålse og anbefalinger til løsninger – alt sammen til en fast pris.

Indlægget Nudging og arbejdsulykker blev først udgivet på brave.

Adfærdsøkonomi og menneskeadfærd

Ashley Brereton — Sat, 01 Sep 2018 17:29:29 +0000

Vi lyver og det bliver værre

Er du marketingchef eller arbejder du med salg og kommunikation. Så skal du straks slår over på DR2 og se Sandhed om løgn. Her fortæller adfærdsøkonomer om den berømte “fuskefaktor”. Hvordan vi alle lyver og især hvordan vi lyver over for os selv. Fuskefaktoren bliver anvendt i kommunikation og ved salg af produkter. Det er meget interessant og er helt fundamentalt at forstå, hvis du arbejder med mennesker.

Se DR2 udsendelsen her

Nudging og adfærdsdesign giver nye perspektiver på markedsføring. Se mere her om nudging og adfærdsdesign

Dem der har været med i min nudging-workshop forstår disse principper: Nudiging workshop

Vil du lære mere om nudging og adfærdsøkonomi

Book et møde og få en uforpligtende dialog over en kop kaffe.

Book et møde

Dan Ariely viser os vejen til en beder verden

Adfærdsøkonom Dan Ariely er ekspert i menneskeadfærd og menneskelig moral. Her får du et indblik i hvordan mennesker snyder og hvordan vi kan ændre menneskeadfærd, blot ved at forstå, hvordan hjernen fungerer.

Dan fortæller at mennesker er ikke dårlige eller snydepelse. De fleste mennesker er gode. Men mennesker skal hjælpes til at være gode. Løgene begynder i det små og pludselig bliver de store. Man tror det er socialt acceptabelt at snyde. Snyder de andre ikke? Det er sjældent en bevidst proces.: Nu vil jeg snyde. Dette er den helt præcise forståelse.

Det der er spændende er at vi kan designe en verden, hvor mennesker ikke kommer i denne situation. Det vil vi gerne arbejde videre med i Brave.

Dan Ariely, DR2: “Vi har alle kapaciteten til at bygge en mere ærlig og bedre verden”,

1 dags konsulentbesøg

Indlægget Adfærdsøkonomi og menneskeadfærd blev først udgivet på brave.

Frivillig adfærd skal designes

Ashley Brereton — Sun, 26 Aug 2018 10:43:50 +0000

Design er nøglen til frivillig adfærd

Frivillig adfærd blandt borgere, elever, kunder og medarbejdere. Det er fantastisk for dig og godt for samfundet. Det er episk, når du skaber frivillig adfærd. Her er eksemplet på de nye pantstationer. Fordi de er blevet gjort brugervenlige anvendes de 45% mere end sidste år.

Det er et bevis på at nudging og adfærdsdesign virker. Det drejer sig om at designe en god verden. Udfordringen er at se ud over sig selv, ud over organisationens behov. Det er rigtigt svært, det kræver øvelse.

Vil du vide mere om hvordan du frembringer frivillighed?

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

50 56 42 48

Glem dig selv, så er du på vej

Hemmeligheden bag frivillig adfærd er at glemme sig selv og begynde at elske de ufuldstændige borgerne, de dovne elever og de skæve kunder – også når de fejler.

Jeg har lige afholdt 2 nudgingworkshops. En i en stor kommune og en med forskellige deltagere fra store og små virksomheder. Her er den sværeste øvelse at komme ud over egne behov og acceptere, at vi mennesker ikke er perfekte.

Det betyder at du må acceptere at ikke alle gør, som du gerne vil. Det er nemt at skrive og let at læse, men når du deltager i en workshop omkring de problemer andre mennesker skaber for dig – så er det pludseligt svært at designe en god verden, der resulterer i frivillig adfærd.

Det er ikke gratis at opnå frivillig adfærd. F.eks. kan du ikke få flere til at bruge de gammeldags pantautomater, hvor du smider en flaske i af gangen. Derfor bliver du nød til at acceptere, at hvis du skal have endnu flere mennesker til at følge dig, må du investere i en ny og lettere verden. De nye pantstationer er et godt eksempel. Spørgsmålet er selvfølgelig – er du klar til at investere i frivillig adfærd?

Skrevet af
Ashley Brereton
Telefon: 50564248
E-mail: go@brave.dk

Indlægget Frivillig adfærd skal designes blev først udgivet på brave.

Kan du designe kærlighed og lykke?

Ashley Brereton — Wed, 22 Aug 2018 15:55:27 +0000

Nudging og kærlighed blandt kollegaer

Kan du designe lykke. Det var spørgsmålet i Hørsholm Kommune. Kan du blive lykkelig, på dit arbejde, hos din familie? Selvfølgelig kan du det, hvis du er et ganske almindeligt menneske. Drømmen er at sidde et sted og de fleste kan lide dig. Men virkeligheden er, at du bliver nød til at designe lykke. Lykke er ikke gratis. Lykke kræver hårdt arbejde. Store sportsstjerner, skuespillere og andre berømtheder har forstået det. Du bliver kun elsket, hvis du bidrager. Hvis du giver en gave, til de mennesker, som er omkring dig.

Læs hvordan du kan få en introduktion til nudging >>

Vil du vide mere om nudging og kærlighed?

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Kærlighed i Hørsholm

I Hørsholm Kommune talte vi om, hvordan du designer kærlighed, blandt mennesker. Når du arbejder med nudging og adfærdsdesign ud fra et videnskabeligt perspektiv, kan du søge inspiration fra adfærdsforsøg.

Læs mere om nudging >>

Se hvordan 36 spørgsmål får dig til at blive forelsket. Spørgsmålene bliver mere og mere personlig. Her kan du se psykolog Arthur Aron fortælle hvordan forsøget virker og hvordan du og din kommende kæreste skal opleve noget udfordrende for at blive forelsket.

36 spørgsmål giver kærlighed

Hvis du kunne vælge helt frit, hvem ville du så helst spise middag med?
Kunne du tænke dig at blive berømt? I så fald, på hvilken måde?
Øver du dig nogensinde på, hvad du vil sige, før du ringer til nogen? I så fald hvorfor?
Hvad ville en “perfekt” dag for dig indebære?
Hvornår sang du sidst for dig selv? Hvornår sang du sidst for andre?
Hvis du havde mulighed for at blive 90 år gammel og kunne beholde enten dit sind eller din krop som en 30-årig i de sidste 60 år af dit liv, hvilken ville du så vælge?
Har du en hemmelig fornemmelse af, hvordan du vil dø?
Nævn tre ting, du og din partner lader til at have tilfælles.
Hvad er du mest taknemmelig for i dit liv?
Hvis du kunne ændre noget ved din opvækst, hvad ville det så være?
Brug fire minutter på at fortælle din livshistorie så detaljeret som muligt til din partner.
Hvis du kunne vågne i morgen og have fået en hvilken som helst egenskab eller færdighed/evne, hvad skulle det så være?
Hvis en krystalkugle kunne fortælle dig sandheden om dig selv, dit liv, fremtiden eller hvad som helst, hvad ville du så gerne vide?
Er der noget, du har drømt om at gøre i lang tid? Hvorfor har du ikke gjort det?
Hvad er det største, du har opnået i dit liv?
Hvad vægter du højst i et venskab?
Hvad er dit bedste minde?
Hvad er dit værste minde?
Hvis du vidste, at du indenfor et år ville dø pludseligt, ville du så ændre noget ved den måde, du lever på nu? Hvorfor?
Hvad betyder venskab for dig?
Hvilke roller spiller kærlighed og hengivenhed i dit liv?
Del skiftevis noget I anser for at være et positivt karaktertræk ved din partner. Del fem i alt.Hvor tæt og omsorgsfuld er din familie? Føler du, at din barndom var lykkeligere end de fleste andres?
Hvordan har du det med dit forhold til din mor?
Lav tre sande “vi”-udtalelser hver. F.eks. “Vi er begge i dette rum, hvor vi føler os…”.
Færdiggør sætningen: “Jeg ville ønske jeg havde en, jeg kunne dele…”
Hvis du skulle være gode venner med din partner, hvad ville du så synes var vigtigt for ham eller hende at vide?
Fortæl din partner, hvad du godt kan lide ved ham/hende; vær meget ærlig denne gang og sig ting, du måske ellers ikke ville sige til en, du lige har mødt.
Del en pinlig oplevelse fra dit liv med din partner.
Hvornår græd du sidst foran et andet menneske? Og for dig selv?
Fortæl din partner, hvad du allerede kan lide ved ham/hende.
Hvad, om noget, er for seriøst til, at man kan lave sjov med det?
Hvis du skulle dø i aften uden at kunne kommunikere med omverden, hvad ville du så fortryde mest ikke at have fået sagt til den eller dem du gerne ville have været i kontakt med? Hvorfor har du ikke sagt det til den/dem endnu?
Dit hjem, inklusiv alt hvad du ejer, bryder i brand. Efter at have reddet dine husdyr og dine elskede, er der tid til at du uden risiko kan redde én genstand. Hvad ville det være? Hvorfor?
Ud af alle personerne i din familie, hvis død ville berøre dig mest? Hvorfor?
Del et personligt problem og spørg efter din partners råd til, hvordan han eller hun ville håndtere det. Bed også din partner om at reflektere over, hvordan du lader til at have det med det problem, du har valgt.

Indlægget Kan du designe kærlighed og lykke? blev først udgivet på brave.

Hygiejneprisen går til Brave og Ballerup Kommune

Ashley Brereton — Fri, 17 Aug 2018 12:28:29 +0000

Hygiejneprisen og skoletoiletter

Brave og Ballerup Kommune er nomineret til Hygiejneprisen 2017, for deres “Toilet Heaven”. Der er et tæt opløb mod Københavns Kommune – Hjemmeplejen Indre By/Østerbro.

Forklaring på Toilet Heaven

Toilet Heaven løser det ægte problem med skoletoiletter. Du kan ikke tale om børnehygiejne, når der ikke er vand i hanen og toilettet lugter af tis. Det er disse problemer vi løser. Skoletoiletter er et komplekst problem. Børneadfærd og hygiejne ligeså. Derfor er der ingen nemme løsninger og hurtige forklaringer.

Hygiejnen i folkeskolen er dårlig

Børn vasker ikke hænder og efterlader toiletterne i en uacceptabel tilstand. Der er tis og lort på sædet og på gulvet. Forklaringen er, at eleverne sviner toiletterne. Men børneadfærden udgør kun 15% af problemet. 85% af alle problemer med hygiejne og dårlige toiletter skyldes voksenadfærd.

Et skoletoilet er et offentligt toilet

I folkeskolen er der intet ejerskab til skoletoiletterne. At drive et skoletoilet involverer over 15-20 forskellige interessenter i kommunen, rengøringsfirma, vedligeholdspersonale m.v., foruden lærer og elever. Det er derfor det går galt.

Hovedproblemerne er:

Fysisk udformning og vedligehold.
Rengøring og rengøringsfrekvens.
Vedligehold og tilkaldereaktionshastighed.
Lærer skal tage ejerskab.
Ledelsen skal prioritere økonomi og tid.
Eleverne skal lære god adfærd.

Det nytter ikke at fortælle børn, hvordan de skal vaske hænder, når toiletterne er ulækre. Det nytter ikke at forklare dem, hvordan man skal bruge sæbe, når der ikke er sæbe i dispenseren og når der ikke er vand i hanen.

Et andet fokus på rengøring

Nogle vil hævde at ovenstående tilstande ikke hersker på deres skole. Det kan vel være rigtigt. Men så sent som i sidste uge har jeg kontrolleret 3 folkeskoler og jeg har erfaring for over 1.000 skoletoiletter.

Toiletterne er ulækre

Vedligeholdstilstanden er ofte under alt kritik. Det er ikke ualmindeligt at 2 ud af 3 toiletter ikke fungerer. Der er ikke vand i hanen. Der er ikke lys. Låsen fungerer ikke. Håndtørreren virker ikke. Der er ikke papirhåndklæder. Der er ikke sæbe.

Rengøringen er også kritisabel. Vi taler gammelt tis på væggen og år gammelt snavs i fugerne. Lyset har ikke fungeret i over 14 dage og låsen virker ikke.

Det største problem er antallet af toiletter. Der er op til 50-75 besøg på et toilet på en dag. Men kun rengøring én gang om dagen. Dårlig hygiejne og dårlig trivsel på skoletoiletterne skyldes ikke børn. Det er de voksne der har et problem.

Vil du skabe gode skoletoiletter kan du ikke snyde. Du skal have alle elementer med i processen. Når du først har et toilet med vand i hanen, der er rent og låsen virker. Så kan du begynde at tale om hygiejne og god børneadfærd.

Vi løser mange af disse vigtige problemer med vores koncept Toilet Heaven.

Læs hvordan Ballerup Kommune fortæller om Hygiejneprisen og om begrebet Toilet Heaven

Bestil hjælp til at designe ønsket adfærd

Læs om masterclass i ledelse med nudging og adfærdsdesign

Indlægget Hygiejneprisen går til Brave og Ballerup Kommune blev først udgivet på brave.

Rengøringskvaliteten er steget

Ashley Brereton — Wed, 15 Aug 2018 14:42:28 +0000

Brave har vundet rengøringsprisen

Hvad ved reklamefolk om rengøring? Svaret er alt eller intet. Men vi forstår, at rengøring ikke handler om nullermænd og rengøring til en billig kvadratmeterpris. Det handler om hygiejne og færre sygedage på arbejdspladsen.

Vi udvikler strategier for servicevirksomheder

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Rengøring og nudging

Vi har vundet Rengøringsprisen, fordi vi har fået folkeskolens elever til at elske rengøring. Vi har fået rengøringsassistenten og eleverne til at samarbejde. Således har vi fundet få værdifulde minutter, der kan anvendes til endnu en rengøring af skoletoiletterne. Det giver et bedre indlæringsmiljø for eleverne og bedre arbejdsmiljø for rengøringsassistenterne.

Se mere på hygiejne-i-skolen.dk

Et andet fokus på rengøring

Jørgen Espiritu Kjeldsen, Direktør, Hygiejnefokus udtaler:

Baggrunden for indstillingen er jeres “Miljøteams projekt”, som i sin enkelthed er ganske banebrydende for rengøringsbranchen. Begrundelse for indstilling er følgende: – Deres produkt/projekt giver en bedre rengøring og arbejdsmiljø til samme pris – Rengøringsassistenten kan nå sit arbejde og nå at soignere toiletterne en ekstra gang. – Eleverne føler ansvar for deres klasseværelse. (klargøring af lokale til rengøring) – Det bliver lettere, hurtigere og sjovere at være i miljøteam end det var at være duks. – Eleverne føler sig taget alvorligt, når vi udstyrer dem med “voksne” redskaber. – Rengøringsassistenterne føler sig taget alvorligt, når vi har lyttet til deres problemer.

Indlægget Rengøringskvaliteten er steget blev først udgivet på brave.

Nudging af børn – det kan vi godt

Ashley Brereton — Wed, 15 Aug 2018 12:00:00 +0000

Nudging af børn er en særlig diciplin

Skal du samarbejde med børn og hjælpe dem til et bedre miljø på skolen. Så kan du arbejde med nudging og adfærdsdesign.

Når du arbejder med børn skal du være meget direkte i din kommunikation. Du skal være meget tydelig. Det er ikke en god idé at arbejde med synonymer eller tro de har viden om et bestemt emne. Nudging skal være KISS – Keep It Super Simple.

Til gengæld kan du skabe glæde i en helt folkeskole og få borgmesteren til at udtale sig om projektet.

Læs mere om nudging og adfærdsdesign >>

Vi udvikler nudgingkampagner til servicevirksomheder

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Borgmester

Borgmester Gert Jørgensen er glad for elevrengøring og udtaler sig om elevrengøring i folkeskolen:

“Alle kommunens folkeskoler fik etableret miljøteams i alle klasser. De nye miljøteams – som består af fem elever, som har tjansen i en måned af gangen – har ansvaret for at gøre klasselokalet klar til rengøring.

Til dette har eleverne fået professionelt udstyr, som gør rengøringstjansen lettere og mere hygiejnisk. Miljøteamets indsats gør det lettere for rengøringsassistenterne at udføre deres arbejde, så de sparer tid og derfor kan nå at give skoletoiletterne en ekstra omgang i løbet af dagen.

En enkel løsning på et problem, som alle skolebørn i hele landet kender til – nemlig ulækre skoletoiletter. “Sorø-modellen” – som den blev døbt i TV2 har tiltrukket stor opmærksomhed både fra pressen og fra kommuner landet over. Tak til vores superseje skoleelever, som viser, at unge mennesker nu til dags ikke er bange for at svinge “Swifferen” og tage et medansvar for deres omgivelser!

DR fortæller om en bedre skoledag

Brave har udviklet flere projekter i folkeskolen, som giver bedre hygiejne og trivsel. At arbejde med nudging og adærdsdesign er ikke blot et par klistermærker, så har du en ny adfærd. Det kræver god forståelse for service-redesign, strategi, kommunikation og implementering.

Indlægget Nudging af børn – det kan vi godt blev først udgivet på brave.

Affald og nudging giver stor kærlighed til rengøringsselskabet

Ashley Brereton — Wed, 15 Aug 2018 10:28:51 +0000

Affald og nudging giver godt arbejdsmiljø

Affald skal nudges væk. Nudging kan også give dig god kommunikation og CSR værdi. Vores metode er en kombination af servicemangement, kommunikation og nudging. Tanken er: Kan vi få personalet til at rydde op på kontoret, så kan vi levere et rent kontormiljø. På den måde fremstår rengøringsselskabet i kommunen som dygtige og attraktive.

I Lejre Kommune har vi iværksat et forsøgsprojekt. Her er rengøringschef Mona Olsen og driftsleder Jeanette Vive i gang med et nudging-projekt.

Det går i alt sin enkelthed ud på at levere poser til papir. De store plastikposer bliver lagt på kontorbordene, og der er udviklet nemme opsamlingssteder.

Vi udvikler nudgingkampagner til servicevirksomheder

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Ryd op og få det rent

I de store papirbunker mellem reoler og på borde er der masser af støv og derved dårligt indemiljø. Ved at opfordre personalet til at tage deres papirbunker og lægge dem i sække med affald, kan der blive gjort ordentligt rent.

Det er frivilligt, om personalet vil benytte sig af tilbuddet. Men når de ser kollegaerne begynde at rydde op, er der en god chance for, at andre bliver smittet af den gode idé.

Der er en strategi bag dette nudge

”Et rengøringsselskab er kun kendt, når der er problemer, eller når der skal spares penge". Derfor var vores mål at give noget til vores kunder. Noget der kunne gøre deres hverdag bedre. På den måde vil vi gerne fremstå som et selskab, der har noget på hjertet – vi gør rent for, at personalet kan få et godt indemiljø og sikrer, at der er mindre sygdom”

Mona Olsen

Rengøringschef

Brave har udviklet designstrategien til affald. Vi har anvendt afdæmpede farver. Klare og korte budskaber, på plakater, banner og skilte. Der er udviklet en implementeringsstrategi som både gavner rengøringspersonalet og kunderne.

Giv en gave

Kan du skrive en brochure om rengøring. Ja, det kan du godt. Men der er ingen der gider at læse den. Hvor skulle de finde tid til det? Hvis du alligevel laver en brochure der forherliger dig selv og din afdeling, hvad tror du så kollegerne vil tænke? Det er kun en gruppe der vil læse brochuren. Det er dem der allerede kan lide dig og dit rengøringsselskab. De andre er ikke motiverede.

Hvis du vil blive holdt af og nogen skal savne dig den dag du ikke eksisterer, så bliver du nødt til at give en gave, lave en ydelse, faldbyde noget. Du skal fortjene din kærlighed. Den bedste måde er at gøre noget for de mennesker, du gerne vil tiltrække.

Vores metode er et lille nudge. “Hvis du rydder op, så gør vi rent”. Idet personalet hjælper rengøringsselskabet med at fjerne papirer fra skrivebordet, bliver de selv delagtiggjort i processen. Det er et servicemanagement koncept der virker. Samtidig får vi personalet til at tænke over rengøringsservicen. De tænker: “Rengøringsselskabet gør noget ekstra for mig”. Det virker.

Nå ja, nu virker det at vedlægge en flot brochure om de mange gode ting rengøringsselskabet gør for kunderne. Vi fremhæver de såkaldte periferi-ydelser som er det der differentierer rengøringsselskabet fra alle de private konkurrenter.

Brave har udformet brochurerne. De er korte og skarpe i tekst og billeder. Der er udvidet brug af infografik. Så kan brochuren læses på 2 minutter.

Dette nudge blev anvendt i en større kommunikationskampagne med ægte CSR-tilgang til kommunikation. Kampagnen har stor effekt og gav genlyd på direktionsgangen.

Hør hvordan vi arbejder med servicevirksomheder og skaber genklang i samfundet

6086 2011

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Affald og nudging giver stor kærlighed til rengøringsselskabet blev først udgivet på brave.

Elever passer på folkeskolen og skaber et godt arbejdsmiljø

Ashley Brereton — Tue, 14 Aug 2018 13:20:00 +0000

Elever tager ansvar for folkeskolen

Så er Miljøteams og elevrengøring igen i aviserne. Det er historien om klamme toiletter, der sælger. Det er et alvorligt problem i folkeskolen. På skolerne er tommelfingerreglen den berømt 20-80 regel. Nemlig at 20% af toiletterne ikke er gode, men det fylder 80% i hovederne på eleverne.

Desuden tales der om at elever skal passe på skolen. Men der er meget lidt handling bag. Brave har udviklet et koncept, hvor 3.000 elever passer på folkeskolen. Mere handling og mindre snak. Det giver flot APV hos rengøringspersonalet og trivsel hos eleverne.

Ring til Ashley og hør mere om, hvad det egentlig handler om

DR skriver også om konceptet. De har forstået et af de vigtige elementer i at motivere eleverne på deres præmisser – nemlig at lade eleverne høre musik, når de gør rent i klasseværelset. Der er kommunikation mellem rengøringsafdelingen og eleverne. Det skaber ægte sammenhold og resultater i klasselokalet. Det får eleverne til at passe på folkeskolen.

Indlægget Elever passer på folkeskolen og skaber et godt arbejdsmiljø blev først udgivet på brave.

Folkeskolen skider på toiletterne

Ashley Brereton — Tue, 14 Aug 2018 12:43:02 +0000

Folkeskolen er et sort hul

Folkeskolens toiletter er et sort hul i danmarkshistorien. De er ofte misligeholdte, snavsede og så lugter de fælt. Lige nu tikker de nye nationale trivselsundersøgelser ind på landets folkeskoler.

Et kvalificeret gæt er; at resultatet er lige så dårligt som sidste år. Over 60% af eleverne synes ikke om toiletternes tilstand.

Trods de dårlige tal, er der kun små fremskridt for at sikre børns trivsel. Det er et paradoks at der er fokus på undervisningskvalitet og karaktergennemsnit, men om børnene kan tisse og skide – det er lige fedt.

Vil du vide mere om nudging og skoletoiletter?

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

50 56 42 48

”Når jeg taler med skoleledere og det administrative personale, er dialogen ofte baseret på en indirekte tese om, at børn er nogle svin og nu skal de lære at bruge toiletterne ordentligt. Men virkeligheden er en anden.

Ofte skal elever i folkeskolen anvende toiletter, hvor der kan være op til 75 besøg på en dag. I en analogi til folkeskolen, forsøger jeg at fortælle en historie om den hjemmelige situation: Forsøg at inviter 75 gæster. Hold en fest og kig på, hvordan toilettet så ser ud! Jeg er sikker på, at resultatet er skræmmende".

Ashley Brereton

Brave

Hold en fest på toilettet

Sagt lidt mere malerisk. Hvis folkeskolen var en restaurant, så var den lukket. Den fæle hørm ville brede sig og der var ingen der ville spise maden.

Men da gæsterne i folkeskolen er statsfinansieret og kunderne næsten er tvangsindskrevet, kan institutionen nøjes med at behandle kunderne med ringe respekt.

Hvis folkeskolen var en restaurant ville personalet hjælpe kunderne og sørge for gode toiletvilkår. Analogien er ikke taget ud af luften. Hos McDonald’s er driften af toiletterne lige så vigtig som at tilberede og sælge mad. Når der er mange kunder i restauranten, skiftes personale og ledelse til at rengøre toiletterne, hvert tiende minut. Så oplever kunderne, at stedet er rent og pænt. Den succes kan folkeskolen også opnå, ved at tage ledelsesansvaret alvorligt og fokusere på at hjælpe eleverne, frem for at efterlade dem i et ødeland, uden opsyn på toiletterne.

Lort i bukserne

Er der så andre argumenter der kan bide sig fast i folkeskolen? En af dem er, at der årligt indlægges 50.000 børn med inkontinens. Det betyder, at børn ikke kan styre deres blære eller skider i bukserne. De bliver socialt udstødt, når de lugter af lort . Men selv disse rørende argumenter forsvinder i tågen af andre udfordringer i folkeskolen.

Folkeskolen hænger i dyndet. I sidste ende er det skolelærerne og pædagogerne der må løfte ansvaret om at få god adfærd på skoletoiletterne. Hvis personalet ikke kan anvende skoletoiletterne, så kan eleverne naturligvis heller ikke benytte toiletterne. Men der er langt fra denne naturlige slutning til, at lærer og pædagoger vil dele toiletter med eleverne. Det er der ikke noget at sige til, især når toiletterne sejler i tis og lort.

Problemet er, at skoletoiletterne ikke er ejet af nogen. De tilhører ikke lærerne og pædagogerne. Det har ikke noget at gøre med eleverne. Det er jo et offentligt toilet. Rengøringen ejer heller ikke toiletterne – de gør blot rent én, maksimalt to gange om dagen. Så er der vedligeholdsafdelingen, der skal reparere toiletterne. De skal sørge for at dørlåse fungerer, fjerne graffiti og at der er vand i hanen. Men når et toilet er ude af drift, så eksploderer belastningen på de eksisterende toiletter. Det er skruen uden ende.

Se hvorfor det er farligt at have dårlige skoletoiletter

Skrevet af Ashley Brereton

Kilder:

Indlægget Folkeskolen skider på toiletterne blev først udgivet på brave.

Hygiejne i skolen giver for meget succes

Ashley Brereton — Tue, 14 Aug 2018 09:43:52 +0000

De vasker hænder – og det koster

Vores problem er, at eleverne bruger for meget sæbe! Sæbeforbruget er meget større end normalt. Det er enhver hygiejnesygeplejeskes drøm, at eleverne er gode til at vaske hænder. Men stort sæbeforbrug har pludselige negative indvirkninger på budgettet. Det koster!

Bestil hjælp til at designe ønsket adfærd

Nudging og hygiejne = alt for meget sæbe

Udfaldet er så stort, at det måske kan have effekt på sygefraværet? Det store sæbeforbrug er et resultat af vores spændende strategier med skoletoiletter. Du kan hente inspiration under fra vores projekt Toilet Heaven. Toilet Heaven er en metafor for, hvordan elever skal opleve toiletterne i folkeskolen.

Leges der mere med sæben?

Nej – ikke mere end normalt. Men vi har gjort toiletterne attraktive og det er nøglen til bedre adfærd. Vi arbejder både med visuel stimulation og stemmer. På vægge har vi sat skilte der kommunikerer i øjenhøjde med børn og i radioen lyder det:

“Husk dine venner – vask hænder”

Vi kan ikke undvære undervisning i god hygiejne, det er forudsætningen for, at få elever til at vaske hænder. En god undervisning skaber en god intention. En intention om at vaske hænder i det øjeblik, undervisningen pågår. Men lige så snart hygiejnesygeplejersken er gået, er meget glemt.

Undervisningen skal gentages, således at den huskes. Men denne undervisning er, som en analogi til at købe et fitnesskort. Alle ved de skal lave minimum 30 min. motion om dagen. Men de færreste kommer i fitnesscenteret.

Hygiejne i skolen med nudging

Nudging er vejen til nye løsninger med skoletoiletter.

Hvis du skal flytte mennesker fra en intention til handling, skal du gøre det attraktivt, nemt, socialt og timing skal være 100% i orden. Det er de 4 nøgleord, når vi taler om nudging, adfærdsdesign og service-redesign.

Samtaler med skoleledere om skoletoiletter

Lige nu taler vi med flere skoleledere om skoletoiletter. Mange har fået en dårlig trivselsundersøgelse og vil gerne høre, hvordan de kan imødekomme de dårlige resultater.

Når vi taler med skoleledelse bliver der peget på bedre toiletter og istandsættelse. Det er bestemt også tiltrængt mange steder. Men der bliver også udtrykt bekymring og ærgrelse over, at de nye toiletter hurtigt bliver grimme. Det er en reel bekymring og det kræver handling.

Hygiejne i skolen giver et nyt perspektiv på livet i folkeskolen

En ting er sikkert – bliver problemerne ignoreret og overset, sker der ikke noget. Gør man, som man plejer, så sker der overhovedet ingenting på trivselsområdet.

Bestil hjælp til at designe ønsket adfærd

Se også film om nudging i kantinen

Indlægget Hygiejne i skolen giver for meget succes blev først udgivet på brave.

Nudging og kommunikation i kantinen

Ashley Brereton — Tue, 14 Aug 2018 08:57:18 +0000

Nudging i kantinen

Kan du nudge personalet på Sorø Rådhus?

Du tænker nok ikke over det i det daglige på jobbet, men tager måske en ren kop hver gang, du skal have en kop kaffe eller te. Og i kantinen bruger du sikkert dagligt en tallerken, kniv og gaffel og måske også et glas. Det bliver til en del på en dag.

Vil du vide mere om nudging i kantinen?

Ring til Brave

6086 2011

Nudging og arbejdsmiljø

Sorø Kommune – er en mellemstor kommune med over 250 ansatte – her fandt vi ud af, at det hvert år resulterede i 50.000 kaffekopper i opvaskemaskinen. Udover alt det andet service.

Det tager tid at vaske en kaffekop op. Den skal ind i opvaskemaskinen – ud igen – og sættes på plads. Nogle kaffekopper skal først findes på kontorer rundt omkring, måske endda med gamle kaffesjatter – det kræver ekstra knofedt – og derefter bæres ned til opvask. Alt i alt en meget tidskrævende og overset opgave.

Største problem er “årskoppen”, der kom ned med en kaffesjat, som var muggen. Den blev vasket op. Men muggen forsvinder ikke. Næste kunde i kantinen fik en kop med mug.

Opgaven lød derfor:

Find en løsning, så vi undgår at vaske 50.000 kopper op hvert år.

Analysen er simpel:

Vi er vant til en kaffekop af porcelæn, men den er faktisk ikke optimal på en arbejdsplads af flere grunde:

Den kræver tid (opvask)
Man spilder nemt (intet låg)
Den holder ikke kaffen varm over tid

Løsningen var lige så simpel:

Vi indfører papkrus.

- De smides ud efter brug
- Ingen opvask som koster ressourcer
- Spilder ikke med låg på
- Holder kaffen varm (med låg på)

I første omgang handler det om, at give de ansatte en mulighed for selv at vælge.

Det er et klassisk element i nudging – den såkaldte valgarkitektur, som med små nudges får folk til at træffe de ønskede valg. I det konkrete tilfælde altså et papkrus frem for en porcelænskop. Vel at mærke uden at det bliver opfattet som tvang.

Nudging af personalet

Først anskaffede vi nogle papkrus, der egner sig til varme drikke. Dem placerede vi ved siden af kaffemaskinen og ovenover et stort skilt med teksten ” Kaffe to go” – det giver positive associationer. Hvis vi havde skrevet “papkrus”, kunne det have ført til modstand i forhold til de miljømæssige konsekvenser (som det i øvrigt er svært at beregne).

Porcelænskopperne satte vi nederst, således at det fortsat var muligt at fravælge papkrus.

Hvorfor nudge i en kantine?

Fordi kantinepersonalet hellere vil bruge deres tid på at lave god mad end at vaske kaffekopper op. En anden positiv effekt er, at der ikke står gamle kaffekopper rundt omkring på kontorerne. Færre kaffepletter på gangene, da der nu er låg på (pap)kaffekopperne. De er i øvrigt nemmere at balancere på toppen af en stak papirer og en telefon, når man bevæger sig.

Risiko ved nudging?

Ja, nogle vil mene, at papkrus er en miljømæssig belastning. Vores svar er, at du stadig må bruge en porcelænskop. Desuden har vi undersøgt hele livscyklussen for en kop af porcelæn fra fremstilling, til mange ture i opvaskemaskinen. Det er svært at vurdere den samlede eksakte miljøbelastning, når porcelænkopper har et ukendt antal overlevelsescyklusser før de bliver kasseret på grund af f.eks. skår og slidtage.

Ligeledes betyder hver opvask udledning af fosfater i kloakken. Desuden slid og afskrivning på opvaskemaskinen, contra det øget affald fra papkrus. Ydermere er det svært, at bestemme de miljømæssige konsekvenser af, at producere denne eksakte porcelænskop contra denne eksakte papkrus. Tænk blot på, hvilke kemikalier der er anvendt til at fremstille f.eks. glasuren og de farvestoffer der er anvendt til et papkrus. “Det er vigtigt, at vi giver folk et reelt valg. Altså pap eller porcelæn. Således respekterer vi den enkeltes ret til selv at træffe et valg, siger adfærdsdesigner Stig Hartmann Brask. Der er altid konsekvenser når man tager et valg og der er kun få personer, der har økonomiske ressourcer, tid og tilstrækkelig viden til at se ind i fremtiden og bedømme, hvad der er best på både kort og lang sigt.”

Kommunikation og synlighed

Det er ikke blot de farverige skilte, men også ændringer i omgivelserne, der giver genlyd blandt dem, som bliver nudget. I dette tilfælde skal kantinepersonalet være parat til, at give en fornuftig forklaring, når der kommer en kunde og hævder, at der er tale om miljøsvineri. Vi har rustet kantinepersonalet med svar. Desuden har vi udstyret bordene i kantinen med små bordkort der fortæller, at dette er et forsøg.

Hvad siger brugerne om papkrus med låg?

Selvfølgelig er der kommet reaktioner på, at vi tilbyder et papkrus. Dog har der kun været en officiel klage, til gengæld har ledelsen modtaget mange glade e-mails. En af dem lyder: “Det er så dejligt, at vi har fået papkrus. Nu kan jeg tage en kop kaffe med i bilen, når jeg har travlt – tak”.

Kantinepersonalet er også meget glade. “Nu kan vi lave god mad til alle dem der kommer i kantinen og bruger lidt mindre tid på opvask”.

Denne nudging-opgave er et uddrag af en større opgave med sortering af affald og indretning af kantinen. Her ses et uddrag af indretningen.

1 dags konsulentbesøg

Med et konsulentbesøg af en adfærdsdesigner, kan du få nye øjne på din udfordring.

Vi tilbyder dig både dialog, problemforstålse og anbefalinger til løsninger – alt sammen til en fast pris.

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Nudging og kommunikation i kantinen blev først udgivet på brave.

24 timer – så er du færdig

Ashley Brereton — Mon, 13 Aug 2018 18:49:38 +0000

Pressearbejde

Hvad er resultatet af alle anstrengelserne? Der er masser af ære og glæde over at blive anerkendt for hårdt arbejde. Men kan det måles på bundlinjen? Nej – det kan det ikke, men resultatet kan anvendes i det fremtidige salgsarbejde. Det er en form for verificering af projektet, at være i medierne.

Vil du vide mere om kommunikation?

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

I løbet af 24 timer er du presset af pressen. Din forklaring skal være kort og præcis. Du skal sælge dit budskab med passion og have fakta lige ved hånden. Det hele sker inden for få timer. Så er dit budskab dødt.

Pludselig bliver jeg ringet op om aften. ”Du skal nok være forberedt på at du har vundet Hygiejneprisen 2017. Kan du få deltagerne med fra Ballerup Kommune? Vi skal også have en pressemeddelelse klar. I skal møde på Christiansborg Slot i morgen”.

15 minutters pressearbejde

Dette er historien om de berømte 15 minutters berømmelse. Brave har sammen med Ballerup Kommune vundet Hygiejneprisen for Danmarks bedste skoletoiletter. 70% af alle eleverne synes godt om skoletoiletterne på Måløv Skole, afdeling Østerhøj. En pæn placering, når landsgennemsnittet er, at 60% af eleverne i Danmark ikke kan lide skoletoiletterne.

Ved hjælp af sund fornuft, tilsat eksotiske begreber som nudging, adfærdsdesign og service-redesign, har vi, måske, skabt Danmarks bedste skoletoiletter. Men det er ikke den historie, jeg vil fortælle. Jeg vil fortælle historien om den dag pressen kommer.

Endelig på Christiansborg

Vi får overrakt et skilt i en aluminiumsramme og en kurv med chokolade. En kort tale fra Rådet for Bedre Hygiejne, en klapsalve og det var så den ære. Vi kikker lidt på hinanden. Griner lidt. Men fornemmelsen er flad i forhold til alt det arbejde, vi har lagt i projektet som hedder Toilet Heaven. Men sådan er det med ære. Den er kort.

Tro ikke du er noget. Bare fordi du har fået en lille ære. Næste dag er det hverdag igen. Alligevel ringer telefonen. Det er TV2. De vil gerne lave et indslag om de nye toiletter. Vi aftaler at mødes på skolen. Jeg får koordineret med skoleledelsen og pressemedarbejderen fra Kommunen. Der skal findes friske børn, som har tilladelse fra forældrene om at stå frem på TV.

Er det fordi vi har vundet Hygiejneprisen 2017? Nej – det er fordi der kører et stort landsdækkende eksperiment, hvor elever skal vurdere skoletoiletterne. Jeg fortæller TV2 om Hygiejneprisen, men de vil hellere ud på skolen og dybt ned i virkeligheden. Det er bedre TV end æren på Christiansborg.

I mellemtiden har DR også fået nys om skolen i Ballerup. Vi havde nødtørftigt sendt en pressemeddelelse ud til de største medier. Havde denne mail ramt en redaktør?

Telefonen ringer – det er TV2 News

– “Jeg vil gerne høre om vi kan flytte vores interviewaftale fra søndag til fredag?”

Hvorfor det, spørger jeg? Det er fordi, DR går i luften med en udsendelse om de samme toiletter. Vi skal være aktuelle og kan ikke bringe gamle nyheder.

Næste morgen er jeg på skolen. Jeg har naturligvis tjekket rengøring. Sørget for at musikken flyder i højtalerne. Frisket området op med Ajax. Toilet Heaven ligner nu en perle.

TV holdet rykker ind. De virker som en magnet på børnene. Da timen ringer ind, står vi tilbage med 3 elever, en skoleleder og en bygningskonstruktør. Vi bliver alle interviewet fra forskellige vinkler. Personligt sad budskaberne ikke lige i kassen. De blev for lange og for detaljerede. Det er fælden når man ved for meget.

Børnene klarer det bedst. De fortæller med glæde om deres oplevelser og du får toiletsandheden serveret direkte i æteren. Det ved medierne. Men den viden kan du også anvende.

Jeg sidder i sminkerummet. Det er næste dag, klokken 8:50. Pludselig bliver jeg spraymalet med cremefarve i hele ansigtet og joker med at så vil jeg også have læbestift på. 10 minutter senere lister vi ind i TV2 News rummet. Her sidder dronningen af news – Katja Brandt Andersen. Hun sidder på tronen og stråler, mens jeg lister ind fra højre.

Usynlige hænder monterer en mikrofon. Et øjeblik efter siger hun ”Du er Ashley, vi skal tale om skoletoiletter”. Jeg når lige at nikke inden hun går live og fortæller om ulykkelig børn i folkeskolen. Jeg får lige tre hurtige spørgsmål. Denne gang er jeg forberedt og svarene kommer med præcision og med indlevelse. Et minut senere er jeg ude af studiet. Chancen er slut. Med transport og ventetid – godt 4 timer.

Jeg lægger billeder ud på Facebook. Fine billeder foran TV2-bygningen og selfie i TV2 News-studiet. Jeg får mange likes. De fleste er ”pittylikes” fra venner og familie. Men det varmer på selvtillidskontoen, men det giver ikke salg i butikken.

Nu ringer TV2 igen – det er webredaktionen. –“Kan vi få nogle uhyggelige billeder fra folkeskolen?” Jo, det skulle jeg mene at jeg var leveringsdygtig i.

Hen på eftermiddagen skriver en af min venner – så er projektet på DR’s hjemmeside. Dernæst én, så to artikler og til sidst tre artikler på TV2.

På bureauet rydder vi forsiden på hjemmesiden og linker direkte til de forskellige artikler. Det blander vi med redaktionelt stof fra egen kilde. Det gælder om at udnytte det momentum man har fået. Vi opsætter Google Adwords-annoncer og jeg søger blogindlæg på Facebook.

Der er en livlig debat på DR og TV2. Den er heldigvis livlig og i virkeligheden afsporet i forhold til realiteterne i folkeskolen. Jeg sætter mig ved tasterne og begynder at skrive på de forskellige blogindlæg. Jeg forventer en shitstorm – da den virkelighed jeg arbejder med ikke er i nærheden af den som flertallet forstår. Men der sker skuffende lidt. Måske fordi jeg skriver med en vis autoritet, efter at have haft hovedet i over 1000 toiletter.

Hvad er resultatet af alle anstrengelserne?

Der er masser af ære og glæde over at blive anerkendt for hårdt arbejde. Men kan det måles på bundlinjen? Nej – det kan det ikke, men resultatet kan anvendes i det fremtidige salgsarbejde. Det er en form for verificering af projektet, at være i medierne.

Besøg af Dagbladet

Til sidst fik jeg besøg af Dagbladet. Til deres ros fik jeg en helt flot side på nettet. Det gav især genlyd i mit lokale netværk. I løbet af ugen besøger jeg 3 folkeskoler, hvor forandring igen er på dagsordenen.

Et ord der lyder hult efter en hård medfart af folkeskolereformen. Måske kan mediedækning og håndgribelige beviser overbevise lærere og pædagoger, at de også har ansvar for skoletoiletterne og at de ikke kan efterlade eleverne i et sort hul, uden opsyn.

Skrevet af Ashley Brereton, Brave

Indlægget 24 timer – så er du færdig blev først udgivet på brave.

Rationelle argumenter vinder sjældent

Ashley Brereton — Mon, 13 Aug 2018 18:34:01 +0000

Den hemmelige opskrift

Rationelle argumenter vinder sjældent et menneske. At vinde et menneske er at vinde deres hjerte. Det er aldrig de rationelle argumenter, der gør, at en kunde, en borger eller et barn bliver overbevist om: At du er den, man skal have tillid til. Det gør sig gældende for et kommunalvalg og det gør sig gældende i forretning og det gør sig gældende når du arbejder med adfærd og nudging. Her får du opskriften set fra et branding- og adfærdspsykologisk perspektiv. Læs også: Design og kommunikation

Vil du vide mere om kommunikation og branding?

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Målgruppen er ikke rationel

Din position i markedet bestemmer vinderstrategien. Reklamefolk siger altid: Forstå din målgruppe. Alle nikker genkendende til denne sætning og tænker: Hvornår kommer guldkornet, så? Skal vi til at tale om alder, køn, uddannelsesniveau osv? Selvfølgelig skal vi det. Men først skal vi tale om din position på markedet.

De 4 kundegrupper

Skal du vinde et valg, skal du forstå din egen position. Er du en konservativ politiker og ønsker du stemmer, skal du forstå de 4 grundlæggende målgrupper. De 4 målgrupper kommer fra brandinglitteraturen. Det er de samme grupper som du har brug for, når du driver en forretning:

Gruppe A: Dem, der aldrig har stemt (dem, som ikke kender dit produkt).

Gruppe B: Dem, der er partiloyale (dem, som altid køber dit produkt).

Gruppe C: Dem, der altid stemmer på et andet parti (dem, som aldrig køber dit produkt).

Gruppe D: Dem, der skifter parti, en gang imellem (dem, der til tider køber dit produkt).

Den loyale fan-gruppe

Er du en kendt politiker, vil de loyale vælgere sandsynligvis stemme på dig, igen næste år (gruppe B – de loyale vælgere). Det skyldes, at vi mennesker er meget rigide. Når vi først har valgt et parti, så bliver vi ved dem. Det dækker over adfærdsbegrebet og den menneskelige natur der hedder ”ankering”. Det betyder, at vi ikke hele tiden kan vurdere, hvilket parti vi er mest enig i. Derfor bliver vi der, hvor vi var sidst. Det afspejler sig i valgresultaterne. F.eks. har der kun været et jordskredsvalg i 1973, da de tre daværende protestpartier fik mandater i folketinget: Centrum Demokraterne, Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti. Med den viden, skal du begynde at tænke på, hvilken målgruppe du vil overbevise.

Dem du aldrig kan nå gruppe C – dem der altid stemmer på et andet parti). Her vil rationelle argumenter, næsten altid være spild af tid. Med denne viden, ser man alligevel kampagner, strategier og dialoger om, hvordan man kan flytte modparten over. Men det kan man ikke. Dem kan du kun vinde, hvis deres eget parti, gør noget rigtigt grimt, som pludselig ryster de loyale vælgere. Hvis det sker, så er der en god åbning. Så skal man slå til.

Dem, der er illoyale (gruppe D – dem, der skifter parti en gang imellem). Se, de er interessante og dem kan du vække med nogle rationelle argumenter og god gammeldags passion. De har nemlig ikke stillet psykologiske barrierer op – endnu. De er modtagelige.

Alle de nye. Dem, der ikke har stemt før eller som ikke har interesseret sig for politik før nu. Dem vil du kunne vinde med passion, men også med nye budskaber om forandring og budskaber, der passer til en ny generation af mennesker. Men husk passionen og husk det medmenneskelige aspekt. De forstår sjældent alle de nationaløkonomiske forklaringer og rationelle argumenter.

Hvordan oversætter vi denne viden til et kommende valg?

Jo, hvis du er konservativ og har en vælgerskare, så skal du begynde at tale lidt mere socialdemokratisk. Man kan beskyldes for at være midtersøgende – men det giver stemmer.

Rationelle argumenter virker ikke

Det er ikke de rene postulater vi kommer med her. Vi mennesker har ikke overskud eller rationale til at bruge objektive argumenter. F.eks. viser undersøgelser fra Carnegie Instituttet i USA, at kun 15% af den fremgang, som du har i din karriere, skyldes din tekniske viden og kompetencer. De sidste 85% kommer fra din evne til at håndtere andre mennesker.

Den danske professor i retorik, Christian Kock, har ligeledes konkluderet, at rationel argumentation ikke har en dokumenteret effekt, når man vil overbevise andre.

Der findes forskning, der fortæller, at rationel argumentation ofte ender med at forstærke modpartens egene overbevisning om egen sag.

Adfærdspsykologisk sker der en proces, hvor man bliver endnu mere stædig om egen sag og der bliver ikke lyttet til andres argumenter. Fortalt ganske populistisk kortslutter hjernen og ignorerer de gode argumenter. De bliver ganske simpelt overhørt.

Alternativ fakta

Valget i USA beviser, at rationelle argumenter ikke vinder vælgere. Men det gør håb og løfter om en bedre fremtid. Det behøver ikke at være baseret på fakta, blot klare visioner for individer, der har brug for håb. Trump vil hjælpe de fattige ruststater, som har mistet arbejde i bil- og kulindustrien. Trump siger: ”I will make America great again” og har lige modarbejdet klimaaftalen i Paris. Han støtter en døende kulindustri og forsøger at beskytte amerikanske arbejdspladser. Det er måske ikke den mest rationelle strategi, men det gav vælgere og et nyt navn: Alternativ fakta.

Begrebet ”alternativ fakta” dækker over den begivenhed, at der i virkeligheden ikke kom så mange vælgere, til Trumps indsættelsesceremoni som en rådgiver påstod. Pressen viste en anden virkelighed. To billeder af pladsen foran det hvide hus. Et halvfyldt, under indsættelsen af Trump og et helt-fyldt, under præsident Obamas indsættelsesceremoni.

En gammel kone er god kommunikation

Når den økonomiske situation ser håbløs ud eller samfundet har stået stille, så er vælgerne klar til at tage nye chancer.

Noa Redington, som var Helle Thorning-Schmidts tidligere rådgiver, sagde i mandags i Radio 24/7, at man sagtens kan komme til at se nye politiske partier vokse frem i Danmark.>

Konstanty Gebert, der er seniorforsker ved tænketanken European Council on Forreign Relations spår ligeledes, i Politikken, at vi i fremtiden, vil se flere udbrud af partier og i den forbindelse følger valget tæt i Frankrig. Aldrig har en kandidat uden partier vundet valget. Emmanuel Macron har tag i befolkningen – de har brug for håb og ikke hårde fakta.

“Han har ikke begået andet end den geni- eller svinestreg, som består i at lægge afstand til den kendte form for politik med partier og fløje. Valget i Frankrig viser med al tydelighed, at vi nu i den vestlige verden lever i en efterpolitisk tilstand, hvor den eneste politik, der kan føres er en ikkepolitik” Kilde: Information, 9. maj 2017.

Lige om lidt ser vi sandsynligvis Macron som præsident, men det sladderbladene er mest interesseret i er, at han har en kone som er 25 år ældre end ham selv. Det er ikke særligt rationelt, men det giver omtale og kan derfor være en vinderstrategi.

Indlægget Rationelle argumenter vinder sjældent blev først udgivet på brave.

Skoletoiletter får smileyordning

Ashley Brereton — Mon, 13 Aug 2018 14:24:53 +0000

Danmarks bedste skoletoiletter

Kan du huske dine skoletoiletter? I samme øjeblik begynder der en indre film, som minder om en gyser. De kolde vægge, dårlig belysning og døren som pludselig er gået i baglås. Du er spærret inden på skolen, lige der, hvor der aldrig kommer et menneske. Heldigvis er du voksen og indser, at det blot er et indre mareridt.

Men det er virkeligheden for dagens børn. Det bekræfter konsulentbureauet Brave, der til dagligt arbejder med adfærdsstyring, og som introducerer en ny smiley-ordning på skoletoilettet.

Vil du vide mere om skoletoiletter?

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Politikkerne stikker næsen i toilettet

De kommunale politikere bliver målt og vejet. De føler et stort ansvar for folkeskolen. Hver gang der kommer en national trivselsmåling, venter de med spænding. Hvordan er vores resultat?

Et af målpunkterne er skoletoiletterne. 48% af eleverne i indskolingen og 60% af de ældre elever synes ikke, at deres skoles toiletter er rene.

Smiley-ordning vises på Skoletoiletdagen

Skoletoiletdagen er et årligt event, der tager skoletoiletter alvorligt. Den afholdes af Rådet for Bedre Hygiejne. På konferencen viser Brave den første smiley-ordning til skoletoiletter. Den skal løbende fortælle, hvordan børnene har det på toiletterne.

Smiley-ordningen er en iPad, som giver børnene mulighed for, at give feedback om toiletforholdene. Nu kan skolen gribe problemerne – og dermed hjælpe både børn og politikkerne til, at få bedre resultater i den nationale trivselsmåling og i skolen.

Velkommen til Toilet Heaven

En smiley-måling giver ikke bedre toiletforhold, men stor opmærksomhed på problemerne og mulighed for at hjælpe eleverne. Derfor fortæller konsulentbureauet Brave om begrebet ”Toilet Heaven” på selve Skoletoiletdagen.

Toilet Heaven er et billede på, hvordan de fremtidige skoletoiletter skal se ud. Toilet Heaven beskriver rengøringsprocessen og hvordan man nudger børn til god toiletadfærd. Toilet Heaven forklarer ligeledes, hvordan man gør toiletterne attraktive, uden at bygge helt nye toiletter i folkeskolen.

Andre artikler om skoletoiletter

1 dags konsulentbesøg

Indlægget Skoletoiletter får smileyordning blev først udgivet på brave.

Skrækkelige skoletoiletter

Ashley Brereton — Mon, 13 Aug 2018 12:49:11 +0000

Fra skrækkelige skoletoiletter
til Danmarks bedste skoletoiletter

Her hos Brave er vi eksperter i skrækkelige skoletoiletter.

Vi interesserer os for skoletoiletter og elevadfærd. Vi hjælper folkeskolen til at få Danmarks bedste skoletoiletter. Det er ikke nok at kommunikere til eleverne –“Du skal huske at trække ud i toilettet og vaske dine hænder”.

Det kræver et voksent perspektiv på skoletoiletter, en forståelse for rengøring af skoletoiletter, opsyn og vedligehold plus en udvidet menneskelig indsigt, der kan sikre at toiletterne opleves som gode.

Leder du efter inspiration til skoletoiletter?

Fra skrækkelige toiletter til rene oaser

Den nationale trivselsundersøgelse så dyster ud. Brave har designet toiletterne så de nu hedder “Banen”. Der er installeret en række nudges og arbejdsprocesser.

Kan man løse et problem for godt? Det kan man…

> Læs hele historen

Vi transformerer skrækkelige skoletoiletter til rene oaser. Med lyd, lys, grafik og ikke mindst uddannelse af elever og lærere, får vi ægte trivsel på skolen.

Vi styrer hele processen for jer, om det er nybyggeri eller en renovering, bestemmer I.

Analyse af skoletoiletter

Vi undersøger rigtig mange skoletoiletter. Vi undersøger den tekniske tilstand af toiletterne, vedligholdsstyringen og rengøring. Vi udfører funktionstjek. Men grundlæggende er det ikke eleverne der er nogle svin, men hele måden vi som voksne opfatter skoletoiletter på. Det er nødvendigt med en ny menneskeopfattelse i skolerne for at løse problemet. Det kommer naturligvis som en overraskelse for de fleste. Men det er også her forklaringen ligger.

Hvis du tager udgangspunkt i eleverne, kan du ikke løse problemet. Der skal tages fat et helt andet sted.

"Vi ser dagligt børn, der holder sig og ikke går på toilettet på deres skole, og som derfor er forstoppet".

Ulla Kabbelgaard

Leder af Børneinkontinensklinikken på Næstved Sygehus

Skoletoiletter er en gammel historie. De har været debatteret i lang tid. Men i virkeligheden er det de færreste der interesserer sig for skoletoiletter. Men det gør vi hos Brave. Vi synes skoletoiletter er noget af det mest interessante, man kan beskæftige sig med. Ikke fordi der er æstetisk skønhed over, at færdes blandt folkeskolens toiletter, men fordi de involverer børn og voksne.

Børnerådet har en god rapport, som beskæftiger sig indgående med skoletoiletter. Den er fra 2009, men vi kan garantere, at den er lige så aktuel, som den gang den blev produceret.

Statens Institut for folkesundhed er også ude efter skoletoiletter

Statens Institut for Folkesundhed indleder således: ”Mange skoletoiletter er i stykker, de lugter, og der mangler ofte både sæbe, toiletpapir og papirhåndklæder, hvilket betyder, at en stor gruppe børn holder sig dagen igennem for at undgå toiletbesøg.” De har lavet en meget stor undersøgelse som omfatter over 8.000 elever.

> Læs om High-Five

Den fysiske standard på skoletoiletterne er ofte værre end det man kan se ved en hurtig gennemgang. Når vi gennemgår skoletoiletter for at rapportere om fejl og mangler kommer der rigtige mange problemer til overfladen. Ting som man naturligvis ikke oplever, ved blot at kikke hurtigt på toiletterne. Man skal blive på toilettet. Sætte sig ned og se tingene i øjenhøjde med børnene. Pludselig forstår man, hvorfor der er et problem med skoletoiletter.

> Læs også: Folkeskolen skider på toiletterne

Børn sendes dagligt på hospitalet, pga. skoletoiletter. Det er skræmmende men sandt. Børn kommer på hospitalet fordi skoletoiletterne opleves som dårlige.

På klinikken behandles børn for problemer med vandladning og afføring, og en væsentlig del af arbejdet består i at vænne de små patienter af med den toiletskræk, der ofte er blevet udløst af de ækle toiletter på folkeskolerne.

Skoletoiletter gør elever syge

Det er alvorligt når hygiejnen ikke er i orden på de danske folkeskoler. I Århus har man opnormeret rengøringen. Fra en daglig rengøring til to gange dagligt. Men spørgsmålet er: Er det nok, når der er rigtig mange elever pr. toilet? Vores erfaring er at det ofte er alt for lidt. Men den spændende erkendelse, i denne nedenstående udsendelse er, at mere rengøring giver færre sygedage i folkeskolen. Det er sjældent, at denne vinkel tages ind i debatten. Men denne debat er utrolig relevant.

Kan vi skabe bedre toiletforhold for elever og lærere, så kan vi også mindske sygdom i skolen og ultimativt blandt forældre. Der er ufattelige økonomiske gevinster i denne betragtning, og det er et område vi forsker i.

Mindre sygdom i folkeskolen er lig mindre sygdom i samfundet. Blot besparelsen på vikarbudgettet, burde skærpe appetitten til, at sammentænke toiletter og hygiejne i folkeskolen.

Klamme skoletoiletter er selvforskyldte

En af forklaringerne på dårlige skoletoiletter kan også være strukturelt. Nogle skoler har selv ansvar for rengøringsniveauet og prioriteringen af ejendomsvedligehold. Det giver nogle skævvridninger i forhold til prioritering af penge, men også prioritering af indsatsområder.

”85 pct. af kommunerne er det nemlig ikke professionelle fagfolk, men skolelærere eller pædagoger ude i de enkelte institutioner, der styrer vedligeholdelsesindsatsen. Det viser en repræsentativ undersøgelse blandt 25 af landets 98 kommuner”.

Hos Brave ser vi også, at rengøringen måske bliver udført, men den ægte interesse for rengøringsniveauet er ikke særligt højt, givet vis, fordi skolens personale har andre prioriteringer. Men desværre er de afledte konsekvenser høje for elever og lærere. Vi er sikre på, at det ikke er en bevidst proces og prioritering, men manglende engagement og manglende forståelse for konsekvenserne, hos især lærere, forældre og ledelse på skolen.

Den eneste lov der dækker eleverne omkring skoletoiletter er Undervisningsmiljøloven, kapitel 1, §1. Den lyder som følgende

”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”

Loven siger ikke noget om hvor mange elever der skal deles om et toilet. I følge arbejdsmiljøloven skal der være mindst et toilet pr. 15 medarbejdere.

Et af de svar vi får, når vi taler med skoleledere eller rengøringspersonale er, at de aldrig oplever kø ved toiletterne, selv om der er alt for mange elever pr. toilet. Vores observationer bekræfter ofte dette synspunkt. Men kikker man på årsagen, står det lysende klart, hvorfor der ikke er kø ved toiletterne. De bliver kun brugt, når det er højst nødvendigt.

Søg hjælp til skoletoiletter

Hos Brave arbejder vi til dagligt med at få bedre vilkår for børn i folkeskolen. Vi laver processer der giver bedre skoletoiletter og rene skoletoiletter.

Bestil hjælp til at designe ønsket adfærd

Nudging foredrag

Book et nudging foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Det uperfekte menneske

Design større arbejdsglæde

Indlægget Skrækkelige skoletoiletter blev først udgivet på brave.

Skoletoiletdagen

Ashley Brereton — Mon, 13 Aug 2018 12:24:40 +0000

Skoletoiletdagen maler et kedeligt billede af den danske folkeskole

En rundtur på skoletoiletterne er en kedelig oplevelse. Det er sjældent et kønt syn. Der er ofte ikke rent og arkitekturen vinder ikke en dansk designpris.

Skoletoiletter ligner sjældent noget der anvendes af børn, i det 21. århundrede. I virkeligheden er skoletoiletterne det mindste rum på skolen, der anvendes af flest mennesker. Til gengæld er det også det mest tarvelige.

Vi opfordrer alle voksne til at tage mere interesse i den lokale skole. Kik på toiletterne. Sid på toilettet. Luk døren og tænk på, at her sidder dit barn.

Skoletoiletdagen

Skoletoiletdagen afholdes en gang om året. Alle er velkommen til at deltage eller begynde en debat om toiletter i den lokale skole.

Skoletoiletdagen er et aktivt forum, hvor man kan høre om alle slags løbende projekter, rundt om i landet.

Her er inspiration og erfaringer der kan hjælpe og inspirere elever, lærere eller pædagoger – eller kommuner og forældre – eller skoleledelser, rengøringspersonale og teknisk ansvarlige – eller leverandører og bygningsansvarlige.

Formålet er på samme tid at arbejde for, at skoletoiletter bliver rarere, renere og tryggere.

Børnene kender ikke til bedre skoletoiletter end de forhold skolen har at tilbyde. Men vi håber på at alle, også uden for skolerne, vil hjælpe med at løfte opgaven.

Grundlæggende har børn ikke ansvar for skoletoiletterne. Det har de voksne. Spørgsmålet er så; Hvordan skaber man trivsel i folkeskolen? Det kan du høre om på Skoletoiletdagen.

Vil du vide mere om skoletoiletter?

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Skoletoiletdagen er i familie med Rådet for bedre hygiejne

Skoletoiletdagen blev oprindeligt født i en lærende konkurrence for skoleklasser, skoler eller elevråd, hvor man skulle arbejde med netop hygiejnen og forholdene omkring skoletoiletterne.

Hvert år siden har Rådet for bedre Hygiejne afholdt bredt favnende temadage, der går bag om emnet og uddyber problematikker og løsningsmodeller – lokalt og nationalt.

Brave deltager på skoletoiletdagen, både med faglig viden og med udstillingsstand. Her er alle velkommen til at spørge om skoletoiletter og få gratis inspiration.

Skoletoiletdagen drejer sig dog om at få sat skoletoiletterne og hygiejnen i fokus i skolerne. Brave er medlem af Rådet for bedre Hygiejne som hvert år har denne mærkesag.

Skrevet af Ashley Brereton

Nudging foredrag

Book et nudging foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Det uperfekte menneske

Design større arbejdsglæde

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Skoletoiletdagen blev først udgivet på brave.

Hygiejneprisen 2017

Ashley Brereton — Mon, 13 Aug 2018 12:07:26 +0000

Danmarks bedste skoletoiletter

For at udvikle Danmarks bedste skoletoiletter skal der arbejdes både med design og adfærd. Vi får lærere og pædagoger til at samarbejde omkring skoletoiletterne.

Vi får designet gamle skoletoiletter således at de bliver bedre med hensyn til hygiejne, vedligehold og rengøring. Til sidst får vi eleverne til at passe godt på skoletoiletterne.

Se meget mere om skoletoiletter herunder

Nudging foredrag

Book et nudging foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Det uperfekte menneske

Design større arbejdsglæde

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Hygiejneprisen 2017 blev først udgivet på brave.

Det “bløde guld” skaber ægte trivsel

Ashley Brereton — Fri, 22 Jun 2018 07:45:03 +0000

Du kan se hele skolegården. Børn løber, råber, pjatter – og er stille. En enkelt lille fyr ser nedtrykt ud. Pludselig er der en voksen der kaster sig over ham. Øjnene bliver større og den lille fyr stivner. Så kommer smilet. Det er jo pædagogen, Peter.

Peter tager fat om den lille fyr og siger: “Hov du ser nedtrykt ud? Hvad er der galt med dig i dag?” Den lille fyr smiler, “Ik’ noget, jeg har det fint“. “Det er dejligt“, siger Peter. “Det er vigtigt, at du har det godt“.

Min respekt for pædagoger er stor. Som barn var de venlige og som ung tænkte jeg – de der bløde pædagoger! Men som rigtig voksen tænker jeg – hvor er de dejlige. De fleste børn har en stor naturlighed og menneskeligt empati. Nå ja, intet nyt fra vestfronten, kan du mene. Men jeg har alligevel en lille pointe, som jeg gerne vil dele.

Når jeg arbejder med børnetrivsel på skolerne er pædagogerne de mest ivrige og lyttende. De er ikke blot lyttende… de kaster sig i gang med projekterne – uden at gø. De vil gerne hjælpe børn med at feje på toilettet. De kan se og forstår med det samme at de er med til, at skabe ægte trivsel i folkeskolen. De er bestemt “det bløde guld” i folkeskolen og det skaber ægte trivsel – tak til dem.

NB: Peter er bestemt en ægte pædagog. Han arbejder på en skole i Frederiksberg Kommune.

Nudging foredrag

Book et nudging foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Det uperfekte menneske

Design større arbejdsglæde

Læs mere om nudging og adfærdsdesign

Indlægget Det “bløde guld” skaber ægte trivsel blev først udgivet på brave.

BUPL skriver om skoletoiletter. Et koncept udviklet af Brave

Ashley Brereton — Fri, 22 Jun 2018 07:20:35 +0000

Fagforeningen BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, skriver om Braves koncept inden for skoletoiletter. Artiklen fremhæver rengøring og 11 områder der gør skoletoiletter attraktive.

Udskillelse af kropslige væsker er fundamentet for trivsel, også i folkeskolen. BUPL skriver om Braves koncept som hedder Toilet Heaven. Det er helt basalt. Vi skal have åndedræt, mad, vand, sex, søvn, fysisk balance og udskillelse af kropslige væsker.

Nogle teoretikere kan straks genkende første niveau i Maslows behovspyramide. Men selv disse basale behov kan ikke altid dækkes i folkeskolen. Bunden på Maslows pyramide er ikke nået og bunden hos mange børn, dækkes ikke, når vi taler skoletoiletter. Læs i fagbladet Børn&Unge om ægte trivsel i folkeskolen, udviklet af Brave.

Hygiejne i folkeskolen er et stort problem. Hvis du har stået ved døren til toilettet i folkeskolen, skal der ikke meget matematik til at se at under halvdelen af eleverne ikke vasker hænder og at de hygiejniske vilkår på toilettet, er under al kritik.

Dette er måske ikke den største videnskab, men gør som jeg; sæt dig uden for et skoletoilet i en time eller to og følg udviklingen. Strømmen af elever, presset på toilettet og vandet der løber. Så er du ikke i tvivl. Det er ikke stor videnskab, men følgerne af dårlig toilethygiejne er opsigtsvækkende på de fleste skoler.

Tager du derefter hånden og fører den langs kaklerne og kikker under håndvasken, ja så vil du sikkert også undres over overlevelseschancerne i folkeskolen. En ting er sikkert – mange børn vil ikke bruge toiletterne i de mange timer, de er i skolen.

Læs også: Læs også om Miljøteam – 3.000 børn gør rent

Har du selv børn, så ser du dem sikkert smide taske i garderoben efter skoletid. De haster ind på toilettet i en fart, som sjældent er set magen, når det drejer sig om andre nødvendigheder som bad og oprydning. Efter en lang dag skal det fysiske behov dækkes og som beskrevet i bunden af Maslows behovspyramide. Kropsvæskerne skal ud. Spørgsmålet er om det er rimeligt at have skoletoiletter der er i så dårlig forfatning.

1 dags konsulentbesøg

Indlægget BUPL skriver om skoletoiletter. Et koncept udviklet af Brave blev først udgivet på brave.

Rengøringskontrol dokumenterer effekt af nudging og adfærdsdesign

Ashley Brereton — Wed, 16 Aug 2017 12:52:11 +0000

Rengøringskontrol skaber den rene folkeskole

Rengøringen er blevet endnu bedre på skolerne i Sorø med Miljøvægge og rengøringsassistenterne har fået et bedre arbejdsmiljø.

Der er blevet renere på folkeskolerne i Sorø Kommune, efter at man sidste år indførte den såkaldte Miljøteam-ordning, hvor eleverne i højere grad rydder op efter sig selv og gør klasseværelset klar til rengøringsassistentens professionelle rengøring.

Det viser en uvildig rapport, der har undersøgt rengøringskvaliteten på skolerne i Sorø kommune.

Vi udvikler strategier for servicevirksomheder

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Rengøringskontrol viser resultater

I rapporten, der er udført af et eksternt firma og bestilt af Sorø Kommune, bliver det slået fast, at kvaliteten af rengøringen er steget. Konkret er antallet af klasseværelser, der får topkarakteren A steget fra 50 til 52 procent i løbet af det halve års tid, hvor Miljøvæg-ordningen er blevet indført på skolerne i Sorø.

Konkrete beviser på nudging og adfærdsdesign

“Vi er rigtig tilfredse med at kunne løfte kvaliteten, så vi nu har endnu flere klasseværelser med topkarakter. Det er samtidig værd at bemærke, at Miljøteam-ordningen kun har været i drift i seks måneder, så det er min forventning, at vi fremadrettet vil opleve en stigning i kvaliteten, når ordningen for alvor er blevet indarbejdet.”

Karakterskalaen går fra A (tilfredsstillende), B (Mindre tilfredsstillende) til C (utilfredsstillende) og D (Uacceptabelt). I forbindelse med rapporten har man været på uanmeldt kontrolbesøg på 750 af kommunens i alt 4.500 lokaler.

Bedre end udliciteret rengøring

Rapporten blev fremlagt for Teknik og Miljøudvalget i Sorø Kommune på et møde 3. marts 2015. Her var der så stor tilfredshed med den opadgående kurve for kvaliteten i rengøringen, at man nu helt afskaffer det eksterne kontroltjek en gang om året.

Det tolker Giulia Lorentzen som en tillidserklæring til den kommunale rengøring i Sorø Kommune. I rapporten har man sammenlignet den kommunale rengøring i Sorø med tilsvarende udliciteret rengøring i en sammenlignelig kommune. Og det falder ud til Sorø Kommunes fordel. Her har man nemlig en højere andel af topkaraktererne A og B – en forskel på 11 procentpoint.

“Det er et godt resultat og en tillidserklæring, når der nu ikke længere skal en årlig ekstern kvalitetskontrol til at fastslå, at der vitterligt også er rent på skolerne i Sorø Kommune. Der er nu opført Miljøvægge de fleste steder, som virker meget positivt og hensigtsmæssigt. Det giver et moderne og opdateret indtryk og opfordrer brugere og rengøringsassistenter i positiv retning til at samarbejde mod et fælles mål. Skoleklasserne er ligeledes meget engagerede og glade for ordningen."

Giulia Lorenzen

Sorø Kommune

Ikke en mirakelkur – men hvad er alternativet?

Giulia Lorenzen understreger, at Miljøteam-ordningen ikke er en mirakelkur, der med et snuptag skaber resultater og renere klasseværelser. Det er en proces, hvor såvel elever og rengøringsassistenter skal lære at hjælpe hinanden.

“Rengøringsassistenten er nu en samarbejdspartner for eleverne, som de kender og hilser på. Før kunne det godt være en anonym funktion, men nu er der sat et ansigt på for eleverne. Det giver forståelse og bedre samarbejde.”

Giulia Lorenzen

Sorø Kommune

Før der blev indført Miljøteam og de særlige Miljøvægge på folkeskolerne i Sorø Kommune kunne rengøringsassistenten risikere at stå over for klasseværelser, hvor stolene ikke var sat op og et ufejet gulv. En opgave, som rengøringsassistenten måtte udføre og som satte dem under tidspres.

“Nu hører jeg faktisk kun om små skønhedsfejl. Der er ryddet op og fejet i alle klasseværelser. I de mindste årgange kan man have glemt at bære skraldespanden ud, men det er så også det. Rengøringsassistenterne har helt sikkert fået et langt bedre arbejdsmiljø.”

Giulia Lorenzen

Sorø Kommune

Skoleledelsen er vigtigst men eleverne er nøglen

Det er Brave, der har udviklet den såkaldte Miljøteam-ordning for Sorø Kommune. Baggrunden for indsatsen var et arbejdsmiljøproblem hos rengøringsassistenterne og det blev startskuddet for tanken om, at elever skulle inddrages mere.

“Eleverne var både problemet og løsningen. Vi arbejdede indgående med deres adfærd og påvirkede dem gradvist til en øget forståelse af, hvordan de positivt kunne bidrage i processen og samarbejde med rengøringsassistenten."

Stig Hartmann Brask

Brave

Måske finder du også dette interessant

Indlægget Rengøringskontrol dokumenterer effekt af nudging og adfærdsdesign blev først udgivet på brave.

Brave vinder pris med rengøring og nudging

Ashley Brereton — Sat, 15 Aug 2015 14:07:19 +0000

Brave har vundet rengøringsprisen

Vi udvikler strategier for servicevirksomheder

Ring til Brave og vi vil fortælle dig mere om, hvad det egentlig handler om.

6086 2011

Rengøring og nudging

Et andet fokus på rengøring

"Baggrunden for indstillingen er jeres “Miljøteams-projekt”, som i sin enkelthed er ganske banebrydende for rengøringsbranchen. Begrundelse for indstilling er følgende: – Deres produkt/projekt giver en bedre rengøring og arbejdsmiljø til samme pris – Rengøringsassistenten kan nå sit arbejde og nå at rengøre toiletterne en ekstra gang. – Eleverne føler ansvar for deres klasseværelse. (klargøring af lokale til rengøring) – Det bliver lettere, hurtigere og sjovere at være i miljøteam end det var at være duks. – Eleverne føler sig taget alvorligt, når vi udstyrer dem med “voksne” redskaber. – Rengøringsassistenterne føler sig taget alvorligt, når vi har lyttet til deres problemer.

Jørgen Espiritu Kjeldsen

Direktør, Hygiejnefokus

Læs hvordan Lejre kommune arbejder med rengøring

Brave modtager Hygiejneprisen

1 dags konsulentbesøg

Indlægget Brave vinder pris med rengøring og nudging blev først udgivet på brave.

Nudging i samarbejde med Rådet for Bedre Hygiejne

Ashley Brereton — Fri, 07 Feb 2014 08:57:04 +0000

Brave har en positiv tilgang til hygiejne. Vi arbejder med mennesker og forsøger at finde motivationen bag en given hygiejneproces.

Vi anvender nudging som metode til at få mennesker til at få en hensigtsmæssig adfærd.

Derfor får vi børn til at tisse efter en skydeskive og får børn til at gøre klassen rengøringsparat.

Læse om rengøring i folkeskolen.

Vi arbejder med at finde metoder der motiverer børn til at få en god hygiejne i stedet for påbud, forbud og målinger.

Brave var taler på konferencen:

Hygiejne og politik,
Hovedkontoret for 3F,
Kampmannsgade 4,
17490 København V.

www.bedrehygiejne.dk

Nudging foredrag

Book et nudging foredrag til din virksomhed og bliv klogere på, hvad nudging kan gøre for jer

Det lille puf: Introduktion

Det uperfekte menneske

Design større arbejdsglæde